Vidtgående handicap – Ændring af bolig

Vidtgående handicap – Ændring af bolig 

Små praktiske dagligdags gøremål kan være næsten umulige for personer med vidtgående handicap. Det kan f.eks. være en uoverkommelig udfordring at komme på toilettet og rundt i boligen. Det betyder, at handicappede kan have brug for at få ændret deres bolig, for at de kan blive boende.

Har du et vidtgående handicap og ønsker du at blive boende i din bolig, kan kommunen i visse tilfælde yde hjælp til at ændre din bolig. Formålet med at yde hjælp til ændring af boligen, er at give dig mulighed for at blive boende i dit eget hjem så længe som muligt.

Du kan søge om hjælp til f.eks.:

  • Bygning af særlige ramper til kørestole
  • Fjernelse af dørtrin
  • Bredere døre så en kørestol kan komme igennem
  • Ombygning af badeværelse
  • Sænkning af borde


Betingelser
For at kunne få ændret din bolig, så den passer til dine behov, skal

  • du være omfattet af handicapforordningen
  • du bo i egen bolig
  • din sagsbehandler vurdere, at det er nødvendigt at ændre din bolig, for at du kan blive boende


Ansøgning
Vil du søge om hjælp til ændring af din bolig, bør du henvende dig til din sagsbehandler. Sagsbehandleren kan

  • hjælpe med at undersøge mulighederne for at søge om hjælp til ændring af boligen
  • samt være behjælpelig med at lave en ansøgning


Du skal sende eller aflevere ansøgningen til kommunen.

Sammen med ansøgningen bør du vedlægge:

  • Kopi af udtalelse fra lægen
  • Eventuelle andre oplysninger, der kan belyse hvilken form for ændringer, du har behov for


På baggrund af disse oplysninger vurderer og afgør visitationsudvalget i kommunen, om du kan få hjælp til ændring af boligen.

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl