UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalg 05/2017 - 17. oktober 2017 - Åben dk

STED

Mødesalen

STARTTIDSPUNKT

17-10-2017 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

17-10-2017 12:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 30. september 2017
3. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 30. september 2017
4. 2. behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019 til 2021
5. Budget over lejeindtægter for skolehjemsbygning
6. Budgetomplacering til båderampe i Kangaamiut
7. Ansøgning om omplaceringer indenfor Majoriaq Maniitsoq kontoområder
8. Kunstgræsbane i Maniitsoq
9. Uddeling af midler fra bæredygtighedspuljen
10. Revisionsberetning nr. 25
11. Revisionsberetning nr. 26
12. Endelig godkendelse af KPT 30, Turisme koncessioner til skiturisme nord for Maniitsoq
13. Personsøgere til vandreturister mellem Kangerlussuaq og Sisimiut
14. Byggemodning for nye pontonbroer i Sisimiut
15. Kontrol af kørsel med ATV ved jagt
16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. oktober 2017
17. Borgmesterbeslutning vedr. rejseudgifter til Maniitsoq
18. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden




2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 30. september 2017

Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 30. september 2017

Journalnr. 06.00

Faktiske forhold
Forbruget/indtægterne skal ligge på 75,0 %, hvis forbruget er jævnt fordelt over hele året.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn                   

((1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

i %

1

ADMINISTRATIONSOMRÅDET

10

UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE

8.038

100

0

8.138

5.973

2.165

73,4

11

DEN KOMMUNALE FORVALTNING

75.931

0

-2.300

73.631

52.325

21.306

71,1

12

KANTINEDRIFT

516

0

0

516

578

-63

112,1

13

IT

10.080

0

1.000

11.080

8.412

2.668

75,9

18

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER

7.627

0

500

8.127

5.125

3.002

63,1

                                     

1

ADMINISTRATIONSOMRÅDET

102.192

100

-800

101.492

72.413

29.079

71,3

Administrationsområdet har et samlet forbrug på 72,4 mio. kr. ud af en bevilling på 101,5 mio. kr. Det svarer til et forbrug på 71,3 %.

Merforbrug ses på konto 12. Baggrunden for dette merforbrug er beskrevet nedenfor.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

10

UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE

10-01

KOMMUNALBESTYRELSEN

5.332

0

0

5.332

4.349

983

81,6

10-02

BYGDEBESTYRELSER

1.991

0

0

1.991

1.381

610

69,3

10-03

KOMMISSIONER, RÅD OG NÆVN

206

0

0

206

0

206

0,0

10-04

ÆLDRERÅD

28

0

0

28

0

28

0,0

10-11

VALG

226

0

0

226

139

87

61,4

10-16

ØVRIGE UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE

255

100

0

355

105

250

29,6

                             
                               

10

UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE

8.038

100

0

8.138

5.973

2.165

73,4

Udgifter til folkevalgte har et forbrug på 6,0 mio.kr. ud af en bevilling på 8,1 mio.kr. Det svarer til et forbrug på 73,4 %.

Konto 10-01 har behov for en omplacering, hvorved bevilling justeres i forhold til det beregnede faktiske forbrug for 2017.

Forbruget på konto 10-11 har sammenhæng med kommunevalget i april.

Konto 10-16 er givet en tillægsbevilling på 100 tkr. til naturkatastrofen i Nordgrønland. Beløbet er endnu ikke udbetalt, men forventes anvendt til indkøb af børnevintertøj i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia.

 

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

11

DEN KOMMUNALE FORVALTNING

11-00

DEN KOMMUNALE FORVALTNING

72.046

0

-2.300

69.746

50.247

19.499

72,0

11-01

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

3.885

0

0

3.885

2.078

1.807

53,5

                                     

11

DEN KOMMUNALE FORVALTNING

75.931

0

-2.300

73.631

52.325

21.306

71,1

                                     

Den kommunale forvaltning har et forbrug på 52,3 mio.kr. ud af en bevilling på 73,6 mio. kr. Det svarer til et forbrug på 71,1 %.

Administrationen bør have fokus på konti med forbrug uden bevilling, ligesom konti med merforbrug i forhold til bevilling bør omplaceres. Dette gælder bl.a. for konti vedr. kommunale vakantboliger.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

12

KANTINEDRIFT

12-01-10

SISIMIUT

301

0

0

301

249

52

82,7

12-01-20

MANIITSOQ

215

0

0

215

330

-115

153,3

                                     

12-01

KANTINEDRIFT

516

0

0

516

579

-63

112,1

                                                   

Kantinedrift har et forbrug på 579 tkr. ud af en bevilling på 516 tkr. Det svarer til et forbrug på 112,1 %.

INI indbetaler månedsvis en beregnet andel af forpagtningsaftalen for benyttelse af kantinefaciliteter i Sisimiut.

Administrationen bør ved en omplacering sikre, at bevilling for Maniitsoq følger indholdet i forpagtningsaftalen.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

13

IT

13-01

FÆLLES IT-VIRKSOMHED

10.080

0

1.000

11.080

8.412

2.668

75,9

                                     

13

IT

10.080

0

1.000

11.080

8.412

2.668

75,9

                                     

IT-området har et forbrug på 8,4 mio.kr. ud af en samlet bevilling på 11,1 mio.kr. Det svarer til et forbrug på 75,9 %.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

18

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER

18-02

FORSIKRING OG VAGTVÆRN

3.555

0

500

4.055

4.423

-368

109,1

18-04

BYPLAN

502

0

0

502

176

326

35,0

18-06

KONTINGENTER OG TILSKUD M.V.

2.003

0

0

2.003

5

1.998

0,2

18-07

OVERENSKOMSTRELATEREDE AFGIFTER

407

0

0

407

78

329

19,1

                             

18-08

VELKOMSTGAVE TIL NYFØDTE

24

0

0

24

0

24

0,0

18-20

DISPOSITIONSBELØB TIL BYGDERNE

1.136

0

0

1.136

443

693

39,0

 

 

18

 

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER

 

7.627

 

0

 

500

 

8.127

 

5.125

 

3.002

 

63,1

                               

Tværgående aktiviteter har et forbrug på 5,1 mio.kr. ud af en bevilling på 8,1 mio. kr. Det svarer til et forbrug på 63,1 %.

Merforbrug på konto 18-02 skyldes primært præmieforhøjelse på bygningsforsikring på 25 % og at årets forsikringspræmier for 2017 vedr. de kommunale forsikringer er betalt.

For konto 18-06´s vedkommende skyldes et meget begrænset forbrug, at KANUKOKA ikke opkræver kontingent for 2017.

Skatteafregninger og tilskud

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

((1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

(1.000 kr.)

i %

8

INDTÆGTER OG RENTER

80-01

PERSONLIG INDKOMSTSKAT

-350.000

0

-19.000

-369.000

-243.852

-125.148

62,2

 

81-01

SELSKABSSKAT

-4.000

0

3.500

-500

3.426

74

97,9

 

83-01

TILSKUD

-353.517

-6.319

0

-359.836

-301.197

-58.639

83,7

 

 

80 - 83

 

SKATTEAFREGNING OG TILSKUD, I ALT

 

-707.517

-6.319

-15.500

-729.336

-541.623

-187.713

74,2

 

Qeqqata Kommunia har indtægter fra skatter og tilskud på 541,6 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 729,3 mio. kr. Det svarer til indtægter på 74,2 %.

Indkomstskatter (konto 80-01) er jf. Selvstyrets bogføringer for 8 måneder. Det skyldes, at aconto personskat afregnes bagud. En tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde i august vedr. person- og udbytteskat er bogført som omplacering, hvilket bliver rettet.

Selskabsskat (konto 81-01) for 2017 afregnes af Skattestyrelsen primo 2018. Det aktuelle for-brug er kommunens andel i tilbagebetaling af selskabsskat for tidligere år. En tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde i august er bogført som omplacering, hvilket bliver rettet.

Tilskud (konto 83-01) omfatter ”Skatteudligning” og ”Bloktilskud” – begge afregnet for 10 måneder.

Andre indtægter og afskrivninger

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

85-01

RENTEINDTÆGTER

-12

0

0

-12

-28

16

235,1

85-02

 

85-04

RENTEUDGIFTER

 

KAPITALAFKAST PÅ UDLEJNINGSBOLIGER

0

 

-11.185

0

 

0

0

 

0

0

 

-11.185

260

 

-8.075

-260

 

-3.110

0,0

 

72,2

 

                         

 

86-01

ANDRE INDTÆGTER

0

0

-20

-20

-14

6

69,1

86-02

SALG AF FAST EJENDOM

-1.520

0

20

-1.500

-1.097

-403

73,1

86-03

 

86-06

BET.FOR BYGGEMODN./TILSLUTNING KLOAK

UDLODNING, KANUKOKA

-3.080

 

0

0

 

-5.600

0

 

0

-3.080

 

-5.600

-7.256

 

-5.527

4.176

 

-73

235,6

 

98,7

 

88-00

 

AFSKRIVNINGER

 

1.100

 

0

 

0

 

1.100

 

0

 

1.100

 

0,0

 

85 - 88

 

ANDRE INDTÆGTER OG AFSKR.

 

-14.697

 

-5.600

 

0

 

-20.297

 

-21.737

 

1.440

 

107,1

                                   

Qeqqata Kommunia har i årets første 9 mdr. haft indtægter fra renter, kapitalafkast, salg af fast ejendom, byggemodningsafgifter og udlodning på i alt 21,7 mio.kr. ud af en samlet bevilling på 20,3 mio. kr. Det svarer til indtægter m.m. på 107,1 %.

Kapitalafkast på udlejningsboliger (konto 85-04) afregnes månedsvis bagud af INI.

Andre indtægter (konto 86-01) omfatter bl.a. de lovfæstede gebyrer, som kommunen kan opkræve i forbindelse med administration af omlægningssager vedr. boliglån.

Vedr. konto for salg af fast ejendom (86-02) er der indgået salgsprovenu for et byhus i Sisimiut og et bygdehus i Napasoq.

Konto 86-03 er registreret med et merforbrug som følge af faktureringer vedr. arealtildeling til selvstyrefinansieret kollegiebyggeri samt til en andelsboligforenings kommende byggeri på Emiliap Aqq.

Konto 86-06 er til den aktuelle udlodning af provenu fra KANUKOKS´s bygninger. Det bogførte forbrug er provenu fra salg af administrationsbygning i Nuuk.

De samlede indtægter for 2017 forventes at blive på ca. 750 mio.kr., jf. balance. I det oprindelige budget for 2017 var indtægten sat til 722 mio.kr.

Forventet ultimo beholdning
De likvide aktiver forventes at falde fra 99,0 mio. kr. til 45,2 mio. kr. ved årets slutning. Denne udvikling bygger på størrelsen af den likvide beholdning primo 2017, det budgetterede resultat fra budget 2017, tillægsbevilling til drift, anlæg og indtægter samt de godkendte statusforskydninger som følge af forventet udbetaling af boliglån i 2017.

Økonomiudvalget har på møde 02/2017 godkendt overførsel af anlægsmidler fra 2016 til 2017 med 57,6 mio.kr.

Det skal oplyses, at det gennemsnitlige anlægsforbrug i 2013-2016 har været på ca. 46,0 mio. kr. Det skal oplyses, at der for i de sidste 5 år har været mellem 12 og 58 mio. kr. i anlægsoverførsel mellem regnskabsårene med dertil likviditetseffekt.

Hvis der kan forventes et anlægsforbrug i 2017 på 46, mio. kr. ud af det samlede anlægs-budget i 2017 vil den likvide beholdning kunne beregnes til ca. 153 mio. kr. ultimo 2017. Kontantbeholdningen primo 2018 være tilsvarende ca. 153 mio. kr. Der vil dermed kunne forventes en anlægsoverførsel fra regnskab 2017 til regnskab 2018 på ca. 108 mio. kr.

Den gennemsnitlige kontante beholdning i september 2017 er beregnet til 150,5 mio.kr.

Kommunens tilgodehavender
De samlede kommunale tilgodehavender til Qeqqata Kommunia er pr. 29.09.2017 på 75,3 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 0,7 mio.kr. i forhold til samme tid sidste år.

Tilgodehavende vedr. A-bidrag, ydet som forskud, udgør nu 57,7 mio.kr., svarendt til 76,6% af de samlede kommunale tilgodehavender.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til økonomiudvalgets godkendelse,
-at tage økonomirapporten til efterretning

 

Afgørelse

 



pkt økonomirapport bilag 1 - balance pr. 30.09.2017 dk øueee939a6-e37e-43a7-b7e5-080150a04175.pdf
pkt økonomirapport bilag 2 - restanceliste 29-09-2017ff6afc5f-1103-474c-a1ae-cbaa2d3c6fe9.xlsx
pkt 02 + 03 bilag 2 - restancelisten pr. 29-09-2017345481cb-4f7f-439a-9611-d5b94d336658.xlsx

Bilag

Økonomirapport bilag 1 - Balance pr. 30.09.2017 dk ØU.pdf
Økonomirapport bilag 2 - Restanceliste 29-09-2017.xlsx
pkt 02 + 03 bilag 2 - Restancelisten pr. 29-09-2017.xlsx


3. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 30. september 2017

Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 30. september 2017

Journalnr. 06.00

Faktiske forhold

Forbruget/indtægterne skal ligge på 75 %, hvis forbruget er jævnt fordelt over hele året

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

1

ADMINISTRATIONSOMRÅDET

 

 

 

 

 

 

 

10

UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE

8.038

100

0

8.138

5.973

2.165

73,4

11

DEN KOMMUNALE FORVALTNING

75.931

0

-2.300

73.631

52.325

21.306

71,1

12

KANTINEDRIFT

516

0

0

516

578

-63

112,1

13

IT

10.080

0

1.000

11.080

8.412

2.668

75,9

18

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER

7.627

0

500

8.127

5.125

3.002

63,1

 

1

 

ADMINISTRATIONSOMRÅDET

 

102.192

 

100

 

-800

 

101.492

 

72.413

 

29.079

 

71,3

Administrationsområdet har et samlet forbrug på 72,4 mio kr ud af en bevilling på 101,5 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 71,3 %.

Konto 10 er givet en tillægsbevilling på 100 tkr til naturkatastrofen i Nordgrønland. Beløbet er endnu ikke udbetalt, men forventes anvendt til indkøb af børnevintertøj i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia.

Konto 12 har et merforbrug som følge af manglende bevillingskorrektion som følge af kantinernes privatisering. Administrationen bør derfor ved en omplacering sikre, at bevilling for kantinedrift i Maniitsoq følger indholdet i forpagtningsaftalen. INI indbetaler månedsvis en beregnet andel af forpagtningsaftalen for benyttelse af kantinefaciliteter i Sisimiut.

Konto 18 har et merforbrug vedr forsikring, primært som følge af præmieforhøjelse på bygningsforsikring på 25 % og at årets forsikringspræmier for 2017 vedr de kommunale forsikringer er betalt.

Konto for kontingenter og tilskud har et meget begrænset forbrug som følge af, at KANUKOKA har besluttet ikke at opkræve kontingent for 2017.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

2

TEKNIK

 

 

 

 

 

 

 

20

VEJE, BROER, TRAPPER OG ANLÆG M.V.

8.074

0

800

8.874

4.358

4.516

49,1

21

RENHOLDELSE INCL. SNERYDNING

8.861

0

0

8.861

6.580

2.281

74,3

22

LEVENDE RESSOURCER

393

0

0

393

113

280

28,7

23

FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMHEDER

4.370

0

0

4.370

3.706

664

84,8

24

UDLEJNING AF ERHVERSEJENDOMME

-2.286

0

0

-2.286

-2.128

-158

93,1

25

BRANDVÆSEN

6.904

300

0

7.204

6.536

668

90,7

27

ØVRIGE TEKNISKE VIRKSOMHEDER

12.494

0

0

12.494

6.273

6.221

50,2

 

2

 

TEKNIK

38.810

300

800

39.910

25.437

14.473

63,7

                   

Teknik har et samlet forbrug på 25,4 mio kr ud af en bevilling på 39,9 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 63,7 %.

Konto 23 har merforbrug med tilknytning til ”Brættet” i både Maniitsoq og Sisimiut. Her anbefales en omplacering.

Konto 24 har en registreret merindtægt som primært skyldes forud fakturering af lejeindtægter.

Konto 25 har merforbrug, der bla har sammenhæng med udgifter til øvrige anskaffelser og reparationer. Der er givet tillægsbevilling til bekæmpelse af sommerens fjeldbrande, herunder til S61-flyvninger af brandmandskab.

Administrationen bør have fokus på konti med forbrug uden bevilling samt konti med merforbrug i forhold til bevilling. Her anbefales en omplacering.

Konto 27 har et mindreforbrug som bla som følge af intern fakturering vedr asfaltarbejde inden udgangen af september.

 

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

3

ARBEJDSMARKEDS-OG ERHVERSOMRÅDET

 

 

 

 

 

 

 

33

 

34

Udlæg for Selvstyret

 

BESKÆFTIGELSESFREMMENDE FORANSTALTNINGER

0

 

4.752

0

 

0

0

 

-1.168

0

 

3.584

419

 

2.126

-419

 

1.458

0,0

 

59,3

35

REVALIDERING

1.826

0

0

1.826

1.371

455

75,1

37

KOMMUNALE ERHVERSENGAGEMENTER

6.162

0

0

6.162

4.602

1.560

74,7

38

VEJLEDNINGS OG INTRODUKTIONSCENTER

14.583

0

1.168

15.751

10.074

5.677

64,0

3

ARBEJDSMARKEDS-OG ERHVERSOMRÅDET

27.323

0

0

27.323

18.592

8.731

68,0

Arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet har et samlet forbrug på 18,6 mio kr ud af en bevilling på 27,3 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 68,0 %.

Konto 35-04 (Uddannelser) har på enkelte konti et registreret merforbrug som skyldes, at der endnu ikke er hjemtaget selvstyrerefusioner på i gangværende aktiviteter.

Konto 38 har et mindreforbrug bla som følge af, at 80 % af årets selvstyretilskud til driften af Majoriaq / Piareersarfik er udbetalt.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

4

FAMILIEOMRÅDET

 

 

 

 

 

 

 

40

FRIPLADSER PÅ DAGINSTUTIONER

266

0

0

266

236

30

88,8

41

HJÆLPEFORANSTALTNINGER FOR BØRN

38.392

0

0

38.392

24.416

13.976

63,6

43

SOCIAL FØRTIDSPENSION

18.226

0

0

18.226

15.644

2.582

85,8

44

UNDERHOLDSBIDRAG

211

0

0

211

0

211

0,0

45

OFFENTLIG HJÆLP

17.942

0

0

17.942

10.224

7.718

57,0

46

ANDRE SOCIALE YDELSER

10.142

0

0

10.142

7.870

2.272

77,6

47

ÆLDREFORSOG

67.928

1.000

0

68.928

55.995

12.933

81,2

48

HANDICAPOMRÅDET

82.107

0

0

82.107

56.465

25.642

68,8

49

ANDRE SOCIALE UDGIFTER

638

0

0

638

347

291

54,3

 

4

 

FAMILIEOMRÅDET

 

235.852

 

1.000

 

0

 

236.852

 

171.196

 

65.656

 

72,3

Familieområdet har et samlet forbrug på 171,2 mio kr ud af en bevilling på 236,9 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 72,3 %.

Konto 43 har et merforbrug som primært skyldes, at førtidspension er forudbetalt. Forbrugstallet omfatter således 10 mdr. i 2017. Desuden er der konti med et konstateret eller forventet merforbrug, hvor administrationen bør igangsætte en omplaceringsopgave.

Konto 47 har et merforbrug ligeledes som følge af, at ældrepensionen bliver forudbetalt. Desuden er der konti med et konstateret eller forventet merforbrug, hvor administrationen ligeledes bør have fokus på en omplaceringsopgave.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

5

UNDERVISNING OG KULTUR

 

 

 

 

 

 

 

50

DAGFORANSTALNINGER FOR BØRN OG UNGE

67.244

112

76

67.412

49.767

17.645

73,8

51

SKOLEVÆSENET

127.645

400

-501

127.544

91.664

35.880

71,9

53

FRITIDSVIRKSOMHED

15.015

0

546

15.561

12.016

3.545

77,2

55

BIBLIOTEKSVÆSEN

2.327

0

0

2.327

1.596

731

68,6

56

MUSEUM

3.262

582

0

3.844

1.588

2.256

41,3

59

FORSKELLIGE KULTURELLE & OPLYSNINGER

13.398

0

-121

13.277

10.834

2.443

60,9

 

5

 

UNDERVISNING OG KULTUR

 

228.871

 

1.094

 

0

 

229.965

 

167.466

 

62.499

 

72,8

Undervisning og kultur har et samlet forbrug på 167,5 mio kr ud af en bevilling på 229,9 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 72,8 %.

Konto 53 har et mindre merforbrug bla som følge af, at musikskolen i Sisimiut har indgået et midlertidigt eksternt lejemål til skolens undervisning. Det foregår i Friskolens tidligere lokaliteter. Administrationen bør have fokus på en omplaceringsopgave, da flere konti har opbrugt årsbevilling.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

6

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

 

 

 

 

 

 

 

66

RENOVATION M.V.

-359

0

0

-359

-2.031

1.672

565,6

68

ØVRIGE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

3.508

0

0

3.508

3.429

79

97,7

 

6

 

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

 

3.149

 

0

 

0

 

3.149

 

1.398

 

1.751

 

44,4

Forsyningsvirksomheder har et samlet forbrug på 1,4 mio kr ud af en bevilling på 3,1 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 44,4 %.

Konto 66 har i årets første 9 mdr et relativt lavt omkostningsniveau på flere driftskonti samt større indtægter fra diverse afgifter, hvilket er årsagen til den relativt store merindtægt.

Konto 68 har et merforbrug der primært skyldes mindre salg af producerede ydelser fra forbrændingsanlæggene i Maniitsoq og Sisimiut.

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

7

ANLÆGSOMRÅDET

 

 

 

 

 

 

 

70

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. EKSTERNE OMRÅDER

21.600

35.064

-8.800

47.864

16.518

31.346

34,5

71

 

72

ANLÆGSOPGAVER VEDR.

ADMINISTRATIONEN

ANLÆGSUDGIFTER VEDR.

DET TEKNISKE OMRÅDE

600

 

30.999

0

 

10.520

1.300

 

3.825

1.900

 

45.344

268

 

9.326

1.632

 

36.018

14,1

 

20,6

73

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. ARB.MARK.-OG ERHVERSOMRÅDET

0

0

300

300

83

217

27,5

74

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. FAMILIEOMRÅDET

1.200

-88

1.325

2.437

102

2.335

4,2

75

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. UNDERVISNING & KULTUR

21.900

12.072

2.050

36.022

13.912

22.110

38,6

76

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. FORSYNINGSVIRKSOMHED

3.500

1.563

0

5.063

2.625

2.438

51,8

77

ANLÆGSUDGIFTER VEDR. BYGGEMODNING

5.500

10.280

0

15.780

3.516

12.264

22,3

 

7

 

ANLÆGSOMRÅDET

 

85.299

 

69.411

 

0

 

154.710

 

46.351

 

108.359

 

30,0

Anlægsområdet har et samlet forbrug på 46,4 mio kr ud af en bevilling på 154,7 mio kr.. Det svarer til et forbrug på 30,0 %.

Det relativt lave forbrug på anlægsområdets konti skyldes, at flere af byggesagerne har ligget vinterstille indtil tøbrud i juni.

Konto 70 omfatter bla opførelse af handicapboliger i Maniitsoq og Sisimiut samt byggesæt i Kangerlussuaq, Atammik, Itilleq og Sarfannguit.

Konto 72 er påvirket af udgifter til eks. asfaltering, kloakering, indkøb af maskiner samt etablering af ATV-spor.

Konto 74 har bevilling til et renoveringsprojekt for Familiecenter Maniitsoq samt udvendig maling og nye vinduer til Plejehjem i Sisimiut. Disse bevillinger er udnyttet i begrænset omfang.

Konto 75 omfatter bla skolerenoveringen Nalunnguarfiup, hvor der er afholdt håndværkerudgifter for ca 6,2 miokr.. Der er endnu ikke søgt refusion fra Selvstyret. Endvidere opføres ny daginstitution i Atammik med selvstyretilskud. Der er givet tillægsbevilling til opførelse af kunstgræsbaner i Maniitsoq og Sisimiut, som forventes ibrugtaget i 2018.

Konto 76 omfatter primært indkøb af spiloliebrænder, som nu er leveret, monteret og sat i drift samt fjernvarmeledning, der er under projektering hos Nukissiorfiit.

Konto 77 har et forbrug på 3,5 mio kr som direkte kan henføres til igangværende byggemodning af Akia A22+A23 (nyt boligområde).

 

 

 

 

 

Budget

Tillæg

Omplac.

I alt

Forbrug

Rest

Forbrug

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

i %

8

INDTÆGTER OG RENTER

 

 

 

 

 

 

 

80

PERSONLIG INDKOMSTSKAT

-350.000

0

-19.000

-369.000

--243.852

-125.148

62,2

81

SELSKABSSKAT

-4.000

0

3.500

-500

3.426

74

97,9

83

GENERELLE TILSKUD OG UDLIGNING

-353.517

-6.319

0

-359.836

-301.197

-58.639

83,7

85

RENTER,KAPITALAFKAST SAMT KURSTAB-OG GEVINST

-11.197

0

0

-11.197

-7.843

-3.354

70,0

86

ANDRE INDTÆGTER

-4.600

-5.600

0

-10.200

-13.894

3.694

136,2

88

AFSKRIVNINGER

1.100

0

0

1.100

0

0

0,0

 

8

 

INDTÆGTER OG RENTER

 

-722.214

 

-11.919

 

-15.500

 

-749.633

 

-563.360

 

-186.273

 

75,2

Qeqqata Kommunia har indtægter og renter samt afskrivninger på 563,4 mio kr ud af en samlet bevilling på 749,6 mio kr.. Det svarer til indtægter og afskrivninger på 75,2 %.

Personlig Indkomstskat (konto 80) er jf Selvstyrets bogføringer for 8 måneder, idet aconto personskat afregnes bagud. En tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde i august vedr person- og udbytteskat er bogført som omplacering, hvilket bliver rettet.

Selskabsskat (konto 81) for 2017 afregnes af Skattestyrelsen primo 2018. Det aktuelle forbrug er kommunens andel i tilbagebetaling af selskabsskat for tidligere år. En tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde i august er bogført som omplacering, hvilket bliver rettet.

Tilskud (konto 83) omfatter ”Skatteudligning” og ”Bloktilskud” – begge afregnet for 10 måneder.

Kapitalafkast fra kommunale udlejningsboliger (konto 85-04) afregnes månedsvis bagud af INI.

Andre indtægter (konto 86) omfatter nu nyoprettet konto 86-06, idet KANUKOKA har besluttet at udlodde provenu fra salg af foreningens bygninger. I første omgang er det provenu fra salg af administrationsbygning i Nuuk.

Konto 86 omfatter endvidere salg af kommunale boliger, byggemodningsafgifter samt de lovfæstede gebyrer, som kommunen kan opkræve i forbindelse med administration i omlægningssager vedr. boliglån.

De samlede indtægter for 2017 forventes at blive på ca 750 mio kr, jf balance. I det oprindelige budget for 2017 var indtægten sat til 722 miokr.

Forventet ultimo beholdning

Likvid beholdning primo 2017

 

98.982.000

 

 

 

Driftsudgifter, budget

-636.197.000

 

Anlægsudgifter, budget

-85.299.000

 

Indtægter , budget

722.214.000

 

Resultat iht. budget

718.000

718.000

Boliglån, budget (statusforskydning)

 

-9.982.850

Tillægsbevilling, drift

 

-2.494.000

Tillægsbevilling, anlæg

 

-69.411.000

Tillægsbevilling, indtægter

 

27.419.000

Tillægsbevilling, boliglån

 

0

Samlet kasseforskydning

 

-53.750.850

 

 

 

Likvid beholdning ultimo 2017

 

45.231.150

De likvide aktiver forventes at falde fra 99,0 mio kr til 45,2 mio kr ved årets slutning. Denne udvikling bygger på størrelsen af den likvide beholdning primo 2017, det budgetterede resultat fra budget 2017, tillægsbevilling til drift og anlæg samt de godkendte statusforskydninger som følge af forventet udbetaling af boliglån i 2017.

Den gennemsnitlige kontante beholdning pr 30. 09. 2017 er beregnet til 150,5 miokr..

Det gennemsnitlige anlægsforbrug i 2013-2016 har været på c. 46,0 mio k pr. år. Det kan oplyses, at der for i de sidste 5 år har været mellem 12 og 58 mio kr i anlægsoverførsel mellem regnskabsårene med dertil likviditetseffekt. Hvis der kan forventes et anlægsforbrug i 2017 på 46, mi kr. ud af det samlede anlægsbudget i 2017 vil den likvide beholdning kunne beregnes til ca 153 mi kr. ultimo 2017. Kontantbeholdningen primo 2018 være tilsvarende ca 153 mio kr.. Der vil dermed kunne forventes en anlægsoverførsel fra regnskab 2017 til regnskab 2018 på ca 108 mio kr..
 

Kommunens tilgodehavender
De samlede kommunale tilgodehavender til Qeqqata Kommunia er pr 29.09.2017 på i alt på 75,3 mio kr, hvilket er en stigning på ca 0,7 mio kr i forhold til samme tid sidste år.

I forhold til den senest fremlagte oversigt fra årsskiftet er det samlede tilgodehavende steget med ca 1,2 miokr.

Tilgodehavende vedr A-bidrag, ydet som forskud, har fortsat om en stigende tendens, idet

A-bidragstilgodehavende nu udgør i alt 57,7 miokr.. Det er en stigning på ca 2,5 miokr i forhold til samme tidspunkt sidste år, selvom Skattestyrelsen har gennemført modregningsprocedure forinden udbetaling af overskydende skat den 31. august 2017.
 

Indstilling
Administrationen foreslår, at økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,
- at tage økonomirapporten til efterretning,

 

Afgørelse
 

Bilag

  1. Balance for Qeqqata Kommunia

  2. Restancelisten pr 29 september 2017

 

 



pkt 03 bilag 1 dk - balance for qeqqata kommunia0ff8ac04-fe0b-4a69-9e59-ecf1df812896.pdf
pkt 03 bilag 2 - restancelisten pr. 29-09-20179f50a199-4e29-48b5-8aff-5e5a9ae634a6.xlsx

Bilag

bilag 1 dk - Balance for Qeqqata Kommunia
bilag 2 - Restancelisten pr. 29-09-2017


4. 2. behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019 til 2021

2. behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019 til 2021

Journalnr. 06.01.01

Baggrund
Kommunalbestyrelsen (KB) besluttede på sit møde den 16. maj 2017 tidsplan for udarbejdelse af budget 2018 og overslagsårene samt de økonomiske rammer for budget 2018. På KB møde den 16. maj 2017 fastsatte KB rammer for basisbudget 2018 samt over­slagsårene 2019 til 2021.
De politiske partier, fagudvalgene og bygdebestyrelserne fremkom med budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene den 20. juni 2017, og KB afholdte budgetseminar den 23. august 2017 herom samt om den økonomiske situation. KB havde 1. behandling af budget 2018 den 28. september 2017.

Regelgrundlag
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3. af 26. juli 2012 om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. Qeqqata Kommunia´s kasse- og regnskabsregulativ.

Faktiske forhold
Ad. Tidligere KB beslutninger vedrørende budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021
På KB møde den 28 september 2017 blev der besluttet indstillinger til budget 2018 og overslagsårene 2019-2021, der er indtastet i budgettet. ØU og KB har godkendt tillægsbevillinger og omplaceringer for 2017, der har virkning i budget 2018 og overslagsårene, der er indtastet i budgettet.

Efter disse korrektioner fremgår budgetforslag 2018 samt overslagsårene 2019 til 2021 herved såle­des:

Tabel 1: budget 2018 og overslagsårene 2019-2021 efter 1 behandlingen

Kontonavn

B 2018

B 2019

B 2020

B 2021

Administrationsområdet

103.199

102.668

102.668

102.668

Teknik og miljø

39.382

39.434

38.517

38.517

Arbejdsmarked og erhverv

27.662

27.662

27.662

27.662

Familieområdet

231.263

231.262

231.262

231.262

Undervisning og kultur

230.993

230.993

230.994

230.994

Forsyning

3.384

3.384

3.384

3.384

Drift i alt

635.883

635.403

634.487

634.487

Anlæg i alt

92.574

68.974

106.474

48.474

Udgifter i alt

728.457

704.377

740.961

682.961

Indtægter

-775.008

-740.742

-740.742

-740.742

Driftsresultat

-46.551

-36.365

219

-57.781

Statusforskydninger

10.000

10.000

10.000

10.000

Balance

-36.551

-26.365

10.219

-47.781

Likvid beholdning primo

21.500

58.051

84.416

74.197

Likvid beholdning ultimo

58.051

84.416

74.197

121.978

Ovenstående primo likvid beholdning er i 2018 opgjort på grundlag af den kassebe­holdning der fremgår af økonomiopfølgningen efter 2. kvartal 2017 og overførsel af forslag til uforbrugte an-lægsmidler m.m. fra 2016 til 2017, der er vedtaget med 57,6 mio. kr. Hvis hele anlægsbudgettet i 2017 forventet gennemført i 2017 vil dette medføre anførte kontantbeholdning primo 2018 på 21,5 mio. kr.

Ad. Bloktilskud til nybyggeri og renovering af skoler og daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen besluttede til 1. behandlingen, at de i budget 2018 indarbejdede anlægsprojekter på daginstitutionsområdet forsøges afklaret inden 2. behandling af budgettet.
Der forelægger nu en administrativt aftale om at kommunerne overtager ansvaret for anlægs- og renoveringsopgaverne på daginstitutions- og folkeskoleområdet pr. 1. januar 2018, hvilket er under indarbejdelse i bloktilskudsaftalen for 2018.
Qeqqata Kommunia vil modtage 13.783.000 kr. i årligt hertil, men det vil samtidigt betyde, at kommunerne ikke kan få særskilt anlægstilskud til skolerenovering, dagplejecenter og daginstitutioner fremover.

I forhold til skoleområdet var der vedr. Selvstyrets hidtidige planlægning på skolerenoverings-området i Qeqqata Kommunia prioriteret Kangaamiut og Kilaaseeraq i Maniitsoq. Herefter var de større sager Qinnguata i Kangerlussuaq og Nalunnguarfiup i Sisimiut.

I forhold til daginstitutionsområdet er der i kommunens budget 2018-2021 indarbejdet følgende beløb som kommunens andel til daginstitutionsbyggeri, hvor det samtidig var forudsat, at Selvstyret ville finansiere et tilsvarende beløb.

Tabel 2: Nuværende daginstitutionsanlægsbevillinger i budgetår 2018 og overslagsårene 2019-2021

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

75-38-00

Kangaamiut dagplejecenter

3.500

0

0

0

75-73-20

Maniitsoq daginstitution

4.000

4.000

4.000

0

75-72-10

Sisimiut daginstitution

2.500

4.000

4.000

0

 

I alt

9.500

8.000

8.000

0

Alle 3 steder bygger forslaget på udfasning af eksisterende daginstitutioner, da antallet af daginstitutioner og daginstitutionspladser passer nogenlunde med behovet. Udfasning af eksisterende og opførelse af nye daginstitutioner har hidtil taget udgangspunkt i, at eksisterende daginstitutioner både var gamle og uhensigtsmæssigt indrettet samt i nogen tilfælde at der var tale om sammenlægning af flere små driftstunge daginstitutioner.

I Kangaamiut er daginstitutionen teknisk set i god stand og passende i forhold til børnetallet, men set i lyset af det faldende befolkningstal kunne der være stordriftsfordele i at renovere/ombygge den eksisterende skole til kombineret skole, dagplejecenter/daginstitution og fritidscenter.

I Maniitsoq viser sammenligninger, at fritidshjemmet Angajo er den mest utidssvarende institution. Dels er det den ældste institution, dels blev den omdannet fra daginstitution til fritidshjem for få år siden uden at de fysiske forhold blev ændret markant til at brugergruppen gik fra førskolealderen til skolealderen. I forhold til en service- og driftshensyn vil det være hensigtsmæssig, at fritidshjemmet fortsat ligger tæt placeret på skolen. Som følge af skolen placering midt i byen er det vanskelig at finde en alternativ placering til fritidshjemmet, men det gamle elværk placeret mellem det eksisterende fritidshjem og skolen er under udfasning og vil være en optimal placering for et kommende fritidshjem.

I Sisimiut er det børnehaven Sisi, der oprindeligt var den ene del af vuggestue Nuka og børnehave Sisi, hvor Nuka for en del år siden blev udfaset. Sisi er ikke optimalt indrettet og en udfasning vil kunne frigøre den samlede bygning til eventuelt salg eller fortsat foreningsbygning i byens centrum. Akia har været udpeget som placering for en ny integreret daginstitution.

Samlet set foreslås der følgende anlægsbevillinger ift. daginstitutions- og skoleområdet, hvor der dog må tages forbehold for bevillingernes størrelse på skoleområdet, hvorfor en del af opgaven er at få undersøgt behovet og herefter afsættelse af de nødvendige bevillinger.

Det skal bemærkes, at der er medtaget 2022, da to af projekterne fortsætter i 2022.

Tabel 3: Nyt forslag til skolerenovering og daginstitutionsbevillinger

Konto

Kontonavn

2018

2019

2020

2021

2022

75-38-60

Renovering af Kangaamiut skolen eventuelt inkl. dagplejecenter

2.000

10.362

 

 

 

75-71-20

Renovering af Kilaaseeraq

500

2.000

13.738

13.738

13.738

75-73-20

Nyt Maniitsoq fritidshjem

 

 

2.000

10.000

9.000

75-72-10

Ny Sisimiut Akia daginstitution

2.000

10.000

9.000

 

 

83-01-00

Bloktilskud

-13.783

-13.783

-13.738

-13.738

-13.738

 

I alt

-9.283

8.579

11.000

10.000

9.000


Ad. Budgetønsker til budget 2018 og overslagsårene 2019-2021.
Kommunalbestyrelsen besluttede til 1. behandlingen, at sende forslaget til nye budgetønsker til budget 2018 tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.
Tabel 4 Budgetønsker til drift og anlæg vedrørende budget 2018 og overslagsårene 2019-2021.

Nr.

Budgetønske

2018

2019

2020

2021

119

Mobiltoiletforhold

500

 

 

 

91

5 socialrådgivere/-projektmedarbejdere

4.000

4.000

4.000

4.000

93

Døgnplejehjemmehjælp

1.800

1.800

1.800

1.800

88

Dementafdelinger (ekskl. 50% medfinansiering fra Selvstyret)

1.000

9.000

8.000

 

21+102

Pulje til udendørs fritidsfaciliteter

1.000

1.000

1.000

1.000

22

Stort telt til musikfestivaler

800

 

 

 

95

Ansættelse af skoledirektør

1.000

1.000

1.000

1.000

95

Engelsksprogstiltag

300

300

300

300

96

Opmuntringspræmier og rollemodeller

200

200

200

200

97+98

Kultur- og sundhedsseminar

800

 

 

 

99+103

Undersøgelse af kulturhus og –bygninger i Maniitsoq

400

 

 

 

5

Fortorv på broen til Akia i Sisimiut

2.500

 

 

 

7

Nyt mobilt asfaltværk og styresystem

15.000

 

 

 

8+120

Byforskønnelse

1.000

1.000

1.000

1.000

33

Brandmaterialer i bygder

2.000

 

 

 

110

Uddannelsesindsats beredskab

1.500

1.500

1.500

1.500

43

Forbedring af veje i Atammik

3.000

 

 

 

111

Normering til forbrænding i Maniitsoq

360

360

360

360

114+127

Brætfremtid/privatiseringsundersøgelse

300

 

 

 

124

Forlængelse af åbningstider på brættet

100

100

100

100

23

Trivselsundersøgelse

200

 

 

 

31+80

Kursuspulje

400

400

400

400

59

Multihus i Kangerlussuaq

8.000

 

 

 

 

 

46.060

20.660

19.660

11.660

Tabellens budgetønsker kan ændres i forhold til nye politiske prioriteringer.

Der er to sager undervejs i den administrative og politiske behandling, om vil have væsentlige konsekvenser for budget 2018, hvorfor et retvisende budget bør inkludere disse sager.

Primært er sagen om kunstgræsbane i Maniitsoq også på dagsordenen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i oktober. Som det fremgår af sagen ligger administrationen op til valg af 3 vidt forskellige løsninger, hvad angår de økonomiske konsekvenser. Drøftelserne i Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indikerede, at sagen med fordel kunne tages op på borgermøde samt kommunalpolitiske fysiske drøftelser i forbindelse med kommunalbestyrelsens møde i Maniitsoq i november. Det er således en sag, der vil have stor indvirkning på budgettet, men som muligvis ikke afgøres på kommunalbestyrelsens møde i oktober.

Det er administrationens opfattelse, at såfremt der ikke tages beslutning på mødet i oktober bør der afsættes 10 mio. kr. i budgetår 2018 til de afledte konsekvenser af kunstgræsbanesagen.

Såfremt løsning 1 med kunstgræsbane på den eksisterende fodboldbane uden udsprængning prioriteres, kan de resterende midler anvendes på andre kultur-, fritids- og idrætsanlæg i Maniitsoq.
Såfremt løsning 2 med kunstgræsbane på en udvidet/udsprængt fodboldbane prioriteres, passer de afsatte 10 mio. kr. ca. til behovet.
Såfremt løsning 3 med en kunstgræsbane i ny bydel prioriteres, vil de 10 mio. kr. bruges til opstart i 2018, og der vil skulle indprioriteres yderligere midler i 2019-2020 til formålet finansieret ved at udskyde andre tiltag. Dog Selvstyrets medfinansiering til overordnet byggemodning søges.
Tilsvarende bør GBU, DBU og FIFA ansøges midler til løsning 2 og 3, idet GBU’s nye krav til GM afholdelse bør medføre medfinansiering fra fodboldunionerne eller deres samarbejdspartnere.

Sekundært har Selvstyret og kommunerne aftalt at erstatte deres nuværende økonomisystemer med et nyt fælles ERP-system. Parterne har aftalt, at Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq overgår til det nye system pr. 1. januar 2018, mens Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia forventes at tage systemet i brug 1. januar 2019, mens de to sidste (og nye) kommuner kobles på 1. januar 2020. Der forelægger en businessplan, der sammen med forretningsbetingelser for Qeqqata Kommunias deltagelse forventes forelagt til Økonomiudvalgets beslutning inden året udgang. Der bør der afsættes de nødvendige 4,1 mio. kr. til indkøb af ERP-systemet i budgetår 2018-19.

Borgmesteren har endvidere gjort opmærksom på, at kommunen i de senere år ikke har fået prioriteret midler til en ny kirkegård i Napasoq, hvorfor det nu er af hastende karakter. Der bør afsættes 1,5 mio. kr. til formålet i budgetår 2018.

Tabel 5: Hastende sager med økonomisk konsekvens i budgetår 2018

Konto

Kontonavn

Budget-forslag 2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

71

Nyt ERP system

3.728

414

0

0

72

Kirkegård i Napasoq

1.500

0

0

0

75

Maniitsoq kunstgræsbanesag

10.000

0

0

0

 

I alt

15.228

414

0

0

Samlet vil en prioritering af de nye budgetbevillinger i tabellerne 3-5 og udfasning af bevillingerne i tabel 2 give følgende råderum og likviditet i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021:

Tabel 6: Nyt økonomisk råderum og likviditet

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

 

Nuværende balance (tabel 1)

-36.551

-26.365

10.219

-47.781

 

Nuværende daginstitutions-anlægsbevillinger (tabel 2)

-9.500

-8.000

-8.000

0

 

Nye skole- og daginstitutionsbevilling (tabel 3)

-9.283

8.579

11.000

10.000

 

Budgetønsker fra 1. behandling (tabel 4)

46.060

20.660

19.660

11.660

 

Nye budgetønsker (tabel 5)

15.228

414

0

0

 

Ny Balance

5.954

-4.712

32.879

-26.121

 

Likviditet beholdning primo

21.500

15.546

20.258

-12.621

 

Likviditet beholdning ultimo

15.546

20.258

-12.621

13.500

Tabellen viser. at råderummet samlet set er nogenlunde i balance i budget 2018 og overslagsårene, men at likviditeten kan blive en udfordring ved udgangen af 2020. Det bemærkes i den forbindelse, at der forudsættes et endog meget stort anlægsbudget i 2020, herunder både opstart af anlæggelse af grusvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq samt nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut. Begge disse sager forudsætter en fælles løsning med selvstyret og/eller en placering i særskilte selskaber.

I forhold til det politiske ønske om 5% likviditet til rådighed svarende til 37-38 mio. kr., så vil det ikke opfyldes teknisk set, jf. tabel 6. Men såfremt mindreforbruget på anlæg og dermed anlægsoverførslen fortsat vil lægge på minimum 50 mio. kr. i lighed med de senere år, så vil det den ønskede likviditet blive opfyldt.


Ad. Takster, normeringsoversigt og vederlag til politisk valgte.

Det vedlægges oversigt over takster som bilag 4 således som det er vedtaget af de politiske fagudvalg.
Der vedlægges oversigt over normering og lønsum for de enkelte konti som bilag 5.
Der vedlægges oversigt over kommunalbestyrelsens vederlæg som bilag 6.
 

Bæredygtige konsekvenser.
Der er økonomisk balance mellem indtægter, udgifter samt kontantbeholdning inden 2. behandling af budget 2018 og overslagsårene 2019-2021.
 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er en målrettet kommuneøkonomi i 2018-2021 med nævnte bæredygtig konsekvenser. Tidligere målsætninger om uændret skatteprocent samt højt aktivitetsniveau for anlæg kan fastholdes.
 

Administrationens vurdering
Administrationen skal særlig henlede opmærksomheden på at der er balance mellem indtægter, udgifter og kontantbeholdning i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021, men at det kan blive nødvendig at prioritere i forhold til anlægsbudgettet for overslagsårene.

 

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller med udgangspunkt i det foreliggende budgetforslag, at økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,

  1. at de centrale udmeldinger vedrørende selvskabsskat godkendes og indarbejdes i budgettet jf. tabel 2 herfor

  2. at de i budget 2018 indarbejdede anlægsprojekter til daginstitutionsområdet, jf. tabel 2 udfases og erstattes af nyt forslag til skolerenovering og daginstitutionsbyggeri, jf. tabel 3
  3. at nye budgetønsker drøftes og godkendes efter eventuelle ændringer og indarbejdes i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021, jf. tabel 4
  4. at de hastende sager godkendes indarbejdet i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021, jf. tabel 5
  5. at taksterne i henhold til bilag 4 godkendes,
  6. at normeringsoversigten i henhold til bilag 5 godkendes
  7. at vederlag for kommunalbestyrelse og bygdebestyrelserne i henhold til bilag 6 godkendes

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Foreliggende budgetforslag for 2018 på specifikation 4

  2. Oversigt over udvalgenes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar til budget 2018 og overslagsårene 2019-2020

  3. Tillægsaftale om bloktilskud

  4. Forslag til takster for 2018

  5. Forslag til normeringsoversigt for 2018

  6. Vederlag for kommunalbestyrelse og bygdebestyrelser i 2018

     

 

 



pkt 03 bilag 6 - oversigt over udvalgenes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar ....94efdbc7-f5d8-4eb0-b1bd-f4edf5db59e0.xlsx
pkt 04 bilag 3 dk - 2. behandling budget 2018 - anlægsmidler førskole- og folkeskoleområdet ved m=8de i den politiske ko...4580d0c9-ae57-4a24-9540-cc4f0dd347a4.docx
pkt 04 bilag 5 - normering 2018c3c669ca-f54e-4dc3-b198-2d7b61e57627.xlsx

Bilag

bilag 2 - Oversigt over udvalgenes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar .....xlsx
bilag 3 dk - 2. behandling budget 2018 - Anlægsmidler førskole- og folkeskoleområdet ved m=8de i Den Politiske Ko....docx
bilag 5 - Normering 2018.xlsx


5. Budget over lejeindtægter for skolehjemsbygning

Budget over lejeindtægter for skolehjemsbygning

Journalnr. 09.09

Baggrund
Ved Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde den 30. januar 2017 blev udvalget orienteret om udlån af den anden skolehjemsbygning til efterskolen. Grundet fund af skimmelsvampe i Maniitsumi Efterskolis kollegiebygning blev kollegiebygningen lukket for beboelse efter nytår 2017. Da der igennem årene har været faldende antal beboere på Qeqqata Kommunias skolehjem grundet faldende børnetal i bygderne, blev samtlige beboere på skolehjemmet samlet i den ene bygning på skolehjemmet den 16. januar 2017. Allerede den 18. januar flyttede efterskolen 24 piger ind i den anden bygning. Da souschefen på skolehjemmet opsagde sin stilling tidligt i januar 2017, og fraflyttede sin tjenestebolig den 27. januar 2017 på den bygning der udlejes til efterskolen, har efterskolen også overtaget lejligheden. Der blev underskrevet en lejekontrakt med efterskolen gældende for 18. januar 2017 til 30. juni 2017. Den månedlige leje udgør kr. 35.500,-

Idet efterskolens kollegiebygning ikke forventes færdigrenoveret før engang i 2018, har efterskolen ønsket en forlængelse af lejen til udgangen af 2017 med mulighed for forlængelse. Der er underskrevet en forlængelse af lejen gældende for perioden 15. juli til 31. december 2017 med mulighed for forlængelse.

Der er 9 beboere på skolehjemmet i skoleåret 2017/18, og de bor alle på den ene bygning. Forstanderen for efterskolen, lederen af skolehjemmet og uddannelseschefen mødes hver måned og koordinerer et samarbejde om både udlejningen, men også omkring pædagogisk samarbejde mellem efterskolen og skolehjemmet.

Konto 51-11-20-71-00 under skolehjemmets konto: Lejeindtægter, forventes lejeindtægterne fra efterskolen at komme op på kr. 390.500,- for hele 2017.

Område for Uddannelse foreslår, at disse lejeindtægter anvendes til 2 projekter som beskrevet nedenfor.

Derudover er der lejeindtægter på kontoen fra lederens samt souschefens boligbetaling. Lederen af skolehjemmet bor på tjenesteboligen på skolehjemmet og betaler boligbetaling. Denne post forbliver uændret og tæller med under balancen for skolehjemmet.
 

Regelgrundlag
Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.
Afsnit 2.3 Stående udvalg:
De stående udvalg bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser. De stående udvalg påser, at de bevilgede beløb ikke afviger fra det faktiske forbrug, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, såfremt bevillinger herudover anses for ønskelige eller nødvendige.

 

Faktiske forhold
Det ene projekt som foreslås igangsat medio oktober 2017 er mentorprojektet Sapiik under Foreningen Grønlandske Børn.

Målgruppen er to 9. klasser på Atuarfik Kilaaseeraq, samt alle beboerne på skolehjemmet. Projektperioden er start medio oktober 2017 til begge 9. klasser afslutter folkeskolen som 10. klassere i juni 2019.

Det overordnede formål med Sapiik er at motivere unge til at fortsætte i uddannelse efter endt folkeskole.

De konkrete mål med Sapiik er at styrke sårbare unges selvværd, deres deltagelse i skolen, deres mod på fremtiden, deres viden og forestillinger om forskellige fremtidsmuligheder – og at de med afsæt i ovennævnte foretager et uddannelsesvalg ved afslutningen af folkeskolen.

Lokale projektmedarbejdere mødes med de unge en gang om ugen til Sapiik aktiviteter: sociale, selvtillidsbaserede og uddannelsesmæssige aktiviteter bl.a. i samspil med lokale virksomheder. Der indgås aftaler med flere virksomheder om aktiviteter, endagspraktik mv.

Resultaterne af en evaluering af lignende Sapiik projekter viser, at ca. 80 % af de unge der deltager i Sapiik søger ind på en ungdomsuddannelse. Det landsdækkende tal er 50 %

To projektmedarbejdere, der ikke er ansat på skolen, får hver 7 timer om ugen til aktiviteter udenfor skolen. De unge mødes hver uge med to projektmedarbejdere, og gennem både uddannelses-orienterede og sociale aktiviteter får de unge større selvtillid og et bedre sammenhold, hvilket smitter af på det faglige udbytte i skolen og de unge får sat ord på deres fremtidsdrømme og træffer beslutning om den videre uddannelse efter folkeskolen.

Det andet projekt er med psykologen Peter Berliner. Peter Berliner er forsker i Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Århus Universitet, i sociale lærings- og udviklingsprocesser med særligt henblik på helende læring i samfund. Projektet er udformet som en del af projektet ”Siunissaq”. Peter Berliner var igangsætter af Paamiut Asasara, der har opnået imponerende dokumenterede borgerinddragende resultater i Paamiut. Der er dokumentation for før projektets start og efter, hvor kriminalitet, vold, selvmord og meget andet faldt mærkbart.

Aktuelt driver Berliner nu lokalt forankrede lignende projekter i Nanortalik og Tasiilaq.

Siunissaq projektet og Sapiik projektet samt Område for Uddannelse har i fællesskab udformet begge projekter tilpasset hinanden, og tilpasset 9. klasserne og skolehjemsbørnene.

Denne gruppe unge bliver den samme gruppe som Sapiik-projektet. De to lokale projektmedarbejdere under Sapiik arbejder også med i Siunissaq projektet, og begge projekter koordineres, således at de supplerer hinanden.

Fra medio oktober starter Sapiik-projektet, hvor de unge får lært hinanden at kende og opstarter projektet. Sidst i oktober kommer Siunissaq projektet og afholder workshop nr. 1 og 2, slået sammen med den selvsamme gruppe. Ligeså afholdes workshop nr. 3 i løbet af foråret 2018. Workshop nr. 4 afholdes i efteråret 2018, når samme gruppe 9. klasser er blevet til 10. klasser Der vil således når de unge har fællesaktiviteter med projektlederne i Sapiik blandt andet blive arbejdet videre med workshoppens emner fra Siunissaq projektet.

I 2018 og 2019 fortsætter begge projekter, og følger de nuværende 9. klasserne igennem deres 10. klasse og deres afgangseksamen.

Og her inddrages de 2 bygdeskoler i Qeqqata Kommunia, der har 9. og 10. klasser med Sapiik-light og at eleverne tager til Maniitsoq og deltager i workshoppene. I løbet af efteråret 2017 udformes et helt nyt projekt med nuværende arbejdstitel: Sapiik Light til bygdeskolerne, der igangsættes januar 2018 i samarbejde med bygdeskolerne i Kangaamiut og Kangerlussuaq. Dette har ikke været forsøgt med før, således at det skal forberedes sammen med bygdeskolerne.

En styregruppe under samarbejdsorganet mellem Arbejdsformidlingen, Område for Familie og folkeskolen har taget opgaven på sig, også at tage imod sager om børn og unge med ekstra behov for omsorg eller ekstra tiltag, såfremt der under de to projekters forløb skulle dukke socialsager eller ekstra behov op blandt deltagende børn. Styregruppen har kompetencer til at kunne viderefordele opgaver, for eksempel til familiecenteret eller andre steder.

 

Bæredygtige konsekvenser
Qeqqata Kommunia har en interesse i at de unge går videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole. Såfremt udvalget godkender budgettet til disse 2 projekter kan de igangsættes. Med disse 2 projekter forøges mulighederne for ikke bare at de unge går videre med et uddannelsesforløb efter folkeskolen, men risikoen for frafald efter afgangseksamen fra folkeskolen og efter start af videre uddannelsesforløb forventes også vil blive nedsat betragteligt.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Konto 51-11-20-71-00 under skolehjemmets konto: Lejeindtægter, forventes lejeindtægterne fra efterskolen at komme op på kr. 390.500,- for hele 2017. Lejeindtægterne foreslås omplaceret til ny konto 51-11-20-20-10 ”Projekter under skolehjemmet”.

I henhold til udkast til budget til Sapiik, koster hele projektet kr. 428.256 for et forløb for nuværende 9. klasse og til deres afgangseksamen fra 10. klasse i juni 2019. Sapiik finansieres ellers af fonde, men da kontakten med Foreningen Grønlandske Børn startede primo juli, er det for sent at vente på svar fra fonde til projektet kan igangsættes i oktober 2017. Derfor indstiller Område for Uddannelse i Maniitsoq, at projektperioden oktober til december 2017 dækkes igennem lejeindtægterne fra efterskolen, fordi målgruppen for projektet også er dem, der bor på skolehjemmet, hvorfra indtægterne er tilfaldet.

Udgifterne for drift af Sapiik i 2017 svarer til kr. 84.758,-

I henhold til foreløbig budget for hele Projektet Siunissaq kr. 329.420,-. Udgifterne fordeler sig i 152.710 for 2017 og 176.710,- for 2018.

Kontoen ”Projekter under skolehjemmet” foreslås anvendt til de 2 projekter, Sapiik projektet og Siunissaq projektet, ud fra følgende budget:

Lejeindtægter i 2017 kr. 390.500,-
Sapiik i 2017 kr. 84.758,-
Siunissaq i 2017 kr. 152.710,-
I alt i 2017 kr. 237.468
Resten kr. 153.032

Der er kun 2 bygdeskoler der har 9. og 10. klasse i Qeqqata Kommunia. Det er Kangaamiut og Kangerlussuaq. Resten af midlerne foreslås anvendt på, at elever i nuværende 9. fra Kangaamiut og Kangerlussuaq deltager i workshoppen i oktober 2017. Midlerne anvendes i så fald til billetter og opholdsudgifter til disse unge.

Efterskolen regner med fortsat at skulle leje bygningen til sommeren 2018, så det forudsættes at Qeqqata Kommunia fortsat vil betale for en del af forårets budgetter for begge projekter. Begge projekter har allerede søgt fondsmidler til disse projekter, så det forventes at projekterne i stigende grad bliver fondsfinansierede i 2018 og 2019.


Administrationens vurdering
Andelen af unge efter folkeskolens afgangsprøve der ikke fortsætter i uddannelsessystemet er en indsatsområde, som Qeqqata Kommunia skal tage alvorligt. Område for Uddannelse vurderer at andelen af unge der ikke går videre i uddannelsessystemet med opstart af disse to projekter kan mindskes betragtelig samtidig med, at risikoen for frafald efter start i uddannelsessystemet mindskes betragteligt. Det vurderes at de unges robusthed og modenhed styrkes igennem projekterne. Resultatet af projekterne vil hele tiden blive fulgt op og dokumenteret. Projekterne vil blive evalueret, og udvalget vil blive orienteret om resultatet af projekterne.

Begge projekters målgrupper er de ældste klasser på folkeskolen, og det er kun Kangaamiut og Kangerlussuaq, der har elever helt til 10. klasser. Med disse projekter løftes også de 2 bygdeskoleres afgangselever til dem, der bliver 10. klasse efter sommerferien, ved at de deltager i projekterne mens de nu går på 9. klasse nu.
 

Administrationens indstilling
Det indstilles til Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur at:

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen
Udvalget behandlede sagen på sit møde den 2. oktober 2017 og godkendte indstillingen.

 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at:

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Kontrakt med efterskolen gældende fra 15. juli 2017

  2. Sapiik Maniitsoq Skoleår 2017-2018 samt 2018-2019

  3. Budget: Sapiik i Maniitsoq 2017-2019.

  4. Evaluering af skoleåret 2015-2016. Sapiik – et mentorprojekt i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Foreningen Grønlandske Børn.

  5. Projektbeskrivelse: Siunissaq Maniitsoq 2017 – 2019

  6. Budget Siunissaq – Maniitsoq 2017 – 2018

 

Hjemmesider:

 

 

 



bilag punkt 10. dk aftale med efterskolen2372ded5-d9d1-464b-bbff-27a684eadce4.pdf
bilag 4 dk - evalueringsnotat sapiik oktober 201611240433b902a-a3a8-4ca2-9d7b-b601f6edd7ce.pdf
bilag 5 dk - projektbeskrivelse siunissaqa94128be-0027-4c9f-9908-13ea815ea967.pdf
bilag 5 dk - projektskrivelse. siunissaq maniitsoq 2017 og 2019ef291372-ae2f-4716-82f2-a1bad2ec2188.pdf
bilag 6 dk - sapiik projektbeskrivelse maniitsoq 2017-2018.docx37b9e91b-cd3c-4dca-b1c1-c3f4f47502b8.pdf
bilag punkt 10 dk. sapiik projektbeskrivelse maniitsoq 2017-20184a159d8a-0446-4263-a1f0-5a0ce371d27f.pdf

Bilag

bilag 1 Aftale med efterskolen.pdf
bilag 4 Evalueringsnotat Sapiik Oktober 201611240.pdf
bilag 5 - Projektbeskrivelse Siunissaq.pdf
bilag 5 - projektskrivelse. Siunissaq Maniitsoq 2017 og 2019.pdf
bilag 6 dk - sapiik projektbeskrivelse maniitsoq 2017-2018.docx.pdf
Bilag punkt 10 dk. sapiik projektbeskrivelse maniitsoq 2017-2018.pdf


6. Budgetomplacering til båderampe i Kangaamiut

Budgetomplacering til båderampe i Kangaamiut

Journalnr. 06.02.04

Baggrund
Bygdebestyrelsen i Kangaamiut har på møde d. 31. august 2017 besluttet at ansøge om budgetomplacering til udskiftning af rampen til bådværkstedet i Kangaamiut.

Regelgrundlag 

Faktiske forhold
I anlægsbudgettet på kt. 726860 er der i 2017 og hvert af overslagsårene 2018 – 20 afsat 1 mio. pr. år til etablering af vej til kirkegård i Kangaamiut. Bygdebestyrelsen ansøger om, at der af bevillingen for 2017 omplaceres midler til udskiftning af rampen til bådværkstedet B-84 samt til opsætning af en pavillon som lille ”ventesal” når passagerskibet anløber. Der er indhentet tilbud på kr. 290.000,- for udskiftning af rampen og kr. 68.000,- for pavillonen, i alt kr. 358.000,-.

Anlæggelse af vejen er ikke påbegyndt endnu. 1 mio. er for lille et beløb til at gå i gang, da der er store startomkostninger med at få det nødvendige materiel (gravemaskine, sprængningsmateriel) til Kangaamiut. C-overlag for vejen fra 2014 lyder på 8,7 mio. inkl. sidevej til evt. ny havn.

Nukissiorfiit er i gang med at undersøge muligheden for at nedlægge vandsøen i Kangaamiut og etablere en ny vandsø med bedre vandkvalitet. Hvis dette realiseres, kan det overvejes at anlægge en ny kirkegård, hvor vandsøen ligger nu. Dette vil være billigere end at anlægge vej til den gamle kirkegård. Spørgsmålet om flytning af vandsøen forventes afklaret i løbet af 2018.


Bæredygtige konsekvenser
En ordentlig rampe vil give en bedre udnyttelse af bådværkstedet.
 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Udskiftning af rampen vil kunne igangsættes i år, det kan vejen ikke. En omplacering vil derfor ikke forsinke vejen
 

Administrationens vurdering
Bådværkstedets rampe er i dårlig stand og trænger til udskiftning, men bådværkstedets driftsbudget kan kun lige dække den løbende drift af værkstedet. Det er derfor nødvendigt med omplacering af midler til formålet, hvis rampen skal udskiftes.
 

Administrationens indstilling
Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at følge Bygdebestyrelsens ønske og godkende følgende omplacering:

7268605061 Vej til kirkegård i Kangaamiut   -358.000,-
72xx605061 Rampe i Kangaamiut                 358.000,-


Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2017 og godkendte indstillingen.

 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at at følge Bygdebestyrelsens ønske og godkende følgende omplacering:

  1. 7268605061 Vej til kirkegård i Kangaamiut  -358.000,-
  2. 72xx605061 Rampe i Kangaamiut                 358.000,-

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Referat af Bygdebestyrelsesmøde d. 31.08.2017

  2. Tilbud på rampe og pavillon

 

 



pkt 06 bilag 1 dk - referat af bb møde 31.8.2017c972d8f2-d6f2-46b5-a327-0dbc8821704d.pdf
pkt 06 bilag 2 grl - tilbud på rampe og pavillon6345120e-17d9-43bf-8a17-09cde79c5263.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 dk - Referat af BB møde 31.8.2017.pdf
pkt 06 bilag 2 grl - Tilbud på rampe og pavillon.pdf


7. Ansøgning om omplaceringer indenfor Majoriaq Maniitsoq kontoområder

Ansøgning om omplaceringer indenfor Majoriaq Maniitsoq kontoområder

Journalnr. 06.02.04

Baggrund
Der er behov for tilretninger på nogle kontoområder for Majoriaq i Maniitsoq herunder Pilersitsik og skindsystuerne i bygderne.
Ved udvalgets møde den 5. oktober 2016, havde Majoriaq en omposteringssag, som blev behandlet og godkendt af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagen er efterfølgende ikke blevet behandlet i økonomiområdet trods flere rykkere.
Der er nu lavet en ny forslag til omposteringer, som her fremlægges for Erhvervs- og Turismeudvalget.
 

Regelgrundlag
Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.
 

Faktiske forhold
Der er på alle skindsystuer i bygderne en konto der hedder indhandling af sælskind. Denne bliver anvendt ved indkøb af ubehandlet skind. Der er ikke afsat nogen midler til denne konto og derfor er der behov for ompostering fra andre konto inden for bygdernes egne konti.
Personalet på Pilersitsivik’s værksted og køkken blev i juni 2016, fastansat som månedslønnede. Der er ikke fulgt nogen midler til månedsløn ved fastansættelsen, derfor er det nødvendigt, at der omposteres midler til kontoen for månedsløn, inden for Pilersitsivik’s kontoområde i henholdsvis værksted og køkken.
Piareersarfik Kangaamiut blev siden forår/sommer 2016 nedlagt som Piareersarfik og bygningen er efterfølgende blevet overtaget af Teknik og Miljøområdet, som anvender det til andre formål.
Da midlerne stadig henstår under Piareersarfik Kangaamiut konto, ønskes disse omposteret til andre formål indenfor Majoriaq’ kontoområder med henvisning til nedenstående tabel.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Omposteringerne er hentet inden for Majoriaq’s kontoområder og får ikke nogen økonomisk konsekvens for kommunekassen.

Forslaget til omposteringer er vist på nedenstående tabel.

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

34-00-60-15-00

Varekøb skindhuset Kang.

12

-7

5

34-00-60-15-01

Indhandling af sælskind

0

7

7

34-00-70-15-00

Varekøb skindhuset Napasoq

13

-6

7

34-00-70-15-01

Indhandling af sælskind

0

6

6

34-00-80-15-00

Varekøb skindhuset Atammik

12

-10

2

34-00-80-15-01

Indhandling af sælskind

0

10

10

34-01-24-01-10

Månedsløn Pilersitsivik værkst.

0

525

525

34-01-24-01-11

Timeløn Pilersitsivik værksted

383

-383

0

34-01-24-15-00

Varekøb Pilersitsivik værksted

102

-28

74

34-01-24-20-00

Ansk. Mat. Pilersitsivik værksted

127

-50

77

34-01-28-01-10

Månedsløn Pilersitsivik køkken

0

466

466

34-01-28-01-11

Timeløn Pilersitsivik køkken

256

-230

26

34-01-28-12-00

Fremm. Tjenesteydelser køkken

102

-80

22

34-01-28-15-00

Varekøb Pilersitsivik køkken

192

-60

132

34-01-28-20-00

Ansk. Mat. Pilersitsivik køkken

135

-30

105

38-01-60-01-10

Månedsløn

307

-307

0

38-01-60-01-11

Timeløn

187

-187

0

38-01-60-05-03

Kursusafgifter

15

-15

0

38-01-60-10-00

Kontorholdsudgifter

15

-15

0

38-01-60-11-00

EDB

21

-21

0

38-01-60-12-00

Fremmede tjenesteydelser

78

-78

0

38-01-60-15-00

Varekøb

11

-11

0

38-01-60-20-00

Anskaffelse af materiel

28

-28

0

38-01-60-21-10

Vand

1

-1

0

38-01-60-21-20

El

20

-20

0

38-01-60-21-40

Varme fra øvrige leverandører

37

-37

0

38-01-60-22-00

Reparation og vedligeholdelse

23

-23

0

38-01-60-82-01

Refusion fra Selvstyret

-453

453

0

38-01-80-01-11

Timeløn Nuiki Atammik

0

160

160

I alt

 

1624

0

1624


Administrationens bemærkninger

 

Administrationens indstilling
Det indstilles til Erhvervs- og Turismeudvalget at godkende omposteringerne i henhold til ovenstående tabel for Majoriaq Maniitsoq’s kontoområde.

 

Erhvervs- og Turismeudvalgets behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 5. oktober 2017 sagen og godkendte indstillingen, som sendte den til endelig godkendelse af Økonomiudvalget.

 

Afgørelse

 

 

Bilag

  1. Balance august 2017

 

 



pkt 07 bilag 1 dk - omplaceringer indenfor majoriaq - balance pr 08-20170d79fbc3-70bf-4aac-9b32-67ba76eb9622.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 dk - Omplaceringer indenfor Majoriaq - Balance pr 08-2017.pdf


8. Kunstgræsbane i Maniitsoq

Kunstgræsbane i Maniitsoq

Journalnr. 06.02.01

Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 24. august 2017 at udsætte beslutning om størrelsen på kunstgræsbane i Maniitsoq, indtil der forelå udtalelse fra GBU om fremtidige krav til størrelsen af fodboldbaner.
GBU har nu svaret, at kravene for afholdelse af GM fremover vil være en bane med FIFA-målene 72 x 111 m inkl. sikkerhedszoner svarende til 68 x 105 m opstreget bane (bilag 1).

Regelgrundlag
GBU turneringsreglement.
Ingen kommunale regler for størrelse af fodboldbaner.

Faktiske forhold
Der er i anlægsbudgettet afsat i alt 8 mio. kr. til de to kunstgræsbaner. På mødet d. 24. august blev bane med FIFA-mål i Sisimiut godkendt med et A-overslag på kr. 4.844.000,-. Der foreligger et C-overslag for en FIFA-størrelse bane i Maniitsoq på kr. 12.750.000,-. Samlet overslag for 2 baner i fuld FIFA-størrelse bliver:
Sisimiut, A-overslag        4.844.000,-
Maniitsoq, C-overslag   12.750.000,-
I alt                                17.594.000,-

I forhold til budgettet mangler altså kr. 9.594.000,- for at kunne udføre en fuld størrelse bane i Maniitsoq.
Sprængsten fra udvidelsen af banen kan benyttes til at påbegynde inddæmning af et nyt område til pontonbroer ved Portusoq. Mængdeberegning tyder på, at der ikke vil være nok sprængsten fra fodboldbanen til at føre dæmningen helt over til næste ø, men dæmningen kan så afsluttes næste gang, der bliver sprængsten til overs fra et projekt.
Alternativt kan anlægges en mindre bane i Maniitsoq uden sprængninger. Banen kan blive på 56 x 100 m opstreget bane og vil altså ikke kunne benyttes til afholdelse af GM. B-overslag på den mindre bane er kr. 5.699.000,-. Der mangler i så fald kr. 2.543.000,- i budgettet.

Andre alternativer.
Administrationen har set på, om der er eventuelle andre mulige placeringer for en fodboldbane i Maniitsoq. Det er der ikke inden for de nuværende bygrænser, men mod nord i området, der i forbindelse med Alcoa-projektet blev kaldt ”den nye bydel”, er der mulighed for at etablere en fodboldbane med FIFA-mål (rød på bilag 2). Det bliver ikke billigere end den nuværende placering, tværtimod, for det vil kræve, at der først anlægges adgangsvej til området (ca. 1.200 m). Til gengæld vil vejen åbne for en række nye muligheder i byudviklingen, bl.a. etablering af ny kirkegård (grøn på bilag 2) når den nuværende om få år ikke kan udvides mere. Adgangsvej til området vil også åbne for en række nye mulige boligområder, hvor mulighederne også er begrænsede inden for de nuværende bygrænser, samt mulighed for at etablere en efterskole i langt mere frie omgivelser end der er mulighed for inden for den eksisterende by.

En placering i ”den nye bydel” vil forsinke fodboldbanen i 1 – 2 år, da adgangsvejen i så fald skal anlægges, før man kan gå i gang med banen. Placeringen kan umiddelbart virke meget afsides, men fra f.eks. Esbjergvej eller Annertusoq er der ca. samme afstand som til den eksisterende bane.
Et meget løst overslag for løsningen mod nord er 15 – 20 mio. for vejen og lidt mindre for fodboldbanen. Altså i alt væsentligt mere end for en udvidelse af den eksisterende bane, men til gengæld vil der være taget hul på et helt nyt kapitel i udviklingen af Maniitsoq.

Bæredygtige konsekvenser
Det er bæredygtigt at tænke langsigtet i byudviklingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser
Af bevillingen på 8 mio. til kunstgræsbaner er der efter godkendelsen af A-overslaget for Sisimiut kr. 3.156.000,- tilbage til Maniitsoq. Uanset hvilken af de nævnte løsninger, der vælges, vil der være behov for en tillægsbevilling, hvis Maniitsoq skal have en kunstgræsbane. Nødvendig tillægsbevilling for hver af de 3 løsninger bliver således:

  1. 56 x 100 m bane (kan ikke afholdes GM) 2.543.000
  2. 68 x 105 m bane (kan afholdes GM) 9.594.000
  3. Vej + 68 x 105 m bane i ”ny bydel” (kan afholdes GM) 27 – 35 mio.


Administrationens vurdering
Hvis man vælger at gå videre med løsning 3 ”ny bydel”, bør der i første omgang afsættes midler til at få udført et skitseprojekt med et mere gennemarbejdet overslag, pris 2 – 300.000,-.


Administrationens indstilling
Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at vælge en af de 3 løsninger og afsætte den nødvendige tillægsbevilling til formålet.

Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2017 og besluttede at sende sagen til afgørelse hos kommunalbestyrelsen ved deres fysiske møde i november.

 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at sagen sendes til afgørelse hos kommunalbestyrelsen ved deres fysiske møde i november.

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Brev fra GBU
  2. Kortskitse, ”ny bydel”

 



pkt 08 bilag 1 grl - brev fra gbu41b2ca4c-aca3-4d20-9abc-70c79edd457c.pdf
pkt 08 bilag 2 - kortskitse, ny bydelfaa4fb22-cb45-4aa9-bb6f-0cecdab55534.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 grl - Brev fra GBU.pdf
pkt 08 bilag 2 - Kortskitse, ny bydel.pdf


9. Uddeling af midler fra bæredygtighedspuljen

Uddeling af midler fra bæredygtighedspuljen

Journalnr. 06.16.00

Baggrund
I forbindelse med forprojektet til bæredygtigheds projektet blev der oprettet en bæredygtighedspulje, der kunne søges af borgerne i kommunen, der havde gode ideer til frivillige projekter der kunne understøtte den bæredygtighedsvision, som kommunen havde igangsat.

Regelgrundlag
Bæredygtighedspulje – Formål, kriterier og regler

Faktiske forhold
Ved ansøgningsrunden med ansøgningsfrist den. 1. oktober 2017 har kommunen modtaget i alt 13 projektansøgninger ude af 12 ansøger.
Bæredygtighedspuljen er en fast information på kommunens hjemmeside. Derudover er der lavet pjecer med indeholdende om formål, kriterier og regler. Pjecen er blevet fordelt i hele kommunen i byer og bygder, lagt i alle kommunens kontorer. I Maniitsoq og i Sisimiut blev pjecen delt også rund til steder hvor folk normalt kommer til, f.eks. idrætshaller, kulturcenter, Piareersarfiit mv. Der er også blevet trykt annonce på Sivdlek i Sisimiut og NipiAvis i Maniitsoq. Der var også et kort morgenradio interview om bæredygtighedspulje.

Bæredygtige konsekvenser
Bæredygtighedspuljen har til formål at støtte frivillige aktiviteter, der understøtter Qeqqata Kommunias vision om at blive et bæredygtigt samfund i 2020

Administrative og økonomiske konsekvenser
Der er afsat 200.000 kr. til bæredygtighedspuljen i 2017, så der kan uddeles 100.000 kr. ved hver uddeling.

Administrationens vurdering
Det er administrationen vurder, at bæredygtighedspuljen er et godt tiltag, og der øger befolkningens frivillige engagement og deltagelse i arbejdet mod et bæredygtigt samfund.

Administrationen bemærker at der er en del ansøgninger som er uden for kriterierne for bæredygtighedspuljen, og vurder at administrationen bør have mere simple information om bæredygtighedspuljen, som er nemt at forstå hvordan puljen kan benyttes af borger. Administrationen vurderer at ansøgninger fra 5 – 14 uden for puljen for kriterier for bæredygtighedspuljen, hvilket ikke bør støttes.

 

Indstilling
Det indstilles, at økonomiudvalget godkender administrationens indstilling til uddeling, hvor der samlet uddeles i alt 93.396. kr. som vist på den fordeling af borgernes ansøgninger i den vedlagte fil.
Følgende ansøgninger 1, 2, 3, 4 indstilles til støtte, og ansøgninger fra 5–14 ikke indstilles til støtte.

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Bæredygtighedspulje- Formål kriterier og regler

  2. Oversigt over indkomne ansøgere

  3. Ansøgninger til bæredygtighedspuljen

 

 

 



bilag 1. nye kriterier og regler for bæredygtighedspuljen - dk9b93e28c-f7d6-443c-aa21-515c7324a6df.pdf
bilag 2 oversigt over ansøgninger 1. oktober 2017 dkaf2de9ef-c060-42af-beb1-57bba729266f.pdf
bilag 3 ansøgninger.dk86960454-bbd1-4a89-9d61-2b05c613731b.pdf

Bilag

Bilag 1. NYE Kriterier og regler for bæredygtighedspuljen - dk.pdf
Bilag 2 Oversigt over ansøgninger 1. oktober 2017 dk.pdf
Bilag 3 Ansøgninger.dk.pdf


10. Revisionsberetning nr. 25

Revisionsberetning nr. 25

Journalnr. 06.04.01

Baggrund
BDO har sendt revisionsberetninger nr. 25 vedrørende revision af Selvstyreområderne i kommunes regnskab for året 2016.

Regelgrundlag
I henhold til Styrelseslovens § 48 stk. 5 påhviler det kommunalbestyrelsen at besvare revisio­nens bemærkninger, og herefter tilsende besvarelsen til Tilsynsrådet så snart afgørelse foreligger.

Faktiske forhold
BDO har præciserett, at Revisionsberetning nr. 25 skal ses som en opsummering af bemærkninger fra tidligere besøg.
Revisionen har oplyst, at revisionsberetning 25 er en opsummering af revisionsberetning 24, hvor svarene fra de politiske udvalg blev godkendt af Økonomiudvalget ved Økonomiudvalgsmøde ØU 02/2017 den 6. juni 2017.
Besvarelse er således allerede givet i forbindelse med Revisionsberetning nr. 24.

Administrationens vurdering
Administrationen foreslår at besvarelse for revisionsberetning 24 jf. ØU/02 2017 punkt 05 den 6. juni 2017 stadig er udgangspunkt og sendes til revisionen.

 

Indstilling
Det foreslås, at Økonomiudvalget indstiller forelagte forslag til besvarelse af revisionsberetning nr. 25 til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Afgørelse

 

 

Bilag

1.Revisionsberetningen nr. 25

2.Revisionsberetning 24

3.Referat fra ØU 2 punkt 05

 

 



pkt 10 bilag 1 dk - qeqqata kommunia - revisionsberetning selvstyreområdet beretning nr 253e9c260b-0b9e-4133-a5e1-219860102ab1.pdf
revisionsberetning 241aff9ee6-583b-4eef-90a4-735c69958143.pdf
pkt 10 bilag 3 dk - referat fra øu 02 2017 punkt 055d994780-aed4-4e4d-8288-1460b2c71695.pdf

Bilag

bilag 1 - Qeqqata Kommunia - revisionsberetning Selvstyreområdet Beretning nr 25.pdf
bilag 2 - revisionsberetning 24.pdf
bilag 3 - Referat fra ØU 02 2017 punkt 05.pdf


11. Revisionsberetning nr. 26

Revisionsberetning nr. 26

Journalnr. 06.04.01

Baggrund

  1. revision BDO har ved mail af 16. august 2017 fremsendt beretning nr. 26 om afsluttende beretning for regnskabsåret 2016.

Regelgrundlag
I henhold til Styrelseslovens § 48 stk. 5 påhviler det kommunalbestyrelsen at besvare revisio­nens bemærkninger, og herefter tilsende besvarelsen til Tilsynsrådet så snart afgørelse foreligger.

Faktiske forhold
Revisionen har vedr. revisionsberetning nr. 26 Afsluttende Beretning for regnskabsåret 2016 fundet anledning til følgende bemærkninger inden for Økonomiudvalgets ansvars-område:

Afsnit 1.5.2.1. om ”Budget- og bevillingskontrol”, hvor Revisionen konstaterer at der på hovedkonti er budgetoverskridelser i forhold til budgettet inkl. tillægsbevillinger. Det betyder, at der i et begrænset omfang afholdes udgifter, som Kommunalbestyrelsen ikke har givet bevilling til.

Revisionen henviser til Styrelsesloven, hvor det er anført, at der ikke må iværksættes foran-staltninger, som medfører udgifter eller indtægter, før Kommunalbestyrelsen har meddelt fornøden bevilling.

Afsnit 1.5.2.2. om ”IT-gennemgang”, hvor Revisionen anbefaler, at der indhentes revisorerklæring for de dele af IT-systemerne, som eksterne leverandører varetager på kommunens vegne. Denne anbefaling gælder winformatik og lønsystemet.

Afsnit 1.5.2.6. om ”Finansielle konti”. Her henviser revisionen til tidligere beretninger, hvor det anbefales at få udlignet finansielle statuskonti af ældre dato.

Vedrørende Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur ansvarsområder
Afsnit 1.5.2.4.Kontraktstyring Revisionen har bemærket følgende vedr. interne kontroller

Revisionen har gennemgået et udsnit af de indgåede kontrakter med private leverandører. Denne gennemgang viser følgende fejltyper:

følge heraf må det være relevant, at også arbejdsløn, husleje, el, vand og varme samt transport indgår.

Vedrørende Udvalget for Familie og Social forhold
Revisionens er kommet med følgende bemærkninger inden for Udvalget for Familie og Sociale forhold ansvarsområder i revisionsberetning nr. 26.

  1. Områder med refusion fra Grønlands Selvstyre

Revisionen har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer og procedurer for sagsbehandling) på følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis:

Revisionen henviser særskilt revisionsberetning nr. 25 om revisionen af Selvstyreområderne i kommunens regnskab for året 2016 og revisionsberetning nr. 24 om løbende revision indtil 31. december 2016.

Administrationens vurdering
Administrationen foreslår Økonomiudvalget, at bemærkninger besvares på følgende måde:

Revisionens bemærkninger tages til efterretning for så vidt angår punkt 1.5.2.1.
Det er anbefalet over for fagområderne, at der løbende gennem regnskabsåret skal være særlig fokus på kontoområder, hvor bevilling ikke ses at være i overensstemmelse med det faktiske forbrug. Det gælder for så vidt for både merforbrug som for mindre forbrug.
Styrelseslovens indhold om foranstaltninger, som medfører udgifter eller indtægter, og som ikke må iværksættes før Kommunalbestyrelsen har meddelt fornøden bevilling, er ligeledes omtalt for kommunens fagudvalg.

Med hensyn til revisorerklæring på IT-området har Qeqqata kommune regler for ”It- anvendelse” og ”It-sikkerhed”, der ikke tidligere har givet anledning til bemærkninger, men som ikke er i den form revisionen har anbefalet. Der påtænkes fortsat at etablere et samarbejde mellem selvstyret, KANUKOKA samt kommunerne om digitaliseringspolitik, hvor formen for It-politik vil indgå som tema.
Revisionens bemærkninger tages til efterretning for så vidt angår punkt 1.5.2.6.
De finansielle konti med angivne tilgodehavender af ældre dato vil i samråd med de øvrige fagudvalg løbende blive vurderet, og i de tilfælde, hvor et tilgodehavende er omfattet af forældelse, vil sagen blive forelagt for Økonomiudvalget med indstilling om afskrivning på årets sidste møde.


Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur har forslået følgende svar inden for deres ansvarsområder
” I aftalen om levering af mad til børn i daginstitutionerne i Sisimiut by, underskrevet 15.08.2012, og med virkning fra 15.oktober 2012, står der i § 4 stk. 4.3 Den årlige entreprise sum prisreguleres i henhold til Grønlands Statistik forbrugerprisindeks, første gang den 1.januar 2013.
Revision BDO har været inde og kikke på Aftalen om levering af mad til børn i daginstitutioner i Sisimiut by gældende fra 15.oktober 2012 til 15. oktober 2016 og udregnet det korrekte beløb, hvor forbrugerindekset for total (alle vare og tjenester) er blevet brugt.
Som begrundelse for, at Forbrugerprisindekset for samtlige varer og tjenester er blevet benyttes er BDO af den opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i kontraktens hovedformål som jo er, at indkøbe råvarer til forarbejdning og herefter levere et færdigt produkt til daginstitutionerne. Som følge heraf må det være relevant, at også arbejdsløn, husleje, el, vand og varme samt transport indgår.
Forbrugerindeks er stigende og har ikke været indreguleret i forhold til kontrakten/aftalen i budgetterne for 2013 – 2014 – 2015 og 2016”.

Udvalget for Familie og Social forhold har forslået følgende svar inden for deres ansvarsområder
” Familieudvalget svarede revisionsberetningen nr. 24 ved mødet den 24. maj 2017 som punkt 05. punktet er medtaget som bilag 2. Området for Familie i Qeqqata Kommunia vurderer, at de igangsatte tiltag omkring sagsbehandling og ledelsestilsyn højner standarden, således at fejlmargin bliver mindre. Det er sagsgange og procedurer, der skal være fokus på og implementering af disse, så der kan ydes den bedste service over for borgerne, samt at dette kan være med at lette arbejdsgangene for medarbejderne i dagligdagen”

 

Administrationens vurdering
Det foreslås, at Økonomiudvalget indstiller de forelagte svar til besvarelse af revisionsberetning 26 til Kommunalbestyrelsens godkendelse
 

Indstilling
Det foreslås, at Økonomiudvalget indstiller de forelagte forslag til besvarelse af revisionsberetning nr. 26 til kommunalbestyrelsens godkendelse

 

Afgørelse

Bilag

1.Revisionsberetningen nr. 26

 

 

 

 



8. qeqqata kommunia - revisionsberetning årsregnskab 2016 beretning nr 26eb7de354-2def-414f-bbf1-48844c5af593.pdf

Bilag

Qeqqata Kommunia - revisionsberetning årsregnskab 2016 Beretning nr 26.pdf


12. Endelig godkendelse af KPT 30, Turisme koncessioner til skiturisme nord for Maniitsoq

Endelig godkendelse af KPT 30, Turisme koncessioner til skiturisme nord for Maniitsoq

Baggrund
På baggrund af en konkret ansøgning om en turisme koncession til skiturisme i områderne nord for Maniitsoq har økonomiudvalget på sit møde den 18.10.2017 besluttet at der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg der muliggør udbud af skikoncessioner i og omkring Maniitsoq Iskappe.

Regelgrundlag
Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder


Faktiske forhold
Processen med håndtering af ansøgninger indebærer at Qeqqata Kommunia (økonomiudvalget) tager stilling til om man ønsker at planlægge for den ansøgte aktivitet og udarbejde et kommuneplantillæg der muliggør udbud af koncessioner i det ansøgte område
Herefter forestår Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel udarbejdelse af udbudsmateriale og udbud af området. Afgørelse på udbudsprocessen sker i et samarbejde mellem Departementet og Qeqqata Kommunia.

  1. samlede område som foreslås udlagt til skikoncessioner er på 11.000 km2.

For størstedelens vedkommende højfjeld og arealer der anvendes til andre formål. I dele af området er der rensdyr og søfugle og en række ørredelve, hvoraf der på de største er meddelt koncession. I området syd for Kangaamiut er der 5 mindre ørredelve som endnu ikke er koncessioneret, men disse kan formentlig med fordel kombineres med koncession til skiturisme, med udgangspunkt i Kangaamiut.

Med kommuneplantillægget er der forsøgt taget hensyn til følgende principper:

Koncessionsområderne er i tillægget udlagt på størrelser fra 240 km2 til 2000 km2 ud fra en vurdering af hvor attraktive områderne er. Der er i alt udlagt 12 områder.
I Kommuneplantillægget lægges der vægt på aktiviteterne ikke belaster dyrelivet i områderne. Det bestemmes således at der skal foreligge og godkendes flyveruter for helikoptere som anvendes til heliskiing så der ikke sker en uheldig påvirkning af rensdyrenes kælvningsområder og søfugle i fuglefjeldene, men også i forhold til påvirkning af andre dyr.
I planen er der som eksempler angivet en række steder hvor der kan etableres hytter og ressorts, som udgangspunkt for turismeaktiviteterne. Der er fastlagt en foreløbig øvre grænse på byggeri på i alt 700 m2. pr. område, dog således at der, hvis der sammenlægges områder vil byggemuligheden også kunne sammenlægges og udnyttes på en placering.
Der er etableret mulighed for af sikkerhedsårsager at etablere mindre adventurehytter og nødhytter i områderne.

Anvendelsen af motoriserede køretøjer som ATV og snescootere skal følge betingelserne i kørselsvedtægten for Qeqqata Kommunia.


Behandling af bemærkninger:
Forslag til kommuneplantillæg nr. 30 har været udsendt i høring i perioden fra den 16. marts til den 29. maj 2017. Høringsperioden har været forlænget af hensyn til afholdelsen af borgermøder i en række byer og bygder.
I høringsperioden er fremkommet følgende bemærkninger / indsigelser til kommuneplantillægget:

  1. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Departementet har ingen bemærkninger til kommuneplantillægget.
  2. Departementet for Kommuner, Infrastruktur og Boliger, Afdelingen for boliger og Byggeri gør opmærksom på reglerne for hvilke bygninger der i det åbne land skal byggesagsbehandles og hvilke der ikke skal.
  3. Råstofstyrelsen, er tilfreds med at der i kommuneplantillægget er gjort opmærksom på råstoflicenserne i området og ønsker at der i de fremtidige koncessionsvilkår bliver gjort klar hvordan samspillet med råstoflicenserne er.
  4. Nukissiorfiit gør opmærksom det arbejde der pågår med at udnytte vandkraftpotentialerne i Maniitsoqs bagland med henblik vedvarende energiforsyning med vandkraft el til Maniitsoq og på udnyttelsen af vandkraftpotentialet fra Tasersiaq. Det bemærkes at de i planen angivne højspændingstracéer ikke nødvendigvis skal placeres som angivet i planen.
    • Administrationens bemærkninger: De indtegnede højspændingstraceer er angivet hvor de fremgår af forarbejderne i forbindelse placering af vandkraftværker og aluminiumssmelter i Maniitsoq og som de fremgår af Selvstyrets overordnede planlægning. Denne planlægning kan ændres senere i forbindelse med nye projekter, men det indtegnede angiver de reguleringer der fremgår som følge af den eksisterende planlægning.
  5. Visit Greenland. Anfører at man skal være opmærksom på at der er grænser for aktiviteterne og at for mange aktører kan være uhensigtsmæssigt og vil kunne ødelægge skiturismen. Det er vurderingen at koncessioner er det rigtige redskab til at regulere niveauet og konkurrencen i området. Visit Greenland har været i kontakt med flere aktører og er nået frem til at anbefale at området i stedet for en opdeling i 12 områder opdeles i 3 områder.
    • Administrationens bemærkninger: Det er udgangspunktet at opdelingen af området i detaljer vil blive skabt af dem, der byder på koncessionerne og dermed lægger op til hvordan de mindre udlagte områder skal sammenlægges til f.eks. 3 områder.
  6. Martek Aps. Martek er et grønlandsk selskab der igennem 6 år har opereret i fjordene i Maniitsoq området selskabet opererer med skib som base for Heliski og Randonee skiing turister. Martek Aps anfører at de ikke har været involveret i forarbejderne til kommuneplantillægget.

Det anføres at hele området alene kan forventes at rumme ca. 50 skiløbere pr. uge over 5 – 7 uger, det vil sige 250 – 350 skiløbere i løbet af sæsonen. Disse skiløbere flyves ind via Maniitsoq Airport og benytter ud over Martek, Maniitsoq Hotel eller Kangaamiut som base. Der argumenteres for at koncessioner ikke vil understøtte en hensigtsmæssig udvikling af skiturismen eller anden turisme i området omkring Sukkertoppen Iskappe. Der argumenteres også med at de foreslåede koncessionsområder er for små og der anbefales en opdeling i max. 3 områder.

Administrationens bemærkninger.
Det er korrekt at Marteks ejer ikke direkte har været involveret i forberedelserne af kommuneplantillægget, men der blev i foråret 2014 afholdt et seminar i Maniitsoq om udviklingen af turismen i området. Marteks indsigelse bærer tydeligt præg af at man ikke ønsker tingenes tilstand ændret, men man ønsker turismen udviklet med udgangspunkt i den fleksibilitet der ligger i at færdes med båd. Det er håbet fra administrationen at turismen i området kan udbygges til i højere grad at være en helårsturisme, som skaber flere og stabile arbejdspladser, og som generelt understøtter udviklingen af turismen i områder.

  1. De internationale guider der opererer i Maniitsoq området 2017. Der er tale om 3 guider der samarbejder med de lokale operatører, med skibsoperatører og de lokale hoteller og overnatningsfaciliteter. Efter deres eget udsagn er det denne gruppe der primært har stået for udviklingen af heliskiing og skiturisme i det hele taget i Maniitsoq – Kangaamiut området. I bemærkningerne peges der på flere muligheder for at udvikle området og der gives udtryk for en velvilje overfor en udvikling hvor der peget på følgende forhold, som kræver en stillingtagen i forbindelse med kommuneplantillægget. Der peget bl.a. på at der er behov for bedre overnatningsfaciliteter i Kangaamiut, hvis aktiviteterne skal fastholdes i bygden. Alternativet er at benytte skibe der giver mindre afkast til lokalområdet.

Gruppen finder at koncessionsområderne er for små som de er angivet i forslaget til kommuneplantillæg idet det er opfattelsen at der kan blive plads til 2 – 3 koncessionsområder i området. Argumentationen for at der skal være så store områder til rådighed er det skiftende vejr, hensynet til sikkerheden og at muligheden for at tilfredsstille et kræsent publikum i forhold til områdets eksklusivitet, er det nødvendigt med kort varsel at kunne vælge nye områder og tilpasse skiløbet til de sikre muligheder

Der peges på at udviklingen af turismen og skabelsen bør tage udgangspunkt i den eksisterende turisme, og bygge ovenpå denne. Det anføres at men gerne ser og gerne benytter nye muligheder, blot det sikres at områdets karakter af vildmark ikke anfægtes og at nye faciliteter indpasses hensigtsmæssig

  1. anføres at de i Fuglebekendtgørelsen angivne beskyttelseszoner omkring fuglefjelde er uhensigtsmæssigt store og at det vil være mere passende med 1 km end 3 km zoner for flyvning med helikoptere.
    • Administrationens bemærkninger: Det skal her anføres at der i planforslaget er nævnt at beskyttelseszonerne er gældende fra 15.04 –15.09 og derfor kolliderer med heliski aktiviteterne i den sidste del af sæsonen med bestemmelserne i fugle bekendtgørelsen. Der forventes ikke mulighed for at få disse bestemmelser ændret på kort sigt.
  2. Arne Hardenberg har efter indsigelsesfristen, mundtligt tilkendegivet sin tilslutning til ovenstående bemærkninger.

 

Administrationens konkluderende bemærkninger:

  1. Områdets opdeling i 12 zoner, som anført i forslaget til kommuneplantillægget, har medført indsigelse fra en række indsigere der ønsker området opdelt i 3 koncessionsområder.

    1. Der er administrationens udgangspunkt at koncessionsansøgerne med 12 områder har mulighed for selv at sammensætte deres områder, ved at byde på flere områder.

    2. Planen baseres endvidere på skiturisme i bred forstand, og andre former for skiturisme behøver mindre arealer end heliski og kan medføre flere lokale arbejdspladser og omsætning samlet set, fx cat-ski (hvor skituristerne køres op ad fjeldet med pistemaskine) eller randonee-ski (hvor skituristerne selv går op ad fjeldet) eller langrend på Iskappen

  2. Mulighederne for med koncessionerne at understøtte en udvikling af turismen i området.

    1. Som tidligere nævnt er det udgangspunktet at koncessionerne skal kunne understøtte aktørernes mulighed for at investere i bedre faciliteter til turisterne og på grund af den bedre kontinuitet der sikres med koncessionen også kunne inspirere til etableringen af en flerstrenget turisme der kan udvide sæsonen og dermed skabe grundlag for flere arbejdspladser.

    2. Der ytres af heliski guiderne interesse for at understøtte en flerstrenget turisme og en interesse for at udnytte eventuelle nye faciliteter, medens der fra Martek Aps, stilles spørgsmål hertil, måske mest fordi disse aktiviteter kan være en konkurrent til skibets aktiviteter der bygger på at hele oplevelsen bygger på at alt leveres med udgangspunkt i skibet, og at man derfor ikke som udgangspunkt har behov for faciliteter i land. Det skal her nævnes at Martek sammen med både fra Maniitsoq Boatcharter udgør en del af sikkerhedssystemet omkring heliski operationerne.

  3. Muligheden for at få ændret beskyttelseszonerne omkring fuglefjeldene på de tidspunkter hvor der vil være aktiviteter i forbindelse med heliskiing.

    1. Der er ikke tale om nye beskyttelseszoner, men zoner der direkte er indarbejdet i fuglebekendtgørelsen som administreres af Departementet for Fiskeri og Fangst. Bestemmelserne har været gældende i mange år og formentlig al den tid der har foregået heliskiing i Maniitsoq området.

 

Bæredygtige konsekvenser
Udbud af koncessioner vil bidrage til at turismen i Grønland udvikles og understøttes som et økonomisk bæredygtigt erhverv. Samtidig er der i det hidtidige udbud af turismekoncessioner lagt vægt på at alle aktiviteter foregår på et bæredygtigt grundlag hvor naturen ikke påvirkes negativt. Det sikres således at der er styr på spildevand, affald og lign. I udbud af koncessionsområderne lægges der vægt på inddragelse af lokale så der forsøges skabt en forøget lokal beskæftigelse.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Udarbejdelse af et planforslag har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia, bortset fra ca. 60 timers administrativt arbejde. De anlæg der skal etableres i koncessionsområderne gennemføres ved den enkelte koncessionshavers foranstaltning. Udgangspunktet er, at turist aktiviteterne vil skabe nye skatteindtægter og beskæftigelse for lokale.
Alle grønlandske registrerede selskaber kan søge om koncession, når udbudsmaterialet udsendes. Det betyder, at eventuelle udenlandske operatører med en lokal stråmand kan ansøge om koncession.

 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, ud fra konsultation af en canadisk ekspert på ski/turisme området at KPT 30 kan danne et godt grundlag for udbud af skiturismen i området omkring Maniitsoq Iskappe, så den samtidig danne et godt grundlag for udvikling af en helårsturisme i området fra Itilleq til Maniitsoq.

 

Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse:

    - at kommuneplantillæg nr. 30 godkendes endeligt i henhold til kommunalbestyrelsens udsendte høringsmateriale

 

Afgørelse

 

Bilag

  1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 for et område til skikoncessioner nord for Maniitsoq.

  2. Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder

     

     

 

 



pkt 12 bilag 3 - kpt 30 - indsigelser og bemærkninger1ab61bc0-d00b-45c7-8339-9ee95851e293.pdf

Bilag

pkt 12 bilag 3 - kpt 30 - Indsigelser og bemærkninger.pdf


13. Personsøgere til vandreturister mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Personsøgere til vandreturister mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Baggrund
På kommunalbestyrelsens ordinære møde 04/2016 d. 25. august 2016 fremlagde kommunalbestyrelsesmedlem Maline Ingemann følgende punkt – punkt 18 på baggrund af eftersøgning af en mand fra Kina i sommer 2016:
Vi må stille krav til vores turister, for at sikre færre eftersøgninger ved at indføre et system i kommunen, så alle turister benytter sig af personsøgere, hvis de begår sig ud på vandreture som er af flerdages varighed.
Man kunne investere i personsøgere, som turister som minimum skal have med sig, hvor hver turist skal ligge et beløb/dankort transaktion, som dækker denne personsøger (hvis den ikke leveres retur) + et gebyr som ikke refunderes (efter endt brug), hvis ikke de selv har investeret i dette udstyr. Når udstyret så er leveret tilbage, får de depositum tilbage, og kommunen beholder et gebyr, som sikrer at udstyret betaler sig selv hjem igen, og nyt løbende kan købes. Samtidig registrerer man turisterne, der bevæger sig ud i naturen, samt når de er nået frem. Denne information/registrering kan også bruges til målbare statistikker for kommunen.

En eftersøgning af denne kaliber, som vi har set nu på én mand, har koster over 500 t.kr., og med et stigende antal turister, er det sikkert ikke sidste gang, derfor må vi byde turisterne velkommen, men stille krav til disse som minimum har personsøger. For et par år siden drejede det sig om en turist i kano.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at videresende sagen til behandling i Beredskabskommissionen og Erhvervsudviklingsudvalget samt at Selvstyret tilskrives for at undersøge muligheden for at indføre lovgivning vedr. GPS-trackere i det åbne land.

På den ordinære møde i Beredskabskommissionen 6. december 2016 drøftede vi emnet og fik til opgave af arbejde videre med løsningsforslag.

Arbejdsgruppen har derfor fundet en model til indførelse af Personal Location Beacon (PLB) samt markering af hytter på sporet samt logbøger i alle bøger.


Regelgrundlag
Der er på nuværende tidspunkt ingen regler, som stiller krav om brug af PLB eller lignende.
 

Faktiske forhold
Om sikkerhed/personsøgere til vandreturister, og anden færdsel som hundeslæder, snescootere og ATV’er i baglandet, og i særdeleshed på ruten mellem Sisimiut og Kangerlussuaq arbejder Erhvervsrådet - Arctic Circle Business (ACB) med løsningsforslag til udfordringen. ACB lancerede projektet med arbejdstitlen ”Sikkerhed på Sporet” i november 2015. Emnet om sikkerhed på vandrerruten og færden i det åbne land i øvrigt var desuden et emne på beredskabskommissionsmødet i december 2016. Der er umiddelbart ikke hjemmel i lovgivning til at indføre det som et lovkrav, og Selvstyret har ifm. ATV-kørsel afvist Qeqqata Kommunias forslag om at indføre GPS-trackere som lovkrav.

ACB er ofte blevet mødt med spørgsmålet om hvordan vi sikrer vore gæster.
ACB arbejder med et projekt, der skal ses som et ”tilbud” og lanceres/markedsføres som sådan. ACB ønsker i sit arbejde med at tiltrække ressourcestærke turister, at kunne tilbyde unik sikkerhed, hvor den enkelte turists lokation kan spores, når de tilkalder hjælp ved at aktivere PLB.
Tilbuddet skal markedsføres via ACB’s samarbejdspartnere.
Oplægget er at gæsten registrerer sig via en hjemmeside og ad den lade lejer en PLB.
I oplægget skal gæsten tydeligt angive dato for afgang og dato for ankomst Kangerlussuaq/Sisimiut eller Sisimiut/Kangerlussuaq.
Leje af PLB sker som en form for dagleje med en fast dagpris.
Dette vil ligeledes åbne mulighed for at udleje disse PLB til lokale ved jagtture eller lignende.
Endelig, ved at indføre systemet som et tilbud, kan vi iværksætte det så snart der er opnået ”lokal” enighed herom, og helst med ikrafttrædelse ved sæsonstart 2018, og derved (formodentlig) helt undgå spørgsmålet om evt. lovtiltag, der erfaringsmæssigt kan tage flere år!


Bæredygtige konsekvenser
Ved at tilbyde vandreturister mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og generelt for vandreturister, som skal færdes over flere dage, vil en PLB kunne medføre store besparelser for samfundet generelt og højne sikkerheden ved at PLB har mulighed for at tilkalde hjælp ved behov med angivelse af den nøjagtige position.
 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Familien til den savnede person fra Kina i sommeren 2016, har doneret et beløb på 100 t.kr. til Qeqqata Kommunia til forbedring af sikkerheden til vandreturister.

Arbejdsgruppen foreslår, at disse 100 t.kr. bruges til indkøb mellem 30-40 PLB samt tilkøb af online bookingsystem.

Arbejdsgruppen foreslår, at Qeqqata Kommunia ejer disse PLB.

I første omgang vil Qeqqata Kommunia Redningsberedskabet stå for den administrative drift, men der skal fremadrettet findes en løsning for administration af disse, gerne af turistaktører.

Hvor disse PLB’er afhentes og indleveres efter brug skal foregå henne, er arbejdsgruppen i gang med at finde en løsning. Herunder skal der laves aftale med Air Greenland om fragt mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, alt afhængig af hvor der er behov.

På den måde vil der blive sikret, at der til enhver tid vil være rådige PLB klar til brug, om vandreturisten starter i Kangerlussuaq eller Sisimiut.
 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at sikkerheden på vandreruten bør opprioriteres med indførelse af personsøgere på en eller anden måde. Samt at de donerede midler vil kunne anvendes i den forbindelse.

Administrationens indstilling
Det indstilles til beredskabskommissionens godkendelse,

  - at Arctic Circle Business, kommunens beredskab og politiets konkrete forslag til anvendelse af PLB til vandreturister mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.


Beredskabskommissionens behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2017 og godkendte indstillingen til benyttelse i Qeqqata Kommunia, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq.

 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at godkende indstillingen til benyttelse i Qeqqata Kommunia, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq.

 

Afgørelse
 

Bilag

Ingen

 

 





14. Byggemodning for nye pontonbroer i Sisimiut

Byggemodning for nye pontonbroer i Sisimiut

Journalnr. 24.01.03

Baggrund
I forbindelse med forslag til budget 2018 blev der under budgetseminar fremsat flere ønsker om yderligere pontonbroer for joller i Sisimiut. Kommunalbestyrelsen drøftede punktet som pkt 17 ved møde 4/2017, og besluttede at forslag om placering af pontonbroer sendes til behandling i udvalg.
Efter vejomlægning foran kunstnerværksted og anlæg af ny lossekaj ved Royal Greenland, er der blevet mindre plads til pontonbroer i havnebassinet i Sisimiut. Kommunen driver i dag 3 pontonbroer med landfæster, hvoraf den ene pontonbro kun er for af- og pålæsning.

Regelgrundlag
Anlæg for joller og småbåde hører ikke under Selvstyrets Havnemyndighed. Drift af pontonbroer for joller kan udføres af private foreninger som Sisimiut Bådklub, fisker & fangerforening eller af kommunen. Drift af kommunens pontonbroer afholdes over konto 68.01.
Byggemodning der giver vejadgang til område for fælles benyttelse (C-område) er en kommunal opgave, udgifter afholdes konto 77-området.


Faktiske forhold
I havnebassinet driver kommunen i dag 2 pontonbroer til fortøjning, hvor der på luftfoto fra 2015 lå ca 90 joller og småbåde bundet til pontonerne i op til 3 lag samt ca 70 joller og småbåde fortøjret andre steder i havnebasinet. Dertil var 11 joller fortøjret i Paaraarsuk.
Kommunen har etableret en pontonbro i østdel af Ulkebugt ved containerplads 1 nær ved hundepladsområderne. Denne pontonbro benyttes kun sjældent.
Bådforeningen har 10 bådebroer samt 1 under udførelse. Benyttelse af disse bådebroer med 213 pladser er kun for foreningens medlemmer.
Ud fra luftfotografi 2015 ligger der 14 joller for svej eller med udhalerline i bugt ved Akia i Ulkebugtens nordside, 37 joller ligger for svej midt i Ulkebugten og 12 joller for svej eller med udhalerline øst for bådforening ved Qinngunnuanut. I alt således 63 joller og småbåde i Ulkebugt der ikke ligger ved ponton, samt ca 171 i havnebasin og Paaraarsuk, dvs i alt ca 234 joller og småbåde uden for bådforeningens pontonbroer.

Bæredygtige konsekvenser
Flere pontonbroer giver jollebrugere bedre mulighed for at komme sikkert til og fra jolle frem for at skulle ligge for svej, med udhalerline eller i flere lag ved pontonbro, og giver dermed mindre risiko for at personer falder i vandet.


Økonomiske og administrative konsekvenser
I anlægsbudgettet for 2017 er på konto 72-93-10 afsat 500.000 kr til nye pontonbroer, men der har hidtil ikke kunne findes et sted at etablere disse pontoner.
I budget 2017 er på konto 77-15-10 indplaceret 427.000 kr til det igangværende arbejde med Råvej i C14. Omfang af hidtil udført vej er angivet på bilag 1 som stiplet grøn linje.
Der skal fremskaffes stenmængder til fortsættelse af adgangsvej og P-plads, enten fra udsprængning til svømmehal i fjeld eller ved nedsprængning af areal for bebyggelse på Akia, f.eks ved ny busvendeplads hvor fjeld ligger nær højdegrænseplanet for indflyvningszonen til luftshavnen.
Det skønnes at koste ca 2 mil kr excl stenudsprængning at færdiggøre råvej C14 og forlænge vej til C15 til bugt hvor pontonbroer kan etableres med vejlys. Udgift til udsprængning af stenmaterialerne antages afholdt af anden byggesag eller anden byggemodning. Afhængig af udlagte byggefelter i plangrundlag for området, kommer dertil udgifter til vand, el og kloakforsyning samt udgifter til videreførsel af adgangsvej/sti og kloakledning til boligområder mod øst.

Hvis der etableres flere pontonbroer skal driftskonto 68-01 til vedligeholdsudgifter øges tilsvarende.
 

Administrationens vurdering
Der er ikke plads til flere pontonbroer i havnebassin såfremt beddingssporet fortsat skal kunne benyttes.
Det findes ikke umiddelbart hensigtmæssigt at etablere flere pontonbroer i Ulkebugtens sydside grundet spildevandsudløbet fra Aqqartarfik-området. Samtidig ligger dette område udsat ved storm fra nord, med mindre der etableres flydespærringer eller læmoler til at mindske bølgehøjden. Senere vil der kunne etableres pontonbroer i dette område, når spildevandsudløbet er renset eller flyttet.

Placering af pontonbroer i Paaraarsuk har været undersøgt tidligere. Grundet en tærskel på ca ½m ved lavvande omkring udmundingen, vil der være behov for fjernelse af denne tærskel samt uddybning af Paaraarsuk frem til pontonbroerne, for at kunne benytte disse ved lavvande.
Paaraarsuk vil derved blive mere tørlagt ved laveste lavvande. Indsejling er problematisk når der er dønninger fra syd, da der opstår krydssøer mellem klippekysterne. Uddybning af Paaraarsuk vil blive meget dyr, størrelsesorden 5 mil kr, da flere opstikkende fjeldpartier også skal bortsprænges.
Pontonbroer for småbåde kan ikke placeres vest for broen uden for havnebassinet, da der er for store dønningsbølger i det område.
Øst for broen er en bugt i Ulkebugtens nordside med rimelig vanddybde for joller, og den benyttes i dag til udhalerfortøjring. Der kan etableres pontonbroer i dette område, angivet med blå farve på bilag 1. Dette område vurderes som det mest attraktive at etablere nye pontonbroer, både med hensyn til bølgelæ og nem adgang for borgere, især dem der bor på Akia.
For at kunne benytte pontonbroer i bugt ved Ulkebugtens nordside skal der etableres vejadgang ved at råvej i C14 færdiggøres og forlænges til bugten med opsætning af vejbelysning og anlæg af P-pladser.
Ved sprængning af opstikkende sten i havbunden kan der på sigt etableres pontonbroer langs hele bugtens vestside med plads til op til ca100 joller. Administrationen kan tage kontakt til Bådforeningen, om hvorvidt de evt. ønsker at etablere og drive nogle af pontonbroerne når adgangsvej er etableret.
Der er endnu ikke udarbejdet plangrundlag for vejføring i C15 eller udlagt areal til pontonbroer, landfæster og frasætningsplads. For at komme videre med planlægning af pladser til pontonbroer, er det derfor nødvendigt at der udarbejdes et plangrundlag herfor i form af et kommuneplantillæg, der udlægger nye arealer for pontonbroer.

 

Administrationens indstilling
Det indstilles til Teknik-, Råstof- & Miljøudvalgets godkendelse:

   at der etableres plangrundlag for etablering af pontonbroer i område C15 Akia,
   at der når plangrundlag er udarbejdet, opstilles overslag for byggemodningsomkostningerne til indplacering i kommende budgetforslag.


Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2017 og godkendte indstillingen.

 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at der etableres plangrundlag for etablering af pontonbroer i område C15 Akia,

   - at der når plangrundlag er udarbejdet, opstilles overslag for byggemodningsomkostningerne til indplacering i kommende budgetforslag.

 

Afgørelse
 

Bilag

  1. skitse, forslag placering pontonbroer i C15.

 

 



pkt 14 bilag 1 - pontonbroer i sisimiut888d4cf2-6ef3-4880-b48e-dc1fc144b286.pdf

Bilag

pkt 14 bilag 1 - Pontonbroer i Sisimiut.pdf


15. Kontrol af kørsel med ATV ved jagt

Kontrol af kørsel med ATV ved jagt

Journalnr. 23.09/72.01

Baggrund
Medlem af Kommunalbestyrelsen, Frederik Olsen, har forespurgt om information om kørsel med ATV, samt hvordan kommunen kontrollerer at ATV ikke benyttes som transportmiddel til rensdyr- og moskusjagt, f.eks. omkring Kangerlussuaq, Qaqqatoqaq, Isortuarsuup Tasia m.v

Regelgrundlag
Regler omkring jagt og afstande til vej og køretøj findes bl.a. i:

Regler om jagtbetjentens beføjelser findes bl.a. i:

Regler om kørsel i det åbne land findes bl.a. i:

Faktiske forhold
Udkastet til kommunens kørselsvedtægt har følgende regler om kørsel i forbindelse med jagt:

Udkastet til kommunens kørselsvedtægt siger at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i vedtægten og bekendtgørelsen overholdes. Vi kan udstede påbud og forbud og bestemme vedrørende ruter. Påbud og forbud kan f.eks. være, hvis der i en periode ikke er sne nok til kørsel uden skade på vegetationen. Der kan udstedes totalt forbud mod kørsel eller påbydes bestemte ruter. Men det er stadig er politiet der håndhæver regler for kørsel, både i by og åbne land. Kommunen kan normalt ikke udstede bøder. Når der i kørselsvedtægten er nævnt bøder og konfiskation som sanktion, så er det politiet der håndhæver dette. Desværre ser det ud til at politiet ofte ikke har ressourcer til disse sager.

Politiet i Sisimiut har dog tidlige påpeget at deres håndhævelse kræver at kommunen har tydelig skiltning vedrørende kørselsforbud.

I mangel af gyldig vedtægt benytter kommunen retten til at udstede dispensationer. Disse udstedes i overensstemmelse med indholdet i det opdaterede udkast til vedtægten og dermed i overensstemmelse med politiske beslutninger om ændringer.

Når der ses ulovlig kørsel i kombination med jagt skal jagtbetjenten sørge for anmeldelse til politiet, samt rapport og dokumentation. Politiet skal så tage sagsbehandlingen.

Kontrol med jagt hører under Selvstyret, som har jagtbetjentordningen til formålet.

Klip fra ”Redegørelse om Grønlands jagt- og fiskeribetjentordning”

Det skal bemærkes, at betjentene ikke har egentlige beføjelser til hverken at udstede bøder eller til at konfiskere udstyr og fangst medmindre den stævnede lovovertræder frivilligt accepterer dette. I de tilfælde, hvor den stævnede modsætter sig bøde eller konfiskation, må betjenten nødvendigvis tilkalde politiet.

Jagtbetjentens beføjelser: Ret til at føre tilsyn med jagten og jagtrelateret kørsel. Mulighed for (med stævnedes accept) til at beslaglægge våben og bytte i sammenhæng med dokumenteret ulovlig jagt. Ulovligheder med jagt i sammenhæng med kørsel dokumenteres i rapport, som afleveres til politiet.

Jagtbetjenten har ikke beføjelse til at udstede bøder eller foretage konfiskation af køretøj.

Jagtbetjent Hans Mølgaard har fortalt om en sag med 19 ulovligt nedlagte rensdyr i område A nord for Kangerlussuaq. Der var kørt med snescooter og dokumentationen var på plads. Fangeren indrømmede sin skyld overfor politiet, men jagtbetjenten kender ikke til nogen afgørelse, såsom tildelte sanktioner. Der savnes orientering fra politiet vedrørende sagens stade. Oplevelsen af sagen hos jagtbetjenten, såvel som i det lokale samfund er, at der intet blev gjort efter anmeldelsen var afleveret og fangeren havde indrømmet sin skyld. Dette viser at et ønske om håndhævelse er meget vanskeligt at opfylde.

Der er rettet henvendelse til politiets jurister, Departementet for Fiskeri og Fangst, samt til det lokale politi i Kangerlussuaq, vedrørende disse sager, samt forløbet af sagsbehandlingen. Det er søgt afklaret, hvor valget af sanktion ligger og hvor sagsbehandlingen evt. bremses.

Referat af henvendelse til politimesterens jurist-afdeling: Efter jagtbetjentens anmeldelse til det lokale politi, med aflevering af rapport og dokumentation, skal lokale politi efterforske sagen. Når efterforskning er ordnet, sender lokale politi sagen til politimesterembedet i Nuuk. Her diskuterer man sagen med det relevante departement – Departement for Fiskeri og Fangst. Departementet giver sin vurdering af om forseelsen er alvorlig nok til at der skal sanktioneres, samt hvilken af de mulige sanktioner, der bør bruges. Denne vurdering danner grundlag i forbindelse med valg af sanktion ved domsafsigelse. Dernæst sender politimesteren så afgørelsen til det lokale politi, som varetager resten af sagsbehandlingen – dvs. udfører sanktionen, hvad enten det er idømmelse af bøde eller konfiskation af køretøj (eller ingen sanktion).

Indblik i sagens stade til parter med interesse i sagen: Personer uden direkte interesse i en sag, har ikke ret til at få orientering om en sags stade, eller om eventuelle idømte sanktioner. Men da jagtbetjent og kommune er parter med interesse i sagen, forventes det at vi kan få indblik. Det kan ske ved henvendelse til det lokale politi, som så vurderer om vores interesse er tilstrækkelig vigtig til at vi kan få orientering om sagens stade og evt. giver orienteringen.

Under henvendelsen blev der også spurgt til ressourcebrug, under henvisning til politiets andre vigtige sager. Da sagsbehandlingen som oftest er relativt nem (jagtbetjenten har jo sørget for dokumentation) og der måske kun mangler at stævnede indrømmer sin skyld, så er det lokale politis tidsforbrug at forvente som ret lille. Tidsforbruget hos politimester-embedet og hos departementet er ikke undersøgt.

Referat af henvendelse til Departementet for Fiskeri og Fangst: Departementet for Fiskeri og Fangst får via politimesteren, sagerne om ulovlig jagt. De leverer bidrag i form af vurdering af konfiskationsværdi på det nedlagte bytte, samt vurderer hvad der er en passende sanktion i den aktuelle sag. Her er man tilbageholdende med at foreslå konfiskation af køretøjer, idet denne sanktion jo fratager en person hans erhvervsgrundlag. Når Departementet har leveret sit bidrag, er sagen tilbage hos politimesteren. Her er erfaringen at mange sager afventer behandling hos politimesteren så længe, at de bliver forældede.

Der fortaltes en kort beretning om udstedelse af bøde på 500 kr. i sammenhæng med ulovlig kørsel og jagt. Her grinede køreren blot, betalte og fortsatte den ulovlige kørsel.

Referat af henvendelse til politiet i Kangerlussuaq: De fleste sager går ret hurtigt videre til politimesteren. Spørgsmålet om aktindsigt skal rettes til politimesteren. Man skal indsende en ansøgning til politimesteren om aktindsigt i en given sag. Dvs. at de to instanser hos politiet henviser til hinanden vedrørende aktindsigt.

Kontrol af så store områder, som kommunen omfatter, er vanskeligt for myndigheder. Dokumentation fra andre brugere af naturen og andre fangere (end de ulovligt kørende) er vigtig. De fleste har nu en mobil, som kan tage foto. Et godt foto, hvor man kan se nummer plade og evt. genkende køretøjets fører, er det nødvendige i sammenhæng med privatpersoners anmeldelse. Det løser dog ikke flaskehals-problemet hos politimesteren.

Kommentar fra Fiskeri- og fangstkonsulent: Såfremt Qeqqata Kommunia skal føre tilsyn med, at reglerne i den kommende kørselsvedtægt og bekendtgørelserne overholdes, kræver det at der følger helt nye ressourcer og udstyr.

Tilsyn der ikke kræver nogen beføjelser. Det kan være rekognosceringer i det åbne land.

Det kræver nok, at man er ansat hos Grønlands Selvstyre, hvis man skal have beføjelser(som en jagtbetjent eller hans medhjælper).

 

Bæredygtige konsekvenser

  1. er bæredygtigt at have kontrolleret jagt, som følger beslutninger om jagtmåde og kvote. Samfundsmæssigt er det bæredygtigt at have regler, hvis overholdelse kan håndhæves. Især at de kan håndhæves inden for rammerne af eksisterende ressourcer og/eller økonomisk fornuftige foranstaltninger.
     

Økonomiske og administrative konsekvenser

  1. ser det ud til at befolkningen, især fangere, er klar over at reglerne ikke bliver håndhævet og vanskeligt kan håndhæves. De kommunale administrationer kan ikke umiddelbart gøre noget ved dette, da håndhævelsen ligger hos en anden myndighed. Det skaber utilfredshed hos de fangere, der forfordeles af den ulovlige jagt. Økonomisk er det heller ikke kommunens sag at føre tilsyn med og håndhæve jagtregler. Et eventuelt tiltag med kommunalt tilsyn (som blot skal anmelde ulovligheder), vil koste lønning. Her kan eventuelle anmeldelser ikke forventes at blive hurtigere behandlet end tilfældet er i dag.

 

Administrationens vurdering
Vedrørende kørsel generelt: Kommunen har ansvar for at føre tilsyn med kørslen. Det er dog i praksis vanskeligt grundet de store landområder, der kan køres i, samt udgift til en eventuel ansat, som kontrollør. Det virker uklart, hvad Selvstyret har tænkt sig at kommunerne gør, for at føre tilsyn. Ved anmeldelse af ulovlig kørsel har politiet ofte ikke tilstrækkelige ressourcer til at tage sig af det.

Vedrørende kørsel og jagt:

En del af den ulovlige kørsel er klart uden jagt som formål. Men der kendes også mange eksempler på ulovlig kobling mellem kørsel og jagt.

Umiddelbart har kommunen ingen mulighed for at kontrollere kørsel i sammenhæng med jagt. Dog kan det undersøges om kommunen har ret til at udøve den slags kontrol. Der kan i så fald afsættes personaleressourcer. Kontrollen kan kun bestå i at dokumentere og politianmelde. Men det vil næppe ændre situationen, så længe sagerne ofte ligger hos politimesteren til de er forældede. En anden mulighed er, at man fra politisk hold forhører sig hos politimester/retsvæsen om de kan øge ressourcerne til sagsbehandlingen. Eller anmoder Selvstyret om at finde en løsning på problemet.

Dersom kontrollen med jagt flyttes fra Selvstyret til kommunerne, løser det ikke problematikken omkring manglende ressourcer hos politimester/retsvæsen.

Det vurderes at være det fornuftigste tiltag, at rette henvendelse til politimester/retsvæsen, samt Selvstyre, dersom problemet skønnes at kræve det.

 

Administrationens indstilling
Området for Teknik- og Miljø indstiller til TRMU-udvalgets godkendelse og til videresendelse til Kommunalbestyrelsen.
   - at der er rettes henvendelse til politiembedet for at følge op på de ulovligheder, som tilsynet har gjort opmærksom på.

 

Teknik, Råstoffer og Miljøudvalgets behandling af sagen
Udvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2017 og godkendte indstillingen.
 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at sagen videresendes til kommunalbestyrelsen og at der rettes henvendelse til politiembedet for at følge op på de ulovligheder, som tilsynet har gjort opmærksom på.

 

Afgørelse
 

Bilag

  1. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 30. oktober 1998 om jagt og fiskeribetjentes opgaver og beføjelser.

 

 



pkt 15 bilag 1 - hjemmestyrets bkg nr. 28 af 30.10.1998 om jagt og fiskeribetjentens opgaver og beføjelser9a7bcdc4-8677-41a5-87a1-dee7942c47d1.pdf

Bilag

pkt 15 bilag 1 - Hjemmestyrets BKG nr. 28 af 30.10.1998 om jagt og fiskeribetjentens opgaver og beføjelser.pdf


16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. oktober 2017

Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. oktober 2017

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

Maniitsoq:

1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Familie Center

Lisa Poulsen

leder

1. september 2017

Alderdomshjemmet Neriusaaq

Anna Wind

Sundhedsassistent

1. oktober 2017

Alderdomshjemmet Neriusaaq

Mona Heilmann Goliathsen

Sundhedsassistent

1. oktober 2017

Atuarfik Kilaaseeraq

Ane Kathrine Josefsen

Forskolelærer

1. september 2017

Atuarfik Kilaaseeraq

Jakobine Rosing

Timelærer

1. september 2017

Fritidshjemmet Angaju

Grethe Heilmann

Leder

1. februar 2017

Ældreafdeling

Sebora T. Levinsen

Sagsbehandler

1. maj 2017

Atuarfik Kilaaseeraq

Kunuunnguaq Kleist

lærer

15. september 2017

Majoriaq

Ulrikka Ostermann Egede

Levnedsmiddelmedhjælper

1. oktober 2017

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Området for familie

Lisa Poulsen

socialrådgiver

31. august 2017

Området for teknik & Miljø

Erik Hyldahl Slumstrup

Driftsingeniør

30. november 2017

Familie Center

Ane Kathrine Josefsen

Pædagog

13. august 2017

Førskolen Aanikasik

Apollonia P. Møller

Pædagog

30. november 2017

Alderdomshjemmet Neriusaaq

Kulunnguaq Nielsen

Socialhjælper

30. september 2017

Minikollegiet

Ulrikka Egede

Køkkenleder

30. september 2017

Minikollegiet

Vaste Mathæussen

Pædagog

31.oktober 2017

     

 

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

     

 

  1. Rokeringer

Fra Arbejdsplads

Til

Navn

Stilling

Periode

 

 

 

 

 

 

  1. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Alderdomshjemmet Qupanuk

Birthe Janussen

Socialassistent

1. juni 2017

Stabsfunktion

Jonna Lynge

Bærdygtigheds konsulent

1. september 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Ingrid Jokumsen

Ernæringsassistent

1. september 2017

Området for uddannelse

Varlalouise Mathiasen

Overassistent

1. september 2017

Qeqqani MISI

Mia Olsvig

Psykolog

1. august 2017

Qeqqani MISI

Birgithe Geisler

Psykolog

1. oktober 2017

Qeqqani MISI

Varlalouise Mathiasen

Overassistent

1. september 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Ingrid Jokumsen

Ernæringsassistent

1. september 2017

Majoriaq

Frederik Kleist

Lærer

16. december 2017

Majoriaq

Karl Frederik Aronsen

Lærer

16. december 2017

Minngortuunnguup Atuarfia

Martine Jensen

Børnepasning

1. september 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Jeanette K. Pedersen

Sundhedsassistent

15. september 2017

Området for uddannelse

Karl-Peter Herlufsen

Afdelingsleder vikar

4. september 2017

Majoriaq

Ittukusuk Heilmann

Projektleder

15. oktober 2017

Området for familie ældreafdeling

Søren Alaufesen

Afdelingsleder

1. oktober 2017

Int. Dag. Nuka, Kangerlussuaq

Dortinguak F. Davidsen

Pædagog

1. oktober 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Int. Dag. Ungaannguaq

Inger Dahl

Socialhjælper

31. august 2017

Pisoq

Sabine Henson

Socialhjælper

31. august 2017

Int. Dag. Kanaartaq

Bodil Petrussen

Medhjælper

8. september 2017

Majoriaq

Malene Filemonsen

Overassistent

31. oktober 2017

Området for teknik & Miljø

Ria Nykjær Bourup

Kontor vikar

15. oktober 2017

Pisoq

Maria Camilla Kristiansen

Pædagog

30. september 2017

Qinnguata Atuarfia, Kangerlussuaq

Inger Petersen

Lære

13. september 2017

Qeqqani MISI

Sóleyd Vestergaard Larsen

Psykolog

31. oktober 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Jorki L. Lennert

Køkkenassistent

31. oktober 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Dothe Marie Andersen

Sundhedshjælper

31. oktober 2017

Int. Dag. Naalu

Sofie Marie Kristensen

Medhjælper

31. oktober 2017

Børnehaven Nuniaffik

Johanne Davidsen

Leder

31. december 2017

Int. Dag Ungaannguaq

Johanne Ingemann

Social & Sundhedshjælper

31. oktober 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Paninnguaq Olsen

Levnedsmiddelmedhjælper

30. september 2017

Fritidsklub Sukorsit

Ulloriaq Hansen Petrussen

Medhjælper

30. september 2017

Børnehaven Sisi

Marianne Hansen

Socialhjælper

30. september 2017

Alderdomshjemmet Qupanuk

Inger Lukassen

Sundhedsassistent

1. oktober 2017

 

   

 

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Entreprenør klassen

Hans Frederik Olsen

Formand

1. oktober 2017 – 31. marts 2017

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Int. Dag. Ungaannguaq

Int. Dag. Naja/Aleqa

Johanne Ingemann

Socialhjælper

Fra 1. oktober 2017

 

5. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Afgørelse

Orienteringen taget til efterretning.

 

Bilag

 

 

 





17. Borgmesterbeslutning vedr. rejseudgifter til Maniitsoq

Borgmesterbeslutning vedr. rejseudgifter til Maniitsoq

Baggrund
I forbindelse med det sidste valg blev det besluttet, at det næste møde i ældrerådet skulle afvikles i Maniitsoq i dagene fra den 23. - 27. oktober 2017.
I budget 2017 er der ikke afsat midler til ældrerådets rejseaktiviteter. Hvorfor der skal søges om tillægsbevilling eller omplacering. Der mangles bevillinger på 28.000 kr. til rejsen, som de søger om.

5 medlemmer er bosiddende i Sisimiut, og 1 medlem i Kangaamiut, hvorfor der planlægges rejse og logi for fire personer. 4 er pensionister ud af 6 voksne, og de 2 voksne er ikke inkluderet i denne ansøgning, da udgifterne skal dækkes fra administrationen.


Faktiske forhold
I vedtægter for ældrerådet i Qeqqata Kommunia står der, at ældrerådet skal holde 2 årlige møder. I 2017 skal de nyvalgte medlemmer holde mødet i Maniitsoq, for at igangsætte deres arbejde.

 

Regelgrundlag
§ 8 i vedtægt for ældrerådet i Qeqqata Kommunia.

 

Økonomiske konsekvenser
For 2017 er der afsat midler til ældrerådet, men for lavt. Der er på denne baggrund derfor behov for at yde et tillægsbevilling eller omplacere fra andre konti.
Rejseomkostninger er som følgende:

3 flybilletter (3 ældre) Sisimiut – Maniitsoq -Sisimiut       Kr 5.532,-
Hotelophold 4 X 975,-kr                                                   Kr 15.600,-
Dagpenge 4 x 3 ½ dg. à 222,16                                      Kr 3.110,24
Taxakørsel                                                                       Kr 800,-
Kangaamiut til Maniitsoq 1 billet                                      Kr 825,-

I alt                                                                                   Kr 25.867,24

 

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til økonomiudvalgets godkendelse,

- at godkende bevillingerne til ældrerådets rejse til Maniitsoq i henhold til skemaet

 

Borgmesterens behandling af sagen
På vegne af økonomiudvalget besluttede borgmesteren den 5. oktober,

- at godkende bevillingerne til ældrerådets rejse til Maniitsoq i henhold til skemaet

Økonomiudvalget orienteres om beslutningen ved dets næstkommende møde
 

Indstilling
Det indstilles til økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning.

 

Afgørelse

 

 

 

 





18. Eventuelt

Eventuelt