UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 06

STED

Videokonference

STARTTIDSPUNKT

14-11-2017 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

14-11-2017 14:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. oktober 2017
3. Forslag om ændring af deltidsstilling til fuldtidsstilling som forebyggelseskonsulent
4. Sportsklubbens BAT-98´s ansøgning om økonomisk tilskud
5. Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING Sisimiut
6. Budgetomplaceringer 2017, Maniitsoq
7. Byggemodning erhvervsområde B8.2 ved gamle heliport
8. Opnormering af ansatte i HR
9. Åbning for turismekoncessioner til ørredfiskeri og trofæjagt i Paradisdalen
10. Revisionsberetning nr. 26 for Qeqqata Kommunia
11. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut
12. Forslag til kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq
13. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 34 for et område til: ”Ny boligbebyggelse og anlæg til fælles formål ved Tikaasaq, Gl. Heliport, Maniitsoq”
14. Kommuneplantillæg nr. 49 for et område til fælles formål, bibliotek og musikskole
15. Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2018
16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 07. november 2017
17. Oversigt over uddelte midler fra Bæredygtighedspuljen
18. Omplacering af donering på 100.000 kr. til katastroferamte bygdebeboere i Nordgrønland
19. Høring om Strategi for eksport af is og vand
20. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden




2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. oktober 2017

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance pr. 31.10.2017ab62c1e0-cc58-4096-b450-8ed22677269d.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 31-10-20107 til øu5374e450-eca9-476b-a47f-82bbb1cc66db.xlsx

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance pr. 31.10.2017.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 31-10-20107 til ØU.xlsx


3. Forslag om ændring af deltidsstilling til fuldtidsstilling som forebyggelseskonsulent

Forslag om ændring af deltidsstilling til fuldtidsstilling som forebyggelseskonsulent

Journalnr. 48.02.20

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsesmedlem Sofie Dorthe Olsen har pr. email den 30. august 2017 sendt forslag til ændring af forebyggelseskonsulent stillingen til fuldtidsstilling i Atammik.

 

I Atammik er stillingen som forebyggelseskonsulent kun halvdagsstilling på 4 timer pr. dag, som også er tilfældet i andre bygder i Qeqqata Kommunia.

Jeg vil her gøre opmærksom på, at Atammik bør anses som særskilt, som bekendt har man igen startet initiativer vedrørende seksuelle overgreb, der er foregået, hvor tiltaget forlydende bliver godt modtaget af borgerne. De fleste af klienter er voksne, og som sagsbehandler er jeg bekendt med, at der er igangværende sager vedrørende mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Desværre er der kun én sagsbehandler i Atammik, som primært servicerer de voksne. Forebyggelseskonsulenten har ellers flere opgaver at tage hånd om, såsom: Det som borgerne snakker om, at der i Atammik er mange forældre og unge, som er brugere af euforiserende stoffer, der er mange børn, som forbliver i bygden i ferien, der er for få aktivitetstilbud til de unge. Desuden er der også mange børn og familie i Napasoq med evt. ind for behovsmæssigt oplysning. Såfremt forebyggelseskonsulent stillingen kunne omdannes til fuldtidsstilling, vil den megen omskiftning af sagsbehandlere i Atammik reduceres, da forebyggelseskonsulentens opgaver vil øges, når man i samarbejde med forældre, kan arbejde omkring mistanke om seksuelle overgreb mod børn og forebyggelse.

 

I dag er forebyggelseskonsulent stillingen kun halvdags (4 timer pr. dag) som vedkommende ikke længere kan leve med p.t, og er dermed også er begyndt at overveje nye muligheder. Vi har kendskab til problemet med ansættelse af forebyggelseskonsulent i bygder, da deltidsarbejdet ikke eftertragtes. I tilfælde af, at nuværende forebyggelseskonsulent stopper sin stilling, kan man derfor forvente langvarigt venten med ny ansættelse i stillingen. Derfor mener jeg, at det er støtteværdigt, at forebyggelseskonsulent stillingen omdannes til fuldtid (8 timer pr. dag), da der er god grundlag herfor.

 

Faktiske forhold

Forebyggelseskonsulenten i Atammik er deltidsansat på 4 timer om dagen, men har månedsløn på halvdelen af fuldtidsstillingen.

 

Administrations vurdering

Ved ændring af forebyggelseskonsulent stillingen til fuldtid, vil det koste 25.008 kr. om måneden i første trin som er grundlønnen med rådighedstillæg, der p.t. ikke er budgetteret og ved ændring fra deltid til fuldtid vil også have normeringsmæssigt ændring man skal forholde sig til.

 

Indstilling

Det indstilles at sagen drøftes i kommunalbestyrelsen og efterfølgende sendes i Udvalg for Familie og Sociale forhold.

 

Kommunalbestyrelsens behandling af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte indstillingen ved møde den 28. september 2017.

 

Det videre arbejde

Administrationen har undersøgt muligheder for opgraderer ½ forebyggelsesstilling i Atammik til fuldtidsstilling samtidig med at der blev undersøgt om andre bygder havde behov for opgradering af forebyggelsesstillingen.

 

Ved gennemgang af personalenormering af bygdekontorerne fremgå der 2½ normering i Napasoq, hvor baggrund var at der i 2015 - 2016 var ansat en socialrådgiver. Men da vedkommende ikke længere var ansat, blev stillingen ikke genopslået.

 

Denne 1 normering søges delt i 2 halve normeringer, hhv. ½ stilling til Atammik og ½ stilling til Itilleq. Dette har baggrund i at der er mest behov for forebyggelsestiltag i disse bygder. I Sarfannguit har man allerede gjort ½ forebyggelsesstilling til hel stilling hvor den ene ½-del kontores over konto 18.

 

I Kangerlussuaq er der normering på ½-del som forebyggelseskonsulent og ½-del som rådgivningsassistent, der så bliver fuldtidsstilling. For Kangaamiut er der en stilling som rådgivningsassistent på fuldtid, og ½ tid som forebyggelseskonsulent, men de har svært ved at besætte deltidsstillingen som forebyggelseskonsulent. Men anbefales bl.a. af bygdekoordinator at stillingen på museet som ikke er besat endnu, laves om til ½-del forebyggelseskonsulent og ½-del som museumsmedarbejder, der samtidigt kan sidde ved museet og lave forebyggelsesarbejd.

 

Ved budgetvedtagelse for 2018 kommer der yderligere 2 socialrådgiver til Maniitsoq og 2 socialrådgiver til Sisimiut samtidig med at der også kommer 4 yderligere socialrådgiverstillinger gennem bloktilskudsaftalen på baggrund af den nye børn og ungelov. Varetagelse af sociale forhold i bygderne vil på den måde også forbedres fremadrettet.

 

Selvom sagen er henvist til Udvalg for Familie og Sociale forhold skal sagen behandles i Økonomiudvalgt, da det er Økonomiudvalgt der har ansvaret for konto 11.

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er behov for omplacering i konto 11, se tabel 1

 

Tabel 1

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling 2018

Tillæg

Ny bevilling 2018

11-00-70-01-10

Månedsløn Napasoq

606.000

  • 240.000

366.000

11-00-50-01-10

Månedsløn Itilleq

416.000

+ 120.000

536.000

11-00-80-01-10

Månedsløn Atammk

810.000

+ 120.000

930.000

 

 

 

 

 

 

I alt

1.832.000

0

1.832.000

 

 

Administrationens vurdering

Det er godt at der foreslås, at forebyggelseskonsulenternes stillinger i Atammik og Itilleq opgraderes til fuldtidsstillingerne og vil på den måde være nemmere at tiltrække medarbejdere, da det hidtil har været svært at have ansatte på deltid.

Indstilling

Administrationen indstiller til økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at forebyggelseskonsulenter opgraderes til helstillinger i Atammik og Itilleq

-at der omplaceres i henhold til tabel 1



pkt 03 bilag 1 - sofie d. olsenip emailia 30. august 2017-meersoq - sofie d. olsens email af 30. august 20174b993cfa-0860-4b61-9d4e-f053d96be6b3.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Sofie D. Olsenip emailia 30. august 2017-meersoq - Sofie D. Olsens email af 30. august 2017.pdf


4. Sportsklubbens BAT-98´s ansøgning om økonomisk tilskud

Sportsklubbens BAT-98´s ansøgning om økonomisk tilskud

Journal nr. 06.02.04

 

Baggrund

Sportsklubben BAT-98 har sendt en ansøgning til Qeqqata Kommunias Bæredygtighedspulje.

Og økonomiudvalget besluttede under dens møde den 18 april 2017, at ansøgningen skal videresendes til fritids og kulturområdet.

 

BAT-98 afholder træning i minihallen, og har i dag 7 borde, hvoraf dem 3 af bordene er gået i stykker.

Eleverne på Nalunnguarfiup Atuarfia bruger også bordene, når de har gymnastik, bordene har været i brug i snart 20 år og er nu meget forældet, hvor de ikke længere er egnet til brug i turneringer under Grønlands Mesterskaber.

 

BAT-98 har hensigt til at bruge dem til næste års 2018 mesterskabsafholdelse her i Sisimiut, samt til afholdelse af landsholdets turneringer i Arctic Open.

 

Såfremt klubben skal stå for 2 store arrangementer, er de nødt til at have gode borde til rådighed, hvis ikke, kan mesterskaberne ikke afholdes i Sisimiut.

 

BAT-98 medvirker rigtigt meget i forebyggelsesarbejdet, og har i flere år været engageret i træning af både børn og ældre i fritiden.

 

BAT-98 har på nuværende tidspunkt 7 medlemmer i landsholdet og Sisimiormiutter opnår altid gode resultater i udenlandske turneringer.

 

Sportsklubben BAT-98 kan ikke selv betale for bordene, pr. bord koster omkring kr.6.700.-

 

Ansøgte borde er på i alt 12 stykker og koster kr.80.400,-

 

BAT-98 har i flere år været en af de bedste bordtennisspillere i Grønland, og er altid blandt de bedste spillere.

 

Faktiske forhold

Ifølge Qeqqata Kommunia´s retningslinjer vedr. tilskud til sportsklubber, får sportsklubberne ikke tilskud til køb af sportsredskaber.

 

Bæredygtigheds konsekvenser

Det er bæredygtig når man tænker på arrangementet af 2 store mesterskaber og fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomisk konsekvensen vil være at der skal omplaceres fra:

 

( 1000. kr.)

 

Fra Konto

Nuværende bevilling

Til Konto

Omplacering

59-03-10-35-59

(leje af idrætshallen)

203

59-03-10-35-99 (fordelingskonto for diverse tilskud idræt)

32

53-03-16 (Sisimiut svømmebassin)

89

59-03-10-35-99 (fordelingskonto for diverse tilskud idræt)

50

I Alt

   

82

 

Midlerne kr.82.000,- skal omplaceres til konto 59-03-10-35-99

 

Såfremt omplaceringer udføres til konto for sport, vil der ikke være økonomiske og administrative konsekvenser til at give sportsklubben BAT-98 økonomisk tilskud.

 

Administrations vurdering

Administrationen vurderer, at der bør gives tilskud til Bat-98 til indkøb af borde på: kr.80.400,-

Afholdes fra konto 59-03-10-35-99 sportstilskud.

 

Der er behov for nye borde, hvis der skal arrangeres 2018 mesterskaber i Sisimiut samt hvis landsholdsturneringer i Arctic Open 2017 skal afholdes i Sisimiut.

 

Administrationen vurderer, at der skal ydes tilskud på kr.80.400,- til Bat-98 til indkøb af nye borde, pr. bord koster kr.6.700.-

Der er behov for 12 nye borde, sportsklubben skal selv sørge for transportomkostningerne.

 

Såfremt Kommunen ikke yder tilskud til klubben, skal der ydes tilskud til mesterskabsrejser til næste år, som vil være omkring kr.80.000,- hvis ikke mere.

 

Administrationens indstilling

At Udvalget for Sundhed, Kultur-, Fritid og Uddannelse godkender ansøgningen om økonomisk tilskud.

At sagen sendes videre Økonomiudvalgets godkendelse.

 

Udvalget for Sundhed, Kultur-, Fritid og Uddannelse behandling af sagen

Udvalget har under deres møde den 3. november 2017 taget sagen til efterretning, ( Anna Karen Hoffmann. Er enig, men ønsker at kommunen skal eje borderne.)

 

Indstilling

Udvalget for Sundhed, Kultur-, Fritid og Uddannelse indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende ansøgningen om omplacering i henhold til ovennævnte tabel



pkt 04 bilag 1 - bat 98 sisimiut ansøgning.dk7a67c5fd-1c64-4d74-9fea-a8d26c83356a.pdf
pkt 04 bilag 2 - økonomiudvalgets afgørelse276a1f30-74bf-4716-a806-bc7da47d9fbe.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 - Bat 98 Sisimiut ansøgning.dk.pdf
pkt 04 bilag 2 - Økonomiudvalgets afgørelse.pdf


5. Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING Sisimiut

Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING Sisimiut

Journalnr. 06.01.02

 

Baggrund

Området for Teknik og Miljø, Sisimiut søger en række budgetomplaceringer på driftskonti Konto 2 TEKNIK og Konto 6 FORSYNING – for at tilpasse budgettet for resten af budgetår 2017.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Grundet forbrug der enten er større eller mindre end budgetteret på konto 2 Teknik og konto 6 Forsyning er der ud fra balancerne for konto 2 og 6 foretaget omplaceringer, der skal sikre at budgettet holdes ud fra en vurdering af forbruget for resten af budgetåret 2017.

Sammenlignet med de forrige år er beløbene på omplaceringerne relative små.

 

Bæredygtige konsekvenser

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

 

Der kan på bilag 1, ses hvilke beløb der er omplaceret og kun de berørte konti er medtaget.

Omplaceringerne er fortaget på konto 2 og 6 for Sisimiut, Sarfannuit, Itilleq og Kangerlussuaq

Beløb i skemaet herunder, der er i minus, betyder at beløbet er flyttet til anden konto på hovedkonto 2 eller 6.

 

Under konto 2 TEKNIK er foretaget følgende omplaceringer

Konto nr.

Kontonavn

Bevilling

Omplaceret beløb

Ny bevilling

20

Veje, broer og trapper

2.690 mio. kr.

- 1.421 mio. kr.

1.269 mio. kr.

21

Renholdelse inkl. Snerydning

0,428 mio. kr.

0,170 mio. kr.

0,598 mio. kr.

22

Levende Ressourcer

0,238 mio. kr.

-0,100 mio. kr.

0,138 mio. kr.

23

Forskellige kommunale virksomheder – servicehuse, badeanstalter og vaskerier

0,993 mio. kr.

0,515 mio. kr.

1,508 mio. kr.

25

Brandvæsen Sisimiut

1.587 mio kr.

0,500 mio kr.

2.087 mio kr.

27

Øvrige tekniske virksomheder – Kommunal entreprenør virksomhed

4.562 mio. kr.

-1.220 mio. kr.

3.342 mio. kr.

Kt 2

TEKNIK I ALT

I alt: 10.498 mio. kr.

I alt: --1.556 mio. kr.

I alt: 8.942 mio. kr.

 

 

 

­­­­­­­­ Under konto 6 FORSYNING er foretaget følgende omplaceringer

 

Konto nr.

Kontonavn

Bevilling

Omplaceret beløb

Ny bevilling

66

Forsyningsvirksomheder

0,920

0,182

1.102

68

Øvrige forsyningsvirksomheder

-0,255

1.374

1.119

Kt 6

Forsyning I ALT

I alt: 0,665mio. kr.

I alt:1.556 mio. kr.

I alt: 2.221mio. kr.

 

Konto 2 Teknik og konto 6 Forsyning I alt:

 

Konto nr.

Kontonavn

Bevilling

Omplaceret beløb

Ny bevilling

2

Teknik

10.498 mio. kr.

-1.556 mio. kr.

8.942 mio. kr.

6

Forsyningsvirksomheder

0,665mio. kr.

1.556 mio. kr.

2.221mio. kr.

I alt kt 2+6

Teknik og Forsyning I ALT

11.163 mio. kr.

0kr.

11.163 mio kr.

 

Direktionens bemærkninger

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Administrationens vurdering

Omplaceringerne er taget ud fra balancen ultimo oktober 2017. Dette betyder at indtægter fra fjernvarme, lønudgifter, betaling for renovation mm for oktober ikke figurer.

Der er fra konto 2 TEKNIK i alt omplaceret 1.556 mio. kr. til kt. 6 forsyning.

Da der på konto 6 forsyning, under ”indtægter fra fjernvarme salg, vurderes at det budgetterede salg ikke nås – er der fra konto 2 omplaceret kr. 1.498 mio. kr.

Der er for alle omplaceringerne tale om budgetneutrale omplaceringer.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse

 

-at gennemfører de forslåede omplaceringer for budgetår 2017, på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2017 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at gennemfører de forslåede omplaceringer for budgetår 2017, på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING



pkt 05 bilag 1 - konto 2 og 6 med oprindelig bevilling, omplaceringer og ny bevilling dkae0215a9-550d-4b53-ab2f-7ce4700c0f36.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - konto 2 og 6 med oprindelig bevilling, omplaceringer og ny bevilling dk.pdf


6. Budgetomplaceringer 2017, Maniitsoq

Budgetomplaceringer 2017, Maniitsoq

Journalnr. 06.01.02

 

Baggrund

Området for Teknik & Miljø, Maniitsoq søger en række budgetomplaceringer for tilpasning af driftsbudgettet for kt. 2 Teknik og kt. 6 Forsyning for resten af 2017.

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

Som normalt på denne tid af året er der behov for tilretning af budgettet for resten af året.

De største tilretninger er på snerydning og forbrændingsanlæg.

Det meget store snefald i vinter og forår 2017 har medført en betydelig overskridelse af budgettet for snerydning.

Der bliver i 2017 lavere indtægter end forventet fra salg af varme fra forbrændingsanlægget, da anlægget på grund af reparationer og lang ventetid på reservedele har stået stille et par måneder.

Til gengæld bliver der større indtægter end forventet fra lossepladsafgifter på grund af boligsaneringer.

På anlægsområdet omplaceres midler fra puljerne til boligrenovering og byggesæt til konkrete lokaliteter.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ingen, da der er tale om budgetneutrale omplaceringer.

 

Administrationens vurdering

Med de foreslåede omplaceringer forventes budgettet for resten af 2017 at stemme med forbruget.

Administrationens indstilling

Området for Teknik og Miljø indstiller til Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø at godkende de ansøgte omplaceringer.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2017 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende de ansøgte omplaceringer.



pkt 06 bilag 1 - skema over omplacering maniitsoq dk4df5e154-f59f-4afa-98bb-6a3be44073d1.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Skema over omplacering Maniitsoq dk.pdf


7. Byggemodning erhvervsområde B8.2 ved gamle heliport

Byggemodning erhvervsområde B8.2 ved gamle heliport
  1. 17.02. Kt 77-12

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har 31.8.2017 godkendt Kommuneplantillæg 24 for erhvervsområde B8 ved Ulkebugten og gamle heliport, Sisimiut. Heri bestemmes at andel af byggemodningsudgifter skal betales af dem der får tildelt arealer. Når byggemodningsudgifter og pris pr m2 til arealansøgere er fastlagt, kan arealerne annonceres og ansøges.

I kommunens budget år 2017 er på konto 77-12-10 afsat 3 mil kr til byggemodning af erhvervsområde ved gamle heliport.

 

Regelgrundlag

Teknik, råstoffer og Miljøudvalget er ansvarlig for konto 77 (byggemodning).

Kommuneplan med arealtildelingsbestemmelser.

 

Faktiske forhold

I kommuneplantillægget opdeles området i 8 delområder B8.1 – B8.8, hvor område B8.1 er byggemodnet og delvis arealtildelt og område B8.2 ved gammel heliport udlægges for byggemodning i fase 1. Byggemodning af B8.3 – B8.8 i de senere faser 2-4 er ikke omfattet af denne indstilling.

Til området er allerede fremført overordnet forsyning med el, vand og kloak i forbindelse med byggemodning af B8.1 årene 2011-13. De fleste af projektarealerne i B8.1 er i dag arealtildelt, hvoraf dog ingen er tilsluttet vand- eller kloakledning, kun elforsyning.

De 3 vestligste arealer i B8.2 er i dag arealtildelt og bebygget med B-2046, B-1994 og B-1355 ud fra et tidligere plangrundlag, se bilag 1. Disse 3 tildelte og bebyggede projektarealer indgår ikke i denne opgørelse for byggemodning, da de antages allerede at have nødvendige el- vand- og kloakfaciliteter. De vil senere kunne tilslutte sig den nye byggemodning efter betaling af faktiske udgifter.

 

Bæredygtige konsekvenser

Kommune imødekommer ønske fra erhvervslivet ved at udlægge byggemodne arealer. Det er ikke bæredygtigt hvis der bruges midler på at anlægge vand- og kloakledninger som ingen erhvervsbygninger bagefter tilslutter sig. Tankløsning med tilkørsel af vand og bortkørsel af kloakvand er energiforbrugende. Hvis vandforbruget er meget lille og stikledning lang, kan energiforbruget til elfrostsikring af vandstikledning dog overstige forbruget ved kørsel.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Kommuneplantillægget omfatter også en omlægning af vej til grusgraven, og denne vejomlægning er en forudsætning for at hele projektareal dd+d kan tildeles. En omlægning af den overordnede vej er imidlertid ikke lokal byggemodning, men overordnet byggemodning der udføres senere når bevilling dertil gives. Den eksisterende vej kan benyttes foreløbig, så omlægning er ikke umiddelbar nødvendig. Kun det vestlige projektområde dd vil derfor kunne tildeles efter denne byggemodning, ikke det østlige d. Byggemodning for projektareal d vil således først kunne foretages når vej er omlagt og kan ske i forbindelse med vejomlægningen. Projektareal d er derfor ikke medtaget i opgørelsen af byggemodningsomkostninger i den første udbygning opstillet i bilag 4.

Byggefelterne på bilag 3 er justeret i forhold til bilag 2 fra kommuneplantillægget, og har fået bogstavsbetegnelser.

 

Der er flere muligheder for omfanget af den interne byggemodning af B8.2:

  1. Kun elforsyning med strøm 220/380V hvor der lægges lavspændingsledninger (LSP) og opstilles kabelskabe, hvorfra hvert projektareal kan trække stikledning. Den sydlige del med projektarealerne o-f forsynes fra transformer ved Knud Rasmussenip Højskolia, medens den nordlige del med arealerne aa-dd forsynes fra ny transformer B-2027 i område B8.1. Der er vejlys langs vej ved projektarealerne aa-dd. Der etableres sammen med kabelskabe enkelte vejlys ved projektarealernet o-f. Da arbejdet kun omfatter elarbejde med standard-kabelskab kan tilbud indhentes direkte fra elentreprenører, og udbydes til vinter for udførelse sommer 2018.
  2. Afrømning af muld/grus især ved projektarealerne aa-dd + g-f og nedsprængning af mindre opstikkende fjeldknolde for en max pris op til 1,5 mil kr. Der afsprænges derved kun mindre fjeldstykker, og de udvundne sprængsten kan benyttes til udjævning i huller fra bortkørt muld, så mere af projektarealerne bliver jævnt. Da terrænarbejdet er med maksimalt beløb, kan tilbud på enhedspriser indhentes direkte fra jordentreprenører for udførelse vinter-forår 2018.
  3. Regulering ved nedsprængning af projektarealerne aa-dd og regulering med mindre sprængsten på arealerne o-f. Derved opnås et større jævnt område uden højdespring mellem de enkelte arealer, hvilket giver en bedre arealudnyttelse. Den sydlige fjeldkant for områderne bliver meget høj ca 18 m hvis hele det blåfarvede område på bilag 2 og 3 skal nedsprænges, og den udsprængte stenmængde vil bliver op til 100.000m3 til en pris over 20 mil kr. Der foreslås kun nedsprængt de nordligste ca 20m ind til det stejlere fjeld, udsprængningshøjden bliver derved højst 6m og udsprængningsmængden ca 16.000 m3. De overskydende sprængsten må bortkøres, kan anvendes til vejbyggeri på Akia C14/15. Til dette arbejde skal udarbejdes projekt med opgørelse af sprængstens mængder. Bevillingsramme skal forhøjes til beløb iht projektets B-overslag. Projektering kan ske i løbet af vinteren for udførelse sommer-efterår 2018.
  4. Også vand og kloakforsyning af byggefelterne aa-dd-f-o. Det bliver meget dyrt at fremføre kloakledning, da den skal nedsprænges i fjeld det meste af strækningen, og nedsprænges ret dybt ved felt c-g for at opnå fald på ledning. Vandledning føres i samme ledningsgrav. Til dette arbejde skal udarbejdes projekt for jord-, VVS- og elentreprenører. Bevillingsramme skal forhøjes til beløb iht projektets B-overslag. Projektering kan ske til vinter for udførelse af ledningsgrav 2018 og nedlæggelse af ledninger sommer 2019.

 

Omkostningerne til de enkelte byggemodninger er opsat i nedenstående tabel:

Udbygnings Omfang:

projektarealer på bilag 2 og bilag 3

Pris anlægs-arbejde mil kr

Pris pr areal, kr/stk gennemsnit

1 kun elforsyning og vejlys

aa - o

1,5

93.750

2 afrøm + udspræng max 1,5M

aa – dd + g-f

1,5

93.750

3 20m udspræng og bortkørsel

aa– dd

5,0

312.500

4 Vand og kloakforsyning

aa - o

7,2

450.000

Ialt

aa - o

15,2

950.000

Byggemodningsomkostningerne fordeles ligeligt på alle 16 arealer som kr/m2, undtagen felt d der ikke kan byggemodnes før vej er omlagt.

Priserne for byggemodningerne skal sammenlægges, så hvis man både vil byggemodne med el + vand/kloak + nedsprænge skal omkostningerne sammenlægges. Priserne pr erhvervsareal er i tabel herover for overskueligheden anført som gennemsnitspris, dvs ens pr areal. Den faktiske pris beregnet ud fra aktuelt antal m2 der tildeles, vil variere efter arealets størrelse og er anført i bilag 4.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurder, at større udsprængning af felterne aa-dd er urimelig dyr, især da der ikke er projekter i nærheden der har brug for de udsprængte sprængsten, kørsel til Akia C14 er lang og dyr.

Hvis heliporten blev nedlagt så hele B8.2 kunne bebygges, ville byggemodningsudgifterne stige lidt men ville kunne fordeles på mange flere byggefelter, hvilket vil give en lavere byggemodning pr byggefelt. Dette taler for en udsættelse af den dyre byggemodning med vand og kloak til helistoppet bliver nedlagt.

Der vil efter arealtildeling af byggefelterne senere kunne etableres vand og kloak, evt mere tilpasset det faktisk udførte byggeri.

 

Hvis der vælges udbygningsomfang 3 og/eller omfang 4, kan det ikke holdes inden for den bevilgede beløbsramme på 3mil kr. Der skal da udarbejdes projekt, og når B-overslag fra rådgivende firma foreligger, skal den manglende bevilling indplaceres, før arbejde kan igangsættes.

