Sarfannguit betyder ”de små strømsteder” og navnet henviser til strømmene, der løber sammen for enden af øen Sarfannguit Nunataat – eller Sarfannguitland, mellem fjordene Amerloq og Ikertooq.
Fra udsted til bygd
Sarfannguit, med 107 mennesker pr. 1. januar 2009, ligger cirka 40 kilometer øst for Sisimiut, på en ø tæt ved fastlandet. Bygden blev oprindeligt oprettet som et anlæg for torskefiskeri i 1843, og i 1850 blev den et såkaldt udsted med våningshus, mandskabshus og spækhus.
Ordet "udsted" antyder bygdernes tidligere afsondring fra omverdenen, men i vore dage er Sarfannguit, ligesom de fleste andre bygder i Grønland, et lille levedygtigt lokalsamfund, der desuden har jævnlige forbindelser til omverdenen hovedsageligt ad vandvejene.
Bygdens farverige huse ligger idyllisk, spredt op over en fjeldside, der rejser sig stejlt over havet og et smalt sund skal passeres fra fastlandet og over til Sarfanguit ø.
Strædet er så smalt, at det som regel er tilstrækkeligt at råbe over til nogle af de lokale indbyggere, og snart efter er du blevet fragtet over til bygden.
Havet som indtægtskilde
I bygden lever man hovedsageligt af fiskeri, der forarbejdes på den lokale fiskerifabrik. Her produceres torsk, havkat, stenbiderrogn og rødfisk, som derefter eksporteres af firmaet Arctic Green Food.
Lokalbefolkningen er for det meste selvforsynende med fisk og sæl fra havet og med rensdyr og moskusokser fra landskabet omkring bygden.
I bygden er der opstillet telekommunikationsmaster til mobiltelefoni, og indbyggerne har desuden adgang til internet.
Arctic Circle Trail Village
Proviant og dagligvarer bliver købt i KNI - Pilersuisoq, der driver en butik i bygden. Her kan også de vandrere, der går langs The Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut, købe varer til resten af færden, og Sarfannguit er et spændende stop for dem, der tager en sydligere rute, end den mest gængse sti.