Sundhedsvæsenets ydelser – Patienttransport

Sundhedsvæsenets ydelser – Patienttransport 

Sundhedsvæsenets opgave er, at medvirke til borgernes sundhed gennem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Det er gratis for folk, der bor fast i Grønland og som har folkeregisteradresse her, at gå til læge, blive indlagt og behandlet i Grønland.

Borgere i yderdistrikterne kan blive nødt til at skulle rejse til en større by med læge eller sygehus for at blive undersøgt og behandlet.

Sundhedsvæsenet betaler transporten, hvis din læge har henvist dig til undersøgelse eller behandling et andet sted, end der hvor du bor.


Ledsager
Du kan få en ledsager med til at hjælpe dig under rejsen, hvis lægen beslutter, at du har brug for det. Ledsageren er for det meste en af sundhedsvæsenets ansatte. Hvis sundhedsvæsenet ikke kan finde en ansat at sende med, kan du i særlige tilfælde få 1 pårørende til at ledsage dig.


Pårørende som ledsager
Hvis du skal til behandling et andet sted end hvor du bor og du befinder dig i en akut livstruende tilstand, kan du endvidere ledsages af 1 pårørende eller nærtstående på sundhedsvæsenets regning, hvis forholdene tillader det.

Børn under 15 år har ret til at få 1 forælder eller 1 anden nærtstående voksen med som ledsager.


Ledsagernes rettigheder
Som ledsager har du ret til at få noget at spise og et sted at sove på sundhedsvæsenets regning ud fra 2 kategorier:

  • Er du ledsager for en patient, som befinder sig i en akut livstruende tilstand betaler sundhedsvæsenet for dit ophold indtil patientens tilstand er stationær
  • Er du ledsager for en patient, som ikke er alvorligt syg, betaler sundhedsvæsenet kun for dit ophold indtil første hjemgående trafikforbindelse. Det vil sige, indtil du kan få en billet hjem

Bemærk
Hvis din behandling i udlandet tager så lang tid, at du er nødt til at flytte adresse til der hvor du bliver behandlet, kan du stadig få gratis behandling og transport til Grønland.

Har du børn, der er under 1 år gamle, kan du tage dem med, hvis din læge anbefaler det.

Se også www.peqqik.gl

Relaterede artikler

Departementet for Sundhed
Imaneq 1A - 401
Postboks 1160
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 55 05
E-mail: pn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl