UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalget 02

STED

Sisimiut / Maniitsoq

STARTTIDSPUNKT

06-06-2017 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

06-06-2017 12:40:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Bloktilskud for 2017
3. Afklaring af anlægsbevillinger
4. Budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene
5. Revisionsberetning nr. 24 Revision af regnskab 2016 løbende revision for regnskabsåret 2016
6. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 22 for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq
7. Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 for erhvervsområde 800-B8 Sisimiut
8. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 26, boligområde i Kangerlussuaq
9. Engelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 32 for at muliggøre nyt kirkegårdsområde i Nuliata nuua i Sisimiut
10. Orientering om aktuelle personalesager pr. 2. juni 2017
11. Finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq
12. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Afgørelse





2. Bloktilskud for 2017

Bloktilskud for 2017

Bloktilskud for 2017

 

Journalnr. 06.01.01

 

Baggrund

Inatsisartut har godkendt Finansloven for 2017 indeholdende bloktilskud til kommunerne. Finansdepartementet har udsendt oversigt, hvad Qeqqata Kommunia vil få i bloktilskud i 2017.

 

Regelgrundlag

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3. af 26. juli 2012 om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. Qeqqata Kommunia kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Inatsisartut har ved 3. behandlingen af Finansloven for 2017 vedtaget 3 ændringsforslag der er en forøgelse af kommunernes bloktilskudsbevillinger. Det vedrører primært midler til kommunale byggesæt i bygder og yderdistrikter, multifunktionshuse og medbyggerhuse, forøgelse af bevillingerne til gennemførsel af ny budgetlov og overtagelse af administrationen af fiskerilicenser for fiskeriloven.

 

Bæredygtige konsekvenser.
Det er positivt, at kommunen overtager ansvaret for bevilling til boliger i bygder og yderdistrikterne, hvilket vil gøre administrativ nemmere, mere effektiv og tættere på borgeren. Tilsvarende med administration af licenser til fiskeri.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Finansloven indebærer et samlet bloktilskud på 254.998 000 kr. i 2017 til Qeqqata Kommunia, men der er kun indarbejdet indtægter i bloktilskud på 248.679.000 kr. i 2017 og lidt større beløb i overslagsårene. Det medfører, at der vil være yderligere indtægter på 6.319.000 kr. i 2017. I overslagsårene er de afsatte beløb i budgettet en smule højere end i 2017, så her kan ikke forventes lige så høje ekstraindtægter.

 

Konto

Kontonavn

Budget

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Finanslov 2017

Bloktilskud

-254.998

-254.998

-254.998

-254.998

83-01-00-82-01

Budget

-248.679

-250.131

-249.861

-249.861

83-01-00-82-01

Budgetkorrektioner

-6.319

-4.867

-5.137

-5.137

 

Den væsentligste årsag til de stigende indtægter skyldes det forhold, at kommunerne overtager ansvaret for at indkøbe kommunale byggesæt, mult-funktionshuse samt medbyggerhuse. Det medfører udgifter for Qeqqata Kommunia på 4.976.000 kr. om året. Derudover skal kommunen implementere budgetloven og administrationen af fiskerilicenser, hvor Inatsisartut kun har tilført midler til kommunerne i opstartsperioden i 2017-18. Da Qeqqata Kommunia som den eneste kommune ikke har været under skærpet tilsyn men i hele kommunens levetid har fokuseret på stram økonomistyring, vurderes det, at de nuværende ansatte kan varetage de ekstraopgaver forbundet med budgetloven. Tilsvarende har Qeqqata Kommunia én fiskeri- og fangstkonsulent ansat i hver by, som kan varetage administrationen af fiskerilicenser. For både budgetlov og administration af fiskerilicenser vil der være tale om at opnå gevinster ved effektivisering, når finansieringen af tiltagene kan findes indenfor de eksisterende rammer. Der skal således kun indarbejdes bevillingen til indkøb af byggesæt.

 

Konto

Kontonavn

Budget

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

70-62-00-50-40

Indkøb af byggesæt til bygder

4.975

4.975

4.975

4.975


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er positivt, at Inatsisartut har vedtaget at overføre flere ansvarsområderne til kommunerne, idet det medfører en mere effektiv offentlig sektor. Kommunerne er tættere på borgerne, hvilket medfører enklere, billigere og mere effektiv sagsbehandling i kommunerne end i Selvstyret.
 

Indstilling

Administrationen indstiller med udgangspunkt i det foreliggende budgetforslag, at økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at bevillingsændringerne i de to ovenstående tabeller godkendes og indarbejdes i budget 2017 og overslagsårene 2018-2020

 

Afgørelse





3. Afklaring af anlægsbevillinger

Afklaring af anlægsbevillinger

Afklaring af anlægsbevillinger

Journalnr. 06.01.03

 

Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 og overslagsårene 2018-2020 prioriterede kommunalbestyrelsen at opstarte en række anlægsprojekter. For enkelte af disse projekter er der behov for en afklaring af om kommunen kun skal projektere og afvente Selvstyrets tilsagn om bevilling eller om projekterne skal igangsættes på baggrund af de nødvendige bevillinger. Desværre skete der også en beklagelig fejl ved budgetindtastningen, som bør rettes.

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

Kommunalbestyrelsen skal godkende tillægsbevillinger, mens omplaceringer skal godkendes af Økonomiudvalget.

 

Faktiske forhold

Qeqqata Kommunia søger hvert år Grønlands Selvstyre om tilsagn til Selvstyrets andel af en række anlægsprojekter, der i henhold til opgave- og byrdefordelingen mellem Selvstyret og Kommuner enten er Selvstyrets ansvar eller delt ansvar mellem Selvstyret og Kommunerne.

 

Desværre bevilger Selvstyret meget sjældent midler til disse projekter, hvorfor Qeqqata Kommunia i en årrække selv har finansieret anlæggelse af nye daginstitutioner i byerne og en række andre faciliteter for børn og unge.

 

Med budget 2017 bevilgede kommunalbestyrelsen midler til projektering af Taseralik etape 2 med musikskole og bibliotek, et familiecenter/ børnenes hus i Maniitsoq og en multisal i Sarfannguit i 2017 med henblik på opførelse i 2018-19. Det skal afklares, hvilket beløb, der skal projekteres efter.

 

Der skete endvidere en fejl ved budgetindtastningen, hvor det afsatte beløb til nyt bibliotek i 2018 blev flyttet til 2017 og afsat under Taseralik etape 2.

 

Bæredygtighedskonsekvenser

Det er bæredygtigt,

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

I budgetberetningen er der på konto 75-51 afsat 11 mio. kr. til Kulturhus i Sisimiut (Taseralik etape 2) fordelt med 6 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018. Endvidere er der på konto 74-32 afsat 3,4 mio. kr. i 2018 til kommunens andel af et nyt bibliotek. Dertil kommer et erstatningsbeløb på ca. 300.000 fra forsikringen, såfremt den seneste vandskade i Musikskolen ikke udbedres. Ved en fejl blev budgetmidlerne til nyt bibliotek flyttet til Kulturhuskontoen i 2017, så der i kommunens Økonomisystem er afsat 9,4 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018 i alt 14,4 mio. kr. til Taseralik etape 2. Såfremt Selvstyret ville bevilge deres 50% af biblioteket, ville projektet samlet have afsat 17,8 mio. kr., hvilket stort set til det forslag om bevilling på 18 mio. kr. der blev fremlagt til Økonomiudvalget i august 2016. I den videre planlægning er det afgørende om der skal projekteres efter 11,0 mio. kr., 14,4 mio. kr. eller 17,8-18,0 mio. kr.

I budget 2017 er der på konto 74-20 afsat 1 mio. kr. til projektering af nyt familiecenter i Maniitsoq i 2017 og 5 mio. kr. til opførelse i 2018. Det har tidligere været antaget, at de 5 mio. kr. var kommunens andel af et byggeri til 10 mio. kr. I den videre planlægning er det afgørende om der skal projekteres efter 6 mio. kr. eller 10 mio. kr.

 

I budget 2017 er der til en multisal i Sarfannguit afsat 1,5 og 6 mio. kr. (i alt 7,5 mio. kr.) i 2017-18 på konto 75-90. Tilsvarende er der på kontoen afsat 7,5 mio. kr. til multisal i Itilleq i 2019-2020. Kommunen har hidtil ansøgt Selvstyret om midler til multihaller i bygderne, hvor der på konto 75-52 har været afsat 6 mio. kr. svarende til kommunens andel på 50% af et byggeri til 12 mio. kr. I den videre planlægning er det afgørende, om der skal projekteres efter 7,5 mio. kr. eller 12 mio. kr. Det er administrationens forståelse, at kommunalbestyrelsen med multisale fremfor multihaller har ønsket samme formål med multisale som med multihaller, men på et mindre og billigere niveau.

Såfremt der projekteres efter 18 mio. kr. til Taseralik etape 2, 10 mio. kr. til Familiecenter og 7,5 mio. kr. til Multisale i Sarfannguit er der behov for følgende omplaceringer:

 

Budget 2017-2020

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

74-32

Familiecenter i Maniitsoq

6.000

4.000

10.000

75-51

Kulturhus – Taseralik etape 2

14.400

3.600

18.000

75-52

Multihaller i bygder

9.000

-7.600

1.400

75-90

Multisale i bygder (Sarfannguit/Itilleq)

15.000

0

15.000

 

I alt

44.400

0

44.400

 

Administrationens bemærkninger

Det er administrationens vurdering, at det er afgørende, at der straks tages en afgørelse om omfanget af anlægsprojekterne. Det er vigtigt, at brugere og borgere informeres om niveauet i anlægsprogrammer og kommunalbestyrelsens planer, så der ikke opstår tvivl herom.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstillede, at udvalget for teknik-, råstoffer og miljø samt økonomiudvalget godkender:

-at der planlægges og projekteres med henblik på anlægsprojekter i henhold til ovenstående tabel

-at der omplaceres i henhold til ovenstående tabel

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs behandling af sagen

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø godkendte på sit møde d. 15. maj 2017 administrationens indstilling vedr. konto 74-32 og 75-51. Ift. tillæg under budgettet for konto 75-52 skal ikke benyttes, da 7,6 mill. skal fratrækkes fra budgettet for konto 75-90.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen

Økonomiudvalget godkendte på sit møde d. 16. maj 2017, at anlægsprojekter på konto 74-32 planlægges med 10 mio. kr., og konto 75-51 med 18 mio. kr.

De andre konti udsættes til næste møde.

 

Administrationens tilføjelser

I budget 2017 og overslagsårene er indarbejdet følgende bevillinger på de 4 ovennævnte konti:

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

I alt 2017-

2020

74-32

Familiecenter i Maniitsoq

1.000

5.000

 

 

6.000

75-51

Kulturhus – Taseralik etape 2

9.400

5.500

 

 

14.400

75-52

Multihaller i bygder

0

3.000

3.000

3.000

9.000

75-90

Multisale i bygder

1.500

6.000

1.500

6.000

15.000

 

Til 1. behandlingen i kommunalbestyrelsen d. 29. september 2016 af budget 2017 og overslagsårene blev administrationens indstilling godkendt med følgende tilføjelse fra Gideon Lyberth, Siumut: vi kan have mere mod til nye ønsker, multihus i Sarfannguit og Itilleq, 3 mill. Legepladser i Maniitsoq, Lift 2 mill.

Til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen d. 27. oktober 2016 fremgik det af sagsfremstillingen, at ”KB lagde til 1. behandlingen op til at prioritere opførelse af en mindre multihal i Sarfannguit eller Itilleq samt en skilift i Maniitsoq”, og kommunalbestyrelsen godkendte tabel 5 om nye anlægsbevillinger, der bl.a. indeholdt følgende:

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

75-90

Minihal i Sarfannguit (250 m2)

1.500

6.000

 

 

75-90

Minihal i Itilleq (250 m2)

 

 

1.500

6.000


Desværre blev det samtidigt glemt, at der allerede stod følgende i budgettet på baggrund af anlægsønskerne fremsendt til Selvstyret:

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

75-52

Multihaller i Itilleq og Sarfannguit

0

3.000

3.000

3.000

Det skal bemærkes, at det først var tanken at opføre minihaller fra 2018 under forudsætning af, at Selvstyret forinden havde givet bevilling til 50% af opførelsessummen.

Minihallen i Kangaamiut er opført i 1989 af Hjemmestyret uden kommunal medfinansiering. Minihallen i Atammik er opført i 2000 af Maniitsoq Kommune med 75% tilskud fra Hjemmestyret. Minihallen i Kangaamiut er ca. 800 m2, og Minihallen i Atammik er ca. 350 m2.

 

Qeqqata Kommunia har i en årrække ansøgt Selvstyret om 50% medfinansiering til Minihaller i Sarfannguit, Itilleq og Napasoq. Det ansøgte beløb har været 6 mio. kr. pr minihal, og med en anlægspris på dermed samlet 12 mio. kr. pr minihal svarer det til 400 m2 pr minihal med kvadratmeterpris på 30.000 kr.

 

Administrationen vil gøre opmærksom på følgende forhold vedr. bygdernes indbyggertal og størrelse på minihaller:

 

 

Kangaamiut

Atammik

Sarfannguit

Sarfannguit

Itilleq og Napasoq

Itilleq og Napasoq

m2 minihal

800

350

400

250

400

250

Indbyggere

318

193

118

118

71

71

m2 minihal /indbygger

2,5

1,8

3,4

2,1

5,6

3,5

Anlægsudgift i mio. kr.

 

 

12

7,5

12

7,5

Anlægsudgift i kr/indbygger

 

 

101.695

63.559

169.014

105.664

 

Til sammenligning vil en anlægsinvestering på 100.000 kr. pr indbygger i Sisimiut og Maniitsoq betyde en anlægsinvestering på henholdsvis 541,4 mio. kr. og 256,1 mio. kr.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

  1. a) at der planlægges og projekteres med multisale på 250 m2 i de 3 mindste bygder
    b) at bevillingsændringerne i henhold til vedhæftede tabel godkendes:

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

I alt 2017-

2020

74-32

Familiecenter i Maniitsoq

0

+ 4.000

0

0

+ 4.000

75-51

Kulturhus – Taseralik etape 2

0

+ 3.600

0

0

+ 3.600

75-52

Multihaller i bygder

0

- 3.000

- 3.000

- 3.000

- 9.000

75-90

Multisale i bygder

0

0

0

0

0

I alt

 

0

+ 4.600

- 3.000

- 3.000

- 1.400

c) at der i årene 2021-2022 afsættes 7,5 mio. kr. til multisal i Napasoq

 

Alternativt

 

  1. a) at der planlægges og projekteres med minihaller på 400 m2 i de 3 mindste bygder
    b) at bevillingsændringerne i henhold til vedhæftede tabel godkendes:

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

I alt 2017-

2020

74-32

Familiecenter i Maniitsoq

0

+ 4.000

0

0

+ 4.000

75-51

Kulturhus – Taseralik etape 2

0

+ 3.600

0

0

+ 3.600

75-52

Multihaller i bygder

+1.500

+ 7.500

- 1.500

+ 7.500

+ 15.000

75-90

Multisale i bygder

- 1.500

- 6.000

- 1.500

- 6.000

- 15.000

I alt

 

0

+ 9.100

- 3.000

+ 1.500

+ 7.600

c) at der i årene 2021-2022 afsættes 12 mio. kr. til minihal i Napasoq

 

 

 

Afgørelse





4. Budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene

Budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene

Budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene

Journal nr. 06.00

 

Baggrund

Økonomiudvalget har på sit møde d. 16. maj 2017 godkendt tidsplan for budget 2018 og overslagsårene 2019 og 2021. Det indebærer, at udvalgene senest d. 20. juni kan fremsende budgetønsker og omprioriteringsforslag. Der er mulighed for at fremsende 3 driftsforslag og 5 anlægsforslag og et ubegrænset antal af besparelsesforslag.

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

Overordnet tidsplan for budget 2018 og overslagsårene.

 

Faktiske forhold

Koalitionsaftalen indeholder følgende overskrifter vedr. udvalget for Økonomis ansvarsområder:

  1. Samarbejde og Borgerservice

  2. Den administrative forvaltning

  3. Ansættelser

  4. Økonomi

  5. Kangerlussuaq – og vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

  6. Lige vilkår i Qeqqata Kommunia

Under administrationens vurdering er hvert enkelt emne under disse overskrifter oplistet og eventuel status herpå angivet.

 

I det eksisterende anlægsbudget er der på konto 71 indarbejdet midler til:

 

Indenfor driften og i bæredygtighedsprojekter har der været fokus på digitalisering og bæredygtige indkøb.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være bæredygtigt, hvis der er overensstemmelse mellem de politiske mål og budgetønskerne til budget 2018 og overslagsårene.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

I henhold til tidsplanen skal administrationen fra d. 20. juni 2017 og frem til udvalgsmøderne i august undersøge konsekvenserne af de indkomne forslag fra udvalg, partier og bygdebestyrelser.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at der vedr. koalitionsaftalens emner indenfor udvalgets ansvarsområder er følgende input, som bør medtages i det videre arbejde:

 

  1. Samarbejde og Borgerservice

  1. Administrationsopgaverne skal rationaliseres ved at sprede ansvarsområderne: Qeqqata Kommunia har forholdsvis mange fagudvalg og en forholdsvis decentral administrationsstruktur med lille direktion og områdecheferne i både Sisimiut og Maniitsoq, så administrationsopgaverne er spredt ud.

  2. Fortsætte formidling gennem pressemeddelelser og borgermøder: Politiske pressemeddelelser og borgermøder om tiltag på det sociale og uddannelsesmæssige område kan opprioriteres.

  3. Borgerne skal oplyses om deres rettigheder: Et vigtigt emne som ift. børn og unges rettigheder også er taget op ad Nakuusa. Kommunens formidling kan øges ift. rettigheder og pligter.
     

  1. Den administrative forvaltning

  1. Inddragelse af medarbejdere: Der gennemføres administrative fællesmøder efter udvalgsmøder.

  2. Fokus på bæredygtighed, demokrati, ansvar og samarbejde: Der har i de senere år været fokus på bæredygtighed og samarbejde, men knap så meget på demokrati og ansvar, hvilket kan øges.

  3. Rettigheder og forpligtelser skal gå hånd i hånd:

  4. Opgradering af personalekompetencen: Der fokuseres generelt på afholdelse af kurser lokalt, så flere kan deltage og sammen øge vidensgrundlaget og kompetencerne i kommunen. Kommunen har desuden haft fokus på decentrale uddannelser som pædagoger, socialrådgivere.

  5. Ansættelse af en folkeskoledirektør: Kommunen ændrede administrativ struktur i 2014, da stillingen som direktør for familie og uddannelse blev nedlagt og en stabschefstilling oprettet. Samtidig overtog de to direktører henholdsvis familie- og uddannelsesområdet, men afgav personaleansvaret for en række medarbejdere til stabschef.

    1. af direktører: Overordnet set er der behov for opgradering af HR og IT-kontorerne med fokus på at sikre gode forhold for medarbejdere og øget digitalisering. Større anvendelse af lokale akademikere på områder, hvor kontormedarbejdere har varetaget opgaverne bør generelt være i fokus. Samlet kan det medføre aflastning af direktørerne.
       
  1. Ansættelser

  1. Prioritering af grønlandsk-sprogede: Grønlandsk indgår som en væsentlig parameter ved ansættelse af medarbejdere.
     

  1. Økonomi

  1. Ansvarlig, god og stabil økonomi prioriteres: Det har hidtil været prioriteret, og Qeqqata Kommunia har som eneste kommune ikke været under skærpet tilsyn.

  2. Kommuneskatten i ro: Kommuneskatten blev hævet med budget 2012 og siden været på 26%.

 

  1. Kangerlussuaq – og vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

  1. Kangerlussuaq som den vigtigste internationale lufthavn skal bevares: Usikkerheden om Kangerlussuaqs fremtid medfører lave private og selvstyreinvesteringer i Kangerlussuaq. Kommunal investeringer i boliger m.m. giver et dermed et højt afkast.

