Boligstøttehusejeres pligter – Generelt om

Boligstøttehusejeres pligter – Generelt om 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Landskassen til at bygge huset. Indtil lånet er nedskrevet eller betalt tilbage, har man derfor visse forpligtelser over for Selvstyret. INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.

Indtil man har betalt hele lånet tilbage, har man visse forpligtelser over for Selvstyret:

  • Du må ikke pantsætte huset
  • Du må ikke rive huset ned
  • Du må ikke udleje dele af eller hele huset, medmindre du har fået tilladelse fra INI. Udlejningen må desuden kun foregå på vilkår, der er godkendt af INI
  • Du må ikke ændre dele af eller hele huset, medmindre du har fået tilladelse fra INI. Ændringerne må desuden kun foregå på vilkår, der er godkendt af INI
  • Du må kun overdrage huset til en køber som Selvstyret har godkendt. Vilkårene for overdragelsen skal ligeledes godkendes af Selvstyret
  • Du har ret til at overdrage huset til Selvstyret


Lånet betragtes som misligholdt, hvis:

  • Du ikke betaler renter og afdrag på lånet til tiden
  • Du ikke vedligeholder huset forsvarligt
  • Du ikke holder boligen forsikret mod brand- og stormskade
  • Du river boligen ned
  • Du indretter erhvervslokaler eller driver erhverv fra huset, uden at INI har godkendt det
  • Du flytter fra eller udlejer huset uden Selvstyrets godkendelse
  • Du optager lån mod pant i huset
  • Du nægter Selvstyret adgang til at efterse boligen
  • Du ikke gennemfører en udvidelse eller forbedring, som Selvstyret har ydet lån til
  • Du unødigt forsinker byggeriets gennemførelse og færdiggørelse
  • Du ikke benytter huset som fast bopæl


Hvis du misligholder lånet, kan du risikere at skulle betale hele restgælden og restancerne på én gang. I sidste instans kan du risikere at blive sat ud af huset.

Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl