Generelt om boligfinansiering

Generelt om boligfinansiering 

Hvis du skal opføre en ny bolig, f.eks. et hus eller en større ejendom, kan du søge om et boligfinansieringslån. Et boligfinansieringslån er et lån, der gives af Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen i din kommune. Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan hver især lån dig op til 20 % af boligens samlede opførelsesudgifter. Du skal selv sørge for finansieringen af de resterende 60 %. Derfor kaldes boligfinansieringslånet også 20-20-60.

Boligfinansieringslånet er rente- og afdragsfri i de første 20 år. Herefter afvikles lånene over de næste 15 år.


Lånets størrelse
Lånets størrelse fastsættes efter boligens opførelsesudgifter og størrelse: 

  • For de første 65 kvadratmeter dækker lånet maksimalt en samlet opførelsesudgift på 15.500 kroner per kvadratmeter, uanset om kvadratmeterprisen er højere
  • Fra 66 til 110 kvadratmeter dækker lånet maksimalt en samlet opførelsesudgift på 10.250 kroner per kvadratmeter, uanset om kvadratmeterprisen er højere
  • Der ydes ikke lån til mere end de første 110 kvadratmeter. Det betyder, at hvis du bygger mere end 110 kvadratmeter, skal du selv dække alle opførselsudgifterne for de ekstra kvadratmeter


Bemærk
For at kunne få boligfinansiering, må du

  • hverken have igangsat byggearbejdet
  • eller indgået en bindende kontrakt med en entreprenør


Hvis der ikke er tilstrækkelige penge i puljen hos Naalakkersuisut eller kommunalbestyrelsen, er der ingen garanti for, at du kan få et lån.

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Økonomi og Personalestyrelsen (ASA)
Aqqusinersuaq 5
Postboks 1039
3900 Nuuk

Tlf: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 44 48
E-mail: asa@nanoq.gl