Beboerdemokrati hos INI – Afdelingsbestyrelsen

Beboerdemokrati hos INI – Afdelingsbestyrelsen 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen. Du kan dog som lejer hos INI også selv være med til at præge din beboerafdeling. Det kaldes beboerdemokrati.

Alle INI lejeboliger er delt op i boligafdelinger, som hver har en afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen kan gennemgå og udtale sig om afdelingens driftsbudget og årsregnskab, inden det skal godkendes hos ejeren af bygningen.

Inden for rammerne af driftsbudgettet kan afdelingsbestyrelsen komme med forslag til f.eks.:
  • Vedligeholdelse
  • Fornyelse
  • Brug og drift af fælleslokaler
  • Etablering af fritidsaktiviteter

Beboerne i en boligafdeling vælger afdelingsbestyrelsen på et årligt ordinært møde
  • I boligafdelinger med op til 500 boliger vælges 1 formand og 2 bestyrelsesmedlemmer
  • I boligafdelinger med mere end 500 boliger, kan der vælges yderligere 2 medlemmer
  • Derudover skal der vælges en suppleant for formanden og for bestyrelsesmedlemmerne, hvis det er muligt

Hverken formanden eller bestyrelsesmedlemmerne får betaling for at sidde i bestyrelsen.


Bemærk
Ofte vil en repræsentant fra INI deltage på bestyrelsesmøderne.

INI prøver så vidt muligt at hjælpe med at holde kurser og konferencer for afdelingsbestyrelserne.
A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl