Husleje for INI lejebolig – Betaling af

Husleje for INI lejebolig – Betaling af 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen som f.eks. at opkræve husleje på vegne af Selvstyret og kommunerne.

Når du bor til leje hos INI, skal du betale husleje. Det kan du gøre på 3 måder:
  • Med girokort 1 gang om måneden
  • Med girokort 2 gange om måneden
  • Via betalingsservice enten 1 eller 2 gange om måneden

Månedlig betaling
Hvis du betaler husleje en gang om måneden, modtager du en huslejeopkrævning med posten i slutningen af hver måned. Du skal betale senest den 3. hverdag efter forfaldsdatoen. Forfaldsdatoen fremgår af din huslejeopkrævning.


14 dags betaling
Du har også mulighed for at betale den månedlige husleje over 2 gange. Hvis du ønsker at betale din månedlige husleje over 2 gange, modtager du en huslejeopkrævning med posten den 1. og den 15. i måneden. Du skal betale senest den 3. hverdag efter forfaldsdatoen. Forfaldsdatoen fremgår af din huslejeopkrævning.

Er du ny lejer og vil du gerne betale husleje hver 14. dag, skal du meddele det til INI, når du underskriver lejekontrakten. I lejekontrakten vil der stå, at du ønsker at betale hver 14. dag. Den første måneds husleje kan ikke deles i 2. Du skal altså betale for en hel måned, når du flytter ind. Først herefter vil du begynde at skulle betale husleje hver 14. dag.

Er du allerede lejer og ønsker du at betale husleje hver 14. dag, skal du henvende dig til din lokale INI boligbutik og bede om at blive tilmeldt 14 dags opkrævning. Her skal du underskrive et tillæg til din lejekontrakt, hvori der står, at du ønsker at blive opkrævet 2 gange om måneden.


Betalingsservice
Betalingsservice er en bankservice, der automatisk sørger for, at der bliver overført penge fra din konto, når der skal betales regninger. På den måde sparer du besværet med selv at betale dine regninger og du kan være sikker på, at regningerne bliver betalt til tiden
  • Betaler du husleje 1 gang om måneden, bliver huslejen automatisk trukket fra din bankkonto den 1. i måneden
  • Betaler du husleje hver 14. dag, bliver huslejen automatisk trukket fra din bankkonto den 1. og den 15. i måneden

Bemærk
Senest den 15. i måneden skal du give INI besked, hvis:
  • Du ønsker at betale din husleje hver 14. dag
  • Du ønsker at overgå til månedlig betaling
A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl