Valg 2017

Der skal være valg til kommunalbestyrelse, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer i Qeqqata Kommunia den 4. april 2017

Offentliggørelsen af valg 

I henhold til Landstingslov nr. 27. af 28 november 2016 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer § 7 stk. 2, og Landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 om strukturreform af den kommunale sektor § 2 stk.1, meddeles, 

at valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer er fastsat til: Tirsdag den 4. april 2017 kl. 09:00 – 20:00

Opstiling til kommunalbestyrelsen 

Valget til kommunalbestyrelsen udgør hele kommunen som én valgkreds.

Der skal vælges 15 medlemmer til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia.
En kandidat til valget kan opstille som enkeltkandidat, som enkeltkandidat i kandidatforbund, eller kandidat for et opstillingsberettiget parti.
Anmeldelse af enkeltkandidater, skal være underskrevet af mindst 10 af valgkredsens vælgere som stillere.

Her kan du se kandidatliste til Kommunalbestyrelsesvalg 2017

Her kan du se kandidatliste til Menighedsrepræsentationsvalget 2017

Her kan du se kandidatliste til Bygdebestyrelsesvalg 2017

Opstilling til menighedsrepræsentationen 

Der skal vælges følgende antal menighedsrepræsentanter:

Valgkreds Maniitsoq: 7
Valgkreds Atammik: 4
Valgkreds Napasoq: 4 
Valgkreds Kangaamiut: 4
Valgkreds Sisimiut: 7
Valgkreds Itilleq: 3
Valgkreds Kangerlussuaq: 3
Valgkreds Sarfannguit: 3

Kandidater til menighedsrepræsentationerne skal have mindst 5 stillere, der har valgret til menighedsrepræsentationen.

Opstilling til bygdebestyrelsen 

Kandidatanmeldelsesfristen til bygdebestyrelsesvalget er senest tirsdag den 21. marts 2017 kl. 12.00 Der skal vælges følgende antal bygdebestyrelsesmedlemmer:
  • Valgkreds Itilleq/Sarfannguit: 5 
  • Valgkreds Atammik/Napasoq: 5 
  • Valgkreds Kangaamiut: 3 
  • Valgkreds Kangerlussuaq: 3

Kandidater kan opstille som enkeltkandidat, som enkeltkandidat i kandidatforbund, eller for et opstillingsberettiget parti. Anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for et opstillingsberettiget parti, skal være underskrevet af mindst 10 af valgkredsens vælgere som stillere.

Kandidatanmeldelser 

Kandidatanmeldelser til kommunalbestyrelsesvalget, bygdebestyrelsesvalget samt menighedsrepræsentationsvalget skal afleveres til afstemningslederen i henholdsvis Maniitsoq, Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Sisimiut, Itilleq, Kangerlussuaq og Sarfannguit.

 

Frist for kandidatanmeldelsen

Afleveres hos

6 uger før Kandidatanmeldelse til kommunalbestyrelsen

 

Tirsdag

21. februar 2017

Kl. 12.00

Til kommunekontoret,

Valgbestyrelsen

4 uger før Kandidatanmeldelse til menighedsrepræsentationer

 

Tirsdag

7. marts 2017

Kl. 12.00

Til kommunekontoret,

afstemningsleder

2 uger før Kandidatanmeldelse til bygdebestyrelsen

Tirsdag

21. marts 2017

Kl. 12.00

Til kommunekontoret,

afstemningsleder

Afgivelse af brevstemmer 

Afgivelse af brevstemmer til kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelsen og menighedsrepræsentationen kan afgives i Servicebutikkerne i Sisimiut og Maniitsoq eller på kommunens bygdekontorer i henholdsvis Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Itilleq, Sarfannguit samt Servicecentret i Kangerlussuaq.

Valglister 

Valglisten over valgberettigede til kommunalbestyrelsen vil være fremlagt til almindelig eftersyn i dagene 16.-17. marts 2017 og til bygdebestyrelsen i dagene 23.-24. marts 2017, i Servicebutikkerne i Sisimiut og Maniitsoq eller på kommunens bygdekontorer i henholdsvis Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Itilleq, Sarfannguit samt Servicecentret i Kangerlussuaq.

Klagemulighed 

Enhver som mener, at vedkommende eller en anden er udeladt af eller optaget på listen uden grund kan senest 2 hverdage efter valglistens fremlæggelse klage skriftligt til valgbestyrelsen.

Valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelsen 

Af Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 fremgår følgende:

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen har med den i § 3 nævnte undtagelse enhver, der opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i vedkommende kommune senest 6 uger før valget, og enten

1) har dansk indfødsret og har haft sammenhængende fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse, eller
2) har haft fast bopæl i riget i mindst 3 år og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse.

Stk. 2. Som fast bopæl i Grønland, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, anses tillige midlertidigt ophold uden for Grønland omfattet af § 2.

