februar 05, 2012
 
Dansk  Kalaallisut
Offentlig hjælp

Nogle gange kan du som menneske have problemer, der besværer eller umuliggør, at du kan forsørge dig selv eller din familie i en periode af dit liv. Problemerne kan endda få så omfattende karakter, at det kræver en større indsats fra både dig og fra de kommunale rådgiveres side.

For andre handler det om en længevarende uarbejdsdygtighed, eksempelvis som følge af sygdom, der gør, at man ud over de 13 ugers arbejdsmarkedsydelse har behov for yderligere støtte til at klare hverdagen.

I sådanne tilfælde vil du ofte have kontakt med dit arbejdsmarkedskontor, som vurderer, at din situation kræver en særlig handlingsplan og en særlig form for økoomisk støtte, kaldet offentlig hjælp.

Støtte fra kommunen
Denne støtte er kommunal og din socialrådgiver eller sagsbehandler i Qeqqata Kommunia kan hjælpe dig med at vurdere netop dine behov. Du skal samtidig være opmærksom på, at loven giver dig ret til at få lavet en handlingsplan, hvis du ansøger om eller allerede modtager offentlig hjælp.

Muligheden for at modtage offentlig hjælp afhænger af din situation. Derfor kan vi ikke give nogle klare retningslinjer for, om netop din situation berettiger til denne form for støtte.   

Hvor skal jeg starte?
I første omgang skal du som ledig gå til dit arbejdsmarkedskontor, som så vil hjælpe dig videre. Samtidig skal du huske på, at du selv skal deltage aktivt i den hjælp du får. Det offentlige kan kun hjælpe dig, hvis du selv er indstillet på at bidrage til at komme videre.

Ud over at spørge din kommunale socialrådgiver eller sagsbehandler, eller spørge på arbejdsmarkedskontoret, så kan du også få uddybet mulighederne i landstingsforordningen for offentlig hjælp ved at klikke her.


Copyright 2009 Qeqqata Kommunia