juli 29, 2010
 
English  Dansk  Kalaallisut
Offentligt formidlet familiepleje

Kommunen afgør om du/I er egnet som plejefamilie. For at få en plejetilladelse, kræver det, at den kommende plejefamilie fremviser en straffeattest, og man gennemgår en undersøgelse, der har til formål at sikre, at barnet kommer i gode hænder. Med denne undersøgelse følger en lægeerklæring og en socialrapport, der understøtter beslutningen.

Barnet kan først komme i pleje, når kommunalbestyrelsen skriftligt har godkendt tilladelsen, og ikke uden, at man har sikret, at den kommende plejefamilie er et socialt og sundhedsmæssigt forsvarligt sted for barnet at leve.

Professionel familiepleje
Familier, hvor en af forældrene har en professionel baggrund fra og erfaring med børn, der kræver omfattende støtte og pleje i hverdagen, kan få tilladelse til at være en del af den såkaldte professionelle familiepleje.

Det kan være familier, hvor den ene part er pædagog eller lignende. Det er desuden et krav til sådanne plejefamilier, at mindst én af forældrene i familien kan være eller allerede er fuldtidsbeskæftiget med plejen af et eller flere børn i hjemmet.

Anden offentligt formidlet familiepleje
Man behøver ikke være uddannet pædagog, lærer eller lignende, for at have et barn i plejefamilie. Som offentligt godkendt plejefamilie kan man både stille sig til rådighed for akut pleje, weekendpleje og pleje af længere tids varighed, og alle familier med et godt helbred og en ren straffeattest kan i princippet godkendes til familiepleje.

Akutte plejefamilier kommer i spil, når kommunens socialvagt bliver gjort opmærksomhed på et barns øjeblikkelige behov for hjælp og pleje. Weekendpleje er en aflastningsordning for familier med plejekrævende børn, mens familiepleje i længere tid kræver en øget grad af involvering fra plejefamiliens side, da barnet bor og opholder sig alle ugens dage hos den nye familie.

Yderligere information
Det er vigtigt at få talt med en rådgiver om mulighederne og kravene omkring plejefamilier og plejetilladelser, og det anbefales derfor, at du eller I tager kontakt til Området for Familier i kommunen, for nærmere råd og vejledning.

For uddybende information kan du læse Familiedirektoratets pjece ”Professionel familiepleje” ved at klikke her.

Qeqqata Kommunia
Makkorsip Aqq. 2
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Tlf: (+299) 70 21 01
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail

Departementet for Sociale Anliggender 
Imaneq 4
Postboks
3900 Nuuk
Tlf: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 45 47
E-mail
Hjemmeside


Copyright 2009 Qeqqata Kommunia