Indflytning i INI lejebolig – Indflytningsrapport og mangelliste

Indflytning i INI lejebolig – Indflytningsrapport og mangelliste 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen som f.eks. at foretage syn af boligen, når du flytter ind.

Når du flytter ind i din nye INI lejebolig, skal du sammen med en inspektør fra INI gennemgå boligen for eventuelle fejl. Inspektøren laver en synsrapport, som beskriver eventuelle fejl. Du får en kopi af rapporten, som du skal gemme, da du skal bruge den igen, når du flytter fra boligen.

Ligger boligen i en by eller bygd, hvor der ikke er en inspektør, er det ikke sikkert at boligen bliver gennemgået, når du flytter ind.


Mangelliste
Nogle gange finder man andre fejl eller mangler i boligen, efter man er flyttet ind. Finder du fejl i din bolig, skal du lave en mangelliste, som du skal aflevere eller sende til din lokale INI boligbutik.

INI skal have din mangelliste, senest 14 dage efter du er flyttet ind i boligen.

Når INI har fået din mangelliste vurderer inspektøren om manglerne skal rettes. Ikke alle mangler vil blive lavet. Det er derfor vigtigt, at du gemmer din mangelliste, da du skal bruge den igen, når du flytter fra boligen.

Relaterede artikler

A/S INI
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl