Boligstøttelån – Mislighold af

Boligstøttelån – Mislighold af 

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Landskassen til at bygge huset. Indtil man har betalt hele lånet tilbage, har man derfor visse forpligtelser over for Selvstyret. Det er INI, der administrerer boligstøtteordningen og derfor opkræver afdrag på lånet og sender rykkere.


Rykker
Hvis du kommer bagud med betalingerne, får du en rykker fra INI. Ud over det du skylder, skal du betale 50 kr. i rykkergebyr og 2 % af det beløb, du skylder ud over 1.000 kr.

Umiddelbart efter du har modtaget rykkeren, skal du betale restancen eller henvende dig til din lokale INI boligbutik for at indgå en aftale om en afdragsordning. Du kan også søge om at konvertere eller omlægge dine lån og restancer. For at kunne det, skal du dog leve op til visse betingelser. Du kan læse mere herom under relaterede artikler.


Påkravsskrivelse
Hvis du ikke henvender dig til INI, umiddelbart efter du har modtaget rykkeren, sender INI en påkravsskrivelse til dig. Det betyder, at du skal betale hele restgælden og restancerne på én gang.

Du kan blive boende i huset, hvis du enten

  • betaler hele restancen
  • eller kan dokumentere overfor INI, at din husstandsindkomst gør dig berettiget til at få konverteret eller omlagt dine lån og restancer


Stævning og afgørelse i kredsretten
Hvis du ikke reagerer eller udviser nogen form for betalingsvilje, efter du har modtaget påkravsskrivelsen, stævner INI dig i kredsretten med krav om indfrielse af lån eller tilbagetagelse af huset.

Når kredsretten har afgjort din sag, bliver det meddelt til INI, som herefter henvender sig til dig. Afgørelsen kan f.eks. være, at du skal give dit hus tilbage til Selvstyret inden 4 uger fra den dag, hvor retsmødet blev holdt. Skal du give dit hus tilbage, skal du henvende dig til din lokale INI boligbutik. Her kan du får hjælp til at tilbagegive huset og til at afmelde husets el-, vand- og evt. varmemålere samt forsikringer.

Relaterede artikler

INI A/S
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl