UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 01 / 2018

STED

Via videokonference

STARTTIDSPUNKT

13-02-2018 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

13-02-2018 14:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 31. december 2017 (4. kvartal)
3. Budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning
4. Pulje til kloakering i Maniitsoq og Sisimiut år 2018
5. Indstilling vedr. forespørgsel om forbedring af kommunens havnerelaterede infrastruktur i Sisimiut
6. Bevilling 2019 ny kirkegård på Qaarinneq, Sisimiut
7. Indstilling om anvendelse af midler til installering af kommunale reeferstik
8. Høringssvar vedr. Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse
9. Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq 2018
10. Aftale mellem Qeqqata Kommunia og Maniitsup Timersortarfia om leje af idrætshallen i 2018
11. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut
12. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq
13. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 36 for bygden Sarfannguit
14. Principdrøftelse om hytter ved Lufthavnsvejen kommuneplantillæg nr. 59
15. Økonomisk analyse af Kommunalbestyrelsens oftere fælles møder i 2018
16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 6. februar 2018
17. Konsekvenser af ændret lufthavnsstruktur
18. Borgmesterbeslutning - Ansøgning om budgetomplaceringer på konto 4 Sisimiut
19. Borgmesterbeslutning - Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 19 for et område til fælles formål og boliger på Akia, ved Sisimiut
20. Borgmesterbeslutning - Plan for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats i bygder i Qeqqata Kommunia
21. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Sagsfremstilling



2. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 31. december 2017 (4. kvartal)

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance for qeqqata kommuniae2c47603-d55b-41c1-867d-29972104d191.pdf
pkt 02 bilag 2 - restancelisten pr. 29. december 2017caaf0376-d16c-4d1d-99e8-45331f27963a.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance for Qeqqata Kommunia.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restancelisten pr. 29. december 2017.pdf


3. Budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning

Budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning

Journalnr. 09.09

Baggrund

Ved Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde den 2. oktober 2017 vedtog udvalget oprettelse af konto til ”Projekter under skolehjemmet”. Udvalget vedtog igangsættelse af to projekter. Det drejer sig om projektet Sapiik samt Projektet Siunissaq for 9. klasserne i Atuarfik Kilaaseeraq, hvor også skolehjemsbeboerne deltager. Resten af midlerne blev vedtaget skulle anvendes til, at elever i nuværende 9. fra Kangaamiut og Kangerlussuaq deltager i workshoppen i oktober 2017. Imidlertid kom planlægningen af workshoppene så sent i gang, at billetterne til eleverne i Kangerlussuaq ikke kom i stand tidsnok, således, at deres deltagelse blev ændret til, at projektet Siunissaq i stedet har lovet at afholde et workshop til dem på Kangerlussuq i løbet af foråret 2018. En 9. klasses elev fra Kangaamiut med hendes klasselærer deltog i workshoppen i Maniitsoq.

 

Der er afholdt workshop for begge 9. klasser i Maniitsoq, med deltagelse fra 9. klasse fra Kangaamiut og deres klasselærere; samt alle skolehjemsbeboere, selv om de går på 10. klasse. Og Sapiik projektet er nu startet op for begge 9. klasser.

 

Der er igen underskrevet en fornyet kontrakt med Maniitsumi Efterskoli, om leje af skolehjemsbygningen foreløbig indtil 30. juni med mulighed for fornyelse. Lejen er uændret, så kontoen ”Projekter under skolehjemmet” får foreløbig en indtægt på 6 måneder á kr. 35.500,-, som er kr. 213.000,-

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

I 2018 og 2019 fortsætter begge projekter, og følger de nuværende 9. klasserne på Atuarfik Kilaaseeraq, skolen i Kangaamiut samt Kangerlussuaq igennem deres 10. klasse til de har taget deres afgangseksamen.

Sapiik projektet forventes dog kun at køre i Maniitsoq by, da Sapiik Light tilpasset bygderne endnu ikke færdigudviklet, grundet personaleudskiftning på Sapiik.

 

I løbet af foråret foreslås 2 workshops til 9. klasserne i Kangerlussuaq samt 2 workshops til begge 9. klasser i Atuarfik Kilaaseeraq, skolehjemmets beboere og 9. klasse i Kangaamiut i Maniitsoq. Den ene workshop begge steder er en skriveworkshop med Niviaq Korneliussen og Peter Berliner. Den anden workshop begge steder er om værdier, rettigheder, selvtillid og kunstneriske udtryksformer. Der skabes via fotos og tekster (herunder tekster fra skrive-workshoppen og erfaringer fra de tidligere workshops) et udtryk for 9. klasses elevernes stemme og meninger, visioner og drømme. Materialet vil dels blive fremlagt ved en åben aften for forældre og byen samt ved udstilling i Katuaq i Nuuk ved udstilling i september i 2018. Der er planer om at invitere alle 9. klasses-elever med fra Maniitsoq og det kunne også være godt om eleverne fra Kangerlussuaq og Kangaamiut (1 elev) kunne komme med. Se bilag 1.

 

Sapiik projektet er et mentorprojekt der nu køres i alle kommuner. I Qeqqata Kommunia er det opstartet sammen med Siunissaq projektet for 9. klasserne i Atuarfik Kilaaseeraq. Der er ansat 2 mentorer i Maniitsoq, som nu er oplært af Sapiik. 9. klasserne mødes hver uge sammen med mentorerne, der afholder forskellige arrangementer for de unge.

 

Der skal afholdes jævnlige netværksmøder mellem Atuarfik Kilaaseeraq, ledelse og 9. klassernes klasselærere, skolehjemmet, mentorerne i Sapiik samt Område for Uddannelse og Område for Familie. Hensigten med disse møder er, at der skal arbejdes sammen og med samme fokus. De unge skal opleve de forskellige instanser arbejder ud fra samme baggrund og med samme formål.

 

Bæredygtige konsekvenser

Qeqqata Kommunia har en interesse i at de unge går videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole. Eftersom udvalget har godkendt igangsættelse af projekterne Sapiik og Siunissaq, vil det være bæredygtigt at fortsætte samarbejdet med disse 2 projekter. Med disse 2 projekter forøges mulighederne for ikke bare at de socialt belastede unge, der nu går på 9. klasse, samt skolehjemsbeboerne og 9. klasserne i Kangaamiut og Kangerlussuaq går videre med et uddannelsesforløb efter folkeskolen, men risikoen for frafald efter afgangseksamen fra folkeskolen og efter start af videre uddannelsesforløb forventes også vil blive nedsat betragteligt.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Kontoen 51-11-20-20-10 ”Projekter under skolehjemmet”, forventes at komme op på foreløbigt kr. 213.000,- ultimo juni 2018.

 

Workshops af Siunissaq projektet er budgetteret med kr. 492.000,-, hvoraf de kr. 330.000 betales af projektet Siunissaq. Af de resterende kr. 162.000,- indstilles betalt kr. 106.500,- (halvdelen af indtægterne fra udleje af skolehjemsbygningen). Resten kr. 55.500,- ansøges om bæredygtighedsmidlerne fra Qeqqata Kommunia ved ansøgningsrunden i februar 2018.

 

Sapiik har et budget på kr. 266.682,- for hele 2018. Det indstilles, at Sapiik tildeles halvdelen af indtægterne fra udleje af skolehjemsbygningen på kr. 106.500,-. Resten kr. 160.182,- ansøges om bæredygtighedsmidlerne fra Qeqqata Kommunia ved ansøgningsrunden i februar 2018.

 

Budget for Projekter under skolehjemmet:

Indtægter for udleje af skolehjemsbygningen: Kr. 213.000,-

Projektet Siunissaq Kr. 106.500,-

Projektet Sapiik Kr. 106.500,-

 

Administrationens vurdering

Qeqqata Kommunia har en interesse i at fortsætte de 2 igangsatte projekter Sapiik og Siunissaq. Der vil også blive søgt fondsmidler både af begge projekter til de i Maniitsoq igangsatte projekter, men tildelingerne forventes at forelægge i sidste halvdel af 2018, hvis fondene gerne vil tildele tilskud til projekterne. Det er således både usikkert om der vil blive tildelt fondsmidler til projekterne, og i så fald sker tildelinger så sent i 2018, at der ikke kan planlægges noget for første halvdel i 2018.

 

Derfor indstiller administrationen, at lejeindtægterne fra Maniitsumi Efterskoli på konto 51 11 20 20 10 til Projekter under skolehjemmet anvendes til fortsættelse af igangværende projekter Sapiik og Siunissaq.

 

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur,

 

-at godkende budgettet for konto 51 11 20 20 10 til Projekter under skolehjemmet med kr. 106.500,- til hver af projekterne Siunissaq og Sapiik

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har undser sit møde den 29. januar 2018 godkendt indstillingen

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende budgettet for konto 51 11 20 20 10 til Projekter under skolehjemmet med kr. 106.500,- til hver af projekterne Siunissaq og Sapiik



pkt 03 bilag 1 - siunissaq budget 2018b332d986-ab80-44e6-929c-7de8349e5c56.pdf
pkt 03 bilag 2 - sapiik budget maniitsoq 2018365fb507-af88-4d7c-965d-4a573e09f17c.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Siunissaq Budget 2018.pdf
pkt 03 bilag 2 - Sapiik Budget Maniitsoq 2018.pdf


4. Pulje til kloakering i Maniitsoq og Sisimiut år 2018

Pulje til kloakering i Maniitsoq og Sisimiut år 2018

Journalnr. 25.03.00

 

Baggrund

Der er på konto 72-42-00-50-61 blevet afsat 3.000.000 kr. i budget 2018 til anlæg af nye kloakker i Maniitsoq og Sisimiut.

Økonomiudvalget vedtog på møde 13.03.2017 at fordele puljebeløbet for 2017 med 1.5 mil til hver by. For Sisimiut blev startet forlængelse af kloak Kaaliikassaap Aqq. og for Maniitsoq blev udbudt ny kloakledning til Nalunnguartarfissuaq.

 

Regelgrundlag

Det lovmæssige grundlag for bortskaffelse af spildevand er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10. af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand. Ifølge denne §4 stk 3 skal kommunen have vedtaget en spildevandsplan for byerne inden 1.8.2018.

 

Faktiske forhold i Maniitsoq

I flere områder i de gamle bydele har boligejerne endnu ikke mulighed for umiddelbart at slutte sig på hovedkloak. Det drejer sig i den østlige bydel hovedsageligt om områderne Nalunnguartarfissuaq, Savinnut, Iluliumaneq og Ivissuit, i den vestlige bydel Akerput, Imeqarfik og Qaqqaralak.

 

Beboerne på Nalunnguartarfissuaq har flere gange i årenes løb henvendt sig til Området for Teknik og Miljø med ønske om, at der anlægges kloakledning i dette byområde. I 2017 blev derfor udbudt ny hovedkloakledning til Nalunnguartarfissuaq, og der blev indgået kontrakt på arbejdet. Men på grund af stor travlhed og mangel på arbejdskraft var entreprenøren ikke i stand til at gennemføre opgaven. Arbejdet måtte derfor udsættes til 2018, og de i budget 2017 afsatte midler overføres til 2018.

 

Efterfølgende foreslås etape 2 gennemført i 2019 i området ved Savinnut, hvor der til en hovedkloakledning vil være mulighed for at tilslutte 11 huse. Samlet længde vil være cirka 140 meter. Den nye hovedkloakledning ønskes tilsluttet den øvre strækning af hovedkloakken på Ortooqqap Aqqutaa.

 

Faktiske forhold i Sisimiut

Der er flere boligområder i Sisimiut der mangler at blive kloakeret, for en del områder vil det dog være nødvendigt med større projekter inkl. kloakpumpebrønde. For et beløb på 2,5 mil kr. kan der udføres færdiggørelse af forlængelse startet 2017 og 2 mindre forlængelse af eksisterende hovedkloak mod syd med gravitationsledning. OTM Sisimiut har modtaget ønsker fra beboere ved Kaaliikassaap Aqq. om kloaktilslutning, og det er en af de veje hvor udledning af gråt spildevand giver flest gener for asfaltvejen. Samtidig er bebyggelsen overvejende dobbelthuse, hvorfor selv en mindre kloakforlængelse vil kunne give ret mange boliger mulighed for tilslutning.

Der er givet tilbud på 2,15 mil kr. at forlænge hovedkloak Kaaliikassaap Aqq. ca. 150m mod Kapornip Aqq. med 9 tilslutningsbrønde, idet der skal foretages udsprængning for hele strækningen og efterfølgende genasfaltering af vej. På grund af de begrænsede midler fra 2017 (1,5 mil) er Kaaliikassaap Aqq. delt op i to, hvor den ene halvdel (Del 1) afleveres pr. 21.09.2018. Den anden andel (Del 2) er givet tilbud på 899.000 kr., som endnu ikke er tegnet kontrakt på.

Resten af pengene kan bruges til kloakering af den sydlige del af Ukalilik, som ellers ikke ville kunne nås uden pumpebrønd og den sydlige Aqissilik (se bilag 3). I begge områder er der allerede søgt om arealtildeling til kloakledning, hvor den ene arealtildeling er givet (se bilag 4). Aqissilik kloakledning kan blive forlænget af nogle private stikledninger (se bilag 5) således op til 11 boliger kan tilsluttes til den kommunale kloakledning – dette er grunden til prioritering af områderne. Dette forventes komme til at koste 1,56 mil kr. for kloak-sideledningen.

Anlægspris i alt år 2018: Kaaliikassaap Aqq. Del 2 på 0,9 mil og Ukalilik sideledning samt Aqissilik syd på 1,6 mil, som tilsammen giver ca. 2,5 mil.

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved anlæg af en hovedkloak vil boligejerne få mulighed for at gå bort fra natrenovationsordningen, alternativt slamtanketømning, for det sorte spildevands vedkommende. Anlæg af en kloak giver tilligemed mulighed for at eliminere udledning af gråt spildevand til terræn.

Som del af bæredygtighedsprojekt er udarbejdet projekt nr. 27 ”Undgå udledning af gråt spildevand på terræn” rev udgave juni 2013 omhandlende kloakering i Sisimiut, Maniitsoq, Kangerlussuaq og Kangaamiut. I denne rapport opgøres, at en kloakering af de nemmeste 50% af boliger med grå spildevandsudledning i Sisimiut og Maniitsoq vil koste kommunen ca. 53 mil kr. til hovedkloakledninger.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Hvis der antages en overslagspris på 6.000 kr. for anlæg af løbende meter kloak over terræn, vil gennemførelsen af etape 1 i Maniitsoq koste omkring 1.200.000 kr.

 

Gennemførelsen af etape 2 i Maniitsoq vil koste omkring 840.000 kr.

 

Området for Teknik og Miljø i Maniitsoq har aftalt med OTM i Sisimiut, at bevillingen på 3 mio. kroner deles i 2.5 mio. kr. til Sisimiut by kloakprojekt og Maniitsoq by vil få resten på 0.5 mio. kr.

 

Gennemførsel af forlængelse hovedkloak Kaaliikassaap Aqq. i Sisimiut er tilbudt til 2,15 mil kr., hvor halvdelen til 1.251 mio. kr. er under udførelse.

 

Budget år 2018, Nye kloakker, 1000 kr.

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

72-42-00

Nye kloakker fælles

3.000

-3.000

0

72-42-10

Nye kloakker Sisimiut

0

2.500

2.500

72-42-20

Nye kloakker Maniitsoq

0

500

500

 

I alt

3.000

0

3.000

 

Administrationens vurdering

Indtil der er udarbejdet et forslag til spildevandsplan der nærmere prioriterer mellem de enkelte byer/bygder og prioriterer mellem de enkelte kloakstrækninger, skønnes de her opstillede strækninger at være dem der giver mest nytte for kloakeringsudgiften.

 

 

 

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget og Økonomiudvalget:

 

At den samlede beløbsramme til nye kloakker fordeles 2,5 mio. kr. til Sisimiut by og 0,5 mio. kr. til Maniitsoq by, som opstillet i tabel herover.

 

For Maniitsoq at: Etape 1 af etablering af ny hovedkloak gennemføres i 2018 på Nalunnguartarfissuaq.

Etape 2 gennemføres i 2019 på Savinnut.

 

For Sisimiut at: kloakledning Kaaliikassaap Aqq. forlængelse færdiggøres i år 2018, den sydlige del af Ukalilik og sydlige del af Aqissilik udliciteres og udføres 2018.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. februar 2018 godkendt indstillingen

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-At den samlede beløbsramme til nye kloakker fordeles 2,5 mio. kr. til Sisimiut by og 0.5 mio. kr. til Maniitsoq by, som opstillet i tabel herover.

 

-For Maniitsoq at: Etape 1 af etablering af ny hovedkloak gennemføres i 2018 på Nalunnguartarfissuaq.

Etape 2 gennemføres i 2019 på Savinnut.

 

-For Sisimiut at: kloakledning Kaaliikassaap Aqq. forlængelse færdiggøres i år 2018, den sydlige del af Ukalilik og sydlige del af Aqissilik udliciteres og udføres 2018.



pkt 04 bilag 1 kortbilag med forslag nalunnguartarfissuaq840a9ced-f360-490f-98c7-32e7cf709ef9.pdf
pkt 04 bilag 2 kortbilag savinnut0b2fdb11-712c-4210-9e02-8f5a75b6f984.pdf
pkt 04 bilag 3 kortbilag sydlig del ukalilik og sydlig del aqissilik sisimiutf38ee33c-3a2c-43f9-9e4c-2690ba7aa502.pdf
pkt 04 bilag 4 arealtildeling til ukalilik, sisimiut57b42116-1683-4d3c-8ac3-fb328377d578.pdf
pkt 04 bilag 5 arealtildeling til nasiffimmut, sisimiut2569e9d9-c355-4226-ba65-a065c55fb0a8.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 Kortbilag med forslag Nalunnguartarfissuaq.pdf
pkt 04 bilag 2 Kortbilag Savinnut.pdf
pkt 04 bilag 3 kortbilag sydlig del Ukalilik og sydlig del Aqissilik Sisimiut.pdf
pkt 04 bilag 4 Arealtildeling til Ukalilik, Sisimiut.pdf
pkt 04 bilag 5 Arealtildeling til Nasiffimmut, Sisimiut.pdf


5. Indstilling vedr. forespørgsel om forbedring af kommunens havnerelaterede infrastruktur i Sisimiut

Indstilling vedr. forespørgsel om forbedring af kommunens havnerelaterede infrastruktur i Sisimiut

Journalnr. 24.01.00

 

Baggrund

På et udvalgsmøde har udvalgsmedlem Frederik Olsen foreslået anlæggelse af en vintertrappe ved kajen i Sisimiuts indre havn, hvor finansieringen tages fra konto 72-93 vedr. pontonbroer med budget på 264.000 DKK. Efter præcisering af forslaget kom det frem, at tanken var anlæggelse af en vintertrappe, som måske kunne monteres på nuværende trappemonterings anordning på land, og trappens nedre ende kan have monteret et fladt pladefundament, som på isens overflade kan glide frem og tilbage ved tidevand. Man skal selvfølgelig sikre, at fundamentet på isen ikke fryser fast.

 

Byggemodning af C14-15 Råvej, et område rundt om en lille naturlig fjordhavn i Akia finansieret med blot 427.000 DKK. Jf. TMRU mødereferat fra den 10.10.2017 punkt 09 skønnedes færdiggørelse af råvej C14 til at løbe op i 2 mio. DKK eksl. nødvendige stenmaterialer fra stenudsprængning fra et andet projekt, til bugt hvor pontonbroer kan etableres med vejlys. Det blev besluttet, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag for etablering af pontonbroer i akia, og mere valid overslag på byggemodningsomkostningerne udarbejdes når plangrundlaget er blevet udarbejdet. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 vedr. områderne A26 og C15 på Akia under høring.

 

Denne indstilling fokuserer på forslagsstillerens ønske om forbedringspotentialer inden for kommunens havneinfrastruktur, og foreslå bedst mulig brug af nuværende budgetter til det samlede formål.

 

Regelgrundlag

Havneloven.

Kommunen er selv ansvarlig for at vedligeholde sine egne aktiver ved havnen.

 

Faktiske forhold

Konto 72-93 vedr. pontonbroer har stået stille i længere tid pga. flere årsager. Beløbet rækker ikke til anlæggelse af nye pontonbroer. Der er pladsmangel til pontonbroer i det indre havn, og infrastrukturen til at kunne etablere pontonbroer et andet sted har ikke været til stede. Seneste forslag til kommuneplantillæg nr. 19 spiller dog en central rolle for realiserbarheden af pontonbroerne, da byggemodning af C15 i Akia danner rammen om anlæggelse af pontonbroerne.

 

Qeqqata Kommunia er repræsenteret i Havnerådet, bestående af samtlige interessenter inden for havnens brug, hvor bl.a. jollefiskerforeningerne er repræsenteret og løbende inviteres til møderne. Der er under havnerådsmøderne ikke fremkommet et lignende forslag om en trappe.

 

Bæredygtige konsekvenser

Enhver forbedring af havnerelaterede forhold giver bedre serviceydelser til havnens brugere. Da stort set enhver forbedringspotentiale også medfører forskellige grader af forbedringer og økonomiske konsekvenser, bør der være en prioritering af tiltagene.

 

Havnerådet fungerer som et meget godt værktøj, der vha. brugernes repræsentanter løbende kommer med feedback og forslag på havnerelaterede tiltag til især Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre. Havnerådets arbejde er også gratis for kommunen, selvom medlemmerne bruger betydelig tid på rådet. Derimod fremmer deres arbejde deres generelle erhverv, som også medfører kommunale og landsdækkende investeringer, der hurtigere giver impact på erhvervet generelt.

 

Kommunale investeringer bør derfor tage udgangspunkt ved involvering af interessenterne, og budgetterne bør også høre sammen med øvrig kommunal planlægning og budgettering, herunder hensynet til kommuneplaner, at nødvendige infrastrukturinvesteringer på forhånd er på plads eller er tiltænkt, før delinvesteringerne (herunder konto 72-93 vedr. pontonbroer) iværksættes.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er nu i regnskabsår 2018 budgetteret med 427.000 DKK for byggemodning ved en naturlig havnefjord i Akia, hvor etablering af pontonbroer kan være en mulighed. Det drejer sig om en råvej, og ikke hvad man kan forvente ved en normal byggemodning med ordentlig vej og samtlige indhold som kloak, tele udstyr, lys etc. Indtil videre er byggemodningsomfanget redegjort til ca. 2 mio. DKK, men opdatering efter kommuneplantillæggets evt. godkendelse er nødvendig for at kunne komme med mere valid overslag, som i praksis vil kunne budgetteres fra 2019.

 

Eksisterende budget for nye pontonbroer er på konto 72-93, og er på 264.000 DKK.

 

Havneområdet inkl. kutterkajen varetages af Grønlands Selvstyre som ejer og tilsyns ansvarlig. Kommunen varetager selv sin tilsyn af sine pontonbroer, som ikke har adgang via Selvstyrets havnearealer. Dog er kommunens havnekran monteret ved Selvstyrets kutterkaj, og yderligere ændringer af kutterkajen vil kræve Selvstyrets godkendelse som ejer og tilsynsmyndighed.

 

Forslaget om en trappe vurderes af administrationen som et projekt med store usikkerheder, især pga. isens bevægelser. Man kunne forfølge selve formålet med andre løsningsmuligheder, men dette ville kræve rådgivningsydelser og dyre skræddersyede produktionsformer af trappen, da der ikke kan findes standard fabrikerede løsninger, som konto 72-93 vedr. pontonbroer heller ikke kunne bære.

 

Indkøb og søsætningsarbejde af solide landgangs- og pontonbro sektioner skønnes af koste 2-400.000 kr. pr. brosektion, og det totale beløb er derfor afhængig af hvor mange sektioner man ønsker. Usikkerheden skyldes hvor stor en del af udgifterne vil dreje sig om forankrings systemet og søsætning af pontonbroerne, da der er yderst begrænsede erfaringer med etablering af nye pontonbroer ved licitation. Til sammenligning gøres etablering og drift af bådforeningens pontonbroer ved frivillig arbejdskraft fra foreningens medlemmer, og drift af kommunale pontonbroer kan ikke sammenlignes med nyetablering.

 

Direktionens bemærkninger

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at konti vedr. pontonbroer og råvej i akia bør slås sammen med samlet bevilling på 691.000 DKK, således infrastrukturen til at kunne få plads til nye pontonbroer så vidt muligt kan komme nærmere investeringsbehovet. Dermed kan man hurtigst muligt bane vejen for bedre havnerelaterede forhold baseret på nuværende budgetter, mens yderligere budgettillæg fra 2019 bil være nødvendige til færdiggørelse.

 

Administrationen har viden om bådforeningens interesse vedr. anlæggelse af pontonbroer i det ovenfor omtalte naturlige fjordhavn i Akia. Såfremt pågældende bådforening eller lign. forening selv anlægger deres egne pontonbroer, vil deres udgifter højst sandsynligt være betydelig mindre end kommunens. Så er der stort set udgifterne til anskaffelse af pontonbroer, og ikke til installation og drift, de skal finansiere. Af den grund giver det mening at tilbyde pontonbroer til en forening, som kan anlægge deres egne pontonbroer uden udgift for kommunen. Kommunen slipper også for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på denne måde. Dog under forudsætning af, at den nødvendige byggemodningen med rimelig adgang til den naturlige fjordhavn afsluttes af kommunen.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets, og senere økonomiudvalgets godkendelse:

 

-At Udvalgsmedlem Frederik Olsens forslag om ændring af anvendelse af konto 72-93 vedr. nye pontonbroer afvises.

 

-At konto budgettet for konto 72-93 vedr. pontonbroer på 264.000 DKK overføres til konto 77-15 vedr. råvej i Akia med oprindelig budget på 427.000 DKK, således det samlede budget for konto 77-15 vedr. Råvej i Akia bliver på 691.000 DKK. Det nye budget bruges til at kunne bane vejen for nødvendig byggemodning for anlæggelse af nye pontonbroer i Akia.

 

-At yderligere investeringsbehov, der defineres i form af overslag baseret på ny godkendt kommuneplantillæg nr. 19, prioriteres af TMRU i forbindelse med budgetbehandlingerne for 2019.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. februar 2018 godkendt indstillingen.

Det ønskes, at administrationen undersøger en trappe til fangerne, som fangerne kan benyttes når de skal ud og sejle og når de kommer tilbage.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til økonomiudvalgets godkendelse,

 

-At Udvalgsmedlem Frederik Olsens forslag om ændring af anvendelse af konto 72-93 vedr. nye pontonbroer afvises.

 

-At konto budgettet for konto 72-93 vedr. pontonbroer på 264.000 DKK overføres til konto 77-15 vedr. råvej i Akia med oprindelig budget på 427.000 DKK, således det samlede budget for konto 77-15 vedr. Råvej i Akia bliver på 691.000 DKK. Det nye budget bruges til at kunne bane vejen for nødvendig byggemodning for anlæggelse af nye pontonbroer i Akia.

 

-At yderligere investeringsbehov, der defineres i form af overslag baseret på ny godkendt kommuneplantillæg nr. 19, prioriteres af TMRU i forbindelse med budgetbehandlingerne for 2019.





6. Bevilling 2019 ny kirkegård på Qaarinneq, Sisimiut

Bevilling 2019 ny kirkegård på Qaarinneq, Sisimiut

Journalnr.06.02 kt 72-69-10

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har på møde 03/2016 den 26.5.2016 godkendt at der etableres en ny kirkegård på Akia.

Kommunalbestyrelsen har på møde 04/2017 den 24.8.2017 godkendt kommuneplantillæg 32 for kirkegårdsområde på Qaarinneq, Sisimiut.

I kommunens budget 2017 er på konto 72-69-10 afsat 2,250 mil kr. til ny kirkegård Sisimiut.

C-overslag for arbejdet er på 4,832 mil kr. efter rådgivers projektforslag.

Økonomiudvalget besluttede på møde 12.12.2017 at sende sagen fra TRMU-møde 5.12.2017 tilbage til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø, for at undersøge om det kan finansieres ved budgetomplaceringer.

 

Regelgrundlag

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø er ansvarlig for konto 72 (anlægsarbejder).

Landstingsforordning nr 6 af 17. oktober 1990 om kirkegårde.

 

Faktiske forhold

Finansiering af ny kirkegård i Qaarinneq blev godkendt af kommunalbestyrelsesmøde nr. 3 i 2016, hvor man også godkendte udarbejdelse af kommuneplantillæg til formålet. Kommuneplantillægget blev efterfølgende udarbejdet og godkendt af økonomiudvalget, som senere formelt blev godkendt af kommunalbestyrelsen i dennes møde nr. 4 i 2017. Med andre ord er placeringen af den kommende kirkegård og anlægsprojektet allerede fastlagt af kommunalbestyrelsen. Seneste reaktion fra økonomiudvalget stadfæster også beliggenheden af den kommende kirkegård. Under projekteringen har det vist sig, at yderligere bevilling til projektet er nødvendigt for at kunne realisere projektet, og denne indstilling handler derfor om fagudvalgets, og senere økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens stillingtagen om sags økonomien.

 

Efter udbud af rådgivningsydelsen udføres projektering af lavestbydende rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Projektforslag af 15.11.2017 er udarbejdet, bilag 1.

Der er i november foretaget 24 sonderinger af bundforholdene fra isen på vandhul i området. De viste der er ikke-bæredygtig bund (dynd) under vandhullet i den centrale del af kirkegårdsområdet. Dybde med ikke-bæredygtig bund var stedvis over 1,8m.

Udskiftning af den bløde bund er nødvendig, for at entreprenørmaskiner kan køre i området under anlægsarbejdet. For at grave placeret ovenpå blød bundområdet ikke senere sætter sig, bliver det nødvendigt at sprænge drængrøft dybere ned og derved dræne området. For at holde fyldsand fra at skride ud mod det lavere terræn mod syd indtil etape 2 af kirkegård udføres, er det nødvendigt med en mindre tværgående sti/stensætning mod syd. Disse ekstraarbejder og især bundudskiftning til bæredygtige sprængsten har fordyret projektet.

 

Som anført i indstillingen til kommunalbestyrelsens drøftelse af sagen 26.5.2016, skønnes den eksisterende kirkegård at være fyldt ved udgangen af år 2019, hvorfor kommunen skal kunne tilbyde nye gravpladser fra 2020.

 

 

 

Bæredygtige konsekvenser

Kommune imødekommer behov for kirkegårdsområder til begravelser, og der er ikke fundet landarealer med sand/løsjord i nærhed af byen uden for vandspærrezonen, hvor begravelser kan forgå uden tilførsel af indtogtede sandmaterialer.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Etablering af ny kirkegård er sket i samarbejde med det tidligere Menighedsråd. Projektforslaget er sendt til det nyvalgte Menighedsråd for deres evt. bemærkninger, svar herfra er ikke modtaget endnu.

 

Foreløbig er det kun C-overslagsbeløbet der angiver, at der mangler 2,6 mil kr. til at udføre kirkegård etape 1 med P-pladser. Efter færdiggørelse af projektmateriale og licitation til maj 2018, vil A-overslag kunne udarbejdes med mere præcis anlægspris. Forøgelse af beløbsramme vurderes dog under alle omstændigheder at blive nødvendig.

 

Der er under ”Administrationens Vurdering” gjort rede for, at den samlede anlægspris på 4,8 mil kr. bliver prisen pr. etableret gravsted 13.800 kr/stk. for den første etape. Dog har placeringen mulighed for løbende udvidelse nok til næste 50 år med nuværende perspektiv, som umiddelbart ikke er muligt andre steder. Af den grund vil enhedsprisen pr. gravsted kun falde markant ned i pris med tiden, og er derfor den billigste kirkegård administrationen umiddelbart kan pege på, og oven i købet passer til kommuneplanen. Investeringen skal af naturlige årsager betragtes som en langsigtet investering, der økonomisk giver bedst mening, og endda løser et kortsigtet problem med mangel af begravelsespladser.

 

Grundet udsættelse af projekteringen efter TRMU´s beslutning på møde 5.12.2017 bliver færdiggørelse af udbudsmateriale og dermed licitation tilsvarende senere. Derved kommer bestilling af sandsugerskib så sent i gang, at færdiggørelse før efterår 2018 ikke kan nås. Færdiggørelse af jordarbejde og hegnopstilling vil derfor først kunne udføres sommer 2019, og der vil først blive behov for det resterende anlægsbeløb i budget 2019.

 

Administrationen har vurderet det mest optimale finansieringskilder til at være følgende:

Administrationens vurdering

Sagen handler om en anlægsprojekt som kommunalbestyrelsen allerede har godkendt, ligesom kommunalbestyrelsen allerede har godkendt placeringen af anlægsprojektet. Under projekteringen har det vist sig, at der er brug for yderligere finansiering til projektet, hvorfor finansieringen skal tages op på fagudvalget, økonomiudvalget og senere kommunalbestyrelsen.

 

Administrationen vurder, at de øgede udgifter til udskiftning af blød bund og dræning under kirkegårdsområdet er nødvendige, både for arbejdets gennemførsel og for at undgå grave på området ikke senere sætter sig.

 

Den nye kirkegård vil med de foreslåede ca. 3500 m2 rumme ca. 350 begravelsespladser svarende til ca. 10 års forbrug. Reduktion af kirkegårdsområdet på anlægsarbejdet bliver mindre, vil kun mindske anlægsudgiften lidt, da blødbundsområdet ligger i hele den centrale del af kirkegårdsområdet etape 1, og udgifter til anlæg af P-plads skal afholdes fra starten. En mindre kirkegård vil rumme færre begravelsespladser og således tidligere udløse behov for udvidelse. Med den foreslåede størrelse vil udvidelse først blive påkrævet omkring år 2028.

Boligområde A30 på Akia skal nedsprænges grundet krav fra Trafikstyrelsen om max højde under indflyvningszonerne til lufthavnen, og overskydende sprængsten derfra forventes afhentet til bundudskiftningen.

 

Området for Teknik og Miljø kender ingen anlægssager med ikke disponeret restbeløb på 2,6 mil kr., hvorfra der kan omplaceres midler.

Placeringen af ny kirkegård på Qaarinneq har 4 fordele i forhold til andre foreslåede placeringer nævnt under kommuneplantillæggets behandling, som fra kommunalbestyrelsens beslutningsreferat af samme sag:

Evt. placering et andet sted i byen vil dermed højst sandsynligst indeholde meromkostninger til ovenstående forhold, som ikke kan kapitaliseres pt., da det dels afhænger af en ny vejs længde, integrering i snerydningskontrakter etc.

Indtogtning af nødvendige sandmaterialer vil under alle omstændigheder være nødvendigt jf. argumentation fra kommuneplantillæggets behandling, og medfører derfor ikke besparelsesmuligheder ved anlæggelse et andet sted i byen.

Hvis kommunen skal kunne tilbyde begravelsespladser fra år 2020 når den eksisterende kirkegård bliver fyldt op er det nødvendigt der igangsættes etablering af ny kirkegård fra sommer 2018.

Konsekvens af en evt. anden placering er desuden, at der skal laves en ny kommuneplantillæg, som har omfattende tidshorisont pga. udarbejdelse, samarbejde med interessenterne, politisk behandling, og høringer. Kommuneplanlægning hører under økonomiudvalget, og ikke under TMRU.

Med en samlet anlægspris på 4,8 mil kr bliver prisen pr. etableret gravsted 13.800 kr/stk.

 

Af ovenstående årsager indeholder sagsfremstillingen ikke forslag til yderligere alternative placeringer, da placeringen og anlæggelsen allerede er bestemt af kommunalbestyrelsen, men indeholder blot yderligere oplysninger end hvad der allerede står i tidligere, godkendte beslutningsreferater.

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til Udvalget for Teknik- Råstoffer og Miljøs og Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at konto 72-69-10 ny kirkegård Sisimiut, med budget på 2,250 mil kr. for en samlet bevilling på i alt 4,8 mio. DKK, via budget omplaceringer fra følgende konti og beløb:

 

Sisimiuts andel på 1,5 mio. DKK fra Konto 72-42 Nye kloakker, som indeholder 3 mio. DKK på regnskabsår 2019. Af samme grund bruges budgettet først i 2019.

 

0,9 mio. DKK fra konto 72-01 asfaltering Sisimiut, som indeholder 16,5 mio. DKK i 2018 inkl. indkøb af asfaltanlæg, hvoraf 2,5 mio. DKK er beregnet til asfaltering, som de 0,9 mio. DKK tages fra.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Under udvalgets møde den 6. februar 2018 gives der afslag på indstillingen.

 

Derimod skal der søges om tillægsbevilling på kr. 1,5 mill., som skal tages fra kassen, og der laves en omplacering på kr. 1,1 mill. fra budget 2018 for asfaltering.

 

For:

Sofie Dorthe Olsen

Karl Lyberth

Emilie Olsen

 

Blank:

Frederik Olsen

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at der bevilges tillægsbevilling på kr. 1,5 mill., som skal tages fra kassen, og der laves en omplacering på kr. 1,1 mill. fra budget 2018 for asfaltering



pkt 06 bilag 1 projektforslag af 15.11.2017 ny kirkegård qaarinneq dk173e8134-41ac-45fc-a981-51e7917c88b7.pdf
pkt 06 bilag 2 c-overlag af 22.11.2017 ny kirkegård qaarinneq dk4a83c000-b00e-4ad1-bdc2-70f61eec4827.pdf
pkt 06 bilag 3 referat kommunalbestyrelsesmøde 03 2016 pkt.7 dk212f3ef1-12e2-4a28-a91c-15ae3084b46c.pdf
pkt 06 bilag 4 referat kommunalbestyrelsesmøde 04 2017 pkt.10 dk7b4f8d9d-51c1-40f9-9955-7ecad9cbacb0.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 Projektforslag af 15.11.2017 ny kirkegård Qaarinneq dk.pdf
pkt 06 bilag 2 C-overlag af 22.11.2017 ny kirkegård Qaarinneq dk.pdf
pkt 06 bilag 3 Referat Kommunalbestyrelsesmøde 03 2016 pkt.7 dk.pdf
pkt 06 bilag 4 Referat Kommunalbestyrelsesmøde 04 2017 pkt.10 dk.pdf


7. Indstilling om anvendelse af midler til installering af kommunale reeferstik

Indstilling om anvendelse af midler til installering af kommunale reeferstik

Journalnr. 24.01.00

 

Baggrund

På baggrund af diskussioner i Havnerådet og dennes medlemmer fra havnerelaterede firmaer er der behov for installering af offentlig reeferstik på den nye kommunale havn. Derudover har Royal Greenland selv henvendt sig om sin akutte ønske om eget containerplads på den kommunale havn. Havnerådet og Området for Teknik og Miljø påpeger at Kommunen og det havnerelaterede erhverv i en møderække forholder sig til hvordan losningen af trawlere kan forbedres. Der er ved disse møder fremkommet ønske om anlæggelse af el tavler til frysecontainere. Området for Teknik og Miljø og Havnerådet konkludere at lossefirmaernes behov for at kunne anvende den nye kaj til losning af trawlere, hvortil der anvendes frysecontainere til opbevaring, er af stor nødvendighed for erhvervet.

For financieringen af projektet er der Ultimo 2017, i forbindelse med anlægsudgifter til etablering af Polar Oils olierørledning i 2013 på den Ny kommunale havn, afslutningsvis betalt 1.56 mio.kr. Beløbet er betalt og er indsat på konto 72.99.12 – Kommunal Havn.

Området for teknik og miljø indstiller til Teknik og Miljøudvalget at der anvendes midler fra kt. 72.99.12 til rådgivning og installering af reeferstik på den ny kommunale havn.

 

Regelgrundlag

Havneloven.

Kommunen er selv ansvarlig for at udvikle og vedligeholde sine egne aktiver.

 

Faktiske forhold

Det er essentielt for en kommune, at dennes investeringer er til for almenheden, og ikke til at fremme enkelte virksomheders interesser, men til gengæld er med til at fremme erhvervets generelle muligheder og vilkår. Qeqqata Kommunia har opført og selv betalt for det kommunale havn, som derfor falder i denne kategori. Det kommunale havn er i dag opdelt til en offentlig havneareal og byggefelter. Byggefelterne kan ansøges efter gældende regler, og den offentlige del er omfattet af ovenstående. Denne sagsfremstilling handler om den offentlige del af den kommunale havn.

 

I en Handlingsplan udarbejdet af de havnerelaterede firmaer og kommunen, er det undersøgt hvilke tiltag der kan forbedre losningen af trawlere i Sisimiut. Det er således undersøgt af erhvervet at, anvendelsen af den kommunale havn kan forbedre losningsforholdene, idet weekenden kan tages i brug til losning. Årsagen er at Royal Arctic Lines atlantskib optager pladsen på atlantkajen i weekenderne. Derved har trawlerlosningen kun 5 dage om ugen til losning af trawlere. Såfremt der opsættes reeferstik på den nye havn kan alle ugens dage benyttes til losning. Især weekenderne er gunstige for rekruttering af medarbejdere, hvilket er et stort problem at skaffe på hverdagene. Yderligere er der er plads til 2 trawlere ved den nye havn som kan losses samtidig, hvilket giver en god synergieffekt i forhold til det nødvendige antal lossefolk. Dette kræver dog at der kan opsættes reefer stik til frysecontainerne således at varerne fra losningen fortsat kan holdes frosne. Reeferstik indeholder, ud over elforsyning til frysecontainere også et modem til temperaturovervågning af frysecontainerne.

Det anslås at der med 10 stk. reeferstik på den nye havn, kan opnås losseforhold der er langt bedre og hurtigere end de forhold der er på Atlantkajen som i dag benyttes til losning.

 

 

Bæredygtige konsekvenser

Forbedringerne på den nye havn vil understøtte et bæredygtigt erhverv i og omkring havnen, med bedre brugerforhold, brugerbetjening og service. Både vandbaseret og landbaseret, havnerelateret erhverv vil kunne udnyttet tiltagene og give bedre grobund til bæredygtigt brug af havnen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Området for teknik og miljø anser, at såfremt Royal Greenland får mulighed for at anvende arealet til frysecontainere samtidig med anlæggelsen af reeferstik i kommunalt regi, skal Qeqqata Kommunia og Royal Greenland i samarbejde fordele udgifterne til de nødvendige omlægninger af elforsyningen, som vil komme når el behovet stiger.

 

Området for teknik og miljø vil snarest igangsætte indhentelse af tilbud på rådgivning og anlæggelse af reeferstik ud fra principtegningen bilag 1.

 

Offentlig reeferstik inkl. fragt og montering: 1.400.000 kr.

Rådgiverbidrag til sagen: 100.000 kr.

Uforudsete udgifter: 65.000 kr.

 

I alt: 1.565.000 kr.

 

Kommunen har ved møderne med erhvervet tilkendegivet at opsætning af reeferstik på den nye havn giver meget godt mening som offentlig investering.

 

Det bliver nødvendigt med rådgiverbidrag til Reeferstik, inklusiv opgravning og genetablering og da det kræver specialist viden med el-projektering og dimensionering.

Det er grundlæggende vigtigt for en offentlig havn, at denne selv står for nødvendige faciliteter, således alle brugere er stillet lige mht. at benytte havnens havnen.

 

Administrationens vurdering

Det vurderes at ved anlæggelse af kommunale reeferstik, kan den nye havn anvendes til losning.

Det vurderes at anvendelse af den nye havn til losning og med de nævnte losseforbedringer b.la. har følgende fordele.

 

 

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets, og senere til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse

 

-at midlerne fra kt. 72.99.12 på 1,56 mio. DKK anvendes til rådgivning og installering af offentlig reeferstik på den ny kommunale havn

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Under udvalgets møde den 6. februar 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at midlerne fra kt. 72.99.12 på 1,56 mio. DKK anvendes til rådgivning og installering af offentlig reeferstik på den ny kommunale havn



pkt 07 bilag 1 principskitse for opsætning af reeferstik (nyeste kort. med byggearealere2c2073d-935f-4db1-b08d-fc86712be74f.pdf
pkt 07 bilag 2 udkrift af balance for konto 72.99.12 dk94f495e2-43bd-42c5-aea6-7f5111ab501f.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 Principskitse for opsætning af reeferstik (nyeste kort. med byggearealer.pdf
pkt 07 bilag 2 Udkrift af balance for konto 72.99.12 dk.pdf


8. Høringssvar vedr. Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse

Høringssvar vedr. Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse

Journalnr. 36.01.09

 

Baggrund

Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har den 21. november 2017

udsendt høringsbrev med et udkast til forslag til Inatsisartutlov nr. xx.xxx 2018 om lån til medbyggerhuse.

Høringsfrist er fastsat til den 29. december 2017 med en forventet ikrafttræden den 1. juli 2018.

 

Regelgrundlag

Landstingsforordning nr. 11 af 19. nov. 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. regulerer lån til opførelse eller erhvervelse af et medbyggerhus samt tilskud og lån til renovering og forbedring af et medbyggerhus ydet før den 1. juli 2018.

 

Faktiske forhold

Kommunerne har siden 1. jan. 2017 overtaget det administrative ansvar for støtte til erhvervelse og renovering af medbyggerhuse i bygder og yderdistrikter. Det nu fremsatte forslag til Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse formaliserer denne overførsel.

 

Departementet meddelte ultimo 2016, at Naalakkersuisut, ved prioritering af udlægning af opgaver til kommunerne efter gennemførslen af strukturreformen, har overdraget bevillingen til hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter til kommunerne med virkning fra 1. jan. 2017. Dette er sket via bloktilskudsaftalen, hvorefter Qeqqata Kommunia for 2017 blev bevilget 4.976 tkr. og 5.212 tkr. for hvert af årene 2018 - 2020.

 

I oplægget til høringen fokuseres der bl.a. på at lempe reglerne for ansøgerkredsen, så flere borgere kan komme i betragtning som ansøger til et medbyggerhus. Det skyldes, at der de seneste år har været meget få kvalificerede ansøgere. Medbyggerordningen vil derfor være målrettet bygder og de mindste byer, hvorfor det foreslås, at lån alene ydes til opførelse af nye medbyggerhuse i bygder samt i Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit.

 

Fra det fremsatte lovforslag, som vedhæftes som bilag, kan følgende fremhæves:

 

  1. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til opførelse af nye typegodkendte medbyggerhuse. Det betyder, at tilskud og lån til renovering og forbedring af medbyggerhuse bortfalder pr. 1. juli 2018. Naalakkersuisut meddeler denne typegodkendelse gældende for 1 år ad gangen.
  2. Kommunalbestyrelsen kan yde et rente- og afdragsfrit lån op til 95% af de samlede dokumenterede udgifter. Lånes nedskrives lineært over en løbetid på 20 år.
  3. Lånet nedsættes med 1%-point for hver 5.882 kr. ansøgers gennemsnitlige årlige skattepligtige husstandsindkomst er højere end 300.000 kr. Der kan ikke ydes lån hvis den beregnede husstandsindkomst er højere end 600.000 kr. Beregningsgrundlaget er den gennemsnitlige husstandsindkomst for de 5 seneste slutlignede år.
  4. Lovforslaget indeholder beskrivelser for låneansøgers bopælspligt og udlejning.
  5. Lovforslaget indeholder tillige et kapitel om administrationsgebyr og delegation.
  6. Udbetaling af lån sker til leverandør af materialesæt til huset og til den håndværker, der udføre fundament, råhus, VVS og El samt instruktørbistand.

 

Landstingsforordning nr. 11 af 19. nov. 2007 finder anvendelse på Selvstyrets

  1. Tilskud til kommuner til opførelse af kommunale udlejningsejendomme, jf. kap. 2,

  2. Tilskud til kommuner til opførelse af kommunale fælleshuse, jf. kap. 3,

  3. Tilskud eller lån til erhvervelse, udvidelse og forbedring af boliger med lån ydet af Selvstyret, jf. kap. 4, samt

  4. Tilskud eller lån til erhvervelse af medbyggerhuse, samt tilskud til renovering af medbyggerhuse, jf. kap. 5.

     

    Ny Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse erstatter kapitel 5 i omtalte landstingsforordning for så vidt angår Kommunalbestyrelsens lån ydet efter den 1. juli 2018, jf. pkt. 4) ovenfor.

     

    Forespørgsel hos Skattestyrelsen om lovhjemmel til at indhente skatteoplysninger:

    Svaret henviser til Persondataloven for Grønland, § 6 stk. 1 nr. 6, hvorefter behandling af oplysninger kun må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

     

    Forespørgsel hos Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger:

    Svar fra chefkonsulent Ane Marie Sakariasen, at udvalgte lovparagraffer fra nugældende lovgivning ikke bliver ophævet. Det skyldes bl.a. at Kommunalbestyrelsen ikke overtager administrationen af lån ydet af Naalakkersuisut. Det tilføjes, at Departementet har haft sine overvejelser omkring denne problematik.

     

Bæredygtige konsekvenser

Landstingsforordningen har ingen umiddelbare bæredygtige konsekvenser.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Såfremt lovforslag om ny Inatsisartutlov om lån til medbyggerhuse vedtages vil der blive tilført kommunen et nyt økonomi- og administrationsområde. Administration af det beskrevne boliglån har hidtil været et Selvstyreanliggende, og omfanget af sagsbehandlingstid vil naturligt afhænge af den fremtidige efterspørgsel på denne type boliglån. Økonomien ligger p.t. i omtalte bloktilskudsaftale med virkning til og med 2020, hvorefter drøftelserne med Naalakkersuisut må vise, om der fortsat vil være midler til at videreføre et forøget bloktilskud til gavn for boliglån til medbyggerhuse.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at låneansøgninger til medbyggerhuse fremadrettet kan blive et ressourcekrævende område. Det gælder for såvel den indledende information og vejledning til interesserede borgere i de nye regler for medbyggerlån som selve sagsbehandlingen. Alene at få afgjort, hvorvidt en låneansøger kan godkendes ud fra egen og husstandens skattepligtige indkomst

for de seneste 5 års slutlignede år, kan virke uoverskueligt.

 

Det vurderes, at der bør afsættes yderligere ressourcer til den administrative sagsbehandling fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt pr. 1. juli 2018. Udlånskapital vurderes i første omgang at være omfattet af den godkendte bloktilskudsforhøjelse til og med 2020.

Endeligt vurderes det, at dette omtalte sagskompleks bør sammenholdes med den øvrige ændrede lovgivning for offentlige boliglån, der har virkning fra 1. jan. 2018 omfattende lån til andelsboligbyggeri og lån til opførelse af én- og tofamilieshuse.

Indstilling

Administrationen indstiller til besvarelse,

-at indholdet i § 9 gives et mere forståeligt indhold, således at fejlvurderinger udgås ved tildeling af lånetilsagn



pkt 08 bilag 1 departementets høringsbrev af 21. nov. 2017 dk516a525e-c619-4306-9d04-9e003112ebb3.pdf
pkt 08 bilag 2 forslag til inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2018 om lån til medbyggerhus dkca1ff641-4834-4309-94f9-bb1671a6cf9a.pdf
pkt 08 bilag 3 bemærkninger til forslaget dk52fe1eaf-0b58-490b-91ee-725048a96d83.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 Departementets høringsbrev af 21. nov. 2017 dk.pdf
pkt 08 bilag 2 Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2018 om lån til medbyggerhus dk.pdf
pkt 08 bilag 3 Bemærkninger til forslaget dk.pdf


9. Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq 2018

Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq 2018

Journalnr. 51.10.01

Baggrund

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender har d. 11. januar 2017 fremsendt Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq for 1. januar-31. december 2018 med kontraktbilag gældende for samme periode til underskrift.

 

Departementet havde forinden fremsendt udkastet i høring den 1. november 2017, hvilket kommunen svarede på d. 6. december 2017. Den 20. december 2017 blev der afholdt møde mellem Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender og Qeqqata Kommunia om fremsendte udkast.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre.

 

Faktiske forhold

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigshandel har den 8. november 2017 fremsendt udkast til Resultatkontrakt mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Majoriaq for 1. januar-31. december 2018 med kontraktbilag gældende for samme periode til forhandling.

 

Kontraktudkastene indeholdt en nedsættelse af beløbene til Majoriaq og nedsættelse af kvoter til ikke-boglige forløb samt mulighed for at søge flere midler og kvoter i Departementets forskellige puljer. Det kunne selvsagt ikke accepteres af kommunens administration.

 

Efterfølgende afholdtes der den 20. december 2017 møde mellem Departementet og Qeqqata Kommunia. På mødet var parterne enige om, at det var uhensigtsmæssigt, at kvoterne til ikke-boglige forløb var skåret ned, særligt i Maniitsoq. Det aftaltes derfor, at Maniitsoq skulle bibeholde sin årskvote på 20 elever i Pilersitsivik.

 

Samtidigt drøftedes det uheldige i sene kontrakter, fordi tiltagene skal igangsættes tidligt på året på grund af den store sæsonarbejdsløshed i årets første måneder. Det blev derfor aftalt, at Qeqqata Kommunia hurtigst muligt skulle søge en af Departementets puljer for Vejlednings- og Motivationsforløb for revalidender. Her bevilgedes Departementet d. 3. januar 2018 i alt 872.750 kr. til sådanne forløb i de to byer.

 

Bæredygtige konsekvenser

Jo hurtigere tiltag for ledige kan igangsættes, jo bedre, for så får de ledige bedre muligheder for at komme videre.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Resultatkontrakten blev fra administrationens side forbedret med 7 kvoter til Pilersitsivik og med et bedre forventet resultat på Vejlednings- og Motivationsforløb for revalidender. Samlet er det administrationens opfattelse, at det nogenlunde svarer til samme niveau som sidste år.

Administrationens vurdering

Administrationen er blevet opmærksom på, at Selvstyret over årene har nedsat refusionen til Majoriaq. Departementet har dog bevilget midler til særskilte udviklingsprojekter som mentorprojekter og vejlednings- og motivationsforløb.

 

Det er administrationens vurdering, at Qeqqata Kommunia ligesom de andre kommuner er nødsaget til at underskrive serviceaftalen. Kommunen har forhandlet driftstilskuddet lidt op, og Departementet er velvilligt indstillet til projektansøgninger.

 

Det er administrationens vurdering, at kommunens midler også skal bruges til at tilknytte mentorordninger og personligt udviklingsprojekter til ledighedsbekæmpelse og arbejdsmarkedsindsatsen.

 

  1. er administrationens vurdering, at set i lyset af den større arbejdsløshed i foråret, så bør midlerne prioriteres brugt mere på ledighedstiltag/ikke-boglig opkvalificering i 1. halvår af 2018.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Erhverv og Turisme samt Økonomiudvalgets godkendelse

 

-at Resultatkontrakten mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre 2018 underskrives

 

Udvalget for Erhverv og Turisme behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 22. januar 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at Resultatkontrakten mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om drift af Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre 2018 underskrives



pkt 09 bilag 1 - qeqqata kommunia resultatkontrakt om drift af majoriaq 20185ffb38a7-be18-4551-90b7-774d38866488.pdf
pkt 09 bilag 2 - ansøgning om vejlednings og motivationsforløb for revalidender daeret 22. dec 2017 kun på dansk205d5dbc-154e-4303-9952-30536f691df1.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 - Qeqqata Kommunia Resultatkontrakt om drift af Majoriaq 2018.pdf
pkt 09 bilag 2 - Ansøgning om Vejlednings og Motivationsforløb for revalidender daeret 22. dec 2017 kun på dansk.pdf


10. Aftale mellem Qeqqata Kommunia og Maniitsup Timersortarfia om leje af idrætshallen i 2018

Aftale mellem Qeqqata Kommunia og Maniitsup Timersortarfia om leje af idrætshallen i 2018

Journalnr 51.15.02

 

Baggrund

Nuværende aftale med Maniitsup Timersortarfia er en aftale som Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget godkendte ved sit ordinære møde 02/2016 fra den 29. februar 2016. Aftalen kørte uændret igennem 2017 også, grundet afventning af Selvstyrets tildeling af Tilskud til renovering af idrætshaller. Her er Qeqqata Kommunia lovet at blive prioriteret med tilskud på 50 % af renoveringsudgifterne siden starten af 2017. Kommunen er siden begyndelsen af 2017 lovet at tildeling af tilskuddene ville ske i næstkommende måned, hvorfor aftalen med idrætshallen ikke kunne udarbejdes, før tilskuddet til idrætshallen var kendt.

 

Skolen Atuarfik Kilaaseeraq laver selv aftale med Idrætshallen.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 15 af 6 juni 2016 om idræt og motion.

 

Faktiske forhold

Qeqqata Kommunia yder hvert år tilskud på 100 % til sportsforeninger, brugere af den selvejende institution Idrætshallen, anlagt i 1978.

Brug af hallen er fra mandag til søndag.

Med denne fornyelse af aftalen indstilles en forhøjelse af timeprisen fra 750,- til kr. - 825,- kr. gældende fra 1. januar 2018 under forudsætning af, at der indgås aftale om renovering af taget i år, og yderligere renoveringer senest om 3 år.

Som noget nyt for aftalen med Maniitsup Timersortarfia er forskoledaginstitutionen Aanikasik kommet med i aftalen. De 2 øvrige daginstitutioner anvender skolens gymnastiksal gratis.

En ny idrætsforening er Bokseklubben, som også er kommet med i aftalen, men kun for kr. 75,- i timen, idet de lejer det tidligere bordtennis-område.

 

Med en forhøjet timepris på kr. 825,-, samt kr. 75,- til bokseforeningen er tilskuddet fra Qeqqata Kommunia i 2018 beregnet til at være på kr. 2.241.937,50

De sidste 5 års aftale med idrætshallen var på kr. 2.003.625,-

 

Årsagen til forhøjelsen af timeprisen er, at kommunen forventer at Selvstyrets Tilskud til renovering af idrætshaller forventes udmeldt i den nærmeste tid, og renoveringen af idrætshallen skal igangsættes snarest derefter.

 

For arbejdet med renoveringen er modtaget pristilbud på kr. 1.094.700,-, hvoraf forventningen er, at Selvstyret i henhold til reglerne om tilskud til renovering af idrætshaller yder 50 % af udgifterne. Resterende For at lette afbetaling af renoveringen er det nødvendigt med et banklån på kr. 547.350,- som idrætshallen arbejder på at tage. Kommunen er villig til at yde garanti for dette banklån, ligesom dette er gjort med Sisimiut idrætshallen. Den forhøjede timepris vil lette idrætshallens afbetaling af banklån.

 

 

Bæredygtig konsekvenser

Hensigten med at have en sportshalens er for borgere, hvor især børn og unge er i centrum, hvor den til dagligt tilmed bruges som mødested af andre der ikke er sportsudøvere. Det er derfor vigtigt at bevare hallens kvalitet, hvor dens forfald ikke ønskes.

 

Økonomiske og administrativ konsekvenser

Med forhøjelse af timeprisen gældende fra 1. januar 2018 til kr. 825,00 og idrætsforeningernes og forskoledaginstitutionens forventede forbrug af idrætshallen på 2.717,5 timer samt Bokseforeningen, der gerne vil leje idrætshallens bordtennis-område 192 timer i 2018 til en timepris på kr. 75,-

Dermed bliver aftalen med idrætshallen på kr. 2.241.937,50 i 2018.

 

Forskellen mellem budgettet på konto til tilskud samt ny aftale er kr. 175.940,-, og foreslås omplaceret fra konto for månedsløn i fritidshjemmet Angajo. Der er p.t. en arbejdsgruppe der arbejder på en Pædagogisk udviklende fritidstilbud, der bl.a. skal foreslå en omtænkning af forholdet mellem skole-fritidshjem og skolepasningsområdet. Heri ligger en mulig kommende forslag om ændring af personalenormeringerne på skolepasnings- og fritidshjemsområdet. For 2017 står nu for kr. 232.000 i uforbrugte midler på den konto, der nu foreslås omplaceret midler fra, hvorfor en omplacering af midler fra denne konto ikke forventes at få negative konsekvenser for fritidshjemmet Angajo.

 

Konto

Kontonavn

Budget

Omplac.

Nyt budget2

5903203500

Leje af idrætshal

2.066.000

175.940

2.241.940

5004230110

Månedsløn, Fritidshjem Angajo

2.071.000

-175.940

1.895.060

 

 

Administrationens vurdering

Primært loftet og taget er forældet og trænger gevaldigt til renovering, og med Selvstyrets snarligt udmeldte forventede tilskud til renovering på 50 % af renoveringsudgifterne, er det nødvendigt med en forhøjelse af timepris, for at den selvejende institution Maniitsup Timersortarfia kan afdrage et banklån svarende til halvdelen af udgifterne ved renovering, som kommunen gerne vil tegne en garanti på.

 

Borgerne kan ikke undvære en idrætshal, og det er forståeligt, at de bliver nødt til at forhøje timeprisen, hvis det ikke yderligere skal forælde i de næstkommende år.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Uddannelse, Sundhed, Fritids og Kulturudvalget, at godkende:

 

Alle 3 punkter er under forudsætning af, at der er indgås aftale om renovering af taget i år, og yderligere renoveringerne senest om 3 år.

 

At sagen sendes videre Økonomiudvalgets godkendelse.

 

Uddannelse, Sundhed, Fritids og Kulturudvalgets behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 29. januar 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Uddannelse, Sundhed, Fritids og Kulturudvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at timeprisen forhøjes med 75,00 kr. og bliver på kr. 825,- til idrætsforeningerne og forskoledaginstitutionen Aanikasik samt kr. 75,- til Bokseforeningen

 

-at der omplaceres kr. 175.940,- fra konto 5004230110, månedsløn, fritidshjem Angajo til konto 5903203500, Tilskud til idrætshallen

 

-at kommunen tegner en bankgaranti for lån til renoveringen.



pkt 10 bilag 1 - maniitsoq idrætshallens regnskab for 2016d85a94ad-b3a3-4d06-87f4-0ce4806c3a4b.pdf
pkt 10 bilag 2 - timefordeling for 2018dbb34098-1c5e-44cc-8fcd-5c51f86ea120.pdf

Bilag

pkt 10 bilag 1 - Maniitsoq Idrætshallens regnskab for 2016.pdf
pkt 10 bilag 2 - Timefordeling for 2018.pdf


11. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut

Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde, og et område til vuggestue/børnehave på Akia, Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Der er i Sisimiut området efterspørgsel efter enfamilieboliger, og der er i budgettet for 2018 afsat midler til etablering af en ny daginstitution på Akia. Kommuneplan nr. 25 udarbejdes for at opfylde disse behov og for at udnytte et areal der allerede er overordnet byggemodnet.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med supplerende lovændringer.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget omfatter delområderne 800-A30 og 800-C18. Med kommuneplantillægget ændres samtidig betegnelsen af 2 områder til fælles formål 800-C16 og C17, og bliver herved til delområde 800-A30.

Med kommuneplantillæg nr. 25 udlægges plads til i alt 5625 m2 boligbebyggelse i 25 enfamiliehuse i 1½ etage og 900 m2 daginstitution.

 

Terrænet i området er kuperet og henligger i dag som naturområde.

I området er der en udfordring med den hindringsfrie flade omkring lufthavnen, Specielt den vandrette hindringsfrie flade i kote 55, giver en udfordring, idet fjeldet i området går op i 57 m.

 

Dette kan håndteres på 2 måder. Qeqqata Kommunia kan søge Trafikstyrelsen om dispensation til at kunne etablere byggeri til henholdsvis kote 60 for daginstitutionen og kote 65 for boligområdet. Der er gode argumenter for at opnå dispensation, som det anbefales af administrationen i det aktuelle forslag til kommuneplantillæg.

Alternativet er at nedsprænge en del af området så der i højden skabes plads til byggeriet. Skulle denne løsning blive resultatet er der god behov for sprængsten til opfyldninger i forskellige dele af Akia området.

Når det er afklaret med Trafikstyrelsen hvilke højder vi kan bygge i, skal der udarbejdes et projekt for nedsprængning og byggemodning

 

Der er ikke udlagt arealer til legeplads i boligområdet da der er god adgang til legemuligheder og friarealer. Dels på daginstitutionens legeplads, dels i de tilstødende boligområder og på Nationaldagspladsen.

 

Kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 3. december 2017 til den 21 januar 2018. I høringsperioden er der fremkommet høringssvar fra:

  1. Råstofstyrelsen der ikke har bemærkninger til kommuneplantillægget.
  2. Departementet for Bygder, Yderdistrikter, Kommuner, Boliger og Infrastruktur, der ikke har bemærkninger.

 

Der er således ikke fremkommet bemærkninger til planen. Heller ikke fra Mittarfeqarfiit eller Trafikstyrelsen, som snarest vil blive kontaktet med henblik på drøftelse af dispensationen til gennembrydning af den vandrette hindringsfrie flade i kote 55 m

Bæredygtige konsekvenser

Der er i boligområdet mulighed for at anvende vedvarende energiløsninger som solpaneler og lign., og generelt viser de nyeste boligbyggerier at man reducerer varmeforbruget ganske drastisk ved at satse på etablering af tætte, velisolerede huse med velkonstruerede ventilationsanlæg.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Byggemodningen forventes finansieret af Qeqqata Kommunia, men betalt af de enkelte bygherrer gennem et byggemodningsbidrag der fastlægges ved at fordele de faktiske udgifter til gennemførelse af byggemodningen, i henhold til de m2 der kan opføres i det enkelte byggefelt så kommunens udgift reelt kun er et udlæg. Området med daginstitutionen indgår ikke i disse beregninger da denne del af byggemodningen finansieres fuldt ud af kommunen.

 

Direktionens bemærkninger

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af et attraktivt boligområde og at placeringen af daginstitutionen kan opfylde behovene for gode legearealer og god adgang til naturarealer direkte fra daginstitutionen

 

Indstilling

 

Administrationen anbefaler:



pkt 11 bilag 1 - kommuneplantillæg nr. 25..grl.dk89e7260e-f4be-4e50-991d-69dff0bf8704.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 25..grl.dk.pdf


12. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq

Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 29 for et hotel / hytte område øst for Kangerlussuaq

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Der er i Kangerlussuaq området løbende efterspørgsel efter muligheder for at etablere hytter, dels til udlejning til turister dels fritidshytter til privat brug. Det er med henblik på at opfylde disse behov at nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet. Samtidig er det helt i overensstemmelse med Planstrategi 2014 at der gennemføres en udbygning af mulighederne for turismen og borgeres muligheder for at benytte det åbne land.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Områderne omfattet af dette kommuneplantillæg er beliggende ved Sugar Loaf og ved Russels Gletcher. Ved Russel har der hidtil været udlagt et areal til hotel eller hytteby, medens disse arealer nu udvides til også at omfatte fritidshytter og forskningshytter. Ved Sugar Loaf udlægges arealer til fritidshytter, hotel og udlejningshytter. I alt er der i forslaget til kommuneplantillæg angivet mulighed for at etablere 154 hytter, hvoraf de 48 er i hyttebyer der kan etableres i stedet for hoteller.

 

Med planen lægges der op til hytter på max 80 m2, dog i et enkelt område max. 40 m2. Det forudsættes at der alene byggemodnes ved at føre en grusvej frem til og igennem de enkelte områder. Den resterende forsyning forudsættes at foregå individuelt, i forbindelse med det enkelte byggeri eller i det omfang private bygherrer kan samarbejde om forsyningsløsninger.

 

Alle områderne til hoteller / hytter er beliggende så de kan etableres uden at de bliver synlige fra vejen til pkt. 660. Alene området vest for Sugar Loaf bliver synligt fra vejen.

 

Det er forsøgt afdækket i hvilket omfang der findes ikke detoneret ammunition i området vest for Sugar Loaf. Det er endnu ikke lykkedes. Dette betyder at afgrænsningen af delområde K55 indsnævres så vi er helt sikre på at nedslagsområdet ikke berøres.

 

Med kommuneplantillæg nr. 29 udlægges i delområderne K55, K56 og K59 arealer til hotel og hytter på i alt 750.000 m2. Planen åbner mulighed for at der totalt set kan etableres 11900 m2 byggeri.

 

Planskitsen har inden den endelige udarbejdelse af forslaget til kommuneplantillæg været sendt til bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq til udtalelse. Udtalelsen er vedlagt sagen.

 

Forslaget til kommuneplantillæg har været udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 27. november 2017 til den 21. januar 2018. I høringsperioden er der fremkommet følgende bemærkninger:

 

  1. Departementet for råstoffer: Har ingen bemærkninger til planen.

 

  1. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger; Har ingen bemærkninger til planen.

 

  1. Nationalmuseet og arkiv. NKA. Har ingen bemærkninger til planen, men gør opmærksom på deres ret til at gennemføre en undersøgelse af vejtracéer inden der startes anlægsarbejder.

 

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af planen. Der er imidlertid behov for at regulere delområde 820-K55, så vi med sikkerhed holder os uden for nedslagsområdet. Reguleringen fremgår af vedlagte kortbilag.

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er i boligområdet mulighed for at anvende vedvarende energi løsninger som solpaneler og lign., men generelt viser de nyeste boligbyggerier at man reducerer varmeforbruget ganske drastisk ved at satse på etablering af tætte, velisolerede huse med velkonstruerede ventilationsanlæg.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

For at gøre byggemodningen af området mere overkommelig og for at gøre det lettere at komme i gang med hytteområderne, foreslås det at der i kommuneplantillægget indarbejdes en etapedeling og en anderledes udgiftsfordeling der hviler på en forskellig standard i byggemodningen.

For detailområde 957-K55.1 gennemføres byggemodning ved privat finansiering.

For detailområde 957-K56.1 gennemføres byggemodningen ved kommunal mellemkomst med en nødtørftig vejadgang – svarende til skønnet udgift på op mod ca. 1 mio. kr., sammen med en opretning af vejen frem til vandfaldet, som en offentlig vej.

For detailområde 957-K56.2 og K56.3 gennemføres byggemodningen ved privat foranstaltning,

For detailområde 957-59-1, 59-2 og 59-6, etableres byggemodningen ved privat foranstaltning.

For detailområderne 957-K59-3, K59.4 og K59.5 benyttes det eksisterende kørespor der opgraderes ved kommunal foranstaltning, en skønnet udgift på op mod ca.1 mio. kr. må forventes.

  1. udgifter til opretning af de eksisterende veje fordeles med 50 % som et bidrag til den offentlige adgang til områderne, medens 50% fordeles til de hytter der får glæde af vejen i henhold til de antal hytter der er angivet i planen. Udgifterne til en opretning af eksisterende veje er skønnet til op mod ca. 2 mio. kr.

Alle anlagte veje skal være offentligt tilgængelige.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af attraktive hotel / hytteområder, som i en årrække vil kunne dække behovet i området øst for Kangerlussuaq.

 

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at grænserne for delområde 820-K55 justeres så det ikke omfatter areal fra nedslagsområdet

 

-at kommuneplantillæg nr. 29 efter godkendelse i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen bekendtgøres godkendt



pkt 12 bilag 1 - kommuneplantillæg nr. 29f2ce61cc-7cb0-4fdc-958c-0fa74c885b4b.pdf
pkt 12 bilag 2 - kortbilag med regulering af delområde 820-k556a22e87b-47e3-4a58-8037-af7153998181.jpeg
pkt 12 bilag 3 - høringssvar3876ab62-14d6-47e8-9a53-e2fd3ed36be7.pdf

Bilag

pkt 12 bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 29.pdf
pkt 12 bilag 2 - Kortbilag med regulering af delområde 820-K55.jpeg
pkt 12 bilag 3 - Høringssvar.pdf


13. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 36 for bygden Sarfannguit

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 36 for bygden Sarfannguit

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 36 er udarbejdet for at fastholde en udvikling i Sarfannguit, der bygger på en udnyttelse af de muligheder der ligger i fiskeriet ved bygden og i en udbygning af turismen. Hertil kommer at Sarfannguit er den eneste bygd, det eneste bosted, der er beliggende inden for det nominerede Unesco område Aasivissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mellem indlandsisen og havet. Det er i Unesco området udgangspunktet at den eksisterende fangst og jagtkultur fortsat skal have lov til at udvikle sig samtidig med at udpegningsgrundlaget skal beskyttes. Kommuneplantillægget skal på den ene side sikre at de bevaringsværdige strukturer og bygninger i Sarfannguit bevares, på den anden side angive en ramme for bygdens udvikling så den fortsat kan udvikle sig som et levende bygdesamfund.

 

Det er hensigten over de næste par år at udarbejde tilsvarende kommuneplantillæg for de øvrige kystbygder. I Kangerlussuaq udarbejdes allerede detaljerede planer som i byerne.

Det er målet at disse kommuneplantillæg skal afstemmes med bygdebestyrelserne inde de fremsendes til politisk behandling i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget giver mulighed for etablering af i alt 10 nye boliger á 120 m2 i form af enfamiliehuse. Der kan etableres en multisal til boldspil tæt ved skolen og børnehaven og der kan ske en udbygning af servicebygningen med bedre plads til administration og overnatningsfaciliteter. Der er angivet en mulighed for at fiskefabrikken kan udvides. I alt er der med planen skabt mulighed for at etablere yderligere 1855 m2 byggeri.

 

Det er udgangspunktet at de nye bygninger skal indpasses sammen med det eksisterende byggeri på den nordvendte fjeldskråning. Det nye byggeri er placeret i terrænet hvor det er nemt at etablere adgang med kørespor og hvor det vil være relativt let at etablere en eventuel fælles afledning af spildevand.

Det er målet at nyt byggeri ikke skal komme til at syne mere voldsomt end det eksisterende. Den maximale byggehøjde er i planen angivet til 8 m over sokkel.

 

I planen er der angivet mulighed for at etablere et kajanlæg så bygdeforsyningsskibene kan gå til kaj både ved ebbe og flod og der kan etableres bedre manøvreplads til containere på land. Der er således angivet mulighed for opfyldning af arealer på et skær vest for kajen. Med henblik på at der kan etableres en broforbindelse for ATV’er, over strømstedet er der angivet mulighed for opfyldning, så brospændet alene skal være 25 – 30 m.

Der er i kommuneplantillægget lagt op til, at der kan etableres et 3 m bredt kørespor rundt i bygden, både som en udvidelse af det eksisterende kørespor og som nye kørespor. Udvidelsen af det eksisterende kørespor vi kræve en del sprængninger, så der sikres en hensigtsmæssig passage af den eksisterende bebyggelse.

Et af målene med udvidelsen er at skabe rum til passage med maskiner så der kan sikres mere rationel materialetransport i forbindelse med byggeri og anlæg. Anlæggelse af de nye kørespor vil i meget begrænset omfang kræve sprængninger.

 

Der er angivet 3 muligheder for placering af helistop, så generne ved den begrænsede helikopter beflyvning minimeres. Ved det nuværende helistop syd for forsamlingshuset, bliver udsmykningen på kirkegården raseret hver gang der lander en helikopter. De nye muligheder er placeret på fjeldet syd for bebyggelsen på flade fjeldarealer, samt på et opfyldt areal ved butikken hvor det kan være hensigtsmæssigt at lande i isvintre hvor forsyningerne til butikken skal flyves ind til bygden. Det er udgangspunktet at der i forbindelse med den endelige godkendelse af kommuneplantillægget udpeges 1 helistop.

(Mittarfeqarfiit peger på at placeringen af helistoppet umiddelbart vest for kirkegården foretrækkes)

 

Da den eksisterende kirkegård er ved at være fyldt op er der syd herfor angivet et areal til en ny kirkegård.

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er behov for at de tekniske installationer i bygden bliver opgraderet og der stilles i planen krav om at der i alle nye boliger skal indlægges el og vand. Det vil også være hensigtsmæssigt at der med tiden etableres kloak så der i bygden opnås en boligstandard der svarer til boligstandarden i byerne. Der er tilsvarende mulighed for i den kommende boligbebyggelse at udnytte vedvarende energiløsninger, som solceller og lign. Der gøres fortsat forsøg med en delvis strømforsyning fra vindmøllen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er i forbindelse med kommuneplantillægget ingen direkte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Det forventes at de muligheder kommuneplantillægget angiver gennemføres som en række selvstændige anlægsprojekter i takt med at kommunalbestyrelsen eller Selvstyret har mulighed for at prioritere økonomiske ressourcer hertil.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at forslaget til kommuneplantillæg vil danne en god ramme for en udbygning og bevarelse af de vigtige strukturer i Sarfannguit. Det er i planen forsøgt at leve op til kommunalbestyrelsens målsætninger i planstrategien.

 

Indstilling

 

Administrationen anbefaler at forslaget til kommuneplantillæg nr. 36 godkendes af økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen og udsendes i offentlig høring i 8 uger.



pkt 13 bilag 1 - forslag til kommuneplantillæg nr. 36 for sarfannguit.grl.dkd1cb1c50-d3b0-4396-abb2-cac532ac392f.pdf

Bilag

pkt 13 bilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 36 for Sarfannguit.grl.dk.pdf


14. Principdrøftelse om hytter ved Lufthavnsvejen kommuneplantillæg nr. 59

Principdrøftelse om hytter ved Lufthavnsvejen kommuneplantillæg nr. 59

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Qeqqata Kommunia har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af overnatningshytter til udlejning til turister ved lufthavnsvejen øst for anstalten ved lufthavnen. Området henligger som natur og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg inden der kan etableres nye fysiske anlæg i området.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Som det fremgår af vedlagte kortbilag er der fokus på at udnytte fjeldknoldene til etablering af overnatningshytter. Der er angivet et område på 18.000 m2, hvor der forventes at kunne opføres ca. 30 hytte, med en indbyrdes afstand på 15m og i grupper på f.eks. 6 hytter.

 

I udgangspunktet forventes det at hytterne etableres uden vejadgang og uden tekniske forsyningsanlæg, idet eventuelle tekniske anlæg og evt. vejadgang forventes etableret ved hytteejers foranstaltning som det er tilfældet med fritidshytterne ude i fjeldet.

Ansøgningen fordrer at der bliver taget stilling til følgende spørgsmål af planlægningsmæssig og teknisk karakter:

 

Planlægningsmæssigt:

Eksisterende anvendelse.

Området er beliggende uden for de eksisterende byområder men alligevel tæt på byen hvor der ikke tidligere har været tænkt på byudvikling og byaktiviteter. Området fungerer sammen med områderne mellem Lufthavnsvejen og fjorden som et rekreativt område for byens borgere og stien til Præstefjeldet tager sit udgangspunkt ved parkeringspladsen umiddelbart øst for elven, hvor mange henter vand. Der er således tale om et område hvor mange mennesker færdes – både fastboende og turister. Hvor meget det aktuelle område benyttes er der ingen registreringer af.

 

Det foreslåede område ligger relativt tæt på lufthavnen og vil såfremt der på et tidspunkt gennemføres en forlængelse af landingsbanen til 1200 eller 1400 m som lufthavnen er forberedt til vil banen komme tættere på. Det er imidlertid vurderingen at der er tale om et begrænset problem med støj fra den nuværende beflyvning idet der stort set kun er beflyvning i dagtimerne.

 

Anvendelse til byformål.

Som omtalt er område beliggende relativt tæt på byen, i en sydvendt dal med udsigt over indsejlingen til havnen. Det kunne derfor være oplagt at drøfte om området skal disponeres til boligformål og lign.

 

Hidtil har vi planlægningsmæssigt satset på at udbygge Sisimiut by ved fortætning af de eksisterende byområder syd for Ulkebugten og på Akia nord for Ulkebugten. Aktiviteter der med tiden skal sikre at der skabes en forsyningsmæssig ringslutning med vejanlæg (der kan være behov for en alternativ vej til lufthavnen) og forsyningsledninger (der er investeret i en ringslutning til vandforsyningen). Man kan sige at fokus har været at udbygge Sisimiut ind mod baglandet, hvor der ligger arealer der er relativt billige at tage i brug, og der kan skabes en direkte kontakt til det vejanlæg vi arbejder på at etablere med forbindelse til Kangerlussuaq. Det er udgangspunktet at der i denne udbygning er tilstrækkelig rummelighed til de næste 30 – 50 år, afhængig af hvordan Sisimiut udvikles. Skønsmæssigt kan der være plads til næsten det samme antal boliger som der i forvejen er i Sisimiut, og selvom boligforbruget pr. person er stigende er der rigtig god plads til boligudbygning uden at inddrage arealerne neden for Præstefjeldet. Den kommende erhvervsudvikling forventes at kunne placeres i erhvervsområdet B8 ved vejen til Kangerlussuaq og i havneområdet på Akia, B3, hvor der er rigtig god plads til at udvikle Sisimiuts erhverv.

 

En ændring af dette fokus vil medføre øgede omkostninger til byggemodning. En spredning af indsatsen vil medføre supplerende muligheder, men også medføre øgede udgifter. Anvendelsen til byformål vil kræve en fuld byggemodning med vejanlæg og forsyningsledninger.

Selvom man vil kunne bygge boliger op i dalen øst for Præstefjeldet vi der være relativt lille volumen (antal boliger) til at bære alle de omkostninger, byggeri på denne lokalitet må forventes at medføre.

 

Anvendelse til hytteformål.

Det er udgangspunktet at en anvendelse til hytteformål ikke vil indebære etablering af forsyningsledninger, men at hytter i udgangspunktet etableres med løsninger der svarer til de løsninger der kan anvendes inde i fjeldet eller ved fjordene.

 

Ejerskab:

Udgangspunktet for den konkrete ansøgning er at der bygges en gruppe hytter til udlejning til turister, indenlandske såvel som udenlandske. Men der er ikke noget til hinder for at et hytteområde kan anvendes både af turister og fastboende og at der også kan etableres hytter til privat formål. Det vil dog næppe være et behov at etablere fangsthytter og lignende i de bynære omgivelser, hvor det må forventes at området kan holdes ryddeligt så det er attraktivt for turister.

 

Erhvervsudvikling:

Set i sammenhæng med en turistudvikling vil et hyttetilbud tæt på Sisimiut kunne anvendes som et alternativ til vandrehjem og hotelovernatning. Et tilbud der formentlig vil være attraktivt for familier, der på denne måde kan få en økonomisk fordelagtig overnatningsmulighed. Udgangspunktet kan således være at et nyt tilbud vil tiltrække nye turistgrupper.

 

Teknisk:

Vejadgang

Det har i forbindelse med projekterne ved Aqqutikiitsoq, af Igloo Mountain været foreslået at etablere en vejforbindelse gennem dette område til 2 Fjord over strømstedet i 1 Fjord. Et vejprojekt med store omkostninger, og som ikke forventes gennemført inden for en overskuelig årrække. Det vil dog være hensigtsmæssigt at der i forbindelse med udviklingstiltag i området reserveres et tracé til en vejføring.

Det forventes ikke at der skal etableres vejadgang til hytteområdet, men at man med udgangspunkt i en udvidelse af parkeringspladsen ved Lufthavnsvejen med stiadgang kan nå frem til hytterne. Der er dog angivet en mulig vejadgang på vedlagte kortbilag.

 

Forsyning med el, vand og kloak.

Etablering af forsyningsledninger til et nyt byudviklingsområde ved foden af Præstefjeldet, med tilkobling til de eksisterende hovedforsyningsledninger i Akia bebyggelserne vil kræve nye hovedledninger på. Ca. 2000 m, som vil repræsentere en udgift til et 2 cifret mio. beløb.

Der foreligger ikke projektforslag eller er drøftet hvorledes der kan etableres billigere løsninger.

 

Konklusion:

Konklusionen er derfor at:

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved etablering af en hytteby skal der satses på vedvarende energiløsninger enten som supplement til traditionelle løsninger eller som en hel løsning for 1 eller flere hytter. Den viste hyttetype giver god mulighed herfor.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er i forbindelse med kommuneplantillægget ingen direkte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Det forventes at de muligheder der skabes gennem et kommuneplantillæg kan udnyttes gennem private investeringer.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at en etablering af et hytteområde til udlejningshytter og til private hytter ved foden af Præstefjeldet vil kunne være en god mulighed for turister, gæster og fastboende og at de vil kunne bidrage positivt til udviklingen af turismen i og omkring Sisimiut.

I vedlagte forslag er området til hytter begrænset til området vest for elven da en evt. vej til 1 Fjord forventes at skulle etableres på elvens østside. Der er samtidig taget højde for at stien til Præstefjeldet skal kunne forløbe uhindret.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der udarbejdes et kommuneplantillæg for et hytteområde ved foden af Præstefjeldet med henblik på forelæggelse på økonomiudvalgsmøde i april måned



pkt 14 bilag 1 - kortbilag med angivelse af hytteområde605586b5-c557-4979-b6df-2c88181c360c.jpeg

Bilag

Kortbilag med angivelse af hytteområde.jpeg


15. Økonomisk analyse af Kommunalbestyrelsens oftere fælles møder i 2018

Økonomisk analyse af Kommunalbestyrelsens oftere fælles møder i 2018

Journalnr. 01.01.00

 

Baggrund

Borgmesteren har anmodet administration om at undersøge hvad det vil koste såfremt kommunalbestyrelsen afholder oftere fysiskmøder i 2018.

Borgmesteren foreslår følgende kommunalbestyrelsens møder som fælles møder:

22. februar 2018 fællesmøde i Sisimiut

26. april 2018 videokonferencemøde

24. maj 2018 fællesmøde i Maniitsoq

23. august 2018 fællesmøde i Kangerlussuaq, og studietur til Island

27. september 2018 videokonferencemøde

25. oktober 2018 videokonferencemøde

22. november 2018 fællesmøde i Sisimiut

 

Fællesmøderne skal undersøgning for omkostninger.

 

Regelgrundlag

 

Faktiske forhold

Følgende omkostninger er fordelt efter omkostninger til politiker og for embedsmænd:

 

Februar

Fællesmøde i Sisimiut, omkostninger for politiker 66.766 kr.

Fællesmøde i Sisimiut, omkostning for embedsmænd i alt 4 personer 30.385 kr.

I alt 97.151 kr.

 

April videokonferencemøde

 

Maj

Fællesmøde i Maniitsoq, omkostninger for politiker 78.303 kr.

Fællesmøde i Maniitsoq, omkostning for embedsmænd i alt 8 54.604 kr.

I alt 132.906 kr.

 

August

Kangerlussuaq og Island

Studietur til Island omkostninger for politiker 281.618 kr.

Studietur til Island omkostninger for embedsmænd 222.855 kr.

Fællesmøde i Kangerlussuaq, omkostninger for politiker 180.611 kr.

Fællesmøde i Kangerlussuaq, omkostninger for embedsmænd i 111.214 kr.

I alt Studietur og fællesmøde 796.298 kr.

 

 

September videokonferencemøde

 

Oktober videokonferencemøde

 

November

Fællesmøde i Sisimut, omkostninger for politiker 67.266 kr.

Fællesmøde i Sisimut, omkostninger for embedsmænd, i alt 4 personer 30.385 kr.

I alt 97.651 kr.

 

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det vil koste for kommunen, som følgende:

Omkostninger for politiker for fællesmøder som forelagt: 392.946 kr.

Omkostninger for studietur for politiker 281.618 kr.

I alt omkostninger for politiker for 2018 674.564 kr.

Omkostninger for embedsmænd for fællesmøder som forelagt: 226.588 kr.

Omkostninger for studietur for embedsmænd 222.855 kr.

I alt omkostning for embedsmænd for 2018 449.444 kr.

I alt omkostninger for fællesmøder og studietur til Island 1.124.008 kr.
 

Administrationens vurdering

Konto 10-01-00-05-01 tjenesterejser for politiker er der budgetteret med: 626.000 kr.

D.d. forbrugt i alt 31.677 kr.

Resterende er: 594.323 kr.

Beregninger viser at alt i alt vil der forbruges midler for fællesmøder og studietur: 674.564 kr.

Således, det vil mangle i alt med -80.241 kr.

 

Konto 11-00-29-05-01 tjenesterejser for embedsmænd i Maniitsoq

er der budgetteret med: 184.000 kr.

D.d. forbrugt i alt 10.102 kr.

Resterende er: 173.898 kr.

Beregninger viser at alt i alt vil der forbruges midler for fællesmøder og studietur: 172.318 kr.

Således resterende vil blive 1.580 kr.

 

Konto 11-00-19-05-11 tjenesterejser for embedsmænd i Sisimut

er budgetteret med: 671.000 kr.

Beregninger viser at alt i alt vil der forbruges midler for fællesmøder og studietur: 277.126 kr.

Resterende er: 393.874 kr.

 

Administrationen vurder at såfremt Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen beslutter fællesmøder afholdes som foreslået, så vil konto 10-01-00-05-01 vil mangel med i alt 80.214 kr.

 

Administrationen vurderer at 80.214 kan ved omkostningsneutral omplaceres fra konto 1.

 

Indstilling

Det indstilles til:



pkt 15 bilag 1 - omkostningsanalyse af kb fællesmøder i 2018a69a2d05-204b-43ce-8c02-d9290f452250.pdf

Bilag

pkt 15 bilag 1 - Omkostningsanalyse af KB fællesmøder i 2018.pdf


16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 6. februar 2018

Orientering om aktuelle personalesager pr. 6. februar 2018

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Stabsfunktion

Sofie Jessen

Udviklingschef

1. februar 2018

Fritidshjem Angaju

Grethe Heilmann

Leder

1. februar 2018

Fritidsklub

Josva Jakobsen

Socialhjælper

1. november 2017

Mini Kollegie

Jensine S. Petrussen

Socialhjælper

1. november 2017

Borgerservice

Albrekt Berthelsen

Medhjælper

1. december 2017

Int. daginst. Aanikasik

Holga H. Poulsen

Socialhjælper stueleder

1. januar 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Else Maria Albrechtsen

Lærer

1. januar 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Rena Heilmann Lyberth

Timelærer

1. januar 2018

Området for Familie

Vera Wæver

Sagsbehandler

1. januar 2018

Familiecenter

Cecilie Villadsen

Miljøarbejder

1. januar 2018

Familiecenter

Elisa Søholm Larsen

Miljøarbejder

1. januar 2018

Området for Familie

Flavia Sethsen

Socialrådgiver

1. januar 2018

Området for Familie

Dorthe Poulsen

Led. Socialrådgiver

1. marts 2018

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Familiecenter

Nuka Ole Berthelsen

Miljøarbejder

30. november 2017

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Mona Goliathsen

Sundhedsassistent

31. december 2017

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Elisabeth Bech

Socialhjælper

31. december 2017

IT afdeling

Emil Berthelsen

IT konsulent

28. februar 2018

 

  1. Rokeringer

Fra Arbejdsplads

Til

Navn

Stilling

Periode

Handicap afdeling

Ældreafdeling

Sibora T. Levisen

Socialhjælper

1. maj 2018

 

  1. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Stabsfunktion

Helga Nielsen

Projektkonsulent

15. februar 2018

 

 

 

 

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

IT afdeling

Hans-Jakob Lyberth

IT konsulent

1. januar 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Bettina A. Hansen

Skolekonsulent

1. januar 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Pia Jakobsen Siegstad

Lærer

1. januar 2018

Qinnguata Atuarfia

Maren Andersen

Lærer

1. januar 2018

Int. daginst. Nuka

Nukannguaq Olsen

Pædagog

1. januar 2018

Området for Familie

Mia Jakobsen Siegstad

Socialrådgiver

1. januar 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Åse Olsen

Lærer

1. februar 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Ludvig Nathansen

Lærer

1. februar 2018

Området for Familie

Ane Jeremiassen

Afdelingsleder

1. februar 2018

Int. daginst. Naja

Paninnguaq Lynge

Socialhjælper

 

Alderdomshjemmet QUPANUK

Ingrid Jokumsen

Køkkenleder

1. januar 2018

Alderdomshjemmet QUPANUK

Hansine Christensen

Ernæringsassistent

1. januar 2018

Alderdomshjemmet QUPANUK

Aqqalu Sandgreen

Kok

1. januar 2018

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Int. daginst. Kanaartaq

Edel B. Sakariassen

Pædagog

31. januar 2018

Entreprenør klassen

Hans Frederik Olsen

Formand

31. januar 2018

Majoriaq

Ellen Olsen Markussen

Overassistent

31. januar 2018

Int. daginst. Naalu

Suuna Simonsen

Socialhjælper

31. januar 2018

Int. daginst. Kanaartaq

Debora Jerimiassen

Socialhjælper

31. januar 2018

Fritidsklubben Qooqa

Kristiane Kleist

Souschef

9. januar 2018

Nalunnguarfiup Atuarfia

Esther Jørgensen

Lærer

30. april 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Tola Ludvigsen

Lærer

30. april 2018

Kommunekontoret Kangerlussuaq

Johan Lange

Pedel

28. februar 2018

Qeqqata MISI

Birgithe Geisler

Konsulent for specialundervisning

28. februar 2018

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Entreprenør klassen

Hans Frederik Olsen

Formand

1. oktober 2017 – 31. marts 2018

Direktion

Christina Johnsen

Specialkonsulent

1. november 2017 – 1. november 2018

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Int. daginst. Kanaartaq

Int. daginst. Nuka

Kristine Kruse

Leder

1. januar 2018

Borgerservice

Området for familie

Linda Siegstad

Sagsbehandler

1. januar 2018

Int. daginst. Nuniaffik

Majoriaq

Johanne Davidsen

Pædagog

1. januar 2018

Minng. Atuarfia

Nalunng. Atuarfia

Serminnguaq Kleist

Skolekonsulent

1. november 2017

Området for Familie

Området for Familie

Sofie Dorthe Olsen

Socialrådgiver

15. december 2017

 

5. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Stabsfunktion

Jesper Hansen

Bæredygtighedskonsulent som barselsvikar

1. februar 2018

Museum

Marie Brønløkke Missuno

Museumsleder

1. marts 2018

 

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.





17. Konsekvenser af ændret lufthavnsstruktur

Konsekvenser af ændret lufthavnsstruktur

Journal nr. 24.10

 

Baggrund

Medlem for Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø Frederik Olsen har i mail af 10. november 2017 ønsket, at der påbegyndes undersøgelse for mulige konsekvenser for passager- og flytrafikken, når nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat ibrugtages.

Frederik Olsen ønsker undersøgt, hvilke flytyper der forventes benyttet til betjening af

flypassagerer til og fra byerne Sisimiut og Maniitsoq.

 

Regelgrundlag

Grønlands Selvstyre er ansvarlig for den overordnede lufthavnsstruktur.

 

Faktiske forhold

Departementet for Sundhed og Infrastruktur udsendte i maj 2014 4. udkast til sektorplansanalyse for luftfartsområdet i Grønland. Analysen opererede med nedgradering af Maniitsoq landingsbane til simpel bane, som fremover kun skal modtage 19-pax fly. Det samme skulle tilfældet være for Sisimiut landingsbane, hvis vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq blev anlagt, som analysen opererede med. Flere andre 799 meter landingsbaner som Aasiaat skulle også nedgraderes. I analysen skulle lufthavnene i Nuuk og Ilulissat kun forlænges udover 1.199 meter, såfremt der kunne findes privat eller kommunal finansiering hertil. Kangerlussuaq skulle bevares som landets hovedlufthavn.

 

I 2015 ændrede Selvstyret fokus og baserer nu nye lufthavne i Nuuk, Ilulisst og Qaqortoq på store landskassetilskud. Nuuk og Ilulissat skal forlænges til 2.200 meter og Qaqortoq til 1.499 meter. Samtidig opereredes der med anlæggelse af nye simple landingsbaner i en række byer, der på nuværende tidspunkt kun har heliport. Det er uklart, hvad der skal ske med de 3 landingsbaner i Qeqqata Kommunia.

 

I 2015 blev det endvidere udmeldt fra Mittarfeqarfiit og Departementet for Infrastruktur, t renovering af Kangerlussuaq kunne beløbe sig til op mod 2 mia. kr.
I 2015 offentliggjorde Selvstyret en Rambøll turismelufthavnsrapport, der pegede på, at anlæggelse af 2200 meter lange landingsbaner i Nuuk og Ilulissat ville medføre en stor turismestigning og være rentabelt, såfremt Kangerlussuaq lukkede. Rapporten så dog bort fra, at Kangerlussuaq er landets næststørste turistdestination, og at disse turister næppe ville komme, hvis der ingen lufthavn var.

 

I 2015 fremlagde Air Greenland også konsekvenserne for de øvrige lufthavne, såfremt de nye store lufthavne i Nuuk og Ilulissat blev anlagt. Air Greenland gjorde opmærksom på, at uden en lang og sikker lufthavn mellem Nuuk og Ilulissat, altså Kangerlussuaq, så vil beflyvningen af lufthavnene i regionen blive dyrere.

  1. Greenland anså det endvidere sandsynligt, at Paamiut og Maniitsoq skulle opereres på nye servicekontrakter, mens Sisimiut i de fleste scenarier vil få øget rejsetid. Air Greenland har gentaget denne konklusion igen i 2018.

 

Siden 2015 har Qeqqata Kommunia arbejdet for, at der kom retvisende oplysninger om renoveringsbehovet i Kangerlussuaq frem til offentligheden. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe mellem Selvstyret og kommunen for at analysere Kangerlussuaqs fremtidsmuligheder. Selvstyret har i den forbindelse fået undersøgt landingsbanen i Kangerlussuaq af internationale eksperter (SWECO og ARTEK), og konklusionen er nu, at det højest kommer til at koste 458 mio. kr. at renovere landingsbanen og ikke op mod 2 mia. kr. som tidligere antaget.

 

Arbejdsgruppen for Kangerlussuaqs fremtid undersøger, hvilken banelængde der vil være optimalt i forskellige scenarier. Der undersøges endvidere hvilke regularitet Kangerlussuaq har sammenlignet med alternativerne.

 

Selvstyret er i gang med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser af den ændrede lufthavnsstruktur, men da det sker efter beslutningen er taget, så synes arbejdet fokuseret på at vise, at beslutningen var rigtig. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Kaalallit Airports A/S ikke har undersøgt scenarier, hvor Kangerlussuq landingsbane eksisterer. Det synes i direkte modstrid med Naalakkersuisuts udmeldinger om Kangerlussuaq og i modstrid med arbejdsgruppen for Kangerlussuaqs fremtids arbejde.

 

I forhold til flytyper, så har Air Greenland måttet udfase Dash 7 internt i Grønland som følge af, at de ikke længere produceres. I stedet benyttes Dash 8 på 799 meter landingsbanerne i bl.a. Maniitsoq og Sisimiut. Ved en nedgradering til simpel bane og anvendelse af 19-pax fly er der flere forskellige flytyper at anvende, fx Twinotter (Dash 6), CASA C212 Aviocar fra EADS, PZL M28 fra Sikorsky samt Dornier 228 NG fra RUAG (bilag 2 side 44).

 

Forlængelse af banen i Sisimiut til 1199 har været omtalt, men hvis Sisimiut er den eneste bane, der forlænges til denne længde er det svært at se, hvem der skulle investere i et fly kun til denne lufthavn. Men de relevante flytyper vil udover Dash 8 være Fokker 50, ATR42 og ATR 72 (bilag 2 side 82).

 

Bæredygtige konsekvenser

En bæredygtig udvikling af Grønland kan kun gennemføres, hvis alle parter samarbejder om at gennemføre de nødvendige tiltag. Det er vigtigt, at de offentlige parter har et tæt samarbejde, hvis en mere selvbåren økonomi og i sidste ende selvstændighed skal opnås. Det er ikke bæredygtigt, at basere landets infrastrukturudvikling og investeringer på flere mia. kr. på subjektive data.

 

I forhold til bæredygtige konsekvenser skal der tages højde for klimaforandringerne. De medfører i Grønland ikke kun fare for potentiel permafrostoptøning, men også mere ustabilt vejr med mere vind og mere nedbør til følge. Begge dele vil gøre beflyvningsforholdene vanskeligere.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den overordnede trafikinfrastruktur er Selvstyrets ansvar, så området burde ikke medføre direkte økonomiske og administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. De indirekte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia ved en ny lufthavnsstruktur kan blive enorme. Turismen i Kangerlussuaq er landets største eller næststørste. Desuden er forbindelsen til Sisimiut for vandrere om sommeren via Arctic Circle Trail eller om vinteren på hundeslæde, snescooter, langrend og fatbike afgørende for Sisimiuts turisme. Ligeledes vil Maniitsoqs udvikling blive vanskeligere med højere flypriser og eventuel servicekontrakt.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at konsekvenserne af ny lufthavnsstruktur for Qeqqata Kommunia er forholdsvis klar. Det vil medføre, at landskassen bruger dets begrænsede midler på nye lufthavne uden for Qeqqata Kommunia. Det vil endvidere have den konsekvens, at det bliver dyrere og vanskeligere at beflyve regionen, hvis Kangerlussuaq ikke forbliver hovedlufthavn.

 

Administrationens indstilling

Sagen forelægges til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs, Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens orientering

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. februar 2018 taget orientering til efterretning.

Folkevalgte kræver, at flyservicen både i Sisimiut og Maniitsoq ikke bliver forringet i forhold til nuværende.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalget,

 

-at sagen tages til efterretning



pkt 17 bilag 1 - referat af kb´s møde 01.2017, den 23. februar 2017 dkf260ad64-10f8-4c14-9ff0-aa65ccb99161.pdf
pkt 17 bilag 2 - sektorplansanalyse dkb529a3f4-85d1-4c7a-b751-9f63511c56ec.pdf
pkt 17 bilag 3 - air greenland præsentation dk2d8c4827-63a8-4023-9cc7-b04571970611.pdf

Bilag

pkt 17 bilag 1 - Referat af KB´s møde 01.2017, den 23. februar 2017 dk.pdf
pkt 17 bilag 2 - Sektorplansanalyse dk.pdf
pkt 17 bilag 3 - Air Greenland præsentation dk.pdf


18. Borgmesterbeslutning - Ansøgning om budgetomplaceringer på konto 4 Sisimiut

Borgmesterbeslutning - Ansøgning om budgetomplaceringer på konto 4 Sisimiut

Journalnr. 06.02.01

 

Baggrund

Med udgangspunkt i november måneds forbrug i 2017, har Området for Familie gennemgået konto 4, hvor der er enkelte områder hvor det forventes, at der vil udvises merforbrug med udgangen af året.

På den baggrund har Området for Familie udarbejdet forslag til budgetjustering ud fra forventninger til forbruget for resten af året konto 4.

Regelgrundlag

I afsnit 3.3 i Kasse- og regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia fremgår det, at kommunalbestyrelsen har bevillingsmyndigheden.

Faktiske forhold

Overordnet ser forbruget og bevillinger på konto 4 pr. 30. november 2017 således ud, og budgettet har et lille overforbrug, som primært skyldes manglende tilgang til kommunen på refusion på konto 43 på kr. 769.000, på konto 46 på kr. 489.000 og konto 47 på kr. 3.500.000, så overordnet holder budgettet sig indenfor bevilling på konto 4. Dog skal der findes omplaceringer sted, både indenfor egne konto samt fra konto til konto:

 

 

 

Bæredygtige konsekvenser

Såfremt ansøgningen bliver godkendt, ser budgettet på konto 4 mere rettelig ud og budgettet formodes stadig at ville blive overholdt.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslag til budgetomplaceringer på konto 4 er resultatet af forbruget pr. 30. november 2017, og ligeledes ud fra forventet forbrug resten af 2017.

 

Overordnet ser bevillingsbehovet og balancen for konto 40 således ud:

Konto

Kontonavn

Bevilling

Ønske om tillæg ved omplacering

Ny bevilling

40-01-10-31-04

Fripladser, daginstitutioner

164

+ 50

214

 

 

 

 

 

41-05-10-42-00

Takstbet døgninstdøginst

4.085

-50

4.035

 

I alt

4.249

0

4.249

 

 

 

Overordnet ser bevillingsbehovet og balancen for konto 41 således ud:

Konto

Kontonavn

Bevilling

Ønske om tillæg ved omplacering

Ny bevilling

41-01-10-01-31

Overtid

0

+ 200

200

41-02-10-16-02

Kost-/tøj-lommepenge

190

+ 500

690

41-02-10-16-03

Tøj/hjemmehjælpepasn.

175

+ 100

275

41-02-10-30-00

Familiepleje i Grønland

1.040

+ 500

1.540

41-03-10-30-00

Midlertidig familieanbringelse

122

+ 50

172

41-09-10-01-11

Timeløn

62

+ 150

212

41-09-10-05-01

Tjenesterejse, befordring

96

+ 50

146

41-09-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter

43

+ 65

108

41-09-10-05-99

Div personaleomkostn

29

+ 15

44

41-09-10-10-04

Telefon/fax

33

+ 15

48

41-09-10-12-05

Rengøringsselskab/reno

51

+ 15

66

41-09-10-12-06

Kørsel/taxa/transport

20

+ 35

55

41-09-10-12-99

Div fremm tje.ydelser

124

+ 150

274

41-09-10-15-01

Rengøringsartikler

6

+ 10

16

41-09-10-22-01

Bygning

10

+ 20

30

 

 

 

 

 

41-05-10-42-00

Takstbetaling for døgninstitutioner

4.085

-1.875

2.210

 

I alt

6.086

0

6.086

Konto 41

På konto 4105104200 har der ikke været forbrug, da der i hele 2017 ikke været børn og unge anbragt på Selvstyrets døgninstitutioner, hvorfor der kan omplaceres fra denne konto. Der ansøges om omplacering til konto 41-09 på i alt kr. 1.875.000, og omplacering til konto 48 med kr. 2.000.000.

Der er for kort tid siden blevet anbragt 1 ung på en af disse institutioner.

 

Overordnet ser bevillingsbehovet og balancen for konto 47-02 således ud. Omplaceringer klares indenfor eget budget:

Konto

Kontonavn

Bevilling

Ønske om tillæg ved omplacering

Ny bevilling

47-02-10-10-01

Varekøb til kontorbrug

3

+ 3

6

47-02-10-15-99

Div. varekøb

101

+ 35

136

47-02-10-21-50

Øvrige driftsmidler

8

+ 8

16

 

 

 

 

 

47-02-10-01-11

Timeløn

1.755

- 35

1.720

47-02-10-10-04

Telefon, telefax

43

  • 11

32

 

I alt

1.910

0

1.910

 

Overordnet ser bevillingsbehovet og balancen for konto 47-09 således ud:

Konto

Kontonavn

Bevilling

Ønske om tillæg ved omplacering

Ny bevilling

47-09-10-01-10

Månedsløn

9.421

- 1.500

7.921

47-09-10-01-11

Timeløn

8.537

+ 2.000

10.537

47-09-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter

101

  • 95

6

47-09-10-05-06

Sygedagpenge/SIK

28

+ 55

83

47-09-10-05-99

Div. personaleomkostn.

46

+ 25

71

47-09-10-10-01

Varekøb til kontorbrug

17

+ 20

37

47-09-10-10-05

Faglitteratur

10

+ 5

15

47-09-10-10-06

Annoncer

20

+ 30

50

47-09-10-12-05

Rengøringsselskab/reno

17

+ 10

27

47-09-10-12-06

Kørsel, taxa, transport

8

+ 40

48

47-09-10-15-07

Sengelinned, håndklæder

31

  • 30

1

47-09-10-15-99

Diverse varekøb

31

+ 15

46

47-09-10-16-02

Bespisning

1.360

+ 156

1.516

47-09-10-20-99

Øvrige anskaffelser

412

+ 80

492

47-09-10-21-20

Elregning

916

  • 300

616

47-09-10-21-50

Øvrige driftsmidler

22

+ 62

84

47-09-10-22-01

Bygninger og lokaler

0

+ 390

390

47-09-10-22-02

Bil

62

+ 75

137

47-09-10-22-03

Maskiner og inventar

10

+ 620

630

 

 

 

 

 

45-01-10-31-31

Trangsvurderet hjælp

5.516

  • 658

4.858

45-01-10-31-36

Huslejeregninger

4.188

- 1.000

3.188

 

I alt

30.753

0

30.753

Konto 45

Der kan omplaceres til konto 47-09 med kr. 1.000.000 fra offentlig hjælp konto 45, da der er et mindre forbrug på denne konto end forventet.

Til konto 48 kan der omplaceres med kr. 1.000.000.

 

Konto 47

På konto 47-09 har der gennem 2017 ikke været fastansatte fuldt ud i forhold til normeringen, hvorfor der kan omplaceres fra månedsløn med kr. 1.500.000 til timeløn.

 

Overordnet ser bevillingsbehovet og balancen for konto 48 således ud:

Konto

Kontonavn

Bevilling

Ønske om tillæg ved omplacering

Ny bevilling

48-01-10-01-10

Månedsløn

448

+ 155

603

48-01-10-01-11

Timeløn

1.336

+ 225

1.561

48-01-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter

214

  • 200

14

48-01-10-30-03

Aflastning

37

+ 65

102

48-02-10-01-10

Månedsløn

1.018

- 400

618

48-02-10-01-11

Timeløn

2.036

+ 1.040

3.076

48-02-10-05-02

Ferieafholdelse

31

  • 31

0

48-02-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter

87

  • 87

0

48-02-10-30-02

Tabt arbejdsfortjeneste

25

  • 20

5

48-03-10-01-10

Månedsløn

1.634

- 1.634

0

48-03-10-01-11

Timeløn

1.369

- 1.369

0

48-03-12-01-10

Månedsløn

672

+ 1.800

2.472

48-03-12-01-11

Timeløn

9.959

+ 1.600

11.559

48-03-12-01-30

Overarbejde – månedsløn

20

+ 90

110

48-03-12-01-31

Overtid/timeløn

218

+ 85

303

48-03-12-05-01

Tjenesterejse (dagpenge)

38

  • 20

18

48-03-12-05-02

Ferieafholdelse

28

  • 28

0

48-03-12-05-04

Kursusudgifter / afgifter

112

  • 45

67

48-03-12-05-06

Sygedagpenge SIK

27

  • 25

2

48-03-12-05-07

Boligtjenestetelefon

2

  • 2

0

48-03-12-05-99

Div personaleomkostn.

1

+ 20

21

48-03-12-10-04

Telefon, telefax

61

  • 15

46

48-03-12-15-01

Rengøringsartikl

12

+ 10

22

48-03-12-15-02

Køb af undervisningsmat

3

  • 3

0

48-03-12-15-06

Sygeplejeart, med.kasse

3

  • 3

0

48-03-12-15-07

Linned, håndklæder

2

  • 2

0

48-03-12-06-02

Bespisning

5

  • 5

0

48-03-12-16-99

Div. udgift (und.holdn)

5

  • 3

2

48-03-12-20-05

Anskaff af møblement

41

  • 15

26

48-03-12-16-99

Øvrige anskaffelser

189

  • 49

140

48-03-12-21-10

Vand

35

+ 13

48

48-03-12-21-20

El

84

  • 26

58

48-03-12-21-30

Varme fra Nukissiorfiit

194

+ 35

229

48-03-12-22-01

Bygninger

95

  • 32

63

48-03-12-22-03

Maskiner og inventar

29

  • 12

17

48-03-12-22-99

Div reparationer

56

  • 27

29

48-03-12-82-00

Driftstilskud

120

  • 120

0

48-04-11-05-04

Kursusudgifter/afgifter

66

  • 66

0

48-04-11-10-01

Varekøb til kontorbrug

5

  • 2

3

48-04-11-12-06

Kørsel/taxa, transport

2

  • 2

0

48-04-11-12-99

Div fremm tjenesteydelse

20

  • 20

0

48-04-11-15-02

Undervisningsmaterialer

6

  • 6

0

48-04-11-15-08

Beskæftigelsesmaterialer

20

  • 10

10

48-04-11-16-02

Bespisning

20

  • 15

5

48-04-11-20-03

Maskiner og inventar

20

  • 14

6

48-04-11-21-20

El

12

  • 3

9

48-04-11-21-40

Olie (til opvarmning)

35

  • 10

25

48-04-11-22-01

Bygninger og lokaler

33

+ 5

38

48-04-11-22-03

Maskiner og inventar

20

  • 14

6

48-04-11-22-99

Div reparationer og vedl

78

  • 78

0

48-05-10-01-11

Timeløn

656

+ 245

901

48-05-10-01-31

Overtid timeløn

38

  • 35

3

48-05-10-05-01

Tjenesterejse (dagpenge)

38

+ 15

53

48-05-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter

37

  • 37

0

48-05-10-05-66

Sygedagpenge SIK

1

+ 5

6

48-05-10-05-12

Beskæft.vederlag voksne

779

+ 93

872

48-05-10-05-99

Diverse udgifter

10

  • 10

0

48-05-10-10-01

Varekøb til kontorbrug

13

+ 3

16

48-05-10-10-04

Telefon, telefax

24

+ 22

46

48-05-10-10-99

Div kontorholdsudgifter

3

  • 2

1

48-05-10-12-06

Kørsel, taxa, transport

4

  • 3,5

0,5

48-05-10-15-02

Køb undervisningssmat.

1

  • 1

0

48-05-10-16-02

Bespisning

56

+ 36

92

48-05-10-16-99

Div forplejningsudgifter

2

  • 1,5

0,5

48-05-10-20-03

Materialer/inventar

127

  • 54

73

48-05-10-21-10

Vand

13

+ 18

31

48-05-10-21-20

El

18

+ 23

41

48-05-10-21-40

Olie (til opvarmning)

42

+ 6

48

48-05-10-22-01

Bygninger og lokaler

82

+ 25

107

48-05-10-22-03

Maskiner og inventar

98

+ 10

108

48-05-10-22-04

Bil/båd

107

  • 30

77

48-05-10-22-99

Div reparation og vedlige

89

+ 10

99

48-05-10-25-04

Bådplads/leje

6

  • 2,5

3,5

48-15-10-31-03

Hjælpemidler

973

  • 300

673

48-16-10-12-00

Besøgsrejser

0

+ 75

75

48-16-10-42-00

Takstbetaling

4.674

+ 1.800

6.474

48-17-10-12-00

Besøgsrejser

95

  • 45

50

48-17-10-42-00

Takstbetaling

4.816

+ 2.400

7.216

48-20-10-42-00

Takstbetaling

923

  • 700

223

48-21-10-12-00

Besøgsrejser

1.073

+ 750

1.823

 

 

 

 

 

41-05-10-42-00

Takstbetaling døgninst

4.085

- 2.000

2.085

41-07-10-42-00

Takstbetaling døgninst

2.240

- 2.000

240

45-01-10-31-36

Huslejeregninger

4.188

- 1.000

3.188

49-03-10-35-00

 

164

-44,5

119,5

 

I alt

46.058

0

46.058

Konto 48

Konto 48-02 har været underbudgetteret, og ikke rettet til i løbet af 2017. Der er flere medarbejdere, der er på timeløn, end der er månedslønnede, da flertallet af de ansatte er uden uddannelse.

Og der har været tilgang af flere borgere, der har fået bevilget støttepersonstimer, end der har været i 2016.

 

Konto 48-03-10 har ikke haft forbrug, da der ikke er oprettet ny boenhed, og derfor kan budgettet på disse 2 konto omplaceres til andre konto.

 

Konto 43-03-12 har der også været underbudgetteret med både månedsløn og timeløn.

Der er igangsat handling med boligselskabet INI om at få flere større lejligheder, så der på den måde kan bo flere sammen, og på den måde minimere forbruget af personale.

 

Konto 48-16 takstbetaling har været underbudgetteret, også da der har været anbringelse af 1 barn først på året, så derfor er der søgt om omplacering til denne konto med kr. 1.800.000.

 

Konto 48-17 takstbetaling har været underbudgetteret, hvorfor der søges om omplacering til denne konto med kr. 2.400.000.

 

Administrationens vurdering
Det prioriteres højt i administrationen, at alle afdelinger i Området for Familie laver budget opfølgningen hver måned og beskriver de mulige afvigelser, der kan forekomme i forbruget. Dette bør ske efter hvert kvartal fremadrettet.

Administrationens indstilling

Området for Familie indstiller overfor formanden for Udvalget for Familie og Sociale Forhold

Formandens behandling af sagen

Formanden for Udvalget for Familie og Sociale Forhold, godkendte indstillingen den 11. december 2017.

 

Indstilling

Området for Familie indstiller overfor borgmesteren,

 

-at forslag til budgetomplaceringer på konto 4 godkendes på vegne af økonomiudvalget

 

Borgmesterbeslutning

På udvalgets vegne har Borgmesteren den 14. december 2017 besluttet,

 

-at forslag til budgetomplaceringer på konto 4 godkendes på vegne af økonomiudvalget

 

Økonomiudvalget vil blive orienteret om beslutningen ved dets næstkommende møde.

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.



pkt 18 bilag 1 udskrift af balance for konto 4 området for familie sisimiut for november 2017bc99100e-19b0-49dd-907d-fd84e3b68651.pdf

Bilag

pkt 18 bilag 1 Udskrift af balance for konto 4 Området for Familie Sisimiut for november 2017.pdf


19. Borgmesterbeslutning - Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 19 for et område til fælles formål og boliger på Akia, ved Sisimiut

Borgmesterbeslutning - Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 19 for et område til fælles formål og boliger på Akia, ved Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 19 er udarbejdet for at muliggøre etableringen af et område til boliger A26 og fællesformål C15, døgninstitution, butikker, bådoplag og jollehavn / lystbådehavn.

Kommuneplantillægget skal bl.a. sikre at overskydende sprængsten løbende kan udnyttes til opfyldning i forbindelse med vejanlæg og jollehavn.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget giver mulighed for etablering af i alt 36 boliger som byggeri i 2 etager fordelt på 6 byggefelter, med 3720 m2. Boligbebyggelsen kan hensigtsmæssigt benyttes til andelsboliger, ejerboliger, lejerboliger og evt. til ældreboliger.

 

Der kan etableres en døgninstitution / kontorer på i alt 1680 m2 i 2 etager. Der kan etableres 2 butikker til dagligvarer til Akia bebyggelsens forsyning, samt med varer rettet mod aktiviteterne i jollehavnen i alt 2100 m2 bebygget areal i 1 etage. Der er udlagt et byggefelt på 100 m2 til klubhus/toiletter ved jollehavnen.

 

Vej/sti kan senere forlænges og føres gennem pas i næs nord for. Den eksisterende råvej er udført over konto 77-15-10, hvor der kun resterer 239.000 kr., hvilket ikke er tilstrækkeligt til at færdiggøre vej med asfalt og vejlys.

 

Det er forventningen at opfyldningerne i forbindelse med jollehavnen kan gennemføres med sprængsten som resterer fra de forskellige byggeprojekter i området, startende med adgangen langs fjeldet mod vest så bådebroerne kan etableres. Der må forventes gennemført en opgravning i den inderste del af jollehavnen så der ved lavvande kan sikres tilstrækkelig vanddybde.

Jollehavnen skal sikre at der skabes bådepladser for beboerne på Akia og for at der kan skabes plads til joller og mindre lystbåde, så inderhavnen kan blive aflastet. I alt forventes det at der kan blive plads til 80 til 100 joller. Med planen indarbejdes mulighed for at etablere en gangsti fra broen til jollehavnen, så der kan skabes en kort vej mellem den nuværende lystbådehavn og jollehavnen.

 

Der er udlagt arealer til bådoplag så bådene kan holdes i nærheden af havnen.

Inderst i jollehavnen (det skal ske fra starten for at kunne kloakforsyne de øvrige byggefelter) etableres en pumpestation så spildevandet fra de kommende boligområder øst for de nuværende bebyggelser kan pumpes til hovedkloakledning fra Akia A20, der udleder til havet vest for broen eller til et evt. rensningsanlæg. Der kan ikke forventes tilladelse til at udlede yderligere spildevand til Kangerluarsunnguaq (Ulkebugten).

 

Bæredygtige konsekvenser

Området omfattet af kommuneplantillægget skal være med til at komplementerer udbygningen af den vestligste del af Akia bebyggelserne og sikrer at områdets muligheder udnyttes optimalt. Der er mulighed for i den kommende boligbebyggelse at udnytte vedvarende energiløsninger.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er i forbindelse med kommuneplantillægget udlæg af udgifter for Qeqqata Kommunia til projektering og etablering af byggemodning af området. Pontonbroer har konto72-93-10 til projektering og etablering af deres adgangsvej, landfæster og pontonbroer.

Dog vil der med en byggemodning af boligområdet og etablering af adgangsvej alene være tale om udlæg for Qeqqata Kommunia, men i forbindelse med opfyldning af arealerne til jollehavnen trods anvendelsen af overskydende sprængsten, kunne forventes behov for kommunale bidrag, som det på nuværende tidspunkt er svært at specificere.

Det er endnu ikke afhandlet med Nukissiorfiit om de vil betale en del af el- og vandlednings-forsyningen som overordnet byggemodning.

 

Administrationens vurdering

Når kommuneplantillægget er godkendt, kan der indhentes tilbud på projekteringsomkostninger for byggemodning, disse skønnes at blive ca. 750.000 kr. Når projektforslag er udarbejdet med C-overslag for byggemodningsomkostningerne, skal dette beløb indplaceres i anlægsbudget, og byggemodningsandele for byggefelterne kan fastlægges. Det er administrationens vurdering at kommuneplantillægget danner en god ramme for udbygning af boligområdet og området til fælles formål.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller at forslaget til kommuneplantillæg nr. 19 godkendes af borgmesteren og udsendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Borgmesterbeslutning

På Økonomiudvalgets vegne har Borgmesteren besluttet den 18. december 2017,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 19 godkendes og udsendes i offentlig høring i 8 uger

 

Økonomiudvalget vil blive orienteret om beslutningen ved dets næstkommende møde.

 

Indstilling

Sagen forelægges til Økonomiudvalgets orientering.



pkt 19 bilag 1 - forslag til kommuneplantillæg nr. 19 for et område til boliger og fælles formål på akia ved sisimiut.f367c399-db44-47d2-ad6a-55d3d1969fe4.pdf

Bilag

pkt 19 bilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 for et område til boliger og fælles formål på Akia ved Sisimiut..pdf


20. Borgmesterbeslutning - Plan for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats i bygder i Qeqqata Kommunia

Borgmesterbeslutning - Plan for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats i bygder i Qeqqata Kommunia

Journalnr. 67.05

Baggrund

Selvstyret har i Finansloven 2018 afsat 12.588 mio. kr. til indsats for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder, af bevillingen er der afsat 5 mio kr. til produktionsanlæg og 1.2 mio.kr. afsat til fællesprojekter. Det restende 6.388.000 kr. fordeles ligeligt mellem det 5 kommunerne. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi skriver i deres brev, at Kommunerne i år får tildelt 1.277.600 kr. til disposition.

Af det afsatte midler til Kommunerne på 1.277.600 kr. til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspulje til bygder (bygdepulje) ønsker departementet at midlerne udbredes til flere af kommunens bygder. Midlerne kan eksempelvis anvendes til at arrangere og afholde kurser, seminarer o.l., foretage forbedringer af, og indkøb til servicehuse, samt udarbejdelse af turismeprospekter m.v.

 

Regelgrundlag

Finansloven.

 

Faktiske forhold

Qeqqata Kommunia har med planstrategien fra 2015 fastlagt de overordnede mål for planlægningen. I forhold til erhvervsudviklingen og bygderne er der fortsat lagt op til, at det åbne lands ressourcer skal udnyttes bedre og infrastrukturen skal forbedres til fordel for turisme og fiskeri samt en bedre udnyttelse af landets primære erhverv fiskeriet.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er en bæredygtig udvikling, hvis bygdernes erhvervsudvikling i højere grad fokuserer på forskellige potentialer fremfor blot at anvende en enkelt eller få ressourcer. Dermed er man mindre sårbar, hvis den vigtigste ressource ophører.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygderne er 100% finansiering fra Selvstyrets side af bygdeindsatsen i 2018. Der er således ingen kommunale økonomiske udgifter men en række administrative konsekvenser, da kommunerne skal stå for planlægningen og koordinering af midlerne.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at i forhold til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling bør den hidtidige planlægning med UNESCO verdensarvsområde fortsætte, og som nyt at få afholdt turismeseminar i Kangerlussuaq for hele kommunen.

Der bør således straks afsættes 300.000 kr. til fortsættelse af disse planer, mens de resterende 977.600 kr. bør fordeles efter høring i bygdebestyrelserne. Der ved seneste møde med borgmester og alle bygdebestyrelsesformænd i december 2017, ønskede at midlerne i 2018 fra bygdepujle skal bruges på at forbedre/udskifte pontonbroerne i alle bygderne undtagen i Kangerlussuaq.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til, at borgmesteren på vegne af Økonomiudvalget, Udvalg for Erhverv og Turisme, samt Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold godkender



pkt bygdemidler bilag 1 - brev til qeqqata kommunia fra jørn skov nielsen departementschef vedr. midler tile3904b37-bba4-4387-a856-9d54280a7dd3.pdf

Bilag

pkt Bygdemidler bilag 1 - Brev til Qeqqata Kommunia fra Jørn Skov Nielsen Departementschef vedr. midler til.pdf


21. Eventuelt

Eventuelt