  2. Forundersøgelser og undersøgelse af finansieringsmuligheder for vejen skal genoptages: Ny finansieringsplan er under færdiggørelse og fremlægges efter sommerferien.
     

  1. Lige vilkår i Qeqqata Kommunia

    1. af borgernes vilkår så vidt muligt: Dette er en enorm udfordring, idet de kommunale servicefunktioner i en by med 5500 indbyggere og i en bygd med 80 indbyggere er meget forskelig, og særligt ift. fritidsfaciliteter vil harmonisering være vanskelig.

     

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalgets afgørelse at udpege maksimalt 3 drifts- og 5 anlægsønsker samt en række besparelsesforslag til budget 2018 og overslagsårene.

 

Afgørelse



pkt 04 bilag 1 - overordnet tidsplan for behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021fdb0104d-be13-408b-a397-92ca9e787283.pdf
pkt 04 bilag 2 - koalitionsaftale 2017 dk17c156db-7c37-4b96-a96e-2a524eb5c4e5.pdf
pkt 04 bilag 2 - oqartussaaqataaneq ataatsimoorneq ineriartornerlu0e58538f-5048-4d74-8ba5-30575567a372.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 - Overordnet tidsplan for behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021.pdf
pkt 04 bilag 2 - Koalitionsaftale 2017 DK.pdf
pkt 04 bilag 2 - Oqartussaaqataaneq Ataatsimoorneq Ineriartornerlu.pdf


5. Revisionsberetning nr. 24 Revision af regnskab 2016 løbende revision for regnskabsåret 2016

Revisionsberetning nr. 24 Revision af regnskab 2016 løbende revision for regnskabsåret 2016

Revisionsberetning nr. 24 Revision af regnskab 2016 løbende revision for regnskabsåret 2016

Journalnr. 06.04.01

Baggrund

  1. revision BDO har ved mail af 24. februar 2017 fremsendte beretning nr. 24. løbende revision for regnskabsåret 2016.

 

Regelgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 48 stk. 5 påhviler det kommunalbestyrelsen at besvare revisio­nens bemærkninger i afsnit 2.2, og herefter tilsende besvarelsen til Tilsynsrådet så snart afgørelse foreligger.

 

Faktiske forhold

Revisionen har vedr. revisionsberetning nr. 24 løbende revision for regnskabsåret 2016 fundet anledning til følgende bemærkninger i afsnit 2.2, som her er medtaget i sin fulde tekst:

 

Vedr. Økonomiudvalget

 

Revisionen konstaterer i afsnit 2.2.1 ”Løn og Personaleområdet”, at Kommunen har udarbejdet instruks om ”Arbejdsgange og intern kontrol på løn- og personaleområdet”, og denne instruks skal betragtes som et særskilt bilag til Kasse- og regnskabsregulativet.

Af dette bilag fremgår, at kvalitetskontrol / legalitetskontrol skal udføres kvartalsvis, og at intern revisor skal udarbejde et notat om gennemgangen som forelægges for Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø. Ifølge vores oplysninger, har der ikke været foretaget kvalitetskontrol / legalitetskontrol siden 2. kvartal 2014.

Forholdet blev også nævnt ved løbende revision for 2015 og administrationen har hertil svaret, at kontrollen genoptages i 2016. Dette ses dog ikke at være tilfældet.
Revisionen anbefaler stadig, at kvalitetskontrollen genoptages.

Bilaget omtaler endvidere, at der skal ske udsendelse og anvisning af bruttolønlister. Det er konstateret, at denne kontrol ikke har været 100% effektiv for perioden fra april til oktober måned 2016 idet lønkontoret ikke har sikkerhed for, at alle bruttolønlister er modtaget retur med anvisning.

Da kontrollen blandt andet skal sikre, at der ikke aflønnes personer som ikke længere er ansat er det vigtigt, at kontrollen udføres straks efter modtagelsen fra lønkontoret.

 

Revisionen konstaterer i afsnit 2.2.4 ”Bilagsbehandling”, at på tidspunktet for vores besøg er det konstateret, at der forekommer 555 bilag hvor fristen for behandling er overskredet.

Revisionen har foretaget en mindre stikprøve i disse bilag udvalgt med nogle af de største beløb. Denne stikprøve viser, at der forekommer fakturaer helt tilbage fra december 2015 der har overskredet fristen for behandling.
Der fremsendes automatisk en mail til den sagsbehandler, der skal behandle en elektronisk faktura. Hvis behandlingsfristen overskrides modtager pågældende hver dag en mail om, at der er fakturaer der ikke er behandlet.

Forretningsgangen vurderes således betryggende, men efterleves ikke af alle i organisationen.
Det anbefales, at ledelsestilsynet med passende mellemrum overvåger antallet af bilag, der har overskredet behandlingsfristen med henblik på, at bilagene behandles hurtigst muligt.

 

 

Vedr. Erhvervs- og Arbejdsudvalget (nu Udvalget for Erhverv og Turisme)

 

Revisionen konstaterer i afsnit 2.2.2 ”Områder med refusion fra Selvstyret” at vedr. ”Interne kontroller” på arbejdsmarkedsområdet er der i lighed med tidligere år, ikke fuldt ud udført et formaliseret ledelsestilsyn vedrørende sagsbehandlingen af personsager.

Revsionen anbefaler stadig, at der arbejdes med at implementere ledelsestilsynet således, at det kan anvendes i styringsmæssigt øjemed og samtidig opfylder kasse- og regnskabsregulativets krav til dokumentationskontrol, kvalitetskontrol og den systemansvarliges kontrol.

Ovennævnte forhold har vi nu bemærket i en årrække. Det er dog stadig vores vurdering, at der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer på området.
Revisionen har tidligere fået oplyst, at ledelsen har opprioriteret området, og at der er igangsat tiltag således, at kravene i kasse- og regnskabsregulativet til dokumentationskontrol, kvalitetskontrol og den systemansvarliges kontrol kan opfyldes.
Revisionen kan dog endnu ikke fuldt ud se effekten heraf, idet det ved dette besøg er konstateret, at der ikke er udført kvalitetskontrol med sagsbehandlingen vedr. revalidering, ligesom der inden for det sociale område ikke er udført kvalitetskontrol på alle områder.

Revisionen konstaterer vedr. ”Revalidering”, at vedr. Virksomhedsrevalidering – arbejdsevne, at det af de gældende regler fremgår:

 

Ved gennemgang af et antal sager er det konstateret, at ændring af refusionsprocenten er aftalt med virksomheden ved opstart af virksomhedsrevalideringen.

Det er vores vurdering, at ovennævnte fremgangsmåde ikke er i overensstemmelse med de gældende regler.

Ovennævnte forhold har vi nu bemærket i en årrække og vi kan ikke se, at der er sket forbedringer på området.

Det er endvidere konstateret, at ikke alle sager indeholder dokumentation for, at arbejdsevnen er nedsat.

Det er samtidig konstateret, at ikke alle revalideringsplaner er underskrevet af sagsbehandler og revalidenden.

 

Vedr. Udvalget for Familie og Sociale Forhold

 

Revisionen har i afsnit 2.2.3 ”Offentlig hjælp” vedr. Interne kontroller på det sociale område konstateret samme udfordringer som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2 om ”Interne kontroller” på arbejdsmarkedsområdet.


Revisionen konstaterer vedr. sagsgennemgang på offentlig hjælp, at gennemgangen af et antal tilfældigt udvalgte sager viser, at der forekommer fejl eller mangler i over halvdelen af de gennemgåede sager.

De konstaterede fejl og mangler vedrører primært følgende forhold:

Det er vores vurdering, at ovenstående fejlniveau indikerer, at der er behov for at implementere interne kontroller som nævnt ovenfor.

 

Vedr. Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø

 

Revisionen har i afsnit 2.2.5 ”Udlejning af Erhvervsejendomme” konstateret, at gennemgangen af et tilfældigt udvalgt antal lejekontrakter vedr. erhvervslejemål viser, at der er fejl/mangler i over halvdelen af de gennemgåede lejekontrakter.

De konstaterede fejl/mangler kan henføres til fejlagtig %-stigning af huslejen i henhold til kontrakten, ligesom der ikke i alle tilfælde er udarbejdet varmeregnskab.

Det bliver af revision anbefalet, at ledelsestilsynet intensiveres.

 

Administrationens vurdering

 

Ad. Økonomiudvalget

 

Administrationen foreslår Økonomiudvalget, at bemærkninger besvares på følgende måde:

 

Revisionens bemærkninger er korrekte.
Legalitetskontrollen på løn- og personaleområdet er ikke blevet gennemført siden 2014, men i februar 2017 afleverede Økonomiområdet legalitetskontrol for alle 4 kvartaler for 2016 til Økonomidirektøren. Det bemærkes, at legalitetskontrollen ikke gav anledning til nogen bemærkninger eller ændringer i håndteringen på Løn- og Personaleområdet, så området synes at fungere tilfredsstillende. Legalitetskontrollen vil fremover blive udarbejdet i det efterfølgende kvartal i henhold til forretningsgangsbeskrivelsen.

 

Bruttolønslisterne er ikke blevet anvist straks efter modtagelse i alle dele af kommunen. Det skal dog bemærkes, at bruttolønslister for hele 2016 nu er anvist og modtaget i Lønkontoret, så det er forsøgt sikret, at der ikke er blevet udbetalt løn til medarbejdere, der ikke længere er ansat i kommunen. Der er dog fortsat dele af kommunen, som ikke prioriterer anvist og aflevering af bruttolønslisterne. Økonomichefen har påtalt forholdet på chefgruppemøder, og direktionen har senest indskærpet overfor de områder med størst udfordringer ift. rettidig aflevering, at anvisning af bruttolønslister skal prioriteres. Lønkontoret og økonomichefen vil fokusere på, at meddele de ansvarlige chefgruppemedlemmer om manglende anvisning af bruttolønslister på deres områder i fremtiden.

 

Manglende bilagshåndtering er desværre fortsat en udfordring i dele af den kommunale forvaltning. Det kan medføre rentegebyrer, hvilket er uacceptabelt. Økonomichefen har påtalt forholdet på chefgruppemøder, og direktionen har senest indskærpet overfor de områder med størst udfordringer ift. rettidig attestering og anvisning af fakturaer, at dette skal prioriteres. Bogholderiet og økonomichefen vil fokusere på, at meddele de ansvarlige chefgruppemedlemmer om manglende bilagshåndtering på deres områder i fremtiden.

 

Ad. Erhvervs- og Arbejdsudvalget (nu Udvalget for Erhverv og Turisme)

 

Det skal oplyses, at udkast til svar har været forelagt Erhvervs- og Arbejdsudvalget, der indstiller følgende svar til Økonomiudvalget

 

”I forhold til bemærkningen om interne kontroller blev der i 2016 opstartet ledelsestilsyn med fol-keskolerne og Majoriaq. I Majoriaq har der i Sisimiut været gennemført tilsyn med AEU/FA i januar 2016 og med arbejdsmarkedskontoret i september 2016. Der har ligeledes i Maniitsoq været gennemført tilsyn med arbejdsmarkedskontoret i juni 2016. Begge steder har der ikke været til-strækkeligt fokus på revalidering, og Revisionens tjekskemaer har ikke været brugt på tilfreds-stillende vis. Det vil få førsteprioritet i næste ledelsestilsyn i foråret 2017.

 

I forhold til bemærkningen om refusionsprocenten har der i nogle aftaler været indikeret, hvilket fremtidigt niveau refusionsindsatsen skulle være på. Det vil fremover blive understreget, at disse niveauer ikke er beslutninger men udelukkende indikerer en fremtidig forventning om niveauet. Det er skriftligt understreget overfor uddannelsescheferne og centerlederne, at der løbende skal fore-tages en individuel vurdering af revalidendernes arbejdsevne. Centerlederne har ligeledes i marts-april 2017 understreget dette skriftligt til de relevante medarbejdere. Emnet vil som skrevet ovenfor få førsteprioritet i næste ledelsestilsyn.

 

Derudover kan det oplyses, at Majoriaq i både Maniitsoq og Sisimiut i 2016 har haft udskiftninger på centerlederposten og medarbejderne på arbejdsmarkedskontoret. I Maniitsoq er begge medarbej-dere vedr. revalidering nyansatte, idet de begge blev ansat indenfor det første halve år af 2016. De har begge haft behov for at komme ind i de nye arbejdsgange-og rutiner indenfor deres områder samt indenfor lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet. Der er ved overdragelsen ikke fundet nogen oplæring sted, da den tidligere ansatte medarbejder fratrådte umiddelbart lige efter den første af de nye medarbejdere blev ansat.

 

Opmærksomheden henledes på, at sagsbehandleren på revalideringsområdet, ud fra de sager der er bemærket i den første revisionsnotat, allerede har påbegyndt smidiggørelse af sagsbehandlingen samt samarbejdet med de virksomheder der har revalidender ansat.

 

Revalidenderne bliver nu fulgt meget tættere end før, kontakt til virksomheder med revalidender er genoprettet. Arbejdet med at opnå, at alle revalidender får en revalideringsplan er sat i gang og der er mere fokus på vurdering af revalidendernes arbejdsevne, således at der også er mere fokus på, hvor stor en andel virksomheden skal have i tilskud ud fra vurderingen af arbejdsevnen og deraf arbejdsindsatsen.

 

Medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet har behov for at blive opkvalificeret i de lovgivnings-mæssige opgaver under arbejdsmarkedet og i særdeleshed revalidering. Der arrangeres kursus i revalideringsydelse i foråret 2017, hvor Qeqqata Kommunias to Majoriaq kontorer hver vil være repræsenteret med to sagsbehandlere”

 

Inden for sagsområderne ”Offentlig hjælp” vil sager med konstateret fejl blive berigtiget sammen med en stikprøve af sager inden for sagsområdet som følge af mange konstateret fejl.

 

For sagsområdet Revalidering vil sager med konstateret fejl, herunder i forbindelse med refusion fra Selvstyret, blive berigtiget sammen med en stikprøve af sager inden for sagsområdet som følge af mange konstateret fejl.

 

Ad. Udvalget for Familie og Sociale Forhold

 

Det skal oplyses, at udkast til svar har været forelagt Familieudvalget, der indstiller følgende svar til Økonomiudvalget

 

”Området for Familie i Qeqqata Kommunia vurderer, at de igangsatte tiltag omkring sagsbehandling og ledelsestilsyn højner standarden, således at fejlmargin bliver mindre. Det er sagsgange og procedurer, der skal være fokus på og implementering af disse, så der kan ydes den bedste service overfor borgerne, samt at dette kan være med at lette arbejdsgangene for medarbejderne i dagligdagen”.

Administrationen foreslår følgende svar i forbindelse med offentlig hjælp

 

  1. for sagsområdet ”Offentlig hjælp” vil sager med konstateret fejl blive berigtiget sammen med dokumentation for afgørelser i sagerne. Der vil endvidere blive foretaget ledelsestilsyn i. hemhold til dertil retningslinjer”.”

 

Ad. Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø

 

Det skal oplyses, at udkast til svar har været forelagt formanden for Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø, der indstiller følgende svar til Økonomiudvalget:

 

”Det er beklageligt, at der er fejl i over halvdelen af de gennemgåede lejekontrakter. Området for Teknik og Miljø i Sisimiut har gennemgået lejekontrakterne og rettet op på fejlene. Der er således korrigeret for fejlagtig prisfremskrivning samt manglende udarbejdelse og afregning af varmeregnskaber. Området for Teknik og Miljø strammer op på forretningsgangene, så der er kvalitetskontrol på fx prisfremskrivningerne og varmeregnskaber.

 

Tilsynet vil bestå af om afregningerne svarer til lejekontrakterne, og med de meget forskelligt udformede og betingelser i eksisterende lejekontrakter medfører det risiko for fejl i enkelte afregninger. Fremover vil der være kvalitetskontrol fra anden medarbejder end sagsbehandleren. I tvivlstilfælde vil det forelægges teknik- og miljøchefen, ligesom teknik- og miljøchefen vil foretage stikprøver.

 

Området for Teknik og Miljø i Sisimiut har på baggrund af forholdet igangsat en gennemgang af området med henblik på i større grad at få standardiseret lejekontrakterne. Der er i dag 25 lejekontrakter, hvor langt størsteparten var underskrevet for mange år siden, og dermed bl.a. nedsætte risici for fejl i afregningerne. Når eksisterende lejebetingelser ikke sætter forhindringer, vil disse blive redigeret og standardiseret.”

 

Indstilling



pkt 05 bilag 1 - revisionsberetning nr. 242572be0f-9648-417d-9155-6eeecc8bee48.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - Revisionsberetning nr. 24.pdf


6. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 22 for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 22 for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 22 for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Ønsket om etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er indarbejdet i planstrategi for Qeqqata Kommunia for at understøtte udviklingen af turisterhvervet, fangst aktiviteter og eksport af frisk fisk og kød. Grundlæggende en udvikling af den traditionelle udnyttelse af det åbne land.

Vejen er også en afgørende forudsætning for at det (forhåbentligt) kommende Unesco område bliver tilgængeligt for fastboende og turister.

 

Regelgrundlag

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration og,

 

Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.),

 

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn, med bilag 1 og 2.

 

Faktiske forhold

Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq har i mange år været et stort ønske for kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og der er gennem de seneste år undersøgt flere linjeføringer af vejen. Der er nu enighed om at anvende en nordlig linjeføring, hvor der er færrest miljømæssige udfordringer og hvor terrænet indebærer den mindste anlægsmæssige udfordring.

Det er udgangspunktet at vejen i første omgang skal etableres som en naturvej i en bredde af ca. 3 m, med vigepladser så køretøjer kan passere hinanden. Terrænet har mange steder en karakter så det direkte kan benyttes som vej. Vejen afmærkes i en bredde af 10 m, med store sten, varder eller på anden vis.

 

Med tiden er det tanken at udvikle vejen til en grusvej på 2x3 m med ½ m rabat i hver side. I kommuneplantillægget er der indarbejdet mulighed for at etablere rastepladser med toiletbygning og læ. I forbindelse med udbygningen af vejen med snerydning gennem vinteren er der indarbejdet mulighed for at etablere servicestationer hvor der gennem vinteren kan være stationeret maskiner og personale som kan forestå snerydning.

 

Linjeføringen til vejen er gennemgået af en vejingeniør for at fastlægge linjeføringen.

 

Der er 2 steder hvor vejen kan komme tæt på fortidsminder, men det er vurderingen at det er muligt at placere vejen så fortidsminderne ikke berøres. Alternativt må vi søge Nationalmuseet om tilladelse til at sløjfe et eller 2 fortidsminder i form af teltringe.

 

Miljø udfordringerne håndteres i en VVM redegørelsen, som udarbejdes af bygherre.

 

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 25. februar 2016 besluttet at der ikke må drives jagt fra nye ATV-spor /naturveje i kommunen.

Det vil samtidig blive arbejdet for at der skal køres med tracker på vejen, så der skabes grundlag for at sikre at køretøjer ikke kan køre ud i terrænet.

 

Kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 16. marts 2017 til den 29. maj 2017. Høringsperioden er forlænget da det er besluttet at gennemføre borgermøder om planen i alle byer og bygder i kommunen. Der er i alt fremkommet 13 bemærkninger / indsigelser til kommuneplantillægget:

 

  1. Departementet for Finanser og Skatter, Landsplanafdelingen, fastslår at kommuneplantillægget opfylder lovgivningen og kan vedtages endeligt.

 

  1. KAININ, Departementet for Kommuner, Bygder og Yderdistrikter, Infrastruktur, Boliger. Afdelingen for Bolig og Byggeri har ikke nogen decideret bemærkninger til udkastet, udover om man har tænkt over hvad man gør i tilfælde af ulykker, katastrofer og brand?

Har redningsberedskabet mulighed for at yde en forsvarlig indsats mod brand, herunder redning af personer samt begrænsning af skader på bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer?

    1. Administrationens bemærkninger:
      1. Qeqqata Kommunia har i samarbejde med Sisimiuts erhvervsliv arbejdet på at få indført mulighed for at kræve at køretøjer der benytter vejen, skal anvende tracker med alarm, så man på den ene side får styr på hvor køretøjer færdes, på den anden side får en mulighed for at iværksætte redningsaktioner og faktisk finde folk. Selvstyret har indtil videre afslået at gennemføre den nødvendige lovændring.

      2. Med hensyn til en indsats mod brand og redning er udgangspunktet vejanlægget vil give beredskabet meget bedre muligheder for en indsats i og med de kan benytte deres almindelige køretøjer og ikke er henvist til at benytte ATV.

      3. Der henvises i øvrigt til den seneste dagsorden fra Beredskabs Kommissionen der på det seneste møde behandlede problemstillingerne i forbindelse med de øgede aktiviteter i det åbne land i forbindelse med trafik og turistvirksomhed.

      4. Endelig skal der henvises til avisartikel i Sermitsiaq den 24. maj 2017 hvor det fremgår at Kim Kielsen foreslår en form for GPS-tracking på snescootere, så det registreres hvor de færdes, og der dermed er mulighed for at gribe ind hvis de kører i områder hvor det ikke er lovligt.

         

  1. Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug.

Departementet finder anledning til at understrege:

    1. at relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes, inden anlægsaktiviteter påbegyndes. Ligesom det er vigtigt at være opmærksom på gældende lovgivning vedr. vandspærrezoner med mere.

Departementet har ikke yderligere bemærkninger kommuneplantillægget, idet regulering vil tage udgangspunkt i den VVM- redegørelse der udarbejdes for projektet.

    1. Administrationens bemærkninger:
      1. Processen med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er igangsat og der forventes at foreligge en VVM-redegørelse i august måned 2017

         

  1. Råstofstyrelsen oplyser at de ikke har bemærkninger til kommuneplantillægget.

 

  1. Nukissiorfiit bemærker at man ikke forventer at kunne tilbyde at transportere vand til bygninger m.v. der etableres i forbindelse med vejen idet man satser på at udfase vandkørsel. Det nævnes også om det har været overvejet at reservere plads til et højspændingstracé mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og evt. transformer stationer.
    1. Administrationens bemærkninger:
      1. Transport af vand til kommende bebyggelser, servicestationen, rastepladser m.v. langs vejen må forventes at blive en vigtig opgave i fremtiden, men der ses ikke at være noget til hinder for at denne transport kan håndteres af private aktører.

      2. Det vil naturligvis være ønskeligt at der kan etableres elforsyning med vedvarende energi løsning til bebyggelser langs vejen, alternativt må man i en periode klare sig med generatorstrøm, indtil det bliver aktuelt med en ledningsføring.

      3. Vi er opmærksomme på at en ledningsføring fra Kangerlussuaq til Sisimiut sammen med en udnyttelse af vandkraftpotentialerne ved Kangerlussuaq kan være med til at afhjælpe manglen på vandkraft strøm i Sisimiut.

         

  2. Visit Greenland bemærker at man hilser vejen velkommen med henvisning til at det vil give nye muligheder for turismen i Kangerlussuaq – Sisimiut området. Det anføres at det er vigtigt at være opmærksom på at sikkerhedsaspektet ved anlæg af vejen.
    1. Der henvises til administrationens bemærkninger under pkt. 2.

 

  1. SAAPP ved Marius Olsen, anfører at man mener der skal være en høring om de samfundsøkonomiske konsekvenser og påvirkningerne på miljøet og dyrebestanden inden der træffes beslutning.
    1. Administrationens bemærkninger:
      1. Det skal anføres at der skal være endnu en høring i forhold til den VVM-redegørelse der skal godkendes af Naalakkersuisut inden der kan igangsættes anlægsarbejder, samtidig vil der af administrationen blive præsenteret samfundsøkonomiske beregninger der underbygger rentabiliteten ved at anlægge vejen.

      2. Denne høring vil blive igangsat så snart der foreligger et godkendt forsag til VVM-redegørelse.

         

  2. Anita Høgh, Heste og Qiviut hele året. Det anføres at der i turistsammenhæng ligger store muligheder i heste turisme og at der måske kan være flere muligheder for etablering af heste farme. Der peges på at hestene er dyr der med hel kan benyttes i terapeutisk sammenhæng i behandling af flere psykiske og fysiske lidelser.

Anita Høgh påpeger også at en vej vil give hende nye muligheder for at oprette heltidsjob i forbindelse med tilberedningen af moskusuld, fordi der skabes en bedre sammenhæng mellem jagtarealerne ved Kangerlussuaq og Sisimiut.

 

 

  1. Arctic Star A/S Sisimiut ved Henrik Sachse, der anfører at etablering af naturvej og senere grusvej vil give erhvervslivet gode muligheder for at få etableret landbaserede erhverv, så afhængigheden af den svingende beskæftigelse i fiskeriet bliver mindre. Vi vil skabe nye muligheder for iværksættere og skabe mulighed for investorer, både fra udlandet og fra Grønland. En vej vil være det bedste der er sket for kommunen i mange år.

 

 

  1. Henrik Sachse, Privat. Vejen vil give os en fantastisk mulighed for at besøge baglandet som almindelige borgere i kommunen, og for at vise det storslåede område frem til turister og besøgende. Vi kan vise resten af Grønland vores fantastiske Unesco område.

 

  1. Anette Lings, Sisimiut Hotel, anfører at vejen vil rumme en storslået mulighed for at supplerer med besøgsmuligheder for turisterne i området og at netop vejen vil give Qeqqata Kommunia en andel i den turisme vækst der pågår i Grønland i Ilulissat og i Nuuk. Vejen vil skabe grundlag for at etablere flere sengepladser i Sisimiut. Der efterspørges at der i planen er indarbejdet konkrete muligheder for turist faciliteter i områderne mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
    1. Administrationens bemærkninger:
      1. Det vil være en meget konstruktiv situation at Qeqqata Kommunia sammen med erhvervslivet kan planlægge for udnyttelse af mulighederne mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og dermed skabe grundlag for en positiv samfundsøkonomisk case.

         

  2. Bo Lings, Sirius Greenland, anfører at han betragter vejen som en enestående mulighed og at han vil være klar med investeringer og arbejdspladser inden de første 30 km er anlagt. Det anføres at traceet nord om Tasersuaq betragtes som rigtigt idet det er vigtigt at der er plads til både vejen og ”Arctic Circle Trail”, så disse ikke ligger i samme spor.

Det anføres at det er vigtigt at skabe og planlægge for turistmuligheder langs vejen med mulighed for at etablere bygningsvolumener på 250-350 m2 i 2 etager, svarende til 20 -30 overnattende på naturlige aktivitets mødesteder. Også Bo Lings stiller sig til rådighed for en uddybning af de muligheder han ser.

 

  1. Foreningen ”Vejen til fremskridt”,

Rigtige mange borgere i Sisimiut er ved at blive utålmodige, hvad vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut angår. Det er ubegribeligt for de fleste, at vi ikke bare er i gang, fordi fordelene er så oplagte, og vil give helt almindelige borgere i Sisimiut og Kangerlussuaq fantastiske muligheder for at nyde, den natur som er så stor en del af deres identitet.

I weekenden den 27-28.05 blev foreningen stiftet og på under 36 timer indsamlede man 194 underskrifter til støtte for etableringen af vejen. Foreningens motto ” Fremtiden kommer af sig selv – fremskridtet skal vi stå sammen om at skabe”

 

  1. Anonym. Fra Maniitsoq har en enkelt person fremsendt et høringssvar med følgende indledende ordlyd. ”Såfremt vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq realiseres og man ikke kan betale omkostninger og dermed forhøje skatten eller det går ud over borgerne, kan vi ikke acceptere det.”

 

Bemærkningerne giver alene anledning til mindre redaktionelle ændringer i kommuneplantillægget. Det betragtes som positivt at så mange både i Selvstyret og lokalt har fokus på hvordan sikkerheden kan forbedres og hvordan en vej kan udnyttes så der skabes en situation hvor vejen faktisk er rentabel og skaber vækst og nye arbejdspladser.

 

Bæredygtige konsekvenser

Vejen giver nye muligheder for en ny udvikling af turismen og andre erhverv, så disse i højere grad kan bidrage til etablering af en bæredygtig grønlandsk økonomi.

I planen er der indbygget mulighed for at etablere toilet og affaldsopsamling så der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af vildmarken.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udarbejdelsen af kommuneplantillægget giver ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen udgør en god ramme for gennemførelse af etableringen af en naturvej og senere en rigtig vej.

 

Indstilling



pkt 06 bilag 1 - forslag til komm.plantillæg nr. 22 for vej mellem sisimiut og kangerlussuaqfedd3f29-5a36-40d4-b950-a84c2415cbe9.pdf
pkt 06 bilag 1 - kommunip pilersaar. tapiliussatut siunenrsuut nr. 22 sisimiut kangerluussuullu akornanni aqqut391e3bd4-150d-4788-a316-70c0d476fc13.pdf
pkt 06 bilag 2 - de fremsendte indsigelser 1 – 141ac25a1a-7fe6-47fc-8043-439d67b7242d.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Forslag til komm.plantillæg nr. 22 for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.pdf
pkt 06 bilag 1 - Kommunip pilersaar. tapiliussatut siunenrsuut nr. 22 Sisimiut Kangerluussuullu akornanni aqqut.pdf
pkt 06 bilag 2 - De fremsendte indsigelser 1 – 14.pdf


7. Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 for erhvervsområde 800-B8 Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 for erhvervsområde 800-B8 Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 for erhvervsområde 800-B8 Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Der er løbende efterspørgsel efter nye erhvervsområder i Sisimiut både til etablering af nye virksomheder og til udflytning af virksomheder fra de centralt beliggende erhvervsområder i byen.

Samtidig skal der etableres ny forbindelsesvej gennem området øst for det eksisterende B-8 ved Ulkebugten og vejforbindelsen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

 

Regelgrundlag

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration og

Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse, Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.)

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn, med bilag 1 og 2.

 

Faktiske forhold

Med dette kommuneplantillæg etableres en planlægning der på den ene side samler de eksisterende erhvervsområder i den østlige del af Sisimiut (B8, B7 – det stort set udbyggede erhvervsområde vest for højskolen og erhvervsområdet omkring Gl. Heliport) i et kommuneplantillæg med flere detailområder

 

Med kommuneplantillægget sikres tillige mulighed for en endnu bedre udnyttelse af de foretagne investeringer i vejanlæggene langs Ulkebugten og en bedre udnyttelse af de eksisterende erhvervsområder. Særligt området omkring Gl. Heliport kan udnyttes til flere mindre erhvervsvirksomheder og der sikres mulighed for at etablere en tankstation ved adgangen til baglandet så den omfattende trafik med snescootere gennem byen for at tanke kan minimeres.

Langs Ulkebugten skabes mulighed for at nedsprænge fjeldet i en dybde på 30 – 40 m så der på den ene side skabes fyld til opfyldning af de lavvandede arealer langs sydsiden af Ulkebugten, på den anden side skabes mulighed for etablering af erhvervsvirksomheder langs vejens sydside, samt etablering af lagerhaller m.v. ind i fjeldet, ved at udsprænge fjeldhaller.

 

Kommuneplantillægget angiver et vejforløb i forlængelse af Ulkebugt vejen – som forventes videre ført til Kangerlussuaq så tung trafik kan benytte vejen langs Ulkebugten udenom boligområder. Der er angivet en vejforbindelse som en forlængelse af Aqqusinersuaq der foreslås etableret syd for den eksisterende grusvej, således at der sikres en byggemodning af nye erhvervsarealer med anlæggelsen af vejen.

 

Udgangspunktet i forslaget til kommuneplantillæg er at der etableres forsyning med el, vand og kloak til alle grunde. Der er imidlertid efterspørgsel efter grunde/arealer hvor der ikke etableres vand og kloak. Der er typisk tale om iværksættere o.lign. der gerne vil i gang så billigt som muligt. Udfordringen er her at vi samtidig stiler mod at udfase natrenovation jfr. Planstrategien 2014 – 2018, samtidig med at vi ønsker at understøtte iværksættere.

Det er administrationens udgangspunkt at det er mest hensigtsmæssigt og billigst, at etablere vand og kloakforsyning sammen med byggemodningen, som det er indarbejdet i planen

 

Ved Gl. Heliport lægges der op til at der byggemodnes arealer til mindre virksomheder og hangarer så der fortsat kan ske reparationer og vedligeholdelse af helikoptere i forbindelse med heliporten. Der er udlagt 3 byggefelter der er reserveret til hangarer. På arealerne nord for Gl. Heliport, foreslås byggemodnet til lidt større virksomheder, jfr. den i planen angivne opdeling.

 

Ny byggemodning betales efter størrelsen af de erhvervede arealer i de enkelte byggemodningsområder.

 

Det er forudsætningen for udviklingen af erhvervsområdet at hundeområdet flyttes mod øst og senere mod nord når erhvervsområdet når ud til vandspærrezonen og efterhånden som der byggemodnes arealer til erhverv

 

Langs elven fra Vandsø 5, sikres en bufferzone på 30 m fra elvens- eller kanten af de fugtige områder omkring elven og til de kommende erhvervs arealer. Arealerne omkring elven forventes senere detailplanlagt til rekreative formål.

 

Der er i planen lagt vægt på at der sikres en velordnet adgangsvej til byen fra Kangerlussuaq, hvorfor der er indarbejdet bestemmelser om at oplag skal ske velordnet i containere eller lagerhaller.

 

I høringsperioden der blev forlænget til 29. maj 2017 fremkom der 2 bemærkninger / indsigelse:

 

  1. Nukissiorfiit gør opmærksom på at området omfattet af kommuneplantillægget støder op til vandspærre zonen, og Nukissiorfiit gør opmærksom på de generelle regler for vandspærrezonen

 

Administrationens bemærkning:

    1. Arealerne beliggende indenfor Kommuneplantillæg nr. 24 er alle beliggende udenfor vandspærrezonen, sådan som denne er defineret af Selvstyret, i udgangspunktet fra vandskellet omkring vandoplandet + 30 m, så der er taget højde for eventuelle unøjagtigheder i kortgrundlaget.

 

  1. Det anføres at der ikke i planen er angivet antallet af p-pladser til de enkelte erhvervstyper og at det findes hensigtsmæssigt:

Administrationens bemærkninger:

    1. Det skal medgives at det er en fejl at der ikke er angivet antal p-pladser i kommuneplantillæggets bestemmelser. Dette vil blive indarbejdet i forbindelse med den endelige godkendelse af planen i henhold til de generelle bestemmelser for kommuneplanlægningen.

 

  1. Frederik Olsen argumenterer for at der skal fastlægges en afgrænsning langs sydsiden af elven i en bredde på 150 m til rekreative formål, begrundet i at disse arealer benyttes til rekreativt af befolkningen i Sisimiut. Der er vedlagt et kortbilag de viser hvor meget en 150 m areal reservation dækker. Han udtrykker tillige bekymring for en eventuel forurening af elven.

 

Administrationens bemærkninger:

    1. I planen er der lagt op til at der som minimum sikres en zone på 30 m langs begge sider af elven, målt fra kanten af de fugtige områder langs elven. I de østlige dele af området forventes der på nordsiden udlagt et større område med henblik på rekreative formål.
    2. Det er administrationens vurdering at det er vigtigt at fastholde rekreative områder langs elven – men det er vurderet at det er mere hensigtsmæssigt at trække disse områder lidt længere væk fra hundepladserne, vor de er angivet på vedlagte kortbilag. Det skal tillige bemærkes at det af hensyn til omkostningerne ved at etablere vej er hensigtsmæssigt at begge sider af en vej kan udnyttes til anlæg. Mellem vejen der er en forlængelse af vejen langs Ulkebugten og elven, er der i planen lagt op til at der kan etableres ikke forurenende aktiviteter og evt. indkvartering således at chancen for forurening af elven nærmest ikke vil eksistere.
    3. En friholdelse af et areal på 150 m i bredden syd for elven vil betyde en kraftig reduktion af planens nyttearealer og vil påvirke de mest hensigtsmæssige vejføringer.

 

Bæredygtige konsekvenser

Med en bedre udnyttelse af allerede foretagne investeringer og en øget tæthed i udnyttelsen forventes at der sikres en god økonomi i investeringerne i vejanlæg og forsyningsanlæg.

Det er forventningen at spildevandsafledningen med tiden samles, pumpes og evt. renses, så der undgås en negativ miljømæssig påvirkning af Ulkebugten.

Etablering af fjeldhaller vil sikre lagerarealer med meget billig opvarmning, frysning og køling da byggeri i fjeld sikrer stabile temperaturforhold.

Der vil også være gode muligheder for at udnytte tagene på store lagerhaller og lign til solceller paneler o.lign.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den byggemodning der skal foregå i området forventes på sigt at være udgiftsneutral gennem betaling fra de erhvervsvirksomheder der erhverver arealerne, Der kan dog blive tale om omkostninger til den overordnede byggemodning og hvor der foretages en omlægning af eksisterende forhold.

Der er i budgettet for 2017, på konto 77-12 afsat 3 mio. kr. til gennemførelse af byggemodning i området omkring GL. Heliport.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at giver en god baggrund for den fortsatte udbygning af erhvervsområderne Øst for Sisimiut.

 

Indstilling



pkt 07 bilag 1 - q. k. 2012-imiit 2024 tikillugu kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 24-tut siunnersuutb44d503d-7f30-4203-abfd-72dda7098235.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - Q. K. 2012-imiit 2024 tikillugu Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 24-tut siunnersuut.pdf


8. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 26, boligområde i Kangerlussuaq

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 26, boligområde i Kangerlussuaq

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 26, boligområde i Kangerlussuaq

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Det har i mange år været kommunens politik at sørge for attraktive boliger til kommunens indbyggere, både som lejeboliger, men også med mulighed for at opføre egne boliger. Med en stabil udbygning med boliger fra de byggesæt kommunen årligt modtager fra selvstyret er der i Kangerlussuaq opført flere boliger end forventet, hvorfor der er behov for med et nyt plangrundlag at skabe mulighed for at fortsætte udbygningen med de boligtyper der efterspørges.

 

Regelgrundlag

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration og

Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.)

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn, med bilag 1 og 2.

 

Faktiske forhold

Boligudbygningen i Kangerlussuaq er gennem de seneste år foregået med etablering af enfamiliehuse fordi det har været muligt at udnytte de byggesæt kommunen har modtaget fra Selvstyret.

Den seneste boligventeliste fra INI viser at der er efterspørgsel efter enfamilie boliger på 4 rum, men også efter 2 og 3 rumsboliger.

 

Der er i planforslaget udlagt byggefelter til 32 enfamilie boliger med 4 rum i en etage, hvoraf 11 boliger er opført eller under opførelse og 9 byggefelter til boliger i 2 etager boliger hvor der kan etableres både boliger i 2, 3 og 4 rum i alt 36. med 4 boliger i hvert byggefelt. Disse boligblokke forventes at komme til at ligne de boligblokke de i forvejen er etableret i området.

 

Med planen etableres der en mulighed for fortætning af de eksisterende områder, og dermed en mulighed for at sikre en bedre udnyttelse af eksisterende veje og forsyningsledninger.

Udbygningen af området forventes at foregå i takt med at behovet for de forskellige boligtyper opstår.

 

I området forventes der etableret den legeplads som Naalakkersuisut forærede bygden i forbindelse med bygdens 75 jubilæum.

 

Kangerlussuaq Museum er beliggende indenfor planområdet og det er sikret at der i udbygningen kan indgå en reservation af arealer til en udbygning af museet eller etablering af udendørs udstillingsarealer.

 

Indenfor delområdet er placeret bygninger der ikke længere benyttes og derfor forventes fjernet og dermed giver plads til nyt byggeri. Der ligger tillige bygninger der anvendes til lagerformål, som er vurderet at være foreneligt med områdets hovedformål som boligområde.

 

I delområdets østlige del er der indpasset 2 forslag til placering af et multihus. Det placeres i nærheden af servicecenter, skole, børnehave og den eksisterende bygdelegeplads og boldbane for at sikre at det let kan benyttes af disse institutioner og aktiviteter.

 

Kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 16. marts til den 29. maj. 2017 Høringsperioden er forlænget da det blev besluttet at afholde en række borgermøder hvor borgerne i kommunens byer og bygder har fået lejlighed til at stille spørgsmål til planen, og derefter fremkomme med skriftlige bemærkninger og indsigelser. Der er fremsendt følgende bemærkninger:

 

  1. Departementet for Finanser, afdelingen for Landsplanlægning
    1. Departementet anfører at der ikke er noget til hinder for at godkende kommuneplantillægget endeligt. Der anføres dog også et par forslag til redaktionelle ændringer der ikke vil medføre egentlige ændringer i kommuneplantillægget, men alene medvirker til at gøre tillægget forståeligt.

 

  1. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter og Infrastruktur og Boliger
    1. Afdelingen for Bolig og Byggeri har følgende nedenstående bemærkninger til forslaget:
      1. Ad. Sikkerhedszoner i delområdet.

        Er der i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Kommuneplantillægget taget højde for miljøkrav og de klausulerede zoner, der er forbundet med lufthavne.

        Administrationens bemærkninger:

        Den angivne bebyggelse er lavere en de bebyggelse der er angivet i det tidligere kommuneplantillæg og alle bygninger ligger afskærmet for støj af eksisterende bygninger eller er beliggende nedenfor bakken op mod landingsbanen og er på denne måde afskærmet.

         

      2. ad. Bebyggelsens omfang og placering stk. 1 -stk. 5

        For at lette arbejdet for alle parter i forbindelse med sagsbehandlingen bør byggefelternes placeringer være placeret koordinater, således der ikke herskes tvivl om de rigtige placeringer. Tagrygninger eller orientering af bygningerne bør ligeledes være angivet.

        Administrationens bemærkninger:

        Det er helt bevidst at der ikke er fastlagt koordinater eller retninger på bygningerne, for at sikre en vis fleksibilitet i placeringen. Dette både fordi efterspørgslen varierer meget og fordi størrelsen af de byggesæt der tilbyde varierer.

         

      3. Bebyggelsens omfang og placering stk. 6

        Afdelingen for Bolig og Byggeri gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet evt. kan stille krav til højden i krybekældre i tilfælde af, at der er installationer i krybekælderen, der skal kunne inspiceres.

        Administrationens bemærkninger:

        Dette forhold tages der højde for i projekteringen af de enkelte bygninger.

         

      4. Bebyggelsens omfang og placering stk. 9

        Der bør stilles krav om max m2 størrelser på terrasser.

        Gelænder og rækværk udføres i henhold til BR 2006.

        Må terrasser inddækkes?

        Administrationens bemærkninger:

        Der kan naturligvis godt indarbejdes bestemmelser om disse forhold, men hvad hvis disse bestemmelser ikke passer med de byggesæt vi får tildelt. Inddækningen at terrasser medfører en forøgelse af bygningernes størrelse, og vil normalt ikke kunne lade sig gøre, da størrelsen af byggefelterne overskrides.

         

      5. Bebyggelsens ydre fremtræden stk. 1 og 7 samt Miljøforhold, stk. 2

        Umiddelbart strider de punkter mod de forskellige krav der stilles i Kommuneplantillægget.

        I stk. 1 stilles der krav om at der ikke må anvendes reflekterende tagbeklædning, mens der ved stk. 7 og Miljøforhold, stk. 2, åbnes mulighed for at der kan benyttes solceller, så længe de indpasses indenfor den angivne maksimale bygningshøjde.

        Administrationens bemærkninger:

        Det er korrekt at disse forhold kan opfattes som modsætningsfyldte. På den ene side vil vi gerne understøtte brugen af solceller og solvarme, på den anden side må blanke flader ikke være til gene for omkringboende og for flytrafikken.

        Der indbygges en uddybende forklaring i Kommuneplantillægget.

         

      6. Er der foretaget høringer hos Mittarfeqarfiit omkring mulighederne for brug af solceller indenfor lufthavnens område?

        Administrationens bemærkninger:

        Ja, og de har ikke reageret.

         

  2. Nukissiorfiit:
    1. Fra Nukissiorfiit bemærkes at man ikke har bemærkninger til planforslaget, da man ikke i øjeblikket er forsyningsvirksomhed for Kangerlussuaq området.

 

  1. Erik Lomholt-Bek, Kangerlussuaq spørger til følgende:
    1. 1. Har det her med at bygninger der nedbrænder ikke må genopføres nogen indflydelse for Kangerlussuaq Vandrehjem ? Eller må vores bygning gerne genopføres i tilfælde af brand? Det er ikke oplyst hvad der er centerformål, om vores er vandrehjem er indeholdt i det eller ej.

Administrationens bemærkninger:

      1. Afgrænsningen af delområderne afgør om Vandrehjemmet er beliggende i centerområde eller ej. Et vandrehjem hører naturligt hjemme i et centerområde – et område til fælles formål.

      2. Der er ikke i planen ændret på de eksisterende forhold vedrørende Vandrehjemmet – så der er ikke umiddelbart noget til hinder for at genopføre det samme antal m2 efter en eventuel brand.

         

    1. 2. Jeg har brændeovn på Kangerlussuaq Vandrehjem, så jeg går ud fra forbuddet er ved fremtidige byggerier, og derfor ikke har indflydelse på vores brændeovn.

Administrationens bemærkninger:

      1. Kommuneplantillægget ændrer ikke på eksisterende lovlige forhold, men alene på fremtidige forhold.

         

    1. 3. Vedr. restrummelighed, så vil jeg gerne kunne bygge en ny indgang på vandrehjemmet på et tidspunkt, sådan ca 20-40 m2 ved nuværende indgang. Er ikke aktuelt lige nu, men på et tidspunkt når jeg får tid. Så hvis det kunne skrives ind.

Administrationens bemærkninger:

Det anbefales at der i kommuneplantillægget indarbejdes en mulighed for at udbygge Vandrehjemmet med 40 m2.

 

Bæredygtige konsekvenser

Indsatsen for at etablere nye attraktive og tidsvarende boliger i Kangerlussuaq skal ses som et led i fastholdelsen af bygden som et attraktivt bosted i Qeqqata Kommunia. Den primære placering af bygningerne med facaden mod syd giver gode muligheder for at anvende løsninger med udnyttelse af vedvarende energi, på tag og facader.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Byggemodningen er på nær nogle kortere boligveje gennemført og byggemodningen skal primært suppleres med stikledninger til de enkelte byggefelter for at forsyningsforholdene kan sikres og der skal alene etableres mindre boligveje for at adgangen til byggefelterne kan sikres.

Byggemodningsomkostningerne i området vil blive betalt af de enkelte byggerier, hvad enten der er tale om privat eller offentligt byggeri.

Der ses ingen nye administrative konsekvenser idet de offentlige udlejningsboliger overdrages til INI at administrere.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen rummer en god mulighed for på kort sigt at opfylde de forventede boligbehov i Kangerlussuaq.

 

Indstilling

Administrationen indstiller:

Afgørelse



pkt 08 bilag 1 - kangerlussuarmi najugaqarfissiamut kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussatut nr. 26-tut siunnersuut67326299-ce78-441b-b221-f6e9781781a7.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Kangerlussuarmi najugaqarfissiamut kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussatut nr. 26-tut siunnersuut.pdf


9. Engelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 32 for at muliggøre nyt kirkegårdsområde i Nuliata nuua i Sisimiut

Engelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 32 for at muliggøre nyt kirkegårdsområde i Nuliata nuua i Sisimiut

Engelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 32 for at muliggøre nyt kirkegårdsområde i Nuliata nuua i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Kirkegården i Sisimiut er ved at nå sin maksimale kapacitet og har relativt dyre udvidelsesmuligheder mod nord. På den baggrund har man ledt efter et større areal til etablering af en ny kirkegård, således der kan udarbejdes en mere fremtidssikret plan for kirkegårdsforhold i Sisimiut. På den baggrund er kommuneplantillæg nr. 32 udarbejdet for at muliggøre etablering af en ny kirkegård på Nuliata nuua, i det nordlige Sisimiut.

 

Regelgrundlag

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration og

 

Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.

 

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn, med bilag 1 og 2.

 

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelser og kirkegårde

 

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 47 af 28. november 1990 om kirkegårdes indhegning, omgivelser m.v.

 

Faktiske forhold

I perioden 2009-2014 blev der udført ca. 179 gravsteder svarende til ca. 36 begravelser pr år. Benyttes samme afstand mellem gravene på det resterende kirkegårdsareal som for de udførte mellem 2009-2014, vil den eksisterende kirkegård være fyldt ved udgangen af 2019.

 

På grund af hældningen af terrænet på den eksisterende kirkegård er der en del aktivitet i undergrunden, hvor grave rykker sig langs hældningen. Det vurderes derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte med at udvide den eksisterende kirkegård mod nord, da der vil være det samme problem. Desuden vil det give store omkostninger for en forholdsvis lille udvidelse, da der ikke er gode adgangsmuligheder for sandpåfyldningsmaskiner.

 

Området i Nuliata nuua er i dag et friholdt område, primært fordi lufthavnen ligger for tæt på området. Særlige sikkerhedsregler ved ind- og udflyvning i lufthavnen begrænser området i højden, og dermed er det ikke muligt at opnå tilladelse/dispensation fra statens lufthavnsvæsen til at benytte arealerne til boligbyggeri.

 

Kirkegården tænkes anlagt på de flade dele af området med opfyldning med sand til begravelserne, svarende til den måde man håndterer begravelserne i Maniitsoq. Der er i planen gjort plads til udstyr og toiletter, til et parkeringsareal og placering af midlertidig arbejdsvej som skal anvendes i forbindelse med påfyldning af sand samt mulighed for etablering af et stiforløb med opholdspladser.

 

Kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 16. marts 2017 til den 29. maj 2017. Høringsperioden er forlænget da det er besluttet at gennemføre borgermøder om planen i alle byer og bygder i kommunen. Der foreligger følgende bemærkninger / indsigelser:

 

  1. Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til kommuneplantillægget.

 

  1. Nukissiorfiit har ingen bemærkninger til selve kommuneplantillægget for en ny kirkegård i Sisimiut. Dog gør Nukissiorfiit opmærksom på, at der ikke er el og vand i umiddelbar nærhed af området.

 

  1. KNIAIN (Departement for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger) har ingen bemærkninger til kommuneplantillægget.

 

  1. Råstofstyrelsen har ingen bemærkninger til kommuneplantillægget.

 

  1. Frederik Olsen argumenterer for hvorfor forslaget til placering af nyt kirkegård er uheldig, grundet følgende:

Frederik Olsen fremhæver følgende alternative placeringsforslag:

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved at etablere en kirkegård i Nuliata nuua fremtidssikres kirkegårdsforhold til ca. 70-90 år.

Og et område der ellers har begrænsede muligheder for at blive benyttet, nyttiggøres ved etablering af nyt kirkegård i det pågældende område.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er ingen direkte konsekvens af vedtagelse af kommuneplantillægget, da anlægsøkonomien håndteres i en bevillingssag. Der er vedlagt en tidligere økonomisk redegørelse udarbejdet af Området for Teknik og Miljø.

På grund af placeringen af den nye kirkegård kan det være nødvendigt at stille en bus til rådighed ved begravelser i området. Det vil give mindre økonomiske udgifter og administrative påvirkninger.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at etableringen af kirkegården på Akia vil kunne løse problemet med utilstrækkelig rummelighed på den eksisterende kirkegård. Arealerne hvor Kirkegården placeres kan ikke på hensigtsmæssig måde benyttes til boligbyggeri så længe lufthavnen er beliggende på det nærliggende område.

 

Indstilling

Administrationen indstiller,

 

-at administrationens redegørelse for indsigelserne tages til efterretning uden, at der indarbejdes ændringer i planen idet det vurderes, at der i det væsentlige er taget højde for de forhold der anføres i indsigelsen

 

-at kommuneplantillæg nr. 32 godkendes endeligt af økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvilket offentligt bekendtgøres

 

Afgørelse



pkt 09 bilag 1 - akiani iliveqarfiliornissamut kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 32 siunnersuut1a1573f8-d65a-46a9-b040-1cee7b228eb0.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 - Akiani iliveqarfiliornissamut kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 32 siunnersuut.pdf


10. Orientering om aktuelle personalesager pr. 2. juni 2017

Orientering om aktuelle personalesager pr. 2. juni 2017

Orientering om aktuelle personalesager pr. 2. juni 2017

Journalnr. 03.00

 

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Charlotte Josefsen

Sundhedshjælper

15. maj 2017

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Kirstine Lyberth

SUndhedshjælper

1. juni 2017

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Rakel F. Heilmann

Assistent

1. juni 2017

Majoriaq

Palma Josefsen

Ernæringsassistent

1. maj 2017

Området for Familie

Lisa Poulsen

Socialrådgiver

1. juni 2017

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Børnehave Naja, Kangaamiut

Vilhelmine Petrussen

Socialhjælper

30. juni 2017

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Navarana Nielsen Beck

Sundhedsassistent

31. maj 2017

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Området for Økonomi

Dina Olsen

Souschef

Forlænget orlov, fra 1. januar 2017 til og med 31. december 2017

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Familiecenter

Najaaraq Lennert

Socialrådgiver

1. maj 2017

Minngortuunnguup Atuarfia

Mette A. Lennert

Levnedsmiddelmedhjælper

1. juni 2017

Minngortuunnguup Atuarfia

Jessie Davidsen

Køkkenassistent

1. juni 2017

Borgerservice

Aviaja T. Davidsen

Overassistent

1. juni 2017

Bistandsafdelingen

Niels Mølgaard

Sagsbehandler

1. juni 2017

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Majoriaq

Juliana D. Bragss

Overassistent

31. maj 2017

Integreret daginstitution Nuka, Kangerlussuaq

Nina Qvist Nielsen

Socialhjælper

31. maj 2017

Integreret daginstitution Nuka, Kangerlussuaq

Inger Dorthe Dahl Bech

Souschef

30. juni 2017

Integreret daginstitution Nuka, Kangerlussuaq

Arnajâk Larsen

Socialhjælper

30. juni 2017

 

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Borgerservice Maniitsoq

Borgerservice Sisimiut

Arnannguaq Isaksen

Fra barselsvikar til overassistent

1. juli 2017

Bistandsafdelingen

Borgerservice

Linda Siegstad

Overassistent

1. juni 2017

Borgerservice

Lønningskontoret

Dorthe Kristiansen

Overassistent

1. juni 2017

Borgerservice

Lønningskontoret

Linda Fleischer

Overassistent

1. maj 2017

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Afgørelse





11. Finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Journal nr. XX.XX.XX

 

Baggrund

Borgmester Malik Berthelsen fremlagde konklusionerne af en ny finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq for Naalakkersuisut på møde i Nuuk d. 17.-18. maj 2017. Finansieringsplanen er ved at blive færdiggjort og oversat, så den kan fremlægges for kommunalbestyrelsen efter sommerferien.

 

Regelgrundlag

Den oveordnede trafikinfrastruktur er Selvstyrets ansvar.

 

Faktiske forhold

Grønlands Selvstyre har oprettet Kalaallit Airports med fokus på at anlægge nye og længere landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det betyder, at Selvstyret prioriterer infrastrukturforbedringer i 3 af de 4 største byer i Grønland og i 3 af de hidtil 4 kommuner. Undtagelsen er den næststørste by Sisimiut og Qeqqata Kommunia.

 

Formentlig skyldes det manglende fokus på Sisimiut Lufthavn, at det forinden anlæggelsen af Sisimiut Lufthavn i 1995 blev accepteret af Grønlands Hjemmestyre, at Sisimiut Lufthavn på den anlagte placering ikke må anvendes som international lufthavn. Årsagen til dette krav fra Luftfartstilsynet er turbulens fra Præstefjeldet. Mittarfeqarfiit daværende anlægschef Steffen Ulrich-Lynge meddelte daværende Sisimiut Kommune om dette forhold i brev af 5. december 1997, da Sisimiut Kommune foreslog at forlænge landingsbane til 1199 meter.

 

Den eneste mulighed for, at Sisimiut i lighed med de andre større byer i Grønland kan få adgang til en international lufthavn er via en vej til den internationale lufthavn i Kangerlussuaq. Det vil både være betydeligt billigere end de påtænkte lufthavnsinvesteringer i de andre større byer og give langt højere regularitet samt ikke mindst åbne et stort landområde op for lokalbefolkningen og turister.

 

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Hans Enoksen og borgmester Malik Berthelsen aftalte at nedsætte en fælles embedsmandsarbejdsgruppe med henblik på at undersøge mulighederne for at realisere vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Arbejdsgruppen skal endvidere inddrage private aktører i forbindelse med at realisere mulighederne for at få vejen ført til gletsjerområdet Aqqutikitsoq.

 

Bæredygtige konsekvenser

Landtransport er mere bæredygtigt end lufttransport. Desuden giver vejtransport mulighed for individuel transport, hvilket mindsker afhængigheden af transportselskaber udenfor kommunen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den ny finansieringsplan viser, at vejen er samfundsøkonomisk rentabel og kan finansieres af Selvstyret og Qeqqata Kommunia på baggrund af de indtægter, som de to parter får som følge af den positive turismeudvikling i området og videre til resten af Grønland.

 

Kommunen vil modtage indkomstskat fra ansatte i turismebranchen og de afledte erhvervssektorer, mens Selvstyret ligeledes vil modtage indkomstskat men også vareskatter og lufthavnsafgifter. Disse indtægter vil være større end udgifterne til vejen.

 

  1. er en række hensigtserklæringer fra private turistselskaber, der tilsammen ønsker at opføre mere end 600 senge i hoteller, lodges og hytter på strækningen fra Indlandsisen ved Kangerlussuaq til Davisstrædet ved Sisimiut. Selv om der af forsigtighedsgrunde kun beregnes med realisering af halvdelen af disse, så er det både samfundsøkonomisk rentabelt og finansieringsmæssigt muligt.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det dårlige vejr langs den grønlandske vestkyst vanskeliggør tilladelser til internationale lufthavne langs vestkysten. Alternativt vil kravene til turbulensmålinger m.m. give så lav regularitet, at international konkurrence blandt luftfartsselskaberne ikke vil kunne realiseres, jf. ekspertudtalelser i AG d. 17. maj 2017. Modsat vil en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq give anledning til så mange opførelser af hoteller, lodges og hytter samt direkte højregularitetsadgang via køretøjer fra Atlantlufthavnen til kysten, at flere internationale luftfartsselskaber vil prioritere at beflyve Kangerlussuaq.

 

Det er administrationens vurdering, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil åbne op for en enorm turismeudvikling i lighed med andre arktiske lande med veje. Området fra Indlandsisen ved Kangerlussuaq til Davisstrædet ved Sisimiut indeholder så mange forskellige turismetilbud spredt over hele året, at der kan opereres med en betydelig helårsturisme med en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Fx kan alle Visit Greenlands Arctic Five attraktioner opleves i området.

 

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at tage orienteringen til efterretning.

 

Afgørelse



pkt 11 bilag 1 - angallannermut attaveqatigiinnermut pilersaarut2ca7c249-0484-4f47-9d96-9e8f4647d3ed.pdf
pkt 11 bilag 1 - præsentation af ny finansieringsplan for vej mellem sisimiut og kangerlussuaq for naalakkersuisut9f165053-7687-4fb0-87f0-44cd93f27f05.pdf
pkt 11 bilag 2 - mittarfeqarfiits anlægschefs brev til sisimiut kommune af 5. december 1997 (kun dansk)5b3b48d5-5a1d-4072-8c7a-6fb67ce765ce.pdf
pkt 11 bilag 4 - artikel i ag d. 17. maj 2017 om lufthavnsregularitet og internationale flyselskaber7ef03b6e-4009-463c-a8da-4981672e3eee.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Angallannermut attaveqatigiinnermut pilersaarut.pdf
pkt 11 bilag 1 - Præsentation af ny finansieringsplan for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq for Naalakkersuisut.pdf
pkt 11 bilag 2 - Mittarfeqarfiits anlægschefs brev til Sisimiut Kommune af 5. december 1997 (kun dansk).pdf
pkt 11 bilag 4 - Artikel i AG d. 17. maj 2017 om lufthavnsregularitet og internationale flyselskaber.pdf


12. Eventuelt

Eventuelt

Ingen