Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) er en offentlig myndighed, der skal sikre, at fiskeri foregår ud fra de regler, der er politisk bestemt. En del af fiskerikontrollen hedder Fartøjsovervågning.
Fartøjsovervågning foregår ved hjælp af satellitkommunikationsudstyr og har til formål at holde øje med, hvor fiskefartøjer befinder sig. Det betyder, at bestemte fiskefartøjer har pligt til at installere udstyr til overvågning via satellit. Det er en betingelse for, at de får lov til at drive erhvervsfiskeri.
Du har pligt til at samarbejde med fiskerikontrollen. Gør du ikke det, risikerer du at få en advarsel eller at blive meldt til politiet og få en bøde.