Boligstøttehuse – Generelt om

Boligstøttehuse – Generelt om 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejer har lånt penge fra Selvstyret til at bygge huset, som skal betales tilbage til Selvstyret igen. Hovedparten af husene blev bygget i 1950’erne og 1960’erne.

Der findes 3 låneordninger til boligstøttehuse:

  • Ved den ene ordning modtager du tilskud fra Selvstyret til at betale terminerne
  • Ved den anden ordning modtager du ikke tilskud til terminerne. Til gengæld er du mere frit stillet som husejer. Der er kun få huse tilbage af denne slags
  • Ved den tredje får du et rente- og afdragsfrit lån, f.eks. selvbygger- og medbyggerhuse samt konverterede lån


Eftersom Selvstyret hjælper med at betale regningerne, har du en række rettigheder og pligter i forhold til Selvstyret.

INI administrerer lån i boligstøttehuse på vegne af Selvstyret. Det betyder, at INI står for meget af det praktiske omkring lånene som f.eks. at:

  • Konvertere lån
  • Omlægge lån
  • Sende regninger for lån
  • Sende rykkere for ubetalte regninger
  • Står for salg og overdragelser
  • Eftergivelse af lån


Bemærk
I de senere år er der ikke givet boligstøttelån til nye huse. Du kan dog stadig blive ejer af et boligstøttehus, hvis du overtager ét af de eksisterende huse igennem ejerskifte på uændrede lånevilkår. Du kan ikke overtage et tomt boligstøttehus på boligstøttevilkår, idet alle tomme boligstøttehuse bliver udbudt offentligt til salg for højeste bud.


Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl