Kommunens driftstilskud til lokale medier – Generelt om og ansøgning

Kommunens driftstilskud til lokale medier – Generelt om og ansøgning 

  • Qeqqata Kommunia

    Vil I som lokal medievirksomhed søge om driftstilskud, skal I lave en skriftlig ansøgning. Sammen med ansøgningen, skal I vedlægge:
    • Et revideret regnskab
    • Et budget

    I skal sende eller aflevere ansøgningen samt bilagene til:

    Fritidsinspektøren
    Postboks 1014
    3911 Sisimiut

    I kan også sende ansøgning på e-mail fakl@qeqqata.gl.

    Bemærk
    Vil I vide mere om driftstilskuddet, kan I kontakte kommunen. Hvem I skal kontakte, afhænger af hvor I bor:
    • Bor I i Sisimiut og omegn, skal I ringe på telefon 86 74 00. I kan også sende en e-mail til fakl@qeqqata.gl
    • Bor I i Maniitsoq og omegn, skal I ringe på telefon 81 78 61. I kan også sende en e-mail til aakr@qeqqata.gl

Kommunerne har interesse i at opretholde de lokale medier på grund af deres sociale og kulturelle værdi. Derfor kan nogle kommuner give driftstilskud til lokale medievirksomhed. De kommuner, der har afsat midler til formålet, giver til drift af f.eks.

  • lokalblad
  • lokalradio
  • lokalt tv


Medievirksomhederne kan som regel kun få tilskud til:

  • Husleje
  • El, vand og varme


Det er fagudvalget i kommunen, der afgør om den enkelte medievirksomhed kan få tilskud og hvor meget tilskud den eventuelt kan få.


Ansøgningsfrist
Ansøgningen behandles i forbindelse med budgetbehandling for det kommende år i kommunalbestyrelses novembermøde. Det betyder, at:

  • I kan kun søge om driftstilskud 1 gang om året
  • I skal søge inden november
  • Tilskuddet fastsættes inden for kommunens økonomiske rammer


Bevilling og tilbagebetaling
Har I søgt om og fået bevilget et driftstilskud, laver fagudvalget en kontrakt, der blandt andet beskriver, hvornår I får tilskuddet udbetalt.

Bruger I ikke de bevilgede midler, skal I betale det resterende beløb tilbage til kommunen.


Bemærk
Landsdækkende medier kan ikke få tilskud fra den lokale mediepulje.

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikiin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl