Ønskeflytning imellem INI lejeboliger – Ansøgning om

Ønskeflytning imellem INI lejeboliger – Ansøgning om 

En INI lejebolig er en offentlig lejebolig, som enten er ejet af Selvstyret eller kommunerne og som administreres af INI. Det vil sige, at INI tager sig af meget af det praktiske omkring boligen som f.eks. at håndtere ønskeflytninger.

Bor du i en INI lejebolig og ønsker du en anden bolig i samme kommune, kan du blive skrevet op på ønskeflytningsventelisten. Det kan blive aktuelt hvis f.eks.:
  • Du får et barn
  • Du bliver skilt
  • Dit barn flytter hjemmefra
  • Du ønsker at flytte til en anden by eller bygd
  • Du ønsker at bo i en anden bydel

Betingelser
Du kan kun få tildelt en bolig fra ønskeflytningsventelisten, hvis du ikke skylder husleje eller har andre restancer til INI.


Ansøgning
Vil du søge om ønskeflytning, skal du udfylde blanketten:

Ansøgning om ønskeflytning

Du skal aflevere eller sende ansøgningen til din lokale INI boligbutik.

Det koster 100 kr. om året i ventelistegebyr at være skrevet op på ønskeflytningsventelisten.


Bemærk
Du kan også søge om ønskeflytning, hvis du bor i en personalebolig.

Hvor lang ventelisten er, afhænger af hvor mange der søger efter den samme type og størrelse bolig på det samme sted som dig. Jo flere kriterier du har til din lejebolig og dens beliggenhed, jo længere ventetid er der som regel.

Du har mulighed for at afslå et boligtilbud og forsætte med at stå på ønskeventelisten, indtil du får tilbudt den bolig, du gerne vil have.

Relaterede artikler

INI A/S
E-mail: ini@ini.gl
Telefon: 70 10 00
Fax: 86 57 00

Åbningstider
Mandag til fredag fra 08.00 - 16.00
Boligstøtte fra 10.00 - 14.00

Du kan ringe direkte til:
Lejeboliger: 70 10 00, tast 2 og tast 1
Boligstøttehuse 70 10 00, tast 2 og tast 2
Omstillingen 70 10 00, tast 2 og tast 9

Hjemmeside: www.ini.gl