Udbygningsomfang 1 og/eller 2 vil umiddelbart kunne udbydes til udførelse sommer 2018, så arealtildeling kan ske fra efterår 2018.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs godkendelse,

 

-at det drøftes hvilket byggemodningsomfang der vælges mellem en eller flere af udbygningsomfang 1-4. Såfremt omfang 1-2 vælges at arbejdet udbydes for udførelse, såfremt omfang 3-4 vælges at projektering udbydes til rådgivende

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2017 godkendt udbygningsomfang 1 og 2.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

-at godkende udbygningsomfang 1 og 2



pkt 07 bilag 1 - eksisterende ledninger b81 + b8.2 okt 2017daf97e92-ac65-432a-8bda-af29eb030d6b.pdf
pkt 07 bilag 2 - forslag byggemodning b8.2 ca. 1 til 2000 okt 2017c685f070-a532-4144-a54f-df89d249c7e4.pdf
pkt 07 bilag 3 - projektarealer aa-o, plantegninge11a4f4d-ddcd-442d-8b04-aa9edda47de2.pdf
pkt 07 bilag 4 - byggemodningsomkostninger for de enkelte projektarealercb7d7f48-ee2f-4081-acbd-b0c95ff422b3.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - Eksisterende ledninger B81 + B8.2 okt 2017.pdf
pkt 07 bilag 2 - Forslag byggemodning B8.2 ca. 1 til 2000 okt 2017.pdf
pkt 07 bilag 3 - Projektarealer aa-o, plantegning.pdf
pkt 07 bilag 4 - Byggemodningsomkostninger for de enkelte projektarealer.pdf


8. Opnormering af ansatte i HR

Opnormering af ansatte i HR

Journal nr. 02.01.00

 

Baggrund

Grundet krav i henhold til lovgivning om indhentelse af straffe- og børneattester for ansatte der beskæftiger sig med børn og unge runder 15 år er der behov for opnormering af ansatte i HR.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse §25 om økonomiudvalgets opgaver er: ”2) Varetagelse af alle sager vedrørende løn- og personaleforhold, herunder ansættelser og afskedigelser af kommunens personale.”

 

 

Faktiske forhold

Efter krav om indhentelse af børneattester som er administrativt krævende har det ikke medført opnormering i HR. Det har medført at HR efterfølgende er hårdt presset og bruger en stilling til straffe – og børneattester.

 

Grunden få personaleressourcer varetager HR primært den daglige drift og har svært ved at nå andre vigtige arbejdsopgaver såsom det lovpligtige arbejde med Arbejdsmiljø gennem arbejdspladsvurderinger APV, samt kursusplanlægning og andre udviklingsopgaver som kan lette både HR’s og det enkelte lederes og afdelingslederes daglige arbejde med personaleledelse. Derfor er der behov for at få tilført ekstra personaleressource til HR som kan være en arbejdsmiljøkonsulent.

 

Til sammenligning med eks. Kommune Kujalleq, som har godt 1.000 medarbejdere, ser de ansatte i HR således ud:

 

Qeqqata Kommunia Kommune Kujalleq

HR-chef HR-chef

Personalekonsulent Afdelingsleder

  1. (Maniitsoq) Personalejurist

Overassistent HR-controller

Elev Kontorfuldmægtig/sagsbehandler

Akademielev

 

Ved lønudtræk, i Qeqqata Kommunia viser lønsystemet at der er ca. 2.300 medarbejdere i hele Qeqqata Kommunia. Tallet 2.300 viser, at en medarbejder kan have været ansat eksempelvis i 3 måneder i løbet af året, af både de månedslønnede og timelønnede. Normering i kommunen er godt 2.300 medarbejdere. Ud af disse er der til dato indhentet 2.850 straffe og/eller børneattester.

 

For at oprette en stilling i HR er det nødvendigt at der foretages en rokering internt i administrationen Sisimiut. Borgerservice har udtrykt om at der kan rokeres en stilling til HR som kan ske ved naturligt afgang, når en medarbejder opsiger sin stilling i borgerservice at stilling opslås som stilling i HR.

 

Borgerservice i Sisimiut har 6 normeringer, der varetager bl.a. boligsikringsansøgninger, børnetilskud, barsels dagpenge, til- og afmelding til dag- og natrenovation, folkeregister, fritidsjagtbeviser, kasse, a-bidrag, offentlig hjælp og udstedelse af bopælsattester m.fl.

Yderligere varetager de også bygderne, når der er personalemangel, hvor man sender medarbejder fra Sisimiut til eksempel Itilleq for at vikariere mens medarbejderen er sygemeldt/ferie eller for meget arbejdspres i bygderne. Det 2 mindre bygder her i Sisimiut området som Sarfannguit og Itilleq er nemlig kun bemandet med 1 serviceleder og én der hjælper på deltid og kan være meget sårbare med personalemæssigt.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtigt at der sker en rokering efter behov internt uden at dette medføre større udgifter for kommunen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det vurderes ved omplacering af en medarbejder ikke har nogen økonomiske konsekvenser, men gøres opmærksom på at der kan være administrative konsekvenser ved rokering af borgerservice medarbejder til HR afdelingen. Da arbejdsopgaverne i borgerservice kan varerige meget fra dag til dag, men dette er borgerservicelederen opmærksom på, og vurdere på nuværende tidspunkt med kompetente bemanding ikke vil have nogen administrative konsekvenser.

 

 

Administrationens vurdering

Det er administrationen vurdering af der er presserende med at få opnormeret antal stillinger med én i HR i Sisimiut, så der kan foretages det nødvendige undersøgelse, rådgivning m.m. med hensyn til arbejdsmiljø.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at er rokeres en stilling fra borgerservice til HR

-at stillingen opslås som arbejdsmiljøkonsulent



pkt 08 bilag 1 - aaqqissugaaneq -organisationsstruktur7ae8a7c8-3dcb-4a8f-81b7-57d775b47d8a.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Aaqqissugaaneq -Organisationsstruktur.pdf


9. Åbning for turismekoncessioner til ørredfiskeri og trofæjagt i Paradisdalen

Åbning for turismekoncessioner til ørredfiskeri og trofæjagt i Paradisdalen

Journal nr. 73.15

 

Baggrund

Qeqqata Kommunia har modtaget flere forespørgsler fra turismeoperatører om åbning for mulighederne for at drive turistvirksomhed i Paradisdalen i form af sportsfiskeri (ørreder) og trofæjagt (moskus). Der har også været vist interesse for eventuelle vinteraktiviteter, som skisport.

 

Håndtering af disse ansøgninger indebærer at Qeqqata Kommunia (Økonomiudvalget) tager stilling til, om kommunen ønsker at planlægge for de ansøgte aktiviteter og udarbejde et kommuneplantillæg, der muliggør udbud af koncessioner i det ansøgte område. Naalakkersuisuts retningslinier og fremgangsmåde vil skulle følges.

 

Regelgrundlag

1: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq Kommune, Vestgrønland

2: Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, § 17. Ophævelse eller ændring af en fredning

3: Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder

4: Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder

 

Faktiske forhold

Ifølge ” Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq Kommune, Vestgrønland” er Paradisdalen udlagt som fredet område på grund af sin landskabelige skønhed samt sin kulturelle og videnskabelige betydning. Ifølge denne bekendtgørelse er ligeledes alt plante- og dyreliv fredet hele året. Ruiner, grave og andre jordfaste fortidsminder er ligeledes fredede ligesom al indsamling af planter, gevirer, kranier og oldsager er forbudt.

 

Ifølge § 5. i ” Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq Kommune, Vestgrønland” kan Landsstyret, efter samråd med Maniitsoq kommunalbestyrelse meddele dispensation fra de ovennævnte bestemmelser.

 

En åbning for sportsfiskeri og trofæjagt i Paradisdalen vil kræve, at der ændres eller dispenserer fra Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq Kommune, Vestgrønland.

 

Med en ændring af den eksisterende ” Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq Kommune, Vestgrønland” vil en åbning af Paradisdalen for turismeaktører give mulighed for koncession/-er sportsfiskeri, trofæjagt, måske kombineret med skiaktiviteter.

 

Bæredygtige konsekvenser

En åbning for udbud af koncessioner i det aktuelle område Paradisdalen vil kunne bidrage til, at turismen i Qeqqata Kommunia vil kunne udvikles og understøttes, som et økonomisk bæredygtigt erhverv. Samtidig er der en forudsætning, at der i fremtidige udbud af turismekoncessioner bliver lagt vægt på, at alle aktiviteter foregår på et bæredygtigt grundlag, som sikrer, at naturen ikke påvirkes negativt.

 

I eventuelle udbud af koncessioner vil det derfor skulle præciseres, hvordan plante- og dyreliv, fortidsmin-der, færdsel og evt. overnatning skal sikres, håndhæves og kontrolleres. Den samfundsmæssige bæredygtig-hed ved udbud af nye koncessioner vil kunne sikres ved inddragelse af lokale kræfter i den enkelte konces-sion.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udarbejdelse af et planforslag har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia, bortset fra ca. 60 timers administrativt arbejde. De anlæg der skal etableres i koncessionsområ-derne gennemføres ved den enkelte koncessionshavers foranstaltning.

 

Udgangspunktet er, at turist aktiviteterne vil kunne skabe nye skatteindtægter og beskæftigelse for lokale.

Alle grønlandske registrerede selskaber kan søge om koncession, når udbudsmaterialet udsendes.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at der er behov for at se nærmere på, hvordan området skal struktureres, så vi understøtter en lokal indtjening, bæredygtighed og fleksibilitet i fremtidige aktiviteter, som giver optimale muligheder.

 

Ved en beslutning om åbning af Paradisdalen for turismeaktiviteter og udarbejdelsen af et plangrundlag, må det samtidig vurderes, om der er mulighed for at koble flere turismeprodukter på området, så der sikres en rentabilitet til at etablere servicefaciliteter til turisterne. Hermed tænkes på aktiviteter, som kan dække størst mulig del af kalenderåret og ikke kun er baseret på sommermånederne.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at det meddeles ansøgere og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel,

 

  1. at Qeqqata Kommunia vil søge om åbning af Paradisdalen for turismeaktiviteter, og hermed en ophævelse af den gældende fredning, evt. med en justering af fredningens formål,

  2. at Qeqqata Kommunia vil udarbejde et forslag til et kommuneplantillæg for Området ved Paradisdalen,

  3. at Qeqqata Kommunia vil følge retningslinierne og fremgangsmåden, defineret i Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, § 17. Ophævelse eller ændring af en fredning

  4. at kommuneplantillægget forventes forelagt kommunalbestyrelsen i foråret 2018 og udsendt i offentlig høring i 8 uger herefter





10. Revisionsberetning nr. 26 for Qeqqata Kommunia

Revisionsberetning nr. 26 for Qeqqata Kommunia

Journalnr. 06.04.01

 

Baggrund

BDO Revision har fremsendt

Regelgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 48 stk. 5 påhviler det kommunalbestyrelsen at besvare revisio­nens bemærkninger, og herefter tilsende besvarelsen til Tilsynsrådet så snart afgørelse foreligger.

 

Faktiske forhold

Revisionen er ikke fremkommet med bemærkninger inden for Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs ansvarsområder i revisionsberetning nr. 25.

 

Revisionens er fremkommet med to bemærkninger inden for Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs ansvarsområder i revisionsberetning nr. 26:

 

Revisionen har bemærket følgende vedr. kontrakter (afsnit 1.5.2.4):

”Kommunen har udliciteret varetagelsen af et antal driftsområder til private.

Revisionen har gennemgået et udsnit af de indgåede kontrakter med private leverandører. Denne gennemgang viser følgende fejltyper:

Revisionen anbefaler, at kommunen får forbedret kontraktstyringen.

Flere af de indgåede kontrakter har en forholdsvis lang uopsigelighed. I henhold til styrelsesloven § 47 stk. 1 nr. 1 skal Revisionen anbefale, at forpligtelsen opgøres og oplyses i årsberetningen.”

Det skal bemærkes, at de to første bullits ikke vedrører Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs ansvarsområder, men det gør de to sidste vedrørende manglende regulering og kontraktudløb.
I sagen vedrørende kontraktudløb er leverandøren fortsat med at levere ydelsen i henhold til kontrakten, uden at dette er blevet forelagt til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs afgørelse.

 

Revisionen har bemærket følgende vedr. anlægsområdet (afsnit 1.5.2.5):

”I forbindelse med gennemgangen af afsluttede og igangværende anlægsarbejder, har vi noteret, at der pr. 31. december 2016 ikke er hjemtaget og indtægtsført 3.226 t.kr. i tilskud fra Grønlands Selvstyre.

De væsentligste beløb vedrører handicapboliger i Maniitsoq.

Af hensyn til periodiseringen, men også likviditeten, anbefaler Revisionen, at der regelmæssigt hjemtages anlægstilskud fra Grønlands Selvstyre, herunder i forbindelse med årsregnskabsafslutningen.”

 

Bæredygtige konsekvenser

En bæredygtig udvikling vil være færre bemærkninger for revisionen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Revisionens bemærkninger inden for Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs ansvarsområder har forholdsvis lille betydning for kommunens økonomi. For kontraktstyringen giver manglende prisfremskrivning rent faktisk kommunen færre udgifter. For manglende hjemtagelse af anlægsrefusioner betyder den lave/negative rente, at det ikke er afgørende, at refusionen hjemtages øjeblikkeligt. Vigtigst er, at det korrekte refusion hjemtages. Administrativt er det utilfredsstillende, at der er behov for bemærkninger fra Revisionens side.


Administrationens vurdering

Ift. bemærkningerne om kontraktstyring vil indeksreguleringen blive foretaget. I forhold til sagen om den manglende forelæggelse af kontraktforlængelse for udvalget vil sagen blive forelagt på lukket møde til afgørelse.

 

Ift. bemærkningen om anlægsområdet er den korrekte refusion hjemtaget. Hjemtagelse af refusion er en ret tidskrævende opgave, så det bliver nok ofte tilsidesat for mere presserende opgaver. Fokus er primært på, at det fulde tilskud er hjemtaget, når anlægssagen afsluttes, og det har der altid været styr på. Opgørelse over Selvstyrets tilskud indgår i det afsluttende anlægsregnskab

 

Administrationens indstilling

Det indstilles, at Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø godkender de forelagte forslag til besvarelse af revisionsberetningerne under administrationens vurdering

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2017 godkendt indstillingen og anmoder om stramning i administrationen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende de forelagte forslag til besvarelse af revisionsberetningerne under administrationens vurdering



pkt 10 bilag 1 - revisionsberetning nr. 25 dk4dffdf33-e9a2-47fd-a7fe-62490fc198f9.pdf
pkt 10 bilag 2 - revisionsberetning nr. 26 dk904f6e61-037f-4a98-8baa-21df8833ba46.pdf

Bilag

pkt 10 bilag 1 - Revisionsberetning nr. 25 dk.pdf
pkt 10 bilag 2 - Revisionsberetning nr. 26 dk.pdf


11. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Der er i Sisimiut området efterspørgsel efter enfamilie boliger, og der er i budgettet for 2018 afsat midler til etablering af en ny daginstitution på Akia. Kommuneplan nr. 25 udarbejdes for at opfylde disse behov og for at udnytte areal der allerede er overordnet byggemodnet.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med supplerende lovændringer.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget omfatter delområderne 800-A30 og 800-C18. Med kommuneplantillægget ændres betegnelsen af 2 områder til fælles formål 800-C16 og C17, til delområde 800-A30.

Med kommuneplantillæg nr. 25 udlægges plads til i alt 5625 m2 boligbebyggelse i 25 enfamiliehuse i 1½ etage og 900 m2 daginstitution.

 

Terrænet i området er kupperet og henligger i dag som naturområde.

I området er der en udfordring med den hindringsfrie flade omkring lufthavnen, Specielt den vandrette hindringsfrie flade i en højde af 55 m giver en udfordring idet fjeldet i området går op i 57 m.

Dette kan håndteres på 2 måder, dels kan Qeqqata Kommunia søge en dispensation fra Trafikstyrelsen, kommuneplantillæg til at kunne etablere byggeri til henholdsvis kote 60 for daginstitutionen og kote 65 for boligområdet. Der er gode argumenter for at opnå dispensation, som det anbefales af administrationen i det aktuelle forslag til kommuneplantillæg.

Alternativet er at nedsprænge en del af området så der i højden skabes plads til byggeriet. Skulle denne løsning blive resultatet er der god behov for sprængsten til opfyldninger i forskellige dele af Akia området.

Når det er afklaret med Trafikstyrelsen hvilke højder vi kan bygge i, skal der udarbejdes et projekt for nedsprængning og byggemodning

 

Der er ikke udlagt arealer til legeplads i boligområdet da der er god adgang til legemuligheder og friarealer. Dels på daginstitutionens legeplads, dels i de tilstødende boligområder og på Nationaldagspladsen.

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er i boligområdet mulighed for at anvende vedvarende energi løsninger som solpaneler og lign., og generelt viser de nyeste boligbyggerier at man reducerer varmeforbruget ganske drastisk ved at satse på etablering af tætte, velisolerede huse med velkonstruerede ventilationsanlæg.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Byggemodningen forventes finansieret af Qeqqata Kommunia, men betalt af de enkelte bygherre gennem et byggemodningsbidrag der fastlægges ved at fordele de faktiske udgifter til gennemførelse af byggemodningen, i henhold til de m2 der kan opføres i det enkelte byggefelt så kommunens udgift reelt kun er et udlæg. Området med daginstitutionen indgår ikke i disse beregninger da denne del af byggemodningen finansieres fuldt ud af kommunen.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af et attraktivt boligområde og at placeringen af daginstitutionen kan opfylde behovene for gode legearealer og god adgang til naturarealer direkte fra daginstitutionen

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 25 efter godkendelse i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen udsendes i offentlig høring i 8 uger

 

-at der i henhold til forslaget til kommuneplantillæg, søges om dispensation til at bygge højere i delområderne end den vandrette hindringsfrie flade på 55 m.



pkt 11 bilag 1 - kom.tapiliussaq nr. 25 siunnersuut - forslag til kpt nr. 2504d73667-9cd9-4244-855c-61f71319925e.docx
pkt 11 kortbilag 13b432b65-e4f7-48d1-ad74-4ed20c375101.pdf
pkt 11 kortbilag 2_1f841f107-47be-40c4-ab97-15422b91e8fc.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Kom.tapiliussaq nr. 25 siunnersuut - Forslag til KPT nr. 25.docx
pkt 11 Kortbilag 1.pdf
pkt 11 Kortbilag 2_1.pdf


12. Forslag til kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq

Forslag til kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Der er i Kangerlussuaq området løbende efterspørgsel efter muligheder for at etablere hytter, dels til udlejning til turister dels fritidshytter til privat brug. Det er med henblik på at opfylde disse behov at nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet. Samtidig er det helt i overensstemmelse med Planstrategi 2014 at der gennemføres en udbygning af mulighederne for turismen og borgeres muligheder for at benytte det åbne land.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Områderne omfattet af dette kommuneplantillæg er beliggende ved Sugar Loaf og ved Russels Gletcher. Ved Russel har der hidtil været udlagt et areal til hotel eller hytteby, medens disse arealer nu udvides til også at omfatte fritidshytter og forskningshytter. Ved Sugar Loaf udlægges arealer til fritidshytter, hotel og udlejningshytter. I alt er der i forslaget til kommuneplantillæg angivet mulighed for at etablere 154 hytter, hvoraf de 48 er i hyttebyer der kan etableres i stedet for hoteller.

 

Med planen lægges der op til hytter på max 80 m2, dog i et enkelt område max. 40 m2. Det forudsættes at der alene byggemodnes ved at føre en grusvej frem til og igennem de enkelte områder. Den resterende forsyning forudsættes at foregå individuelt, i forbindelse med det enkelte byggeri eller i det omfang private bygherre kan samarbejde om forsyningsløsninger.

 

Alle områderne til hoteller / hytter er beliggende så de kan etableres uden at de bliver synlige fra vejen til pkt. 660. Alene området vest for Sugar Loaf bliver synligt fra vejen.

 

Det er forsøgt afdækket i hvilket omfang der findes ikke detoneret ammunition i området vest for Sugar Loaf. Det er endnu ikke lykkedes, hvorfor bestræbelserne vil fortsætte i høringsperioden, med henblik på at kunne skabe et overblik over udfordringerne i forbindelse med at kommuneplantillægget lægges op til endelig godkendelse.

 

Med kommuneplantillæg nr. 29 udlægges i delområderne K55, K56 og K59 arealer til hotel og hytter på i alt 750.000 m2. Planen åbner mulighed for at der totalt set kan etableres 11900 m2 byggeri.

 

Planskitsen har inden den endelige udarbejdelse af forslaget til kommuneplantillæg været sendt til bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq til udtalelse, udtalelsen er vedlagt sagen.

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er i boligområdet mulighed for at anvende vedvarende energi løsninger som solpaneler og lign., men generelt viser de nyeste boligbyggerier at man reducerer varmeforbruget ganske drastisk ved at satse på etablering af tætte, velisolerede huse med velkonstruerede ventilationsanlæg.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Byggemodningen, anlæg af grusveje for i alt ca. 11,2 mio. kr. svarende til 1 mio. pr. km., forventes finansieret af Qeqqata Kommunia, men betalt af de enkelte bygherre gennem et byggemodningsbidrag der fastlægges i henhold til de m2 der kan opføres, så kommunens udgift reelt kan betragtes som et udlæg. Det forudsættes at omkostningerne fordeles over en årrække og afholdes når man er sikker på i det mindste en del af indtægterne, så kommunens udlæg kan begrænses. Det skal bemærkes at der er tale om et overslag over vejudgiften, der således nogle steder formentlig kan blive billiger.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af attraktive hotel / hytteområder, som i en årrække vil kunne dække behovet i området øst for Kangerlussuaq.

 

Indstilling

Administrationen indstiller,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 29 efter godkendelse i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen udsendes i offentlig høring i 8 uger





13. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 34 for et område til: ”Ny boligbebyggelse og anlæg til fælles formål ved Tikaasaq, Gl. Heliport, Maniitsoq”

Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 34 for et område til: ”Ny boligbebyggelse og anlæg til fælles formål ved Tikaasaq, Gl. Heliport, Maniitsoq”

Journal nr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Delområdet har i mange år været anvendt til Heliport for Maniitsoq By, indtil den nye lufthavn blev anlagt vest for byen. Mulighederne for at udnytte de attraktive og brugbare arealer ved den gamle heliport til at skabe flere nye boliger i det eksisterende Maniitsoq er oplagte, da de eksisterende, byggeegnede arealer i byen er ved at være udtømte. Området har hidtil været brugt og bruges i dag stadigt som udflugtsmål og som udkigspost for byens borgere til fjorden, fjelde og forekomsten af hvaler i fjorden nedenfor.

Den nye plan tager primært højde for, at så mange boliger som muligt kan placeres i dette attraktive område, således at så mange borgere og beboergrupper som muligt fortsat kan få udbytte af denne populære lokalitet. Derfor er der også i planen indlagt reservationer til en ny udkigsplatform, med plads til både fodgængere, barnevogne og de biler, som hidtil er kørt til ”heliporten”, for at nyde udsigten ud over fjorden.

Den nye boligbebyggelse skal udnytte beliggenheden bedst muligt, som sammenhængende bygninger i flere etager, alle med gode udsigtsforhold og med fælles opholds- og legearealer på et cirkulært område, et signal om den oprindelige, cirkulære heliport. Det oprindelige helistop (den cirkulære plads) begrænses med planen i sit omfang, men den nye bebyggelse skal fremhæve den oprindelige cirkulære form, relateret til den oprindelige funktion som heliport.

 

Planens struktur og bestemmelsernes karakter understøtter den tidligere udarbejdede ”Takorluukkanut nalunaarusiaq/ Visionsrapport”, udarbejdet for Maniitsoq i 2010 70*N arkitektur i Tromsø. Der vil derfor blive stillet krav til kommende byggeris arkitektur og æstetiske fremtoning på grund af byggefelternes fremtrædende placering og synlighed for hele byen.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med den eksisterende landsplanlægning og den foreliggende kommuneplan.

 

Faktiske forhold

Arealerne består i dag stadig af den store, runde, asfalterede landingsplads i midten af området, på toppen af fjeldet. Pladsen er omgivet af næsten uberørt fjeld, omkranset af private, fritliggende enfamiliehuse. Mod sydvest findes en ældre bebyggelse og mod nordøst en nyere bebyggelse af traditionelle enfamiliehuse.

Vejadgangen til delområdet sker ad den oprindelige, stejle Mittarfik (nu Tikaasaq) på nordvest-siden af fjeldet. Planområdet indeholder, ud over de bebyggelige arealer på øverste plateau, også en ca. 20 m bred ”hylde”, beliggende langs Ivissuaateralaa, ca. 10 m over vejniveau i den nedenfor beliggende bydel. Disse byggefelter er svært tilgængelige og vil indebære byggeri tæt op mod fjeldet og en ensidig udsigt mod vandet fra eventuelle boliger placeret her.

Planens indhold

De nye byggearealer reserveres bevidst til både andelsboliger, udlejningsboliger, ungdomsboliger og nyt byggeri til fælles formål, for at sikre, at så mange borgere og så mange befolkningsgrupper som muligt også fremover vil kunne drage nytte af dette sted, som byens mest attraktive område og beliggenhed.

Med placering af en ny udkigsplatform i området sikres det, at alle byens borgere fortsat kan benytte denne lokalitet som udflugtsmål. Selvom der fremover også vil være boliger på lokaliteten med beboere uden tilknytning til stedets oprindelige funktion, vil adgangen til udkigsplatformen ikke blive til gene for disse beboere. Planen sikrer samtidigt, at byens beboere i de tilstødende arealer også sikres adgang til området og de nye udkigsposter via nye trappestier, direkte til det gamle heliportområde.

Endeligt sikres det mest fremtrædende byggefelt og beliggenhed i området til endnu ukendte, fælles formål som hotel, kulturhus eller lignende fælles formål, som kan gavne hele byens befolkning. (Detaljerne i planens indhold fremgår af Bilag 2).

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er i det nye byområde mulighed for at udnytte vedvarende energiløsninger som solvarme og solceller. Området giver ligeledes mulighed for opsætning af containere til affaldssortering.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Byggemodningen vil i første omgang skulle finansieres af Qeqqata Kommunia, men efterfølgende skulle betales af den enkelte bygherre, fastlagt og fordelt i forhold til de enkelte byggefelters størrelse og de udnyttede boligarealer. Kommunens udgift til byggemodningen kan derfor udelukkende betragtes som et udlæg og ikke en egentlig udgift. Undtaget herfor er dog udgifterne til etablering af de nye udkigsposter, som erstatning for den hidtidige heliports funktion som udkigsplatform for hele byen.

 

Indstilling

Det er administrationens vurdering, at planen kan danne grundlag for etablering af et særdeles attraktivt bolig- og udflugtsområde, som fremover vil være til både glæde og gavn for alle borgere i Maniitsoq.

 

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 34 godkendes i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen og udsendes i offentlig høring i 8 uger





14. Kommuneplantillæg nr. 49 for et område til fælles formål, bibliotek og musikskole

Kommuneplantillæg nr. 49 for et område til fælles formål, bibliotek og musikskole

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har i budgettet afsat midler til etablering af et nyt bibliotek og en ny musikskole. Som supplement hertil er der opnået en fondsbevilling til etablering af en svømmehal i fjeldet syd for spejdersøen. Det forventes at dette vil betyde en nedlæggelse af det eksisterende friluftsbad. Hvorfor dette område også er medtaget i nærværende plan.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration og Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.)

 

Faktiske forhold

I budgettet for 2017 og 2018 er der afsat midler til etablering af et nyt bibliotek og en ny musikskole i sammenhæng med kulturhuset og minihallen. Målet er at eksisterende og nye arealer kan udnyttes fleksibelt til glæde for alle aktiviteter, og sikre at alle arealer er tilgængelige for handicappede.

 

I alt forventes der behov for opførelse af ca. 1000 m2 til bibliotek og musikskole i tæt samspil med kulturhuset og minihallen, hvor det nye byggeri også kan fungere som en bygningsmæssig forbindelse der understøtter den fleksible anvendelse af bygningsmassen. Der hvor friluftsbadet ligger i dag er angivet mulighed for et etablere 360 m2 i 2 etager til anvendelser der kan fungere sammen med børnehave og fritidshjem.

 

Det er angivet at de eksisterende adgangsveje udnyttes og der etableres nye parkeringsarealer i tilknytning til de nye byggemuligheder, samt at der kan etableres p-arealer til de eksisterende funktioner som minihal og skole 2.

 

Kommuneplantillægget omfatter hele delområde 800-C4, med detailområderne 800-C4.1 – 4

 

Det skal bemærkes at forslaget til kommuneplantillæg bygger videre på den tidligere lokalplan 8Cb, hvor der i forbindelse med kulturhuset var indarbejdet en mindre udvidelse til bibliotek. De øvrige dele af planen er i vidt omfang en planlægningsmæssig opsamling på mindre beslutninger om etablering af forskellige anlæg, som skaterbane, svømmehal m.v.

 

Forslaget til kommuneplantillæg har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 29. august 2017 til den 24. oktober 2017. I høringsperioden er der fremkommet følgende bemærkninger og indsigelser:

  1. Finansdepartementet, Landsplanafdelingen. Redegør for at der ikke er noget til hinder for at kommuneplantillægget godkendes endeligt, da der ikke er forhold der strider mod Selvstyrets interesser.
  2. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, infrastruktur og Boliger, har ingen bemærkninger.
  3. Nationalmuseet har ingen bemærkninger.
  4. Nukissiorfiit, har en række anlægstekniske bemærkninger der ikke berører planspørgsmål og anbefaler at der på p-arealerne afsættes plads til lade standere for elbiler.
    1. Administrationens bemærkninger: Nukissiorfiits bemærkninger videresendes til anlægsafdelingen med henblik på at der tages højde for bemærkningerne i forbindelse med anlægsprojektet.
  5. Nalunnguar Atuarfia, Skole 2, anfører:
    1. at byggeriet er acceptabelt såfremt bygningen ikke bliver højere end minihallen
    2. at vejen til parkeringspladsen bør føres uden om det lille fjeld øst for skolen, med henvisning til at der bliver meget trafik i skoletiden og i frikvartererne. Man ønsker i samtidig hundene fjernet fra området
    3. at den foreslåede p-plads til lærere er der ikke plads til da eleverne passerer over området til og fra cykelbanen.

Administrationens bemærkninger:

Byggeriet forventes ikke at blive så højt som minihallen, får højst samme taghøjde som Kulturhuset og med hensyn til vejen må elevernes passage af vejen til legeområdet på fjeldknolden øst for skolen kunne håndteres ved at dæmpe trafikken, med skilte, bump eller lignende. Det primære pres på parkeringsarealerne forventes at ligge uden for den almindelige skoletid.

Den p-plads der er angivet til lærerne fjernes fra kommuneplantillægget. Vej kan eventuelt senere føres øst om fjeldknold i forbindelse med nyt plangrundlag for dette naboområde.

 

Bæredygtige konsekvenser

I forbindelse med den nye svømmehal og etableringen af bibliotek og musikskole, sikres en sammenkobling af fjernvarmesystemerne i Sisimiut med affaldsforbrændingen så der sikres en god udnyttelse af overskudsvarmen. Synergi mellem Kulturhus, Bibliotek og Musikskole ved at de sammenbygges giver mindre kørselsbehov imellem dem.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Plantillægget giver ikke i sig selv direkte økonomiske og administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Økonomien i forbindelse med de enkelte anlæg behandles i forbindelse med separate anlægssager.

Byggemodning for området er allerede udført med vej, el-, vand-, kloak og fjernvarmeledninger. De enkelte byggefelter afholder egne udgifter til indkørsler og stikledninger, og der er således ikke byggemodningsgebyr for byggefelterne.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen understøtter den tiltænkte anvendelse af området til fælles formål, og sikrer mulighed for en hensigtsmæssig udvikling og udnyttelse af kulturcenter og minihal med tilføjelsen af bibliotek og musikskole.

 

 

 

 

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at kommuneplantillæg nr. 49 for delområde 800-C4, godkendes endeligt i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse, med de af administrationen foreslåede justeringer, idet markeringen af en separat p-plads til lærerne fjernes fra tillægget



pkt 14 bilag 1 - kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 49 - kommuneplantillæg nr. 49237dd54e-0e79-40ef-8c74-699829fdea72.docx

Bilag

pkt 14 bilag 1 - Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 49 - Kommuneplantillæg nr. 49.docx


15. Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2018

Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2018

Journalnr. 01.01.01

 

Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2018.

 

Alle møder starter kl. 8:30 og afholdes pr. telefon/videokonference, medmindre andet er opgivet.

 

Økonomiudvalg

Kommunalbestyrelse

13. februar

22. februar - Sisimiut

13. marts

 

17. april

26. april – Godkendelse af regnskab 2018

15. maj

24. maj

12. juni

 

14. august

23. august - Maniitsoq

18. september – 1. behandling af budget 2019

27. september - 1. behandling af budget 2019

16. oktober – 2. behandling af budget 2019

25. oktober - 2. behandling af budget 2019

13. november

22. november

11. december

 

 

Andre planer

 

20.-22. august – Budgetseminer for 2019 Maniitsoq

 

Indstilling

Direktionen indstiller ovennævnte mødeplan til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse.



pkt 15 bilag 1 - mødeplan 2018 bilag 1 - kalender 2018c35eecd5-a83d-404d-976d-85a7e6480cb5.pdf

Bilag

pkt 15 bilag 1 - Mødeplan 2018 bilag 1 - Kalender 2018.pdf


16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 07. november 2017

Orientering om aktuelle personalesager pr. 07. november 2017

Journalnr. 03.00

 

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Fritidsklub

Josva Jakobsen

Socialhjælper

1. november 2017

Minikollegie

Jensine Siguardsen Petrussen

Socialhjælper

1. november 2017

Int. Dag. Naja, Kangaamiut

Paninnguaq Lynge

Socialhjælper

1. november 2017

Børnehaven Aanikasik

Ane Lyberth

socialhjælper

1. november 2017

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Området for familie

Panínguak Kristensen

Hjemmehósser

30. november 2017

Området for teknik og miljø

Erik Hyldahl Slumstrup

Driftsingeniør

30. november 2017

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Minngortuunnguup Atuarfia

Martine Jensen

Socialhjælper

1. september 2017

Området for uddannelse

Karl-Peter Herlufsen

Vikar Afdelingsleder

4. september 2017 – 31. januar 2018

Itillip Atuarfia

Jakob Kleist

lærer

1. august 2017

Majoriaq (Nutaaliorfeeraq)

Ittukusuk Heilmann

Projektleder

15. oktober 2017

Int. Dag. Nuka, Kangerlussuaq

DortinguaK Frederiksen Davidsen

Pædagog

1. oktober 2017

Ældreafdeling

Søren Alaufesen

Afdelingsleder

1. oktober 2017

Int. Dag. Naja-Aleqa

Anna-Karina Inûsugtok

Socialhjælper

1. oktober 2017

Aldersomshjemmet, Qupanuk

Jeanette Pedersen

Sundhedsassistent

15. september 2017

Aldersomshjemmet, Qupanuk

Inger Lukassen

Sundhedsassistent

1. oktober 2017

Familiecenter

Bolethe Olsen

Miljøarbejder

1. september 2017

Int. Dag. Naalu

Angutinnguaq Schmidt

Socialhjælper

1. november 2017

Servicecenter, Kangerlussuaq

Hans Davidsen

Afdelingsleder

1. november 2017 - 30. april 2017

Int. Dag. Nuka, Kangerlussuaq

Arnajaaq Larsen

socialmedhjælper

1. november 2017

Int. Dag. Nuka, Kangerlussuaq

Ellen Heilmann Petersen

socialhjælper

1. november 2017

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Minngortuunnguup Atuarfia

Arnaq Stork

Lærer

30. november 2017

Fritidshjemmet Sukorsit

Karl David Møller

Medhjælper

17. september 2017

IT Afdeling

Finn Manu Lennert

IT Konsulent

30. november 2017

Nalunnguarfiup Atuarfia

Elisabeth Jensen

Lærer

31. oktober 2017

Int. Dag. Nuniaffik

Dorthea Augustussen

Medhjælper

28. februar 2017

Int. Dag. Nuka

Louise Johansen

Medhjælper

31. oktober 2017

Int. Dag. Uiaq

Âna-Grethe Klein

Leder

30. november 2017

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Entreprenør klassen

Hans Frederik Olsen

Formand

1. oktober 2017 – 31. marts 2017

Området for direktion

Christina Johnsen

Specialkonsulent

1. november 2017 – 1. november 2018

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.





17. Oversigt over uddelte midler fra Bæredygtighedspuljen

Oversigt over uddelte midler fra Bæredygtighedspuljen

Journalnr. 06.16.00

 

Baggrund

Under Økonomiudvalgsmøde den 17. oktober 2017 behandlede man ansøgninger til ansøgningsrunden 1. oktober 2017, og i det møde anmode Økonomiudvalget en oversigt over uddelte midler fra Bæredygtighedspuljen

 

Regelgrundlag

Bæredygtighedspulje – Formål, kriterier og regler

 

Faktiske forhold

Der er udarbejdet et oversigt over tildelte midler fra 2012, da puljen første gang blev godkendt.

 

Typisk søger borgerne om bæredygtighedspulje med idé om et projekt eller flere projekter samtid, hvor borgerne så søger om at finansiere deres projekt, hvilket så betyder for de fleste vedkommende selve projektet starter efter når kommunen har bevilget støtte fra Bæredygtighedspuljen. Nogle projekter kunne have været allerede sat i gang, før man har bevilget støttet fra Bæredygtighedspuljen

 

Når Qeqqata Kommunia meddeler modtager af Bæredygtighedspuljen meddeles modtageren af puljen om at dokumentere gennemførelse af projekt. Ved dokumentation kræver kommunen blandt andet med kvitteringer, regnskab, redegørelse for gennemførelse senest 3 måneder efter gennemførelse af projekt. Samtidig kræver kommunen også at såfremt projektmidler ikke benyttet hele eller dele af dem, skal returnere til kommunen.

 

Kriterierne for tildeling af Bæredygtighedspuljen er meget bred formuleret, og disse er vigtige for udvælgelse af ansøgning til støtte. Ideen er at borgerne frivilligt tager initiativ til at gøre noget i samfund med aktiviteter. Formuleringerne af kriterier går ud på at der skal være aktiviteter til et projekt, dvs. at der skal ske noget i projektet, og skal inddrage borgerne, give mulighed for deltagelse i et projekt, og er åbne for alle borger, eller dele af borger som gives mulighed for at deltage. Det gives ikke støtte til lukket kreds. Det gives ikke støtte til driftsomkostninger, samt det gives ikke til det offentlige institutioner, eller til personer som har projektideer på vegne af en offentligt institution.

 

Bæredygtige konsekvenser

Bæredygtighedspuljen har til formål at støtte frivillige aktiviteter, der understøtter

Qeqqata Kommunias vision om at blive et bæredygtigt samfund i 2020

 

Administrative og økonomiske konsekvenser

Der er hvert år afsat i alt midler på 200.000 kr. til bæredygtighedspuljen. Der uddeles 100.000 kr. ved hver ansøgningsrunde hhv. pr. 1. april og 1. oktober.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationen vurder, at bæredygtighedspuljen er et godt tiltag, og der øger befolkningens frivillige engagement og deltagelse i arbejdet mod et bæredygtigt samfund.

 

Administrationen vurder at det kan være en tung for nogle borger at skulle dokumentere eller afrapportere deres initiativ eller projekt gennemførelse.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at økonomiudvalget tager oversigten som orientering.



pkt 17 bilag 1 - nye kriterier og regler for bæredygtighedspuljen - dk7107a2be-e87a-4129-a698-605cbb46edc6.pdf
pkt 17 bilag 2 - oversigt uddelte og forbrugte midler dk0c0e3ef9-1432-4b11-9790-14b281a98738.pdf

Bilag

pkt 17 bilag 1 - NYE Kriterier og regler for bæredygtighedspuljen - dk.pdf
pkt 17 bilag 2 - Oversigt uddelte og forbrugte midler dk.pdf


18. Omplacering af donering på 100.000 kr. til katastroferamte bygdebeboere i Nordgrønland

Omplacering af donering på 100.000 kr. til katastroferamte bygdebeboere i Nordgrønland


pkt 18 bilag 1 - borgmesterip aalajangiinera - borgmesterbeslutninge1dab391-9a45-4a87-af28-d6983dd754fe.pdf

Bilag

pkt 18 bilag 1 - Borgmesterip aalajangiinera - Borgmesterbeslutning.pdf


19. Høring om Strategi for eksport af is og vand

Høring om Strategi for eksport af is og vand

Journalnr. 73.10.10

 

Baggrund

Qeqqata Kommunia har modtaget en høring fra Naalakkersuisut om forslag til Strategi for eksport af is og vand (2017 – 2021) den 12.10. 2017. Høringsfristen er 3. november 2017.

Naalakkersuisut har vurderet at strategi for eksport af is og vand som er fra 2004 bør fornyes. Naalakkersuisut mener, at i den første strategi for eksport af is og vand fra 2004 har man høstet mange værdigfulde erfaringer, herunder også delvis kortlægning af de grønlandske is- og vandressourcer er en af dem. Man har også bedre indsigt i den internationale marked og konkurrenceforhold, herunder også specifikke viden om, hvor Grønlands muligheder ligger og ikke ligger. På det baggrund har man større klarhed i forhold til hvilket markedssegmenter der kunne tænkes at være relevant for Grønland. Naalakkersuisut foreligger nu høring om en ny strategi for is og vand (2017 – 2021).

 

Regelgrundlag

landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksportloven), ændret ved Inatsisartutlov nr. 3 af 15. maj 2014, og senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 35 af 28. november 2016.

 

Faktiske forhold

Strategien er bygget op på omkring 3 hovedspor. For det første; skal der ske en yderligere kortlægning af egnede – og relevante smeltevandsforekomster. Og disse lokaliteter udpeges på baggrund af en række udvælgelseskriterier, der skal tage højde for de særlige grønlandske udfordringer vedrørende geografi og infrastruktur, samtidig med at drikkevandet skal have en høj kvalitet. For det andet; er tilpasning af skatte- og afgift niveauet, så det samlede government take ikke bliver en hindring for udviklingen af vandeksporten. Dette på baggrund af benchmarkings analyse af de skatte- og afgiftsmæssige vilkår i en række sammenlignelige lande samt scenarieberegninger af mulige modeller. Den tredje; er fokus på optimering af den øvrige rammelovgivning på is- og vandområdet. I Nuværende rammelovgivning ønskes at indføre udbudsrunde til supplement for nuværende ansøgningsprocedurer, der følger princippet om først-til-mølle.

 

PriceWaterHouseCoopers har lavet en benchmark analyse af skatteforhold for eksport af is og vand på internationalplan, og det viser sig, at Grønland har højt selskabs- og udbytteskatteniveau i sammenlignet med øvrige lande. Den samlede beskatning af de udloddede udbytte, dvs. selskabsskat og udbytteskat, ligger på niveau 40-44 % i Grønland. Dermed bliver Grønland den højeste i sammenligningen sammen med Alaska. Ud over selskabs- udbytteskat kræver Grønland også en royalty i forbindelse med eksport af vand.

Grønland har et stort is og vand potentiale til eksport, men den internationale konkurrence om salg af vand er hårdt. Der er pt. 6 forundersøgelsestilladelser og 5 udnyttelsestilladelser. Selskaberne har gennemført produktion i varierende omfang uden den store eksportsucces. Det er svært at trænge ind på et meget konkurrencepræget international marked. Den international marked på flaskevand er stadig stigende tendens, og kvalitet er en nøgleord. Og nye aktører på marked har særdeles svært ved at slå sig igennem på eksportmarkederne, idet de store aktører kan levere store mængder til lave priser.

 

Naalakkersuisut anbefaler at der bør indføres en enklere og mere konkurrencedygtig samlet beskatningsmodel for eksport af is og vand, og en model med en omsætningsroyalty bør indføres, hvor afgiften mindst fastsættes til en stykafgift pr. liter, jf. model a, med royalty 6 % og minimun stykafgift 6 øre pr. liter og ingen skatter, og som er forholdsvis enkel at administrere og kontrollere, da den er mindre følsom for transfer pricing problemstillinger. Transfer pricing er en metode som omhandler prisfastsættelsen af varer, ydelser og rettigheder mellem selskaber, aktionærer eller personer, hvor der opgøres den skattepligtige indkomst skal foretages efter armlængdeprincippet (at handel har fundet stedet efter markedsvilkår). Modellen knyttes også med en omsætningsroyalty for at kontrollere prisen.

 

Til sagen vedlægges opsummering af forslag til strategi for eksport af is og vand 2017 – 2021.

 

KANUKOKA har orienteret Qeqqata Kommunia den 6. november 2017, at KANUKOKA har ingen bemærkning til høringen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

For Qeqqata Kommunia forventes det ikke at medføre økonomisk og administrative konsekvens.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderet at høringen indeholder forhold som bør politisk stillingtagen om strategi for eksport af is og vand for perioden 2017 - 2021, herunder også om skattepolitisk spørgsmål af fremlagte skattemodeller.

 

Administrationen anerkender at der er hårdt konkurrence i den internationale marked for flaskevand, og Grønland er langt fra markeder. Skattetrykket er højt sammenlignet med øvrige lande, således incitament for investering af flaskevandproduktion er ikke attraktivt, pga. usikkerheden for lønsomhed.

 

Administrationen mener derfor, at anbefalinger som fremkom i forslaget for høring om strategi for eksport af is og vand vil medføre lempelse for de udfordring som de grønlandske producenter af is- og flaskevand er under.

 

Udvalg for Erhverv og Turisme behandling af sagen

Udvalgsformand for Erhverv og Turisme har behandlet sagen den 7. november 2017 ved en formandsbeslutning, udvalgsformanden har ingen bemærkning til sagen.

Administrationens indstilling

Det indstilles at, formanden økonomiudvalg tager stilling til høring om forslag til strategi for eksport af is og vand, herunder også anbefaling om skattemodel for fremtidig eksport af is og vand og beslutter for høringssvaret.

Formandsbeslutning

Borgmester beslutter den 10. november 2017 på vegne af Økonomiudvalget, om at støtte anbefaling om muligheden for mindre beskatning af grønlandske flaskevandseksportører.

 

Økonomiudvalget orienteres om afgørelsen ved næstkommende møde.

Indstilling

Sagen forelægges til Økonomiudvalgets orientering.

 

 

 

 

 

 

 



pkt 19 bilag 2 - kanukoka høringssvar - kanukoka-miit tusarniaanermut akissutec39cd18-5dd1-4b6c-8a1f-248e6b8bf0ce.doc
pkt 19 bilag 1 - notat om høring om strategi for eksport af is og vand (qallunaatuinnaq)0ad3e10c-53b9-4ccd-8f9d-618d80fef9ea.docx
pkt 19 bilag 3 - strategi for eksport af is og vand (qallunaatuinnaq - kun på dk)03517f16-a87a-4f39-b510-657cb5d7cf8f.pdf

Bilag

pkt 19 bilag 2 - Kanukoka Høringssvar - KANUKOKA-miit tusarniaanermut akissut.doc
pkt 19 bilag 1 - Notat om Høring om Strategi for eksport af is og vand (qallunaatuinnaq).docx
pkt 19 bilag 3 - Strategi for eksport af is og vand (qallunaatuinnaq - kun på dk).pdf


20. Eventuelt

Eventuelt