Ansøgning om medbyggerhus i 2018

Fra 2017 har kommunerne overtaget tildeling af byggesæt efter Medbyggerordningen fra INI. Hvis man ønsker at opføre et medbyggerhus i 2018, skal man derfor ansøge om tildeling af et byggesæt hos Qeqqata Kommunia, Området for Teknik & Miljø, senest 15. februar 2018.
7. december 2017

Medbyggerhuse – Illorput 2100 

 

Medbyggersæt kan tilbydes og bygges i bygder og yderdistrikter, dvs.at der i byerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimut, og Ilulissat ikke kan opføres byggesæt ved medbyggerordningen, idet det i disse byer er muligt at opnå realkredit til privat boligbyggeri.

Typehus for medbyggersæt er Illorput 2100, hvor der kan vælges imellem to størrelser; henholdsvis 91 m2 og 112 m2. Se nærmere i vedhæftet præsentationshæfte for Illorput2100.
Bemærk, at priserne til begge størrelser ligger fast, hvor det dog er muligt at fra- eller tilvælge hus med mulighed for helårsvand- og kloakering.

Betingelser

For at søge om at opføre et hus gennem medbyggerordningen skal følgende betingelser være opfyldt:

• Ansøger skal have indgået en aftale med en professionel håndværker udefra omassistance til at opføre et medbyggerhus.
• Ansøger skal have været erhvervsaktiv de seneste 5 år og være i stand til at bygge selv.
• Ansøger skal have kyndig faglært hjælp under opførelsen af huset.
• Ansøger skal være registreret i folkeregisteret som fastboende i Grønland.
• Ansøger må ikke allerede have et BS-hus eller eje et hus med offentlige medfinansiering.
• Huset skal være færdig bygget/ibrugtaget to år efter, at der er modtaget tilsagnsskrivelse til at bygge.

Minimums og maksimums indtægter
Minimumsindkomsten for en husstand er på 0-180.000 kr. Hvis husstandsindkomst ligger inden for dette område, bliver eget indskud på 5 % af de samlede byggeudgifter.

Den maksimale grænse for indkomst er på 450.000 kr. Hvis der tjenes mere end 450.000 kr. om året, kan der ikke fås et rente- og afdragsfrit medbyggerlån.

Du kan finde vejledningen her 

Præsentationsmappen kan du finde her