Rettigheder for boligstøttehusejere – Generelt om

Rettigheder for boligstøttehusejere – Generelt om 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Landskassen til at bygge huset. Indtil man har betalt hele lånet tilbage, nyder man visse rettigheder. Du har ret til:

  • At trække betalte renter fra på din selvangivelse
  • At søge om tilskud til forbedringer, hvis du tjener mindre end 180.000 kr. om året og ikke bor i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat
  • At få boligbørnetilskud på 7,5 % per barn under 18 år, dog maksimalt 6 børn
  • At bygge terrasse, altan eller udhus. Du skal dog søge om arealtildeling og byggetilladelse fra kommunen
  • At foreslå, hvem der skal overtage huset efter dig, hvis du ønsker ejerskifte på uændrede lånevilkår
  • At din ægtefælle eller samlever kan blive boende i huset, hvis du f.eks. flytter på plejehjem
  • At dine arvinger eller din ægtefælle kan overtage eller tilbagegive huset til Selvstyret, hvis du afgår ved døden
  • At betale ekstraordinært afdrag på lånet eller indfri hele restgælden på én gang
  • At gøre hvad du vil med huset, når du har indfriet lånet og pantebrevet er afregistreret hos Retten i Grønland
  • At søge om konvertering af lån og restancer
  • At søge om omlægning af lån og restancer
  • At søge om eftergivelse af gamle restancer
  • At udleje dit hus, hvis du skal bo midlertidigt i en anden by eller bygd
  • At søge om at lade huset stå tomt i en periode, hvis du skal bo midlertidigt i en anden by eller bygd
  • At søge om afdragsaftale eller henstand med betalinger

Relaterede artikler

INI A/S
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl