Tjenesterejse – Tjenestetid

Tjenesterejse – Tjenestetid 

Arbejdsmarkedet i Grønland består af en offentlig og en privat sektor. Arbejdsforholdene i både den private og den offentlige sektor er reguleret gennem lovgivningen. Offentlige ansattes ansættelsesvilkår er herudover også reguleret efter den overenskomst, den enkelte er ansat efter. Nedenstående gælder kun for offentlige ansatte.

Dit arbejde kan somme tider kræve, at du tager på tjenesterejse. Det vil sige, at du skal eller bliver pålagt at rejse i en kortere eller længere periode, for at varetage dit arbejde.

Når du er på tjenesterejse, er din arbejdsdag typisk af normal længde. Almindeligvis er din arbejdstid på 40 timer om ugen. De 40 timer er fordelt, så du skal arbejde 8 timer alle hverdage – normalt i tidsrummet mellem 7.00 og 17.00.


Undtagelser
Når du er på tjenesterejse, skal du som regel arbejde det samme antal timer om dagen, som du plejer at gør. Der er dog undtagelser:

  • Rejsedagene anses ofte som en fuld arbejdsdag – også selvom rejsen tager mere eller mindre end 8 timer
  • Kurser anses ofte som en fuld arbejdsdag – uanset om kurset tager 3 eller 9 timer


Er du på tjenesterejse hen over en weekend, tæller weekenden normalt ikke med som tjenestetid. Weekenden tæller kun som tjenestetid, hvis din arbejdsgiver har beordret dig til at arbejde i weekenden. I så fald kan du også have ret til betaling for overarbejde.


Bemærk
Du har ret til dagpenge i weekenden – også selvom du ikke arbejder i weekenden.

Hvis du er på tjenesterejse hen over en fridag, der er sikret igennem din overenskomst, har du ret til at få fridagen erstattet på et senere tidspunkt.

Der kan være særlige regler i din overenskomst, som regulerer din arbejdstid på tjenesterejser.

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Økonomi og Personalestyrelsen (ASA)
Aqqusinersuaq 5
Postboks 1039
3900 Nuuk

Tlf: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 44 48
E-mail: asa@nanoq.gl