El, vand og elvarmemålere i INI lejebolig – Til og afmelding af

El, vand og elvarmemålere i INI lejebolig – Til og afmelding af 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen. Én af de ting, du selv skal sørge for, er dog at til- og afmelde dine
  • elmålere
  • vandmålere
  • elvarmemålere

Indflytning
Enfamiliehuse og nyere flerfamiliehuse (boliger i blokke og rækkehuse) har som regel deres egne el-, vand- og elvarmemålere. Har din bolig egne målere, skal du tilmelde dem hos Nukissiorfiit, når du overtager boligen. Når du overtager en bolig, får du udleveret en tilmeldingsblanket, som du skal
  • udfylde
  • underskrive
  • og sende eller aflevere til Nukissiorfiit

Har du ikke en tilmeldingsblanket, kan du anvende blanketten: Nukissiofiit – Tilmeldling.

Inden du overtager lejeboligen, afmelder boligafdelingen målerne, så afdelingen ikke kommer til at betale for dit el-, vand- og elvarmeforbrug. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dine målere hos Nukissiorfiit, ellers risikerer du, at der lukkes for strøm og vand. Det er dit eget ansvar at tilmelde dine målere.


Fraflytning
Når du flytter fra din lejebolig, skal du afmelde dine el-, vand- og elvarmemålere. Hvis du ikke afmelder dine målere, kommer du til at betale for vand, el og varme forbruget efter du er flyttet. Når du opsiger din lejebolig, får du udleveret en afmeldingsblanket, som du skal
  • udfylde
  • underskrive
  • og sende eller aflevere til Nukissiorfiit

Har du ikke en blanket, kan du anvende blanketten: Nukissiorfiit – Afmelding.

Du skal afmelde dine målere fra den dag, du har sagt lejligheden op til. Har du f.eks. sagt lejligheden op til 30. juni, skal du først afmelde dine målere til den 30. juni – også selvom du flytter fra lejligheden før.

Når en lejebolig ikke bebos, tilmelder boligafdelingen lejlighedens el-, vand- og elvarmemålere, så eventuelle håndværkere kan arbejde i boligen.


Bemærk
Køber du et hus, skal du ud over dine el-, vand- og elvarmemålere også huske at tilmelde antifrost og varmekabelmåler til Nukissiorfiit.
A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl