Arbejdsgiverregisteret – Indberet redegørelser til

Arbejdsgiverregisteret – Indberet redegørelser til 

En redegørelse er et skema, du som arbejdsgiver skal udfylde om dine ansatte. Det drejer sig om oplysninger som f.eks. den ansattes navn, cpr-nr., skattekommune, løn, A-skat og AMA.

AMA er en afgift, du som arbejdsgiver skal betale til Skattestyrelsen. AMA er med til at betale for efteruddannelse og kompetenceudvikling på de forskellige erhvervsuddannelser. AMA udgør 0,9 % af lønsummen.


Redegørelser – Forløbet i
Du skal indberette disse redegørelser til Arbejdsgiverregisteret hver måned og senest den 10. den efterfølgende måned. Det betyder, at redegørelsen for f.eks. januar måned skal indberettes senest den 10. februar.

Du har mulighed for at indberette dine redegørelser via internettet. Det foregår ved, at du henvender dig til Arbejdsgiverregisteret, som tildeler dig en adgangskode. Den kode skal du bruge til at komme ind på Arbejdsgiverregisterets hjemmeside. På denne hjemmeside bliver du vejledt i hvordan du indberetter elektronisk.

Som arbejdsgiver skal du betale A-skat og AMA hver måned og senest den 20. den efterfølgende måned. Det betyder, at A-skat og AMA for januar måned senest skal betales den 20. februar. Til indbetalingen heraf, skal du bruge de girokort, du har fået tilsendt, hvor virksomhedens eller selskabets GER-nummer står på.

Hvis du ikke indbetaler indeholdt A-skat og AMA til tiden, vil der blive beregnet et rykkergebyr, som arbejdsgiveren skal betale. Rykkergebyret er 2 % af A-skattebeløbet, dog mindst 500 kroner og højst 1000 kroner.

Har du ikke flere girokort, kan du kontakte Arbejdsgiverregisteret, som vil sende dig nogle flere.


Bemærk
Når du indberetter dine redegørelser for december måned, skal du huske at tilføje oplysninger om dine ansattes feriepenge og A-skatten af feriepengene, medmindre feriepengene er udbetalt til de ansatte og derfor er indberettet på et tidligere tidspunkt.

Du skal altid indberette redegørelser. Det gælder også, hvis der ikke har været udbetaling af løn.

For arbejdsgivere, der har et sæsonpræget erhverv, f.eks. indenfor turisme, fiskeri eller fangst, er det muligt, at få lov til at indberette redegørelser sporadisk.

Skattestyrelsen
Arbejdsgiverregisteret
Postboks 1604
3900 Nuuk

Telefon: +299 34 50 00
Fax: +299 34 65 77
E-mail: sulinal@nanoq.gl
Hjemmeside: sulinal.nanoq.gl