Stk. 3. Ethvert kommunalbestyrelsesmedlem, der som led i udøvelsen af kommunalbestyrelses¬hverv, bliver udpeget til formand på fuldtid i en landsdækkende interesseorganisation, som har hjemsted i en anden kommune, har valgret i fraflytterkommunen.

§ 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold uden for Grønland, og de med disse personer samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, har valgret til kommunalbestyrelsen, hvis de, bortset fra kravet om fast bopæl, i øvrigt opfylder kravene i § l, stk. 1:

1) Personer der opholder sig uden for Grønland i uddannelses øjemed.
2) Personer der opholder sig uden for Grønland af helbredsmæssige grunde.
3) Personer der opholder sig i Danmark i forbindelse med udførelse af hvervet som folketingsmedlem valgt i Grønland.
4) Personer der opholder sig i udlandet som repræsentant for Grønlands Selvstyre.
5) Personer der opholder sig uden for Grønland og som i henseende til tilknytning til Grønland ganske må sidestilles med de under 1-4 nævnte personer.

Stk. 2. De i stk. l nævnte personer har dog kun valgret, hvis de forud for fraflytningen var tilmeldt folkeregisteret i Grønland og havde været tilmeldt folkeregisteret i Grønland i en sammenlagt periode på mindst 2 år.

Stk. 3. Med samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, jf. stk. l, sidestilles personer, som har etableret et ægteskabslignende samlivsforhold inden udrejsen.

§ 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland, har ikke valgret.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. §§ 22-26.

§ 5. Valgbar til kommunalbestyrelsen er enhver, som i henhold til § 1 eller § 2 har valgret til denne, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen. Fristerne regnes fra valgdagen.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af kriminalretlige foranstaltninger.

Valgret og valgbarhed til bygdebestyrelsen 

Af Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 fremgår følgende:

§ 61. Valgret til fælles bygdebestyrelse har enhver, der opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, jf. § 1, og som har fast bopæl i valgkredsen senest 14 dage forud for valget samt personer omfattet af § 2.

Stk. 2. Valgbestyrelsen udarbejder pr. den 14. dag forud for valget en valgliste over de i valgkredsen bosatte personer, der har valgret på den dag, da valget skal finde sted.
Stk. 3. Valglisterne fremlægges umiddelbart efter udarbejdelsen i 2 hverdage.
Stk. 4. Såfremt en person, der er opført på valglisten, tager fast bopæl uden for valgkredsen efter valglistens udfærdigelse, slettes han af valglisten.
Stk. 5. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Stk. 6. Med hensyn til valglister finder reglerne i §§ 22 - 26 tilsvarende anvendelse.

§ 62. Valgbar til fælles bygdebestyrelse er enhver, der i henhold til § 61, stk. 1, jf. § 1, har valgret til denne og har fast bopæl i valgkredsen senest 14 dage før valget, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af bygdebestyrelsen. Fristerne regnes fra valgdagen.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af kriminalretlige foranstaltninger.

Valgret og valgbarhed til menighedsrepræsentationen 

Af Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 fremgår følgende:

§ 68. Medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit (den grønlandske folkekirke) har valgret til menighedsrepræsentationer, når de opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, jf. § 1 eller er omfattet af § 2. Valg til menighedsrepræsentationerne finder sted samtidig med valg til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 3. Med hensyn til valglister finder reglerne i §§ 22 - 26 tilsvarende anvendelse.

§ 69. Valgbar til menighedsrepræsentationen er, bortset fra de i stk. 3 nævnte, enhver, der i henhold til § 68, stk. 1, jf. § 1, har valgret til denne og har fast bopæl i valgkredsen senest 6 uger før valget, medmindre vedkommende inden for de sidste 5 år ved endelig dom eller bødevedtagelse er pålagt en kriminalretlig foranstaltning eller inden for de sidste 3 år har været undergivet kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af en menighedsrepræsentation. Fristerne regnes fra valgdagen.

Afstemningssted og afstemningsledere 

By/bygd Afstemningssted Afstemningsleder
Maniitsoq
Forsamlingshuset Peter Søren Olsen
Atammik Kommunekontoret Marianne Kristiansen
Napasoq            Kommunekontoret Hansine Møller
Kangaamiut Kommunekontoret Louisannguaq Rosing
Sisimiut  Taseralik Hans Christian Sværd
Itilleq Kommunekontoret Hansa Olsen
Kangerlussuaq Kommunekontoret  Vivi Schultz Grønvold
Sarfannguit Kommunekontoret Aron Olsen

Stemmeberettigede I Qeqqata Kommunia  

 

Kommunalbestyrelse

Bygdebestyrelse

Sisimiut:

 

3.940

 

Maniitsoq:

 

1.938

 

Kangerlussuaq:

 

352

 

347

Sarfannguit:

 

79

 

79

Itilleq:

 

67

 

56

Kangaamiut:

 

235

 

235

Atammik:

 

137

 

138

Napasoq:

 

61

 

58

 

Katillugit/I alt:

 

6.809

 

913

Qeqqata Kommunia

+299 702100

qeqqata@qeqqata.gl