airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Aflastning

Generelt 

Små praktiske gøremål i dagligdagen kan være næsten umulige for personer med vidtgående handicap. Derfor kan de have brug for ekstra megen omsorg og pleje fra familien. Det kan imidlertid være hårdt for familien. Forældre til og samlevende med handicappede kan derfor til tider have brug for aflastning.

Aflastning betyder, at den handicappede person for en kortere eller længere periode bliver passet uden for hjemmet. Hermed får den pårørende til den handicappede en pause fra plejearbejdet. Aflastningen kan være:
• For en enkelt gang
• En fast ordning, hvor den handicappede f.eks. bliver passet uden for hjemmet hver anden weekend

Aflastning kan foregå i private hjem hos en aflastningsfamilie eller på en døgninstitution.

 

Betingelser 

For at du kan søge om aflastning, skal følgende betingelser være opfyldt:
• Den handicappede person skal være omfattet af handicapforordningen
• Du skal pleje den handicappede i det daglige
• Du skal bo sammen med den handicappede

 

Ansøgning 

Vil du søge om aflastning, skal du henvende dig til den handicappedes sagsbehandler. Sagsbehandleren kan hjælpe med at undersøge mulighederne for aflastning, og hjælpe med at lave en ansøgning, som du skal sende eller aflevere til kommunen.

Sammen med ansøgningen bør du vedlægge følgende:
• Kopi af udtalelse fra lægen
• Eventuelle andre oplysninger, der kan belyse hvilken form for aflastning, som passer bedst

På baggrund af disse oplysninger vurderer og afgør visitationsudvalget i kommunen om I kan få aflastning og hvor længe I eventuelt kan få aflastning.

 

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl