Gammel gæld for boligstøttelån – Eftergivelse af

Gammel gæld for boligstøttelån – Eftergivelse af  

Et boligstøttehus er et hus, som er blevet bygget med midler fra boligstøtteordningen. Det vil sige, at husejeren har lånt penge fra Landskassen til at bygge huset. Indtil man har betalt hele lånet tilbage, har man derfor visse forpligtelser over for Selvstyret. INI administrerer boligstøtteordningen på vegne af Selvstyret. Det betyder, at det er INI, du har kontakten med som tidligere ejer af et boligstøttehus.

Har du stadig gæld for et tidligere boligstøtte- eller selvbyggerhus, kan du søge om at få gælden eftergivet.


Betingelser
For at kunne få eftergivet din gæld:

  • Må du ikke kunne betale gælden nu
  • Må der ikke være udsigt til, at du på et senere tidspunkt vil kunne betale gælden


Du kan kun få eftergivet gæld i et hus, som du ikke længere ejer.


Ansøgning
Er du interesseret i at få din gamle gæld eftergivet, skal du udfylde en ansøgningsblanket. Den kan du finde her på siden under blanketter. På blanketten står der, hvad du skal oplyse og lægge ved ansøgningen.

I ansøgningen skal du kun skrive de husstandsmedlemmer, der var medejere i det gamle hus. Husstandsmedlemmerne er altså ikke nødvendigvis dem, som du bor sammen med nu.

Du skal aflevere eller sende ansøgningen og alle bilag til din lokale INI boligbutik. Du kan også henvende dig til boligbutikken for at få hjælp til at lave ansøgningen.

Det er vigtigt, at du husker at vedlægge alle de rigtige dokumenter. Hvis INI ikke har modtaget alle bilag 4 uger efter, du har afleveret ansøgningen, bliver din ansøgning henlagt uden at blive behandlet yderligere.


Bevilling
Hvis ansøgning bliver godkendt, får du direkte besked fra Selvstyret. Er din restance tidligere blevet indberettet til pantefogeden, orienterer INI pantefogeden om, at din gamle gæld er eftergivet og nulstillet.

Relaterede artikler

INI A/S
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl