juli 30, 2010
 
English  Dansk  Kalaallisut
Alderdom

Når du bliver gammel, hjælper Qeqqata Kommunia dig med at beholde en tryg hverdag, hvor du har mulighed for at bevare indflydelsen på din egen hverdag.

Livet som pensionist skal være et aktivt liv, og ældrepolitikken i Qeqqata Kommunia fokuserer på, at du i din alderdom skal have mulighed for at deltage i kulturelle og social arrangementer, udflugter, fysiske aktiviteter, undervisning og rejser, ligesom de fleste mennesker gør det undervejs i arbejdslivet.

Hjælp til selvhjælp
Det er også kommunens opgave at sikre, at du så vidt muligt kan bo og leve under forhold, der svarer til dine behov og ønsker. Samtidig arbejder man i kommunen på at fremme ældres egne bidrag til hverdagen, så hverdagen som pensionist også er en selvhjælp.

For at du får disse muligheder, så arbejdes der i Qeqqata Kommunia hele tiden på at tilpasse ældreforsorgen til dine og andres behov. Dette sker bl.a. ved at sørge for videreuddannelse af personale, løbende sikring af ordentlige boligforhold og varetagelse af bistand til personer, der ikke kan klare hverdagens praktiske gøremål alene.

Målsætninger
Målet er, at Qeqqata Kommunia altid kan levere tidssvarende og brugervenlig service til kommunens ældre og pensionister, så alle føler sig trygge og tilpasse i hverdagen.

På disse sider kan du læse mere om livet i alderdommen. Bl.a.:

Alderspension
Aktivitetstilbud for ældre
Boliger
Hjælp og pleje
Ældreforeningen
Ældrerådet


Copyright 2009 Qeqqata Kommunia