Boligstøttelån – Indfrielse af

Boligstøttelån – Indfrielse af 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Landskassen til at bygge huset. Indtil man har betalt hele lånet tilbage, har man derfor visse forpligtelser over for Selvstyret. INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som boligstøttehusejer.

Ejer du et boligstøttehus eller et selvbyggerhus, kan du betale hele dit lån tilbage på én gang.

Ejer du et boligstøttehus med rentebærende lån, får du 30 % i rabat ved at betale hele din gæld på én gang. Du får dog ikke rabat for eventuelle restancer.

Ejer du et selvbyggerhus eller andre huse, der ikke får tilskud, får du ikke rabat.

Hvis du vil indfri dit lån, skal du henvende dig til din lokale INI boligbutik. Her får du en foreløbig opgørelse per den dato indfrielsen finder sted. Din bank kan også henvende sig til INI på dine vegne.

Når du har betalt dit lån, sender INI pantebrevet til afregistrering hos Registreringskontoret. Samtidig sender INI dokumentation til dig om, at du nu ikke længere er bundet af boligstøttereglerne.

Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl