februar 05, 2012
 
Dansk  Kalaallisut
Støttepersoner

En støtteperson spiller en vigtig rolle i et handicappet barns dagligdag. Derfor er det vigtigt, at barnet og familien er trygge ved personen. Ofte er det støttepersonen, der er barnets bindeled til omverdenen.

Hvad kan en støtteperson?
En støtteperson for et handicappet barn hjælper til i dagligdagen og ordner praktiske gøremål. Hvad end barnet er offentligt handicapomfattet eller modtager hjælp direkte fra kommunen, så er det handleplanen, der udarbejdes til det enkelte barn, der er støttepersonens arbejdsredskab i hverdagen.

En god handleplan sætter fokus på barnets og familiens ønsker og behov og opstiller en realistisk plan for, hvordan den handicappede og kommunen kan arbejde med at nå sine mål. Handleplanerne udarbejdes af kommunen i samarbejde med barnet og dets forældre. En handleplan skal altid være gennemarbejdet og detaljeret, så den kan fungere som et aktivt redskab i hverdagen.

Hvor meget støtte kan personen give?
Støttepersoners opgave er at bidrage til en bedre hverdag for barnet, men personen vil i praksis kun kunne være tilknyttet det enkelte barn med maksimalt 40 støttetimer hver uge.

En del af livet for alle mennesker er at have plads og fred omkring sig. Både barnet og støttepersonen kan have brug for perioder uden det ofte intensive samvær.

Yderligere informationer
Vil du vide mere om muligheden for at få tilknyttet en støtteperson til dit barn, så bør du i første omgang læse afsnittet om handicapomfattelse og afsnittet om kommunal hjælp, inden du kontakter en af kommunens socialrådgivere eller sagsbehandlere.

Kontakt:
Qeqqata Kommunia
Makkorsip aqq. 2
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Tlf: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail

Departementet for Sociale Anliggender
Grønlands Selvstyre
Imaneq 4
3900 Nuuk
Tlf: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 45 47
E-mail
Hjemmeside


Copyright 2009 Qeqqata Kommunia