Ferie – Overførsel af

Ferie – Overførsel af 

Alle offentligt ansatte har ret til at holde 5 ugers ferie i hvert ferieår. Ferieåret starter 1. februar og slutter 31. januar.

I løbet af optjeningsåret – det vil sige kalenderåret umiddelbart inden ferieåret – optjener du enten feriepenge, som udbetales når du holder ferie, eller ret til løn under ferie.

Du skal som udgangspunkt afholde optjent ferie i det efterfølgende ferieår. Det vil sige, at ferie optjent f.eks. i optjeningsåret 1. januar til 31. december 2010 skal afholdes i ferieåret 1. februar 2011 til 31. januar 2012.

Inden 1. februar skal du sammen med din leder planlægge din ferie for det efterfølgende ferieår. Selvom ferien er planlagt, kan du i særlige tilfælde blive forhindret i at holde din planlagte ferie. Det kan f.eks. være fordi:

  • Din leder aflyser din ferie, fordi der er brug for din arbejdskraft
  • Du går på barsel
  • Du går på orlov fordi du har adopteret et barn
  • Du bliver syg
  • Du bliver pensioneret


Aflyst ferie
Aflyser din leder din ferie, har du ret til at få overført den resterende del af ferien til næste ferieår.


Barsel, orlov og sygdom
Er du blevet forhindret i at holde ferie, fordi du går på barsel, adoptionsorlov eller bliver syg kan du

  • få dine resterende feriepenge udbetalt
  • eller få overført din resterende ferie til næste ferieår. For at du kan få overført ferie kræver det, at du arbejder ved samme arbejdsplads næste år


Du skal aftale med din arbejdsgiver, om dine feriepenge skal udbetales eller om din ferie skal overføres til næste år.


Pension
Går du på pension, kan du får dine resterende feriepenge udbetalt.


Opsamling af ferie
Du har også mulighed for at opsamle ferie over flere år.

  • Du kan maksimalt opsamle i alt 200 ferietimer over 3 år


Ønsker du at opsamle ferie skal du lave en skriftlig aftale med din leder. Aftalen skal som minimum beskrive:

  • Hvilken periode du opsamler ferie i
  • Hvor mange timers ferie du samler op
  • Hvornår du holder den opsamlede ferie


Bemærk
Din arbejdsplads kan have lavet særlige regler for overførsel af ferie i personalepolitikken.
Hvis du vil vide mere om aftalerne på din arbejdsplads, bør du derfor kontakte din leder eller din tillidsrepræsentant.

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Økonomi og Personalestyrelsen (ASA)
Aqqusinersuaq 5
Postboks 1039
3900 Nuuk

Tlf: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 44 48
E-mail: asa@nanoq.gl