airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Rapporter din laksefangst

Rapporter din laksefangst

Generelt 

Du skal indrapportere dine laksefangster, hver gang du har været ude og fiske eller røgte dit garn. Denne vejledning kan hjælpe dig med at udfylde laksejournalen.

Når sæsonen er slut skal du huske at rapportere, også hvis du ikke har fisket efter laks eller du ikke har fanget noget. Det er en betingelse for at du kan få licens til at fiske efter laks igen til næste år.

Du har følgende muligheder for at indrapporterer dine laksefangster:

  • Udfyld laksejournalen online her på sullissivik.gl
  • Gem udfyldt laksejournal på din computer/smartphone og send den til GFLK
  • Udskrive laksejournalen, udfyld den og send den til GFLK

Du har også mulighed for at få hjælp til indrapportering ved dit lokale borgerservice eller kommunekontor.

Klik her for at gå direkte til online rapportering.

Klik her for at finde Laksejournalen, som du kan printe og udfylde.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til udfyldelse af Laksejournalen, efter at have læst denne vejledning, kan du kontakte Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) på telefonnummer +299 34 50 00.

 

Obligatoriske oplysninger 

Herunder finder du vejledning til, hvilke oplysninger du skal opgive for at kunne indrapportere dine laksefangster. Nedenstående er en liste over obligatoriske oplysninger, samt en forklaring til hvad det for en oplysning og evt. hvor den kan findes.

Licensnummer:
Oplys det licensnummer, du har fået på din lakselicens. Det kan findes på din licens.

Type af fartøj:
Sæt kryds i en af svarmulighederne.

Fartøjsnavn og GR-nummer:
Oplys navn og GR-nummer på dit fartøj. Hvis du ikke har anvendt et fartøj, se da bort fra dette punkt.

Fangstdato:
Dato for fangst af laks.

Landingssted:
Angiv det sted, hvor du har bragt laksen hen efter fangst. Vælg by/bygd fra listen. Hvis ikke din by/bygd er på listen, vælg da
den nærmeste by/bygd.

Redskabstype:
Angiv om du har anvendt garn eller fiskestang.

Antal garn eller kroge:
Angiv, hvor mange garn eller hvor mange kroge du har benyttet.

Antal timer:
Angiv, hvor mange timer dit garn har været sat, eller hvor mange timer du brugte på at fiske med fiskestang.

Fangstfelt:
Den præcise lokation for hvor laksen er fanget er vigtig information.

Under ”Vejledning til Fangstfelt” kan du finde en detaljeret beskrivelse af, hvordan du finder frem til hvilket fangstfelt du har fanget dine laks.

Behandlingsgrad:
Behandlingsgraden beskriver behandlingen af fisken. Fx om du har fjernet indvolde og hoved, eller om fisken er hel.

Hvis du fx angiver at laksen er uden hoved og uden indvolde, skal vægten du oplyser være vægten af laksen uden hoved og uden indvolde.

Hvis du oplyser vægten er for hele fisken, skal behandlingsgraden angives som at være hele fisken.

Anvendelse:
Angiv om du har solgt din fangst til brættet eller en institution, eller om du har beholdt den til privat brug.

Antal laks fanget:
Angiv antallet af laks der var i fangsten.

Mængde i kg:
Her skal du angive vægten af fisken ud fra den behandlingsgrad, som du har oplyst. Hvis du fx har angivet MHUI under
behandlingsgrad, skal du angive vægten af fisken med hoved, uden indvolde.

Vejledning til Landingssted 

Landingssted er et udtryk for det sted, hvor du har landet din fangst. Det vil sige, det sted hvor du tager din fangst hen, efter du har fanget den. Dette må ikke forveksles med fangststedet (også kaldet fangstfeltet), som er det sted hvor du har fanget din laks.

Når du skal svare på, hvor du har landet din fangst, skal du vælge den by eller bygd på listen herunder, som er nærmest det sted du har medbragt din fangst. Listen vil også blive vist når du udfylder din indrapportering online.

By/Bygd
Upernavik
Uummannaq
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Aasiaat
Qasigiannguit
Kangaatsiaq
Sisimiut
Kangerlussuaq
Maniitsoq
Nuuk
Paamiut
Narsaq
Qaqortoq
Nanortalik
Tasiilaq
Ittoqqortoomiit

Vejledning til Fangstfelt 

Her finder du en vejledning til at placere fangstfeltet. Fangstfeltet er det sted, hvor du har fanget din laks.

Grønlands kyst er inddelt i 10 forskellige kort: 8 for vestkysten og 2 for østkysten.

Alle kortene er inddelt i fangstfelter, ved at der er lagt et kvadratgitter oven på kortet.
Langs den lodrette side på kortene er der angivet bogstaver og langs den vandrette side er der angivet tal.
Når du kender placeringen på kortet går du derfra vandret ud og finder frem til bogstaverne, der hører til. Derefter går du lodret ned fra fangstfeltet og finder de tilhørende tal. Denne bogstav-tal-kombination er dit fangstfelt.
Se også eksemplet nedenfor.

Her finder du det kort, til det område hvor du har fisket i nærheden af:

Kort 1-3 Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertasuaq
Kort 4 Aasiaat, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Sisimiut
Kort 5 Maniitsoq, Kapisillit
Kort 6 Nuuk
Kort 7 Paamiut, Narsaq, Narsarsuaq
Kort 8 Qaqortoq, Nanortalik
Kort 9-10 Tasiilaq, Ittoqqortoormiit

Bemærk: Kortene kan kun benyttes til rapportering i laksefiskeriet og kan ikke anvendes i andre fiskerier.

Aflæsning af kort:
I eksemplet til højre er fangsten taget i bunden af Sermilik, sydøst for Paamiut.
Fangstfeltet for dette felt aflæses på kortet som HF 037

Vejledningskort

Ændring 

Hvis du opdager at du har lavet en fejl eller opgivet forkerte oplysninger i en indrapportering af laks, skal du kontakte GFLK.

 

Frister 

Du skal indberette dine laksefangster hurtigst muligt efter du har været ude og fiske, eller har røgtet dit garn.

Sidste tidspunkt for indberetning er senest 30 dage efter fiskeri efter laks er lukket.

Hvis du ikke har været ude og fiske efter laks i år, eller hvis du ikke har haft nogen fangster, skal du også huske at rapportere dette til GFLK. Dette er et lovkrav og hvis du ikke rapporterer i tide kan du ikke få udstedt licens til at fiske efter laks i 2021.

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apnn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 501
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 60
E-mail: gflk@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl