Om fiskerikontrol

Generelt 

Fiskerikontrol er en offentlig myndighed, der skal sikre, at fiskeri foregår ud fra de regler politikere og organisationer, som f.eks. Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO) og North East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC), har bestemt.

Reglerne for fiskeriområdet skal sikre, at fiskeriet sker på en bæredygtig måde, ved f.eks. at beskytte de enkelte fiskearter mod overfiskeri.

Fiskerikontrol sker dels ved inspektion af fiskeriet og dels ved indberetninger af fangster.

Uanset om du er fritidsfisker eller erhvervsfisker, har du pligt til at kende og følge de regler, der er for fiskeri, og at samarbejde med fiskerikontrollen.

Overholder du ikke reglerne, risikerer du en eller anden form for retsligt efterspil, f.eks. at du kan få en bøde eller at dine redskaber eller fangst kan bliver konfiskeret.

Udøvende myndigheder 

Fiskerikontrollen bliver udført af 2 myndigheder: Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK), som råder over Jagt- og fiskeribetjente og Fiskeriobservatører, og Den Grønlandske Kommando (GLK).

GFLK og GLK udfører fiskerikontrol ud fra regler om f.eks.:
• Hvem der må fiske
• Hvilke områder der må fiskes i
• Hvor meget der må fiskes
• Hvornår der må fiskes
• Hvilke redskaber der må anvendes
• Hvilke metoder der må anvendes
• Hvilke fartøjer der må anvendes

Relaterede artikler

Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 501
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 60
E-mail: gflk@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl