Rådgivning ved Pissassarfik

Generelt 

Pissassarfik yder rådgivning inden for handicapområdet. Formålet er, at du, din sagsbehandler i kommunen og dine pårørende kan få kvalificeret handicapfaglig rådgivning.

Du kan få rådgivningen pr. mail, telefonisk eller ved personlig henvendelse.

Vores team omfatter fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, talepædagog og pædagog. Vi har flere års erfaring med handicapområdet, og vi har en bred viden om muligheder for personer med handicap.

Vi kan f.eks. rådgive og vejlede om:
  • Er det relevant for mig/mit barn at få et forløb på Pissassarfik?
  • Hvor kan jeg få hjælp?
  • Generel rådgivning i forhold til psykiske, fysiske og tale-sproglige handicap
  • Oprettelse af netværksgrupper (det kan være lokalt såvel som digitalt)
  • Relevante hjælpemidler - herunder hvor/hvordan man søger om disse
  • Generel viden i forhold til hjælpeforanstaltninger
  • Sociallovgivningen med speciale i handicapreglerne
Bemærk
Pissassarfik kan ikke træffe beslutninger om hjælpeforanstaltninger eller tildele hjælpemidler.

Det er din hjemkommune, der træffer beslutning om selve bevillingen af hjælpeforanstaltninger/hjælpemidler.

Rådgivningens art 

Pissassarfik er et landsdækkende handicapcenter, det betyder, at alle borgere i hele landet og fagpersoner med relation til borgere kan henvende sig med handicap-relaterede spørgsmål.

En rådgivningssamtale vil altid være generelt orienteret. Rådgivning er i denne sammenhæng defineret ved en kort samtale med en relevant person fra Pissassarfik.

Er der brug for mere end en kort samtale, defineres det som et forløb og kan kun opnås ved henvisning til Pissassarfik. Henvisning til Pissassarfik sker gennem din kommunale sagsbehandler.

Hvad koster det? 

Rådgivningen er gratis.

Hvordan får jeg rådgivning? 

Du kan skrive til os på e-mail: pissassarfik@nanoq.gl eller ringe på telefon: 34 50 70. Hvis du henvender dig pr. telefon vil vi bede om dine kontaktoplysninger, og du vil efterfølgende blive kontaktet af den rette fagperson vedrørende dit spørgsmål.
Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Pissassarfik
Nalunnguarfimmut 4
3911 Sisimiut

Telefon: (+299) 34 50 70
E-mail: pissassarfik@nanoq.gl

Vi har åbent for personlig og telefonisk henvendelse:
Mandag – Fredag fra kl. 08.00-16.00