Plejefamilie typer

Der findes forskellige former for plejeforældre.

Almindelige plejeforældre 

Som offentligt godkendt plejefamilie skal man stille sig til rådighed for pleje af længere tids varighed.

  • Plejebarnet bor fast hos dig
  • Du har ret til et plejevederlag per barn, som for tiden er på 4.123 kr. per måned. Plejevederlaget bliver skattepligtigt, hvis det fordobles

Privat arrangeret plejeforældre 

En privat arrangeret plejefamilie kan eksempelvis være andre familiemedlemmer end barnets forældre, såsom bedsteforældre og lignende. Det kan også være mennesker, der ikke er i familie med plejebarnet. 

  •  Hvis perioden overstiger 3 måneder, skal du have en plejetilladelse og opfylde samme betingelser som andre plejeforældre for at få plejetilladelse
  •  Kommunen giver ikke økonomisk hjælp til en privat arrangeret familiepleje

Akutte plejeforældre 

Akutte plejefamilier kommer i spil, når kommunens socialvagt bliver gjort opmærksomhed på et barns øjeblikkelige behov for hjælp og pleje

  • Du er villig til at modtage børn i akutte situationer uanset tidspunktet på døgnet
  • Du har ret til et plejevederlag på barn, som er på 330 kr. per barn per døgn

Aflastningsfamilie 

Aflastningsordning er for familier med plejekrævende børn og som har behov for aflastning. 

  •  Plejebarnet bor hos dig i korte perioder, f.eks. hver anden weekend, i ferier eller hver anden uge
  •  Du har ret til et plejevederlag på barn, som er på 284 kr. per døgn per barn

Professionelle plejeforældre 

Familier, hvor en af forældrene har en professionel baggrund fra og erfaring med børn, der kræver omfattende støtte og pleje i hverdagen, kan få tilladelse til at være en del af den såkaldte professionelle familiepleje. 

  •  Den plejeforælder, der har den socialfaglige baggrund skal som hovedregel opholde sig i hjemmet hos plejebørnene
  •  Du får løn i henhold til PIP’s overenskomst

Bemærk

Kommunen kan til enhver tid inddrage din eller jeres plejetilladelse, hvis forholdene hos dig eller jer ændrer sig.

Det skal i tænke over før I beslutter jer til at blive plejefamilie 

  •  at være plejefamilie/ aflastnings familie er en opgave for hele familien
  •  at I som plejefamilie står til rådighed døgnets 24 timer året rundt
  •  at jeres familieliv bliver anderledes, hverdage, weekends og ferier
  •  at plejebørn ofte har manglet god kontakt til voksne, og har brug for Jer
  •  i mange timer hver dag
  •  at et nyt barn i familien griber ind i jeres egne børns liv
  •  hvor vanskelige opgaver I skal kaste Jer over
  •  at I som bliver aflastningsfamilie skal aflevere et barn til en hverdag I ikke altid synes om
  •  at barnet kun er til låns i en tid, som kan være kort eller lang
  •  at I skal kunne samarbejde med barnets forældre til gavn for barnet

Yderligere information

Det er vigtigt at få talt med en rådgiver om mulighederne og kravene omkring plejefamilier og plejetilladelser, og det anbefales, at du/I tager kontakt til Området for Familier i kommunen, for nærmere råd og vejledning.

Qeqqata Kommunia

Området for Familie

+299 702100

qeqqata@qeqqata.gl