Hvad er en bopælsattest?
En bopælsattest er en skriftlig og underskrevet registrering af din bopælsadresse.
Hvad bruges en bopælsattest til?
Hvis du har brug for at kunne dokumentere din bopælsadresse, så kan du bede folkeregisteret om en bopælsattest.
Import af varer
Ved momsrefusion på indkøb gjort i EU kan bopælsattesten bruges som bevis, når man skal have toldstemplet varer eksempelvis ved udrejse fra et EU land eller på det lokale skattekontor i bopælskommunen.
Køber man varer i Danmark eller et andet EU land kan man således bruge en bopælsattest sammen med sit pas til at få foretaget et momsfrit indkøb. Har man derimod indført varen uden at få momsen tilbage ved udrejsen fra købslandet, så kan man gå til sit lokale skattekontor, medbringe bopælsattest og købskvitteringer, og derved få toldstemplet sine kvitteringer, som derefter skal sendes til butikken, hvor man gjorde indkøbet.
Udlandsrejse
Skal man på en udlandsrejse anvender man i visse tilfælde bopælsattesten ved sygdom. Bopælsattesten fungerer som et bevis på retten til akut sygehjælp på udlandsrejser i lande, som Grønland har indgået en aftale med.
På den grønlandske sundhedsportal Peqqik kan du læse mere om hvilke regler, der gælder for rejser til de enkelte lande i samarbejdsaftalen. Klik her for at se oversigten.
Ved flytning og uddannelse
Bopælsattester bruges også ved flytning i eller fra Grønland. Dit flyttefirma skal bruge en bopælsattest som bevis for bohavens ejerskab inden du kan få det udleveret i en grønlandsk eller dansk havn.
Skal du på uddannelse i eksempelvis Danmark bruges attesten over den myndighed eller skole, som formidler skolepladsen. Det kan være en efterskole eller lignende, der har brug for dokumentation for ansøgerens tidligere bopæl.
Har du brug for et kollegieværelse i Sisimiut bruger man også en bopælsattest. Man skal i en periode på mindst fem år gennem sit liv have haft bopæl i Qeqqata Kommunia for at være kvalificeret til et kollegieværelse, og dette bruger man bopælsattesten til at dokumentere.
Hvordan får man en bopælsattest?
Bopælsattesten laves hos folkeregisteret i kommunens servicebutik på kommunekontoret eller ved et af bygdekontorerne. Du kan enten ringe eller henvende dig personligt. Når du henvender dig, vil du blive spurgt hvad du skal bruge attesten til, så man i Servicebutikken kan udlevere den rigtige type attest til dig.