Vidtgående handicap – Beskæftigelse og aktiveringstilbud

Vidtgående handicap – Beskæftigelse og aktiveringstilbud 

Det hører med til et almindeligt liv, at have et arbejde eller en anden form for beskæftigelse, og dermed have oplevelser uden for ens hjem. Personer med vidtgående handicaps kan dog have svært ved at varetage et arbejde på normale vilkår. Derfor bør kommunen så vidt muligt tilbyde handicappede personer en form for aktiveringstilbud.

Bor du på en døgninstitution, er det Departementet for Sociale Anliggender, der bør sørge for et passende aktiveringstilbud.

Det varierer fra kommune til kommune, hvilke tilbud der kan tilbydes. Det kan f.eks. være:

  • Ophold i dagcenter
  • Arbejde på beskyttede værksteder. Beskyttede værksteder kan både bruges til beskyttet arbejde, arbejdsprøvelse og revalidering
  • Beskyttet beskæftigelse på almindelige arbejdspladser


Aktiveringstilbuddet skal svare til din udholdenhed og evner. Kan du f.eks. ikke løfte tunge ting, bør aktiveringstilbuddet ikke involvere tunge løft.


Betingelser
For at kunne komme i aktivering:

  • Skal du være omfattet af handicapforordningen
  • Må du ikke kunne passe et almindeligt arbejde på grund af dit handicap


Vederlag
Når du er i beskæftigelse, modtager du et beskæftigelsesvederlag. Vederlaget er 15 kr. i timen. Det får du hvis:

  • Du har et beskyttet arbejde på en almindelig arbejdsplads
  • Du arbejder på et beskyttet værksted


Vederlaget er skattepligtigt. Ofte vil din samlede indkomst dog være under den skattepligtige grænse. Det betyder, at du som regel ikke skal betale skat af vederlaget.

Du kan ikke få beskæftigelsesvederlag for at deltage i aktiviteter i et dagcenter, fordi det er et uforpligtende fritidstilbud.

Relaterede artikler

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iniian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl