UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 04 / 2018

STED

via videokonference

STARTTIDSPUNKT

15-05-2018 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

15-05-2018 11:30:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 30. april 2018
3. Omplacering af midler til brandmateriel
4. Omplacering af midler Uddannelsesindsats
5. C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq
6. Opnormering af personale og børn i dagplejecenter Nuunu Itilleq
7. Ny lovgivning for boliglån pr. 1. jan. 2018
8. Ny byggemodning ved Ungusivik
9. Forslag til kommuneplantillæg for bycentret i Sisimiut
10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for Maniitsoq Havn
11. Forslag til tidsplan og budgetramme for budget 2019 og overslagsårene 2020-22
12. Orientering om aktuelle personalesager pr. 8. maj 2018
13. Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg
14. Orientering om Selvstyrets godkendelse af Ordensreglement samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunia’s havn i Sisimiut
15. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 30. april 2018

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance øu pr. 30.04.2018 dk7f2d4d13-bd60-4fb9-bbbc-0b1605724d78.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 30-04-20183fdc1f63-2ab1-442e-8d38-36ce21788bfe.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance ØU pr. 30.04.2018 DK.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 30-04-2018.pdf


3. Omplacering af midler til brandmateriel

Omplacering af midler til brandmateriel

­Punkt 03 Omplacering af midler til brandmateriel

Journal nr. 06.01

 

Baggrund

I forbindelse med budgetseminar 2017 fik vi bevilget 2 mio kr. til bygdematerialer. Oprindelige plan var 1 mio. kr. til fordeling til 5 bygder: Sarfannguit, Itilleq, Kangaamiut, Napasoq og Atammik. 1 mio. kr. til indkøb af 2 stk. indsatsledervogne til hhv. Sisimiut og Maniitsoq, 1 stk. hver.

 

De bevilgede midler er på konto 72-37-00-50-61 brandmateriel i bygder.

 

Derfor skal puljen fordeles til de respektive konti.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ af 2010

 

Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

 

Inatsisartutlov nr. 14 af 3. december 2012 om ændring af Inatsisartutlov om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø er ansvarlige for beredskabsområdet i Qeqqata Kommunia.

 

Udvalget skal godkende budgetomplaceringer i konto 25 i Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

1. Der er behov for brandmateriel i bygderne, som lever op til krav i dag. Det er fra redningsberedskabet plan, at der indkøbes. 1 mio. kr. fordeles ligeledes mellem 5 bygder, så hver bygd får tildelt 200.000 kr.

 

2. 1 mio. kr. fordeles mellem Sisimiut og Maniitsoq til indkøb af indsatsledervogn i Sisimiut og en ladvogn i Maniitsoq. I Sisimiut er der behov en ekstra indsatsledervogn, hvor indsatsledervagten går på skift og beredskabschefen altid har bagvagt i tilfælde af større hændelse.

I Maniitsoq er indsatsledervognen repareret med en ny renoveret motor og til trods for behov for en ekstra indsatsledervogn, er behovet for en ladvogn større som kombineret indsatsledervogn og materialevogn.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det foreslås følgende omplaceringer

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

72-37-00-50-61

Brandmateriel i bygder

2.000.000,00

-2.000.000,00

0,00

25-01-40-20-99

Øvrige anskaffelser

5.000,00

200.000,00

205.000,00

25-01-50-20-99

Øvrige anskaffelser

5.000,00

200.000,00

205.000,00

25-01-60-20-00

Anskaffelser af materiel og inventar

10.000,00

200.000,00

210.000,00

25-01-70-20-00

Anskaffelser af materiel og inventar

0

200.000,00

200.000,00

25-01-80-20-00

Anskaffelser af materiel og inventar

10.000,00

200.000,00

210.000,00

25-01-10-22-00

Qatserutit nutaat

0

500.000,00

500.000,00

25-01-20-20-01

Brandmateriel

196.000,00

500.000,00

696.000,00

 

I alt

2.226.000

0,0

2.226.000

 

Administrationens vurdering

Administrationen indstiller til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs godkendelse,

at bevillingen til uddannelsesindsats udmøntes i henhold til ovenstående tabel.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs godkendelse,

 

-at bevillingen til uddannelsesindsats udmøntes i henhold til ovenstående tabel

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at bevillingen til indkøb af indsatsledervogne og bygdemateriel udmøntes i henhold til ovenstående tabel.

 

 

 

Bilag

Ingen





4. Omplacering af midler Uddannelsesindsats

Omplacering af midler Uddannelsesindsats

­Punkt 04 Omplacering af midler Uddannelsesindsats

Journal nr. 06.01

 

Baggrund

I forbindelse med budgetseminar 2017 fik vi årlig driftsbevilling i overslagsårene 2018 –2019-2020 og 2021 bevilget 1,5 mio. kr. til uddannelsesindsats i redningsberedskabet i Qeqqata Kommunia.

 

De bevilgede midler er på konto 25-01-00-05-00 Personaleomk. Uddannelsesindsats beredskab.

 

Derfor skal puljen fordeles til de respektive konti efter behov for uddannelser og stedet for uddannelser, som skal være gældende i overslagsårene.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ af 2010

 

Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

 

Inatsisartutlov nr. 14 af 3. december 2012 om ændring af Inatsisartutlov om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

 

Cirkulære nr. 1 af 1. april 1994 om Standardudrykning og Mandskabsnormering

 

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 33 af 6. september 2001 uddannelse af brandvæsenernes personale

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø er ansvarlige for beredskabsområdet i Qeqqata Kommunia.

 

Udvalget skal godkende budgetomplaceringer i konto 25 i Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

Midler til uddannelsesindsats Beredskab blev tildelt på baggrund af, at Qeqqata Kommunias Redningsberedskab ikke kunne leve op til kravene i lovgivning om uddannelse af personalet i brandvæsenerne i Qeqqata Kommunia. Samtidig kunne vi ikke alene læne os op af Den Grønlandske Brandskole, som har meget begrænset midler til uddannelse af over 900 brandfolk i Grønland.

 

Uddannelsesefterslæbet grunden til den fordeling af puljen, hvor vi tager i næsten samtlige bygder og Maniitsoq by må uddannelserne startes fra bunden af med lokale grunduddannelser i hhv. Maniitsoq og Sisimiut.

 

Derudover forventer vi fremadrettet at afholde lokal Funktionsuddannelse Indsats i Sisimiut.

 

Dette skyldes, at der er krav til uddannelsessteder fra Beredskabsstyrelsen samt krav til hhv. kursusleder og instruktører.

 

For at blive selvforsynende med instruktører og kursusledere, må vi også tage uddannelser af instruktører med i betragtning af uddannelsesbehovet.

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved at uddanne lokale instruktører på forskellige niveauer, vil Qeqqata Kommunia Redningsberedskabet blive i stand til at afholde flere uddannelser og senere overtage flere uddannelser fra Den Grønlandske Brandskole, også på de næste trin i højere uddannelser som Funktion Indsats og Holdleder Indsats

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det foreslås følgende omplaceringer

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

25-01-00-05-00

Personaleomk. Uddannelsesindsats Beredskab

1.500.000

-1.500.000

0

25-01-10-05-04

Kursusudgifter/afgifter – Sisimiut

200.000

750.000

950.000

25-01-20-05-00

Personaleomkostninger - Maniitsoq

77.000

350.000

427.000

25-01-40-05-99

Diverse personaleomkostninger - Sarfannguit

1.000

70.000

71.000

25-01-50-05-99

Diverse personaleomkostninger – Itilleq

1.000

70.000

71.000

25-01-60-05-00

Personaleomkostninger – Kangaamiut

15.000

120.000

135.000

25-01-70-05-00

Personaleomkostninger – Napasoq

10.000

70.000

80.000

25-01-80-05-00

Personaleomkostninger – Atammik

12.000

70.000

82.000

 

I alt

1.816.000

0

1.816.000

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede fordeling af uddannelsesindsatsen på beredskabsområdet vil være hensigtsmæssig og nødvendig.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs godkendelse,

 

at bevillingen til uddannelsesindsats udmøntes i henhold til ovenstående tabel

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at bevillingen til uddannelsesindsats udmøntes i henhold til ovenstående tabel

 

 

Bilag

Ingen





5. C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

Punkt 05 C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

Journalnr. 06.02.01

 

Baggrund

Der er udarbejdet C-overslag for 3 forskellige placeringer af kunstgræsbanen i Maniitsoq.

 

Regelgrundlag

GBU turneringsreglement.

Ingen kommunale regler for størrelse af fodboldbaner.

 

Faktiske forhold

På kommunalbestyrelsesmødet d. 23. november 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal anlægges en kunstgræsbane i fuld FIFA-størrelse i Maniitsoq. Kommunalbestyrelsen ønskede en undersøgelse af, hvor det vil være bedst at udføre de nødvendige sprængninger af fjeld.

 

Masanti har på grundlag af masseberegninger konkluderet, at den mindste sprængningsmængde, og dermed den billigste bane, opnås ved at sprænge både på den nordlige og den sydlige side af banen (option 5 i notat fra Masanti). Dette har også den fordel, at det giver de laveste afsprængte klippevægge.

 

Der er også beregnet overslag på 2 forskellige placeringer af sprængsten fra fodboldbanen. Den ene mulighed er at anvende sprængstenene til opfyld i det kommende erhvervsområde bag lufthavnen. Den anden mulighed er at anvende sprængstenene til en dæmning til øen Akunnequt med formål at få et lukket bassin, hvor der kan udlægges nye pontonbroer. Masseberegning viser dog, at der ikke vil være tilstrækkeligt med sprængsten til at nå helt over til Akunnequt.

 

For hver placering af sprængstenene er lavet to overslag, dels på en simpel aflæsning af stenene, dels på en kontrolleret indbygning med komprimering. Hvis sprængstenene skal anvendes til dæmning til Akunnequt, er det nødvendigt med en kontrolleret indbygning for at få en stabil dæmning.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

C-overslag inkl. projektering for de forskellige løsninger ser således ud:

 

Kunstgræsbane Maniitsoq, C-overslag

Option 1

Option 3

Option 5

 

Udv. nord, vest

Udv. syd, øst

Udv. nord, syd, øst

Simpel aflæsning, erhvervsområde

13.260.000

15.450.000

13.060.000

Kontrolleret indbygning, erhvervsområde

14.960.000

17.650.000

14.660.000

Simpel aflæsning, havneområde

15.160.000

18.250.000

14.760.000

Kontrolleret indbygning, havneområde

19.560.000

23.650.000

19.060.000

 

I anlægsbudgettet er afsat 13,1 mio. til kunstgræsbanen i Maniitsoq. En bane med placering option 5 (sprængning både mod nord og syd) og med simpel aflæsning af sprængsten i erhvervsområdet vil således kunne afholdes inden for budgettet, hvis C-overslaget holder efter licitation.

Hvis man ønsker sprængstenene benyttet til dæmning ved Akunnequt, vil der være behov for en tillægsbevilling på 6 mio. kr.

 

Administrationens vurdering

Option 5 med afsprængning både på nordlig og sydlig side af banen vurderes som den bedste. Det er den billigste placering, den giver de laveste afsprængte klippesider, og den giver det bedste kompromis mellem plads til legepladsen i den ene ende af banen og parkeringspladser i den anden ende.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget at banen placeres som option 5 i notat fra Masanti med sprængning både mod nord og syd og med simpel aflæsning af sprængsten i erhvervsområdet.

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 givet afslag for indstillingen.

Videresendes til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsen med indstilling om godkendelse af option 5 med 14.760 mio. kr.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

- videresendes til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsen med indstilling om godkendelse af option 5 med 14.760 mio. kr.

 

 

Bilag

  1. Masanti – Notat om placering af kunstgræsbane
  2. Kort, Akunnequt


pkt 05 bilag 1 - masanti - notat om placering af kunstgræsbaneed8906ef-2953-4864-b0ad-d52dd9f68c06.pdf
pkt 05 bilag 2 - kort, akunnequt.pdf8be7dc75-b9cd-4b18-8e7c-223c4a89c01c.jpg

Bilag

pkt 05 bilag 1 - Masanti - Notat om placering af kunstgræsbane.pdf
pkt 05 bilag 2 - Kort, Akunnequt.pdf.jpg


6. Opnormering af personale og børn i dagplejecenter Nuunu Itilleq

Opnormering af personale og børn i dagplejecenter Nuunu Itilleq

­Punkt 06 Opnormering af personale og børn i dagplejecenter Nuunu Itilleq

 

Journal nr. 44.03.61

 

Baggrund

Dagplejecenteret Nuunu i Itilleq, er personalenormeringen på 2 heltidsansatte og en deltidsansat. Personalet er ufaglærte hvoraf den ene er leder. Børnenormering er på 8 børn.

De ufaglærte personale udtrykker de har store udfordringer med at arbejde ud fra loven om pædagogisk udvikling til børnene, fordi de ikke har en pædagogisk uddannelse.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 16 af 3.december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen.

 

Faktiske forhold

Nuunu har ikke i dag nogen uddannet medarbejder ansat. De er alle ufaglærte hvilket giver en udfordring for personalet med hensyn til den pædagogiske udvikling hos børnene og det enkelte barn og i forhold til forældrene.

 

Hvis QK skal højne den pædagogiske udvikling hos børnene i bygderne, skal der tilbyde pædagogisk udviklende tilbud i dagplejecenteret, som vil forberedes børnene overgang fra børnehave til skolestart. Dette pædagogiske løft ville kunne gives børnene, når der bliver ansat en pædagog i Nuunu.

 

Bedre tid til forældre samarbejde og inddragelse af forældre og andre fagpersoner fra bygden, ville kunne givet et løft i forholdt til opdragelse og konsekventhed over for forælder og det enkelte barn.

En opnormering med en pædagogisk uddannet i Nuunu og 2½ ufaglærte personale vil man kunne opfylde de krav og visioner som loven for førskole børn siger, QK visioner og QK pædagogiske målsætning.

 

Ligeledes vil det være ønskeligt at opnormere børneantallet med 4 pladser, fra nuværende 8 til 12 pladser.

 

Der har de sidste år været tildelt plads til 4 gæstebørn i Nuunu, selv om børnenormering overskrides, da QK pasningsgaranti i bygderne skal overholdes. Vi ser det meget vigtigt at alle børn har et sted de kan være i dagtimerne, hvor børnene kan få den pædagogiske indlæring, sociale kompetencer og omsorg de skal have for at kunne begå sig i samfundet.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtigt at QK kan give alle børn et pædagogisk udviklende værested, hvor de kan udvikle sig i trykke rammer, få social kompetencer, og udvikle sig, så alle børnene er skoleparate.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Opnormering med en uddannet pædagog

Opnormering med 4 børn

Pengene til dækning af opnormering af en pædagog og 4 børn, er fundet fra Nuka Kangerlussuaq budget, da Nuka Kangerlussuaq børneantal er dalende.

50-06-50-01 Nuunu 2019 og fremskrives 2020 -2021- 2022 løn og bespisning omkostninger.

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

5006500110

Månedsløn

443.000

+107.000

550.000

5006500111

Timeløn

142.000

+233.000

375.000

5006501602

Nuunu bespisning

40.000

+10.000

50.000

5006501699

Diverse

6.000

+ 4.000

10.000

5005300110

Månedsløn

2.111.000

- 340.000

1.771.000

5005301602

Bespisning

230.000

- 14.000

216.000

50-06-50-01 fra 1.juli til 31.december 2018

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

5006500110

Månedsløn

443.000

+150.000

593.000

5005300110

Månedsløn

2.111.000

- 150.000

1.961.000

5006501602

Nuunu - bespisning

40.000

+10.000

50.000

5005301602

Bespisning

230.000

-10.000

220.000

 

Løn fra 1.juli til 31.december er overført fra konto 5005300110 til konto 5006500110

Bespisning fra 1.juli til 31.december overføres fra konto 5005301602 til konto 5006501602

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, ved at ansætte en pædagog i Nuunu vil den pædagogiske indsats over for børnene og forælderen, gavne børnene i bygden.

At personalenormering skal opnormeres med en pædagog.

At opnormerer børneantallet med 4 pladser.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles,

-at der opnormeres med en pædagog fra 1.juli

-at børnenormering opnormeres med 4 børn fra 1.juli

-at 2019 bevillingen fremskrives årene frem

 

Sagen videresendes til økonomiudvalget.

 

Udvalg for Uddannelse Sundhed Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 30. april 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse Sundhed Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der opnormeres med en pædagog fra 1. juli

-at børnenormering opnormeres med 4 børn fra 1. juli

-at 2019 bevillingen fremskrives årene frem

 

 

Bilag

Ingen





7. Ny lovgivning for boliglån pr. 1. jan. 2018

Ny lovgivning for boliglån pr. 1. jan. 2018

Punkt 07 Ny lovgivning for boliglån pr. 1. jan. 2018

 

Journalnr. 36.04.02

Baggrund

Naalakkersuisut har med virkning fra 1. jan. 2018 vedtaget nye love om offentlige boliglån, hvorved den hidtidig gældende lovgivning for boliglån til nyt boligbyggeri ophæves. Landstingsforordningen vedr. ”Lejer-til-ejer” bibeholdes, men er samtidig givet 2 tilføjelser.

Kommunalbestyrelsen kan fra 1. jan. 2018 yde boliglån til pensionister i egen bolig.

Der ønskes en præcisering af Kommunalbestyrelsens uddelegering til Økonomiudvalget i sager om lånetilsagn med tilknytning til boligområdet.

 

Regelgrundlag

Landstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 (ejerbolig), Landstingsforordning nr. 2 af 16. maj 2008 (andelsbolig) samt Landstingsforordning nr. 12 af 19. nov. 2007 (lejer-til-ejer).

Qeqqata Kommunia´s kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Naalakkersuisut har på EM-2017 vedtaget nye landstingsforordninger, hvorefter offentlige boliglån fra 1. jan. 2018 udelukkende bevilges af Kommunalbestyrelsen.

Den ny lovgivning fremgår af følgende Inatsisartutlove:

 

De væsentligste ændringer vises i nedenstående oversigt med fokus på de nye regler i forhold til nugældende landstingsforordninger.

 

Landstingsforordning nr. 2 af 16. maj 2008 om andelsboliger erstattes af Inatsisartutlov nr. 33 af

23. november 2017 om andelsboliger. De væsentligste ændringer:

 

 

Andelsboliglån

 

 

 

 

 

Lovhenvisn.

 

Nye regler

 

Før

 

 

§ 3 stk. 3

 

max. 20.000 kr./kvm.

Indtil 65 kvm.

15.500

 

 

 

 

fra 66-110 kvm

10.250

 

 

 

 

   

 

§ 5

Sisimiut

55% lån, max. 1.210.000

25%, max. 525.250 for KB og Selvstyret

 

 

 

 

   

 

§ 6

Maniitsoq

60% lån, max. 1.320.000

25%, max. 525.250 for KB og Selvstyret

§ 7

Bygder

65% lån, max. 1.430.000

 

Ingen lån.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

§ 18

 

Ansøgning skal indeholde

     

 

 

udtalelse fra Inddrivelses-

     

 

 

Myndigheden om bygherres gæld til det offentlige

     

 

 

 

     

§ 21

 

Ingen lån såfremt

     

 

 

ansøger har forfalden

     

 

 

gæld til det offentlige

     

 

 

over 100.000 kr.

     

§ 80

Omtaler situationer hvor lån forfalder til betaling.

 

 

Ellers rente- og afdragsfrit.

 

 

 

               

 

 

 

 

Landstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 om boligfinansiering erstattes af Inatsisartutlov nr. 39 af

23. november 2017. De væsentligste ændringer:

 

Almindelig boliglån til énfamilieshus og ejerlejlighed:

 

Lovhenvisn.

 

Nye regler

 

Før

 

 

§ 4 stk. 3

 

max. 20.000 kr./kvm.

Indtil 65 kvm.

15.500

 

 

og max. 110 kvm.

 

fra 66-110 kvm.

10.250

 

 

 

 

   

 

§ 6

Sisimiut

30% lån, max. 660.000

20%, max. 293.750

 

 

 

 

 

   

 

§ 7

Maniitsoq

35% lån, max. 770.000

20%, max. 293.750

 

 

 

 

 

   

 

§ 8

Bygder

40% lån, max. 880.000

Ingen lån.

 

 

 

 

 

 

   

 

§ 11

 

15% ejerskifteafdrag

Ingen afdrag ved ejerskifte

 

 

 

 

   

 

§ 13

Istandsættelse

40% af samlede

 

Långivning udelukkende hos Selvstyret.

 

forbedring og

udgifter.

 

 

 

 

udvidelse

max. 300.000

   

 

 

 

 

 

   

 

§§ 14 - 18

 

Særlige lånevilkår

   

 

 

 

 

 

   

 

§§ 19 - 24

Pensionist

max. 300.000

Kapitel 4 er ny

 

 

           

 

§ 22

OBS – at lånene til pensionister er rente- og afdragsfrie.

 

 

           

 

§ 29

 

§37

Offentlig gæld over 25.000 kr. - intet lån…!

 

Den giver mulighed for førtidsindfrielse af lån med rabat

 

 

 

Landstingsforordning nr. 12 af 19. nov. 2007 om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig (”lejer-til-ejer”) har ved Inatsisartutlov nr. 26 af 17. nov. 2017 fået 2 tilføjelser.

 

I § 3 stk. 1 indsættes der efter nr. 8 et nyt nr. 9 for at præcisere, at forordningen ikke finder anvendelse for enfamilie- og dobbelthuse i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. For Qeqqata Kommunia betyder dette, at kommunalt ejede énfamlie- og dobbelthuse i Sisimiut ikke kan sælges til lejer efter reglen i landstingsforordningen for ”lejer-til-ejer” med virkning fra 1. jan. 2018. Derimod er de tilsvarende kommunalt ejede boliger i Maniitsoq fortsat omfattet af landstingsforordningen.

 

For Sisimiut vil ”Lejer-til-ejer”-ordningen alene omfatte lejligheder i boligblokke, dvs. ved oprettelse af en ejerboligforening.

 

Dernæst er der indsat en ny § 14a, som omtaler udlejningsejendomme i form af énfamilie- og dobbelthuse, ejet af Selvstyret eller kommunen med en markedsværdi under 275.000 kr. For disse ejendomme gælder der nu særlige overtagelsesvilkår.

 

Bæredygtighedskonsekvenser

Det er ikke bæredygtigt at give endnu mere favorable boliglån end hidtil.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det er uvist, hvor stor efterspørgslen vil blive som en konsekvens af de forbedrede låneforhold. Det gælder særligt for de helt nye muligheder for pensionister uden eget indskud og for førtidindfrielsesmuligheden. Lige netop på de to områder har der været mange henvendelser fra borgere. Da førtidsindfrielsesmuligheden er en ’skal’ formulering er denne allerede under gennemførelsen. Modsat er pensionistlånene en ’kan’ formulering, så der afventes kommunalbestyrelsens afgørelse og afsættelse af bevilling, inden de eventuelt kan bevilges.

 

Kommunerne er med bloktilskudsaftalen for 2018 blevet kompenseret med samlet 35 mio. kr., hvoraf Qeqqata Kommunia har fået de 5,8 mio. kr. Borgerne i Qeqqata Kommunia har i de senere år fået 20/20/60 og andelsboliglån fra Selvstyret i omegnen af 10 mio. kr. om året på baggrund af de hidtidige satser. Der er således en underfinansiering til Qeqqata Kommunia på 4,2 mio. kr. efter de hidtidige satser. Med stigende satser og nye favorable muligheder til borgerne vil dette beløb være større.

 

Kommunalbestyrelsen må således forvente, at der skal afsættes yderligere ressourcer til såvel udlånskapital som administrativ sagsbehandling. Primært som følge af, at Kommunalbestyrelsen fremover også kan yde lån til istandsættelse, forbedring og udvidelse af eksisterende boliger samt yde boliglån til pensionister efter særlige regler. Øget information og vejledning til låneinteresserede i de ændrede regler for boliglån må ligeledes forventes.

 

En væsentlig konsekvens af boliglovene på almindelige boliglån (tidligere 20/20/60 lån) og andelsboliglån er, at der lægges op til forskelsbehandling af borgerne internt i de enkelte kommuner. I Qeqqata Kommunia lægges der op til, at kommunalbestyrelsen kan operere med forskellige lånesatser og lånebeløb afhængig af om låntager/boligejer bor i Sisimiut, Maniitsoq eller bygderne.

 

Som en konsekvens af den nye lovgivning vedr. boligfinansiering vil der være behov for oprettelse af nye konti under konto 93 - Langfristede tilgodehavender.

 

Sager om bevilling af boliglån er lovgivningsmæssigt et anliggende for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har tidligere, ved uddelegering, henlagt opgaven til afgørelse i Økonomiudvalget.

 

Administrationen har indhentet information fra kommunens advokat om mulighederne for at sætte egne lånegrænser og supplerende betingelser i forhold til de nye boliglove. Advokaten oplyser, at kommunalbestyrelsen kan vælge sine egne lånegrænser. Til gengæld er der ikke mulighed for at stille yderligere krav og andre betingelser som fx indtægts-, familie- eller formueforhold. Dog kan der formentlig opstilles generelle normer for fordeling af den samlede pulje til boligfinansiering i overensstemmelse med lighedsgrundsætning og krav om saglighed. Inden forelæggelse til kommunalbestyrelsen bør det undersøges nærmere, såfremt det måtte ønskes.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at borgerne kun skal henvende sig et sted, nemlig kommunen frem for både til selvstyret og kommunen for at få boliglån.

 

Det er administrationens vurdering, at det er uheldigt, at nye boliglån er markant mere favorable end hidtidige lån. Kommunalbestyrelsen kan fx indføre lån til andelsboliger i bygder på 1.430.000 kr. mod hidtidige 1.050.500 kr. og til almindelige boliger (tidligere 20/20/60) på 880.000 kr. mod tidligere 587.500 kr.

 

Det er administrationens vurdering, at det er uheldigt, at de hidtidige høje satser for op til 65 m2 og lavere satser over 65 m2 ikke er fortsat i den nye lov. De første m2 er dyrere, idet der skal badeværelse og køkken i alle boliger, mens de sidste m2 er billigere at opføre, når der skal være flere eller større værelser, der ikke medfører dyr rørlægning osv. Når der ikke er forskel på satserne, så er støtten for de sidste m2 relativt større end for de første m2 sammenlignet med tidligere. Det gør det knap så interessant at opføre mindre private boliger som fx ældre-, studio-, ungdoms- og singleboliger.

 

Det er administrationens vurdering, at det er uheldigt med den meget favorable førtidsindfrisordning. Det medfører betydelige kontante gevinster for formuehavnende boligejere.

 

Det er administrationens vurdering, at det er uheldigt med den særlige pensionistordning, hvor pensionister kan få 300.000 kr. til renovering fra kommunen uden selv at bidrage til renovering af eget hus. Det kan medføre, at pensionister ikke flytter ud af store dyre boliger og over i ældreboliger, ligesom det kan medføre, at ældre boligejere ikke istandsætter deres boliger løbende frem mod pension, idet de ved pension kan få det store offentlige tilskud. Desuden kan det ligesom medføre kontante gevinster til formuehavende pensionister i egen bolig, som ellers kunne finansiere renoveringen selv.

 

Det er administrationens vurdering, at der er behov for grundige politiske drøftelser om hvorledes Qeqqata Kommunia skal indføre de fleksible dele i boliglovene. Det er vigtigt, at der gælder langsigtede regler, som ikke ændres løbende, idet det skaber usikkerhed og manglende boliginvesteringer.

 

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med en politisk drøftelse af principper i økonomiudvalget, hvorefter administrationen på baggrund af disse drøftelser kan komme med et konkret forslag til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

 

  1. at drøfte om der vedr. de tidligere 20/20/60 lån og andelsboliglån skal gælde følgende

    1. ensartede regler fx omkring 600.000 kr. for 20/20/60 lån og omkring 1.000.000 kr. for andelsboliglån i hele Qeqqata Kommunia som hidtil eller

    2. boliglovenes maksimumsgrænser og dermed forskellige satser for Sisimiut, Maniitsoq og bygder skal indføres
       

  2. at drøfte om der vedr. de tidligere 20/20/60 lån og andelsboliglån skal gælde følgende

    1. ensartede satser for alle m2 op til 110 m2

    2. fortsat højere satser for de første 65 m2, fx 20.000 kr. pr m2 og 15.000 kr. for over 65 m2

  3. at drøfte om der skal undersøges specifikke ønsker for generelle normere for fordeling af den samlede pulje til boligfinansiering, særligt mht. pensionistlån og renoveringslån

 

Bilag

  1. Inatsisartutlov nr. 33 af 23. november 2017 om andelsboliger

  2. Inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering

  3. Inatsisartutlov nr. 26 af 17. november 2017 om ændring af Landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og Kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig (Undtagelse for Selvstyrets enfamilie- og dobbelthuse i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq samt mulighed for overtagelse mod kontant betaling)

  4. Advokatfirmaets brev af 22. april 2018 til Qeqqata Kommunia om Lov om Finansiering af boligbyggeri (kun dansk).



pkt 07 bilag 1 - piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 33, 23. november 2017-imeersoqd7e678af-5087-4fca-8cc4-7442104b2e4b.pdf
pkt 07 bilag 2 - inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering6a6ee1ae-f82d-45b1-8bd8-ee46f2583eda.pdf
pkt 07 bilag 3 - inatsisartulov nr. 26 af 17. november 20179c997071-9df3-43b0-aacb-abb49ffa1310.pdf
pkt 07 bilag 4 - advokatfirmaets brev af 22. april 2018 til qeqqata kommunia om lov om finansiering af boligbyggeri (kun dansk).fb9c6811-c4b7-4649-b2f0-49bf1f8a15b5.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 33, 23. november 2017-imeersoq.pdf
pkt 07 bilag 2 - Inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering.pdf
pkt 07 bilag 3 - Inatsisartulov nr. 26 af 17. november 2017.pdf
pkt 07 bilag 4 - Advokatfirmaets brev af 22. april 2018 til Qeqqata Kommunia om Lov om Finansiering af boligbyggeri (kun dansk)..pdf


8. Ny byggemodning ved Ungusivik

Ny byggemodning ved Ungusivik

Punkt 08 Ny byggemodning ved Ungusivik

Journalnr. 17.02

 

Baggrund

Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 35 blev der udlagt et nyt boligområde ved Ungusivik med plads til i alt 136 boliger blandet enfamilie- og flerfamilieboliger.

Området skal byggemodnes, før der kan bygges, så der er udarbejdet projektforslag med C-overslag for byggemodningen.

 

Regelgrundlag

Aftale om ny byrde- og opgavefordeling for Byggemodning pr. 1. januar 1998.

 

Faktiske forhold

I henhold til aftalen om byggemodning er det ved byggemodning af nye bolig- eller erhvervsområder kommunen, der afholder udgifter til vej og kloak. Nukissiorfiit afholder udgifter til el, vand og fjernvarme, og Tele afholder udgifter til teleinstallationer.

 

Byggemodningen er opdelt i 3 etaper, og C-overslaget ser således ud:

 

 

 

Administrationen har afholdt møder med Nukissiorfiit om byggemodningen, og Nukissiorfiit synes godt om projektforslaget, men har det problem, at de midler, der hidtil hvert år har været afsat i finansloven til Nukissiorfiit’s andel af byggemodning, ikke er afsat i Finanslov 2018. Nukissiorfiit kan derfor ikke på nuværende tidspunkt give tilsagn om sin andel af finansieringen.

 

Der er behov for, at Kommunen overfor Naalakkersuisut presser på for, at der igen afsættes midler til Nukissiorfiit’s andel af byggemodning, helst allerede i 2018, men senest i forbindelse med finanslov 2019. Byggeriet i Grønland vil gå i stå, hvis der ikke afsættes midler til byggemodning.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Projektforslaget er opdelt i 3 etaper, men hvis der kan rejses den nødvendige økonomi, vil det give god mening og formentlig lidt lavere priser, hvis etape 1 og 2 udføres samlet. Så kan etape 3 godt vente nogle år.

 

Administrationens vurdering

Nukissiorfiit har godkendt projektforslaget, men har blot ikke budget til deres andel i øjeblikket. Der må derfor lægges pres på det nye Naalakkersuisut for at bevilge midler til byggemodning.

 

I mellemtiden vil det være fornuftigt at igangsætte udførelse af hovedprojekt for etape 1 og 2, således at byggemodningen hurtigt kan udbydes, når finansieringen er på plads. Udførelsen af hovedprojekt vil også give et B-overslag, som er mere nøjagtigt end det foreliggende C-overslag.

Administrationens indstilling

Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget,

 

-at udførelse af hovedprojekt for etape 1 og 2 igangsættes

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at udførelse af hovedprojekt for etape 1 og 2 igangsættes

 

 

Bilag

  1. Oversigtskort
  2. Projektforslag, vej, vand, kloak, fjernvarme

 



pkt 08 bilag 2 - byggemodning bilag 2. vand afløb og fjernvarme2a6fbcdb-5531-42d9-a052-3abad633ee91.pdf
pkt 08 bilag 1- byggemodning bilag 1. oversigtskort11e2f35c-2703-411b-a06e-14263ec31c5f.jpg

Bilag

pkt 08 bilag 2 - Byggemodning bilag 2. Vand afløb og fjernvarme.pdf
pkt 08 bilag 1- Byggemodning bilag 1. Oversigtskort.jpg


9. Forslag til kommuneplantillæg for bycentret i Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg for bycentret i Sisimiut

Punkt 09 Forslag til kommuneplantillæg for bycentret i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Det er ønsket at der skal skabes grundlag en fortætning af bycenteret samtidig med at der skabes nye muligheder for etablering af butikker og centrale service funktioner.

Samtidig er det ønsket at der skabes grundlag for at borgere og turister kan færdes sikkert langs Aqqusinersuaq.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget for Bycentret i Sisimiut omfatter et areal på 86000 m2 og strækker sig fra Sisimiut Havn ved Kunstnerværkstedet langs Aqqusinersuaq til sygehuset, kredsretten m.v.

 

Kommuneplantillægget udlægger i alt 20 nye byggefelter, hvor der i alt kan opføres ca. 16000 nye m2 til butikker, kontorer, og boliger, hvis hele potentialet i planen udnyttes. Byggefelterne ligger i vidt omfang over eksisterende byggeri der i mange tilfælde må fjernes såfremt potentialet skal udnyttes fuldt ud. Samtidig kræver udnyttelsen i mange tilfælde udsprængning af fjeld så kommuneplantillæggets bestemmelse kan overholdes. Der lægges op til nyt byggeri i 2, henholdsvis 3 etager.

 

I planforslaget fastlægges at stueetagen forbeholdes butikker, medens der på 1 og 2 sal kan være både butikker, kontorer og boliger. Der er også indarbejdet en bestemmelse om at bygningerne skal placeres i byggelinjen mod vej. Dette for at understøtte at der skabes et oplevelsesrigt bycenter og et handicapvenligt bycenter hvor der sikres niveaufri adgang til butikker fra fortov.

 

Der lægges tilsvarende op til at afgangsforholdene forbedres ved at der etableres fortov i begge sider af Aqqusinersuaq fra havnen og til sygehuset. Herved sikres at det bliver mere trygt at færdes i bycenteret for gående.

 

I planen er angivet et vejprofil hvor der fastlægges en byggelinje 10 m fra vejmidte, Selve kørebanen er 7 m bred, på hver side anlægges en rabat i en bredde af 3,5m til parkering, buslommer, evt. afvanding og lysmaster. Mellem rabatten og byggefelterne udlægges et fortov på min. 2 m og langs bygningerne er der plads til en tilpasningszone på 1 m, til mindre ramper o.lign.

 

Ved udbygning af et bycenter er parkeringen ofte en udfordring der er vanskelig at håndtere. Selv i en by som Sisimiut hvor det er muligt at færdes sikkert til fods, kommer der flere og flere biler. Det er med denne plan ønsket på den ene side at skabe plads til at man kan komme frem med bil når der er behov for det, men på den anden side også sikre at parkerede biler ikke bliver dominerende i gadebilledet.

 

 

Der satses således på en 3 – strenget strategi:

1 parkering ved de nye byggefelter, hvor der er mulighed for at bygherre selv kan etablere parkeringspladser.

2. etablering af korttidsparkering i rabatten mellem kørebanen og fortovet.

3. Endelig udpeges arealer til større samlede p-pladser som kan anvendes i tilfælde hvor der er meget pres på parkeringen. Den normale belastning vil oftest kunne klares med den fleksible anvendelse af p-pladser til boliger, kontorer / arbejdspladser og til kunder til butikkerne. Normalt er de mest belastede situationer fredag eftermiddag, lørdag formiddag den sidste weekend i hver måned. Endelig vil sportsarrangementer o. lign. i idrætshallen typisk ligge på tidspunkter, hvor der ikke er pres på handlen i butikker, og derved vil udnyttelsen af parkeringsarealerne kunne anvendes fleksibelt.

 

I kommuneplantillægget er angivet 4 bygninger der bør nedrives for at give plads til parkering og opholdsarealer ved kirkegården. Det sidste er en fortsættelse af en i forvejen godkendt plan for den eksisterende kirkegård. Det forventes at bygningerne nedrives efter en frivillig aftale.

 

Det har været overvejet om det var relevant at indarbejde en rundkørsel i planforslaget med det mål at sikre en mere sikker trafikafvikling på havnebakken, samtidig med at stigningerne på vejene kan reduceres. En skitse til rundkørsel er vedlagt som illustration. Det er fravalgt at indarbejde rundkørslen i kommuneplantillægget da den forventes at blive meget dyr at anlægge med flytning af vejanlæg og vejbyggeri i et område hvor der kræves en omfattende bundudskiftning.

 

Det skal nævnes at arealerne på den gamle GTO-plads er forurenede og der skal hvis arealerne skal anvendes til ophold / boliger ske en oprensning. Etablering af en asfalteret p-plads vil derimod forsegle forureningen og modvirke at der fortsat sker udvaskning af forureningen til omgivelserne.

 

Bæredygtige konsekvenser

Fortætningen af bebyggelsen i bycentret vil betyde en bedre udnyttelse af den eksisterende vejinfrastruktur ligesom forsyningsledninger m.v. vil blive bedre udnyttet. Den tætte by vil imidlertid medføre behov for øget drift.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udbygningen af bycentret vil på kort og langt sigt betyde større investeringer som også vedrører kommunens anlægs aktiviteter og i forlængelse heraf også driften, med øget snerydning til f.eks. øget bortkørsel af sne, når snelægsarealerne bebygges.

Dele af parkeringsanlæggene vil kræve kommunal finansiering, f.eks. pladsen ved GTO-pladsen der også forventes udnyttet til kirken, samt parkeringsanlægget ved forsamlingshuset. Tilsvarende vil etableringen af et fortov i begge sider af Aqqusinersuaq medføre en væsentlig kommunal investering.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at en udvikling af bycenterområdet som foreslået vil bidrage til at gøre Sisimiut bycenter mere interessant at færdes i for borgere og turister.

 

Den største udfordring i forbindelse med omlægninger vil være at sikre at parkeringen kommer til at fungere optimalt, idet der i nogle spidsbelastningssituationer vil være behov for at borgerne kommer til at gå længere for at nå frem til butikker el- lign. De forventes at det er nødvendigt at indføre korttidsparkering på p-pladser i rabatterne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der forslaget til kommuneplantillæg nr. 10 godkendes i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse og udsendes i offentlig høring i 8 uger

 

 

Bilag

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 10

  2. Skitse af rundkørsel øst for GTO-pladsen



pkt 09 bilag 1 forslag til kpt 10 - kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussassatut nr. 10-ssatut siunnersuuta862d570-52a7-4ca7-bab6-9cc6af776117.pdf
pkt 09 bilag 2 - skitse af rundkørsel øst for gto-pladsen - gto-kut kangiatungaani rundkørselissamut titartagaq5b26be05-1c36-4d9c-936a-e2cb52559417.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 Forslag til kpt 10 - Kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussassatut nr. 10-ssatut siunnersuut.pdf
pkt 09 bilag 2 - Skitse af rundkørsel øst for GTO-pladsen - GTO-kut kangiatungaani rundkørselissamut titartagaq.pdf


10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for Maniitsoq Havn

Forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for Maniitsoq Havn

Punkt 10 Forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for Maniitsoq Havn

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Den 24. august 2017 vedtog kommunalbestyrelsen endeligt kommuneplantillæg nr. 42 for udvidelse af havnearealer i Maniitsoq. Planen var udarbejdet for at sikre, at havnearealerne udelukkende blev reserveret til havnerettede formål, så de eksisterende anlæg kunne udnyttes mere optimalt. I kommuneplantillægget indgik derfor bestemmelsen: ”Der må ikke opføres eller indrettes boliger i delområderne”.

 

Qeqqata kommunalbestyrelse har imidlertid ønsket, at et delområde kan anvendes til midlertidige

indkvarteringsboliger. Der er derfor behov for at korrigere kommuneplantillægget.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillæg nr. 61 er udarbejdet i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget skal primært sikre, at havneområdet forbliver reserveret til havnerelaterede formål og ikke langsomt overtages og anvendes til andre formål. Derfor er den væsentligste del af planen forbeholdt til udvidelsesmuligheder til disse formål. Derfor er området til indretning af midlertidige indkvarteringsfaciliteter begrænset til, at dette udelukkende kan finde sted i detailområde 700-B7.2.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Planen forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia, da eventuelle omkostninger forbundet med byggemodning og udnyttelse af havnearealerne afholdes af bygherre.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at planen kan være med til at sikre muligheder for udbygning af de eksisterende havnerelaterede aktiviteter på Maniitsoq Havn og at der hermed samtidig kan skabes attraktive faciliteter for fiskerne og de øvrige, havnerelaterede erhverv. Det vurderes også, at indretning af midlertidige indkvarteringsmuligheder kan være med til at understøtte muligheden for indkvartering af sæsonarbejdere i de havnerelaterede funktioner.

 

Indstilling

Administrationen indstiller,

 

-at økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen godkender kommuneplantillæg nr. 61 med de foreslåede rettelser.

 

 

Bilag

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealer i Maniitsoq (Tilrettet udgave af kommuneplantillæg 42 med revideret kortbilag).



pkt 10 bilag 1 - forslag til kpt 61 - kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 61-ssatut siunnersuutc3ef54a5-c137-4ae4-b5f5-da65eba09966.pdf

Bilag

pkt 10 bilag 1 - Forslag til kpt 61 - Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 61-ssatut siunnersuut.pdf


11. Forslag til tidsplan og budgetramme for budget 2019 og overslagsårene 2020-22

Forslag til tidsplan og budgetramme for budget 2019 og overslagsårene 2020-22

Punkt 11 Forslag til tidsplan og budgetramme for budget 2019 og overslagsårene 2020-22

 

Journalnr.06.01.01/2016

 

Baggrund

Chefgruppen fremlægger forslag til tidsplan og budgetramme for budget 2019 og overslagsårene 2020-2022

 

Regelgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 41 udarbejder økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år.

 

Faktiske forhold

Tidsplanen er med afsæt i sidste års tidsplan. Tidsplanen indebærer, at det primært er de politiske fagudvalg, der indstiller forslag til budgettet.

 

Rammebudgettet foreslås udarbejdet som fremskrivning af budget 2018 med 1,38% for løn- og driftsudgifter. Indtægter foreslås indarbejdet med de finansieringsposter som allerede er indarbejdet i budget 2018. Dog foreslås det, at de miljøafgifter, der fortsat har højere driftsudgifter end indtægter fortsætter med at stige med 10%.

 

Anlægsrammen foreslås indarbejdet med de projekter, der allerede er indarbejdet i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021, mens anlægsniveau for 2022 er de fortsættende puljer for 2021.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være økonomisk bæredygtigt, hvis budgettet balancerer.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Budgetproceduren for budget 2018 opererede med forslag fra politiske partier og fagudvalg samt enkeltpolitikere, hvilket medførte hele 131 forslag til nærmere undersøgelse. Det medførte et meget stort pres på administrationen til undersøgelse af forslag, som alligevel ikke blev prioriteret. Desuden bliver den overordnet politiske prioritering uklar, når der er mange små forslag. Et større fokus på afsættelse af puljer, hvor fagudvalgene efterfølgende afgør udmøntningen vil være mere hensigtsmæssigt.

 

I lighed med tidligere år forventes Selvstyret at fremlægge Forslag til Finansloven (FFL) i starten af august, hvorefter kommunalbestyrelsen til budgetseminaret kan danne sig et overblik og prioritere anlægsbudget 2019 med henblik på indarbejdelse til 1. behandlingen til september.

 

Ansvarlig og stram økonomistyring har været vigtig for de to første kommunalbestyrelser i Qeqqata Kommunias levetid. Dette er sket via en systematisk opfølgning af de kommunale politiske udvalg samt kommunalbestyrelsen ved gennemgang af økonomirapporterne fra administrationen om budgetopfølgning og finansiel status.

 

Administrationens vurdering

Der er administrationens vurdering, der er fortsat er behov for nødvendig anlægsprioritering og stram økonomistyring, som beskrevet i afsnit for økonomiske og administrative konsekvenser, hvis kommunens økonomi skal forblive sund.
 

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget godkendelse,

 

 

 

 

Bilag

1. Tidsplan for budget 2019



pkt 11 bilag 1 - tidsplan for budget 2019c6a7fe61-7fb4-44cc-a0c4-e6922e8b382d.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Tidsplan for budget 2019.pdf


12. Orientering om aktuelle personalesager pr. 8. maj 2018

Orientering om aktuelle personalesager pr. 8. maj 2018

Punkt 12 Orientering om aktuelle personalesager pr. 8. maj 2018

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Daginstitution Nuka Kangerlussuaq

Dortinguak. F Davidsen

leder

  1. april 2018

Området for families Børn- og familieafdelingen

Bibi Alaufesen

Socialrådgiver

  1. april 2018

Området for Økonomi

Helene Nielsen Williams

Vikar - Overassistent

26. marts -20. juni 2018

Qeqqani MISI

Tatyana Rodda

Psykolog

  1. maj 2018

Servicecenter

Hans Davidsen

Administrativ leder

  1. maj 2018

Området for familie

Estella Burhkall

souschef

  1. sep 2018

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Nuniaffik

Bolethe M. Petersen

Pædagog

31. marts 2018

Majoriaq

Naasunnguaq Heilmann

Lære

31. maj 2018

Familiecenter

Bolethe Lennert

Forebyggelses konsulent

31. maj 2018

Alderdomshjemmet

Aqqalu Sandgreen

kok

31. maj 2018

Nalunnguarfiup Atuarfia

Marie Olsen

Medhjælper

15. juni 2018

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Området for Økonomi

Katrine Jensen

Kontorfuldmægtig som tjenestemand

1. april-30. september 2018

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Minngortuunnguup Atuarfia

Sikkersoq

Martine Jensen

socialmedhjælper

31. maj 2018

 

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

 

Bilag

Ingen





13. Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg

Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg

Punkt 13 Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg

Journalnr. 27.04.00

 

Baggrund

Nærværende orientering handler om især forventede anlægs- og driftsomkostninger ved etablering af et nyt forbrændingsanlæg i to forskellige størrelser, et mindre kommunalt anlæg og et større fælleskommunalt anlæg i Qeqqata Kommunia med affald fra henholdsvis kommunens egne bosteder og øvrige kommuner i Grønland. Orienteringen handler også om mødet mellem samtlige kommuners tekniske forvaltninger under Selvstyrets ”Miljødage” ultimo april 2018 i Nuuk, hvor behovet for investeringer i forbrændingsanlæg og et landsdækkende løsning blev drøftet.

 

Pga. nødvendigheden om lokal- og landspolitisk stillingtagen har administrationen arbejdet med netop to forskellige løsningsmuligheder for affaldsproblemet i kommunen såsom i hele landet. Der er i hele landet bortset fra Nuuk store problemer med affald, hvor nuværende forbrændingsanlæg både er forældede og ikke har kapacitet til alle bostedernes affald. Målet er at afdække både anlægsomkostninger og driftsøkonomiske forhold på de to løsninger, således der er styr på nødvendige anlægsinvesterings summer for henholdsvis et kommunalt eller et fælleskommunalt forbrændingsanlæg i forbindelse med kommende budgetbehandling, og evt. politisk behandling af tværkommunal opdeling af anlægsfinansiering kan foretages med mest mulig grundlag på nuværende viden.

 

Administrationen har udarbejdet en rapport om sagen, således nødvendige anlægsinvesteringer og forventede driftsøkonomiske forhold kan belyses så vidt muligt før Qeqqata Kommunias budgetbehandling for 2019 og fremefter. Det henvises til rapporten og dennes bilag, som kommer med denne orienteringspunkt for en mere detaljeret læsning, hvor blot en del af indholdet af rapporten er omtalt i denne orienteringspunkt.

 

Rapporten er udarbejdet af Qeqqata Kommunia som forlængelse af dennes nye affaldsplan, og gør rede for forskellen mellem valgmulighederne vedr. investering i et forbrændingsanlæg i Sisimiut ud fra henholdsvis kommunens eget behov og fælleskommunalt løsning af affaldsproblemet i Grønland, specielt Avannaata Kommunia, Kommune Qeqertalik samt Kommune Kujalleq. Kommuneqarfik Sermersooq har i dag en passende forbrændingsanlæg, men vekselvirkningen mellem et landsdækkende forbrændingsanlæg og Kommuneqarfik Sermersooq er også taget med i betragtning i rapporten.

 

Qeqqata Kommunias affaldsplan blev politisk godkendt ultimo 2017, og det bærende element i denne affaldsplan er opførelse af et nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut. Dette anlæg skal som minimum tage imod hele kommunens affald, og gerne affald fra andre kommuner for at kunne forsyne byens fjernvarmekunder.

 

Af den grund indeholdt affaldsplanen et helt kapitel om generel business case om det nye forbrændingsanlæg, der udover at løse affalds-, sundheds- og miljøproblemerne skulle vise den økonomiske realiserbarhed ved projektet, baseret på samarbejds- og salgsaftaler med Nukissiorfiit vedr. fjernvarmeforsyning fra forbrændingsanlægget. Denne business case var opstillet ud fra daværende begrænsede data vedr. Sisimiuts fjernvarmenet, og indeholdt driftsøkonomiske betragtninger på både eksisterende og fremtidige forhold ud fra lokal driftsøkonomi.

Efter affaldsplanens godkendelse er der arbejdet videre med investeringsanalyser af planerne ud fra driftsdata fra Nukissiorfiits fjernvarmenet (leveret af Nukissiorfiit primo 2018), opgørelser af salgsmængder fra Grønlands Statistik, rapporter fra Babcock & Wilcox Vølund fra 2015 specifikt på forslag til et nyt forbrændingsanlæg med efterfølgende korrespondancer, samt benchmarking analyser i forhold til de sammenlignelige forbrændingsanlæg med fjernvarmesalg i Danmark.

 

Ikke mindst indeholder denne rapport hensynet til øvrige kommuner, samt landsdækkende interessenter inden for energiforsyning. Af den grund er der i driftsøkonomiske analyser ikke medtaget budgetter ved intern affaldsbehandling i bostederne. Disse forhold er forskellige i hver kommune med forskellige indbyggertal, affaldstakster, lokale forhold m.m., og egner sig derfor ikke som sammenligningsgrundlag i forhold til placering af investeringerne i et nyt fælleskommunalt forbrændingsanlæg. Som Selvstyrets affaldssektorplan ligger op til lægges der alligevel på, at alle kommuner overgår til affaldstransport løsningen, hvor man transporterer alle bostedernes brændbare affald til egnede forbrændingsanlæg. Af den grund er det i denne rapport forudsat, at alle kommunerne alligevel skal have budgetter til forsendelse af affald, og hvor end på kysten man sender affaldet er uden betydning vedr. forsendelsesomkostningerne.

 

Mht. landsdækkende interesser vedr. energiforsyning er det Nukissiorfiits ansvarsområde at planlægge investeringerne i landet vedr. vandkraftværker og øvrige energiforsyningsanlæg. Af den grund har det været vigtigt for området for teknik og miljø at integrere sin planlægning ift. landsdækkende interesser. Nogle byer i Grønland har så store kapaciteter fra deres eksisterende vandkraftværker til el- og varmeforsyning, at der ikke er behov for yderligere energi udefra. Mht. fremtidige behov har Nukissiorfiit også tanker på vandkraftpotentialer i blandt andet Maniitsoq og øvrige byer i Grønland, som også er tænkt med i denne rapport. Dermed er der ingen konflikter mellem Qeqqata Kommunias planer om at anlægge et forbrændingsanlæg til fjernvarmeforsyning og andre projekter vedr. energiforsyning i Grønland.

 

Hovedformålet med rapporten er at vise det mest økonomisk fordelagtige investering i henholdsvis Qeqqata Kommunia og hele landet i forhold til at løse kommunens og landets samlede affaldsproblemer mest effektivt. Rapporten viser også de nødvendige investeringer internt i Qeqqata Kommunia i henhold til dennes affaldsplan, såfremt der ikke er interesse i at indgå et landsdækkende samarbejde.

 

Regelgrundlag

Kommunen har ansvaret for konto 6 hvorunder drift af forbrændingsanlægget henhører.

Nukissiorfiit har ansvar for drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet – samt forsyningen af fjernvarme.

-Kommunen skal selv vedligeholde sine aktiver.

-Nukissiorfiits leveringsbetingelser om fjernvarme og elvarme.

-Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

- Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

 

Faktiske forhold

Faktiske forhold i nuværende forbrændingsanlæg i Qeqqata Kommunia har allerede været belyst af affaldsplanen, og det er ikke meget anderledes i resten af kommunerne bortset fra Kommuneqarfik Sermersooq. Sidstnævnte har haft større investeringer igennem tiderne til sin affaldshåndtering, hvilket kan ses i dag. Dog er det beskrevet i rapporten, at et evt. landsdækkende forbrændingsanlæg i Qeqqata Kommunia ville kunne fremtidssikre Kommuneqarfik Sermersooq forbrændingsanlægs kapacitet ved affaldsforsendelser, så kommunens større befolkningstilvækst ikke behøver at medføre nye anlægsinvesteringsbehov de næste mange år, og Qeqqata Kommunias nye anlæg kan få nytteværdi af Kommuneqarfik Sermersooqs affald med henblik på fuld vinterforsyning af fjernvarmenettet.

 

Faktiske forhold beskriver sammenhængen mellem rapporten og Qeqqata Kommunias affaldsplan, da denne er politisk vedtaget, og således danner udgangspunktet for fremtidige aktiviteter i forbindelse med affaldshåndtering i kommunen.

 

Qeqqata Kommunia har ultimo 2017 vedtaget en affaldsplan, hvor dennes kort- og langsigtede mål er udarbejdet i forhold til dennes gennemgående principper:

 

 

Formålet er således at samle al affald fra samtlige bosteder for at højne folkesundheden og beskytte miljøet mest muligt, og realisere dette ved at opføre et forbrændingsanlæg med en driftsøkonomi, der muliggør målsætningerne.

 

Med hensyn til transport af affald er der i rapporten taget udgangspunkt i Kommuneqarfik Sermersooqs praktiske og driftsøkonomiske erfaringer med forsendelse af affald fra Paamiut til Nuuk, som må siges at være rigtig gode fingerpeg på forventede omkostninger for affaldsforsendelse fra øvrige byer på kysten.

 

I indeværende år har selvstyret igangsat et nationalt pilotprojekt 2017-2019 om ”transport af affald”. Qeqqata Kommunia deltager, hvor bygderne Sarfannguit og Kangaamiut er udpeget til projektet. Formålet er at sejle alt affald til miljøvenlig viderebehandling i byerne. Der vil komme mere valide praktiske erfaringer og erfarings tal på driftsøkonomi specifikt på bygdeaffald i forbindelse med pilotprojekterne. Indtil da er der i rapporten brugt overslag.

 

I rapporten er der større fokus på hvordan og hvorledes affald fra resterende kommuner i landet vil påvirke et fælleskommunalt forbrændingsanlæg i Sisimiut, hvis dette skal laves. Rapporten konkluderer, at vinterisen i Nordgrønland og drivisen i Sydgrønland vil påvirke affaldsforsendelsessystemet, således affaldet skal opbevares lokalt og klargøres til forsendelse i is sæsonen. Netop is sæsonen i Nordgrønland gør, at større mængder affald vil blive sendt primært fra forår til efterår, og medfører et større kapacitetsbehov for et nyt forbrændingsanlæg, end kapacitetsbehovet ville være ved jævn forsendelse af affald hele året rundt. Den større kapacitet vil sikre, at affaldets ophobning i bestemmelsesstedet begrænses så vidt muligt. Derfor vil affald fra især Nordgrønland have en stærk begrænset effekt på salg til fjernvarmenettet, da der er mindst brug for salg i sommersæsonen. Om vinteren, når der er mest brug for affaldsvarme vil affald fra Kommune Kujalleq og evt. fra Kommuneqarfik Sermersooq spille en større rolle. Med andre ord skal der tages stilling til, om hele landet som helhed skal tackle nogle regioners større udfordringer, som ikke findes i Midtgrønland i betydelig grad.

 

Mht. landsdækkende energiforsyning er det helt afgørende, at placeringen af evt. fælleskommunalt forbrændingsanlæg hænger sammen med Selvstyrets sektorplan for energi- og vandforsyning fra 2007, hvor dennes målsætninger kan fortolkes til følgende:

Økonomiske og administrative konsekvenser

Grønlands Statistiks opgørelse over mængden af arktisk gasolie og almindelig gasolie, der primært bruges til landets energiforsyning viser en gennemsnitlig import over årene 2004-2016 en mængde på 210.150.000 liter pr. år. Det skal bemærkes, at der under denne periode blev lavet vandkraftværker i forskellige regioner af landet. Med nuværende forbrugerpris på 5,0 kr. pr. liter eksklusive en miljøafgift på 10 øre svarer den årlige gennemsnitlige import til en forbrugerpris på godt 1 milliard kroner. Størstedelen af dette går til import af selve olien, og til logistikomkostninger, omkostninger til produktionsapparat samt administrationsomkostninger i forbindelse med Polaroil’s aktiviteter sammen med dennes øvrige fossile produkter. Med tanke om forbedring af hele landets økonomi gælder det derfor om at reducere så meget import som muligt ved at finde alternativer, som dette projekt om et varmeenergiproducerende forbrændingsanlæg kan være med til, og som oven i købet vil fjerne landets affaldsproblemer.

 

I rapporten skelnes der som nævnt mellem to forskellige anlæg beregnet til henholdsvis Qeqqata Kommunias affald med et kommunalt anlæg til 120 mio. kr. og et fælleskommunalt anlæg til 200 mio. kr. med øvrige kommuners affald med Kommuneqarfik Sermersooq i begrænset omfang.

 

Ved begge tilfælde regnes der med, at de enkelte kommuner selv finansierer deres transportomkostninger, som regnes med at være på sammenlagt 17 mio. kr. årligt, som kommunerne alligevel er pålagt med affaldstransportsystemet, hvor end de enkelte forbrændingsanlæg eller den i rapporten omtalte fælleskommunale anlæg skal ligges. Dog vil der kunne reduceres i affalds forsendeles omkostningerne ved dækning fra evt. overskud fra det nye forbrændingsanlæg, der skønnes til at komme op på 8 mio. kr. årligt ved udnyttelse af hele salgspotentialet, eller 17 mio. kr., hvis anlægsinvesteringerne ikke finansieres af forbrændingsanlæggets driftsøkonomi.

 

Hvis man derimod vælger et mindre forbrændingsanlæg med affald og spildolie fra Qeqqata Kommunia og begrænset modtagelse af andre kommuners affald vil økonomien være beliggende mellem nettodrift og et overskud på ca. 4 mio. kr. efter kommunens egne udgifter til søtransport, afhængig af om der kan skaffes miljøtilladelse til at afbrænde mere spildolie og den mindre restkapacitet af affald kan indfries. Evt. overskud ville kunne bruges til resterende affaldsbehandling internt i kommunen, som ikke er medregnet i rapporten, men omtalt i affaldsplanen. Spildolien vil spille en mindre rolle ved anlæggelse af det store forbrændingsanlæg.

 

Hvis der skal anlægges enkelte, tilsvarende mindre forbrændingsanlæg i hver kommune, skal der investeres minimum 120 mio. kr. for hver kommune ekskl. Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket samlet set giver et investeringsbehov på 480 mio. kr. fra de offentlige for de 4 kommuner. Disse enkelte anlæg andre steder end Sisimiut vil dog ikke nødvendigvis kunne sælge varme til et fjernvarmenet eller få forholdsvis lille salg. Af den grund ville anlægsinvesteringerne være mere eller mindre rene udgifter, som de enkelte kommuners skatteborgere nødvendigvis må betale. Derudover vil vedligeholdelses behovet utvivlsomt vokse ret stærkt ligesom eksisterende anlæg i kysten har været udsat for uden nødvendige vedligeholdelsesbudgetter, der igennem 20 års brugstid nærmest eksponentielt ville tabe i både brugs- og økonomisk værdi.

 

Sammenlagt har valget mellem et fælleskommunalt forbrændingsanlæg og enkelte forbrændingsanlæg for hver kommune ekskl. Kommuneqarfik Sermersooq en forskel på omkring 720 mio. kroner strakt over en periode på 20 års drift, baseret på følgende forudsætninger:

 

Der er i rapportens driftsøkonomiske analyser for både fælleskommunalt anlæg og kommunalt anlæg i Sisimiut taget højde for afskrivningerne for anlægsinvesteringerne, hensatte forpligtigelser til vedligehold, samt forbrugsudgifter etc. Usikkerhederne er størst ved det store anlæg, da omlægning af størstedelen af Nukissiorfiits eksisterende fjernvarmenet vil være nødvendig for at optimere varmesalget til fjernvarmenettet. Hvorimod usikkerheden ved det mindre kommunale anlæg er mindre, især hvis der kan fås udvidelse af miljøtilladelsen til afbrænding fra eksisterende spildoliebrænder, der vil kombineres med varme fra forbrændingsanlægget.

 

I forbindelse med Selvstyrets miljødage ultimo april 2018 fremlagde Kommuneqarfik Sermersooq en økonomisk analyserapport fra firmaet Deloitte, som kommunen har bestilt. Selvom denne rapport har andre forudsætninger end Qeqqata Kommunias interne rapport er konklusionen den samme, hvor det er langt billigere at have et fælleskommunalt anlæg fremfor at alle kommuner skal have deres egne anlæg. Hovedforskellen i forudsætningerne mellem de to rapporter er, at Kommuneqarfik Sermersooqs rapport opererer med 30 års driftsperiode mod 20 år anvendt i Qeqqata Kommunias rapport, og personaleomkostningerne er medregnet i førstnævnte. Vedr. anlægsomkostninger opererer Kommuneqarfik Sermersooqs Deloitte rapport i følgende anlægs- og driftsomkostninger:

 

 

Størrelse på forbrændingsanlæg

Anlægsinvestering

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i løbet af 30 år, uden fjernvarmeindtægter

1 ton anlæg

130 mio. DKK

382 mio. DKK

2 tons anlæg

180 mio. DKK

483 mio. DKK

3 tons anlæg

240 mio. DKK

597 mio. DKK

4 tons anlæg

300 mio. DKK

738 mio. DKK

 

Scenarie

Årlig totalomkostning

Kommentar

En enkelt 4 ton anlæg i Nuuk

54 mio. DKK

I dag får Nuuk ikke betaling for fjernvarmesalg.

2 tons anlæg i både Nuuk og Sisimiut (lidt mindre anlæg ift. hvad Qeqqata Kommunias rapport har anbefalet)

60,3 mio. DKK

Kræver 6,3 mio. DKK i fjernvarmeindtægter om året, hvis investering i to anlæg skal kunne betale sig fremfor et enkelt anlæg.

2 tons anlæg i Nuuk, samt 1 tons anlæg i både Sisimiut og Qaqortoq

70,9 mio. DKK

Koster betydelig mere end forrige scenarier.

1 tons anlæg i henholdsvis Sisimiut, Maniitsoq, Aasiaat og Qaqortoq

92,6 mio. DKK

Næsten dobbelt så dyrt i forhold til et enkelt fælleskommunalt anlæg.

 

 

Det er aftalt under Selvstyrets miljødage, at kommunerne danner en fælles arbejdsgruppe på administrationsniveau, der skal pege på det mest optimale investering i fælleskommunale forbrændingsanlæg, således enkelte kommuners politikere får det mest optimale beslutningsgrundlag på både lokalt og landsdækkende niveau.

 

Indtil videre er det mest sandsynlige scenarie to lige store anlæg i Nuuk og Sisimiut markeret med tykt skift i ovenstående skema. I Sisimiut kan man nemlig sælge forholdsvis stor mængde fjernvarme. Mht. Nuuks samlede affald vil det være meget omkostningstungt med fragt af affald, da det drejer sig om halvdelen af hele landets affaldsmængder. Nuuk har i forvejen en velfungerende forbrændingsanlæg, men kapaciteten er udfordret pga. befolkningstilvæksten. Samtidig har byudviklingen indhentet forbrændingsanlæggets placering, hvor den er placeret ret uheldigt, som kan forklare kommunens eget interesse i at opføre et nyt anlæg.

 

I øvrige byer i Grønland er det ret begrænset, hvad man kan få ud af fjernvarmesalg i forhold til nødvendige anlægsinvesteringer, og sektorplanen for energi- og vandforsyning indeholder planer for enten ny opførelse eller udvidelse af vandkraftanlæg i disse større byer.

 

Qeqqata Kommunia har fremkommet med et anlægsønske på et kommunalt forbrændingsanlæg til 120 mio. DKK, som et nyt kommunalt forbrændingsanlæg skønnes at koste, under forudsætning af, at Grønlands Selvstyre finansierer halvdelen. Planlægning og projektering af affaldshåndteringen vil være under denne budget. Hvis der skal vælges et fælleskommunalt anlæg, må summen ændres til 200 mio. kr.

 

Administrationens vurdering

Qeqqata Kommunias salgsaftale med Nukissiorfiit vedr. forsyning af fjernvarme og udvidelse af salg til hele fjernvarmenettet ved sammenkobling af nuværende usammenhængende net muliggør et unikt miljøvenligt varmeforsyning af Sisimiut by, som ikke er muligt i samme omfang andre steder på Grønland, hvilket også er bekræftet i form af samarbejdet med Nukissiorfiit.

 

Da anlægsinvesteringer er store må Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse og øvrige kommuner i Grønland samt Grønlands Selvstyre drøfte investeringsbehovet. På den måde kan evt. anlægsinvesteringer til lignende anlæg og øvrige infrastrukturanlæg i landet vurderes i forhold til rentabilitet i driftsøkonomien i forhold til et forbrændingsanlæg i Qeqqata Kommunia.

 

Alternativt må kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia vælge et mindre kommunalt forbrændingsanlæg, hvor der er mindre afhængighedsforhold til øvrige kommuner og Nukissiorfiits yderligere investeringsbehov til opgradering af eksisterende fjernvarmenet, som til gengæld selv må løse deres egne affaldsproblemer og evt. finde eksterne investerings ressourcer i konkurrence med Qeqqata Kommunia. Denne vil for Qeqqata Kommunia medføre mindre investeringsrisiko mht. driftsøkonomi som omtalt i rapporten.

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse, og senere til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse:

 

-at orienteringspunktet med relevans for kommunens kommende budgetbehandling for 2019 tages til efterretning

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljøs behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 taget sagen til efterretning.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at orienteringspunktet med relevans for kommunens kommende budgetbehandling for 2019 tages til efterretning

 

 

Bilag

  1. Rapport – Investerings- og driftsøkonomisk analyse vedr. ny kommunal eller fælleskommunal forbrændingsanlæg i Sisimiut DK
  2. Bilag til rapporten
  3. Qeqqata Kommunias fremlæggelse under Selvstyrets miljødage
  4. Kommuneqarfik Sermersooqs fremlæggelse under Selvstyrets miljødage

 

 



pkt 13 bilag 1 - rapport ny forbrændingsanlæg i sisimiut dk89ee3277-9f26-461d-95d8-11969ac7ab70.pdf
pkt 13 bilag 2 - bilag til rapporten dk802f290f-2d29-4451-9659-f515660befec.pdf
pkt 13 bilag 4 - kommuneqarfik sermersooqs fremlæggelse under selvstyret miljødage dk0f014bd8-fb48-41a2-bd50-36c4c89fcfc9.pdf

Bilag

pkt 13 bilag 1 - Rapport ny forbrændingsanlæg i Sisimiut dk.pdf
pkt 13 bilag 2 - Bilag til rapporten dk.pdf
pkt 13 bilag 4 - Kommuneqarfik Sermersooqs fremlæggelse under Selvstyret miljødage dk.pdf


14. Orientering om Selvstyrets godkendelse af Ordensreglement samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunia’s havn i Sisimiut

Orientering om Selvstyrets godkendelse af Ordensreglement samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunia’s havn i Sisimiut

Punkt 14 Orientering om Selvstyrets godkendelse af Ordensreglement samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunia’s havn i Sisimiut

Journalnr. 24.01

 

Baggrund

Denne orientering handler om Selvstyrets godkendelse af Ordensreglement for Sisimiut samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunia’s havn i Sisimiut, som ses på bilag 1.

 

Selve Ordensreglementet, som nu er godkendt og dermed gældende ses på bilag 2. Ansøgningen af Ordenreglement er blevet sendt af havnerådet i Sisimiut, som agerer midlertidig bestyrelse, indtil havneselskabet formelt oprettet, og en ny bestyrelse udpeges af ejerne.

 

TMU godkendte pr. 09.02.2016 indstillingen om etablering af et havneselskab og drift af havne i Sisimiut. Kommunalbestyrelsen godkendte efterfølgende i februar 2016 – og herefter at henvende sig til Selvstyret om overtagelse af havnene med tilhørende havne anlæg, med henblik på at oprette et havneselskab.

 

I marts 2016 afsendte kommunalbestyrelsen en ansøgning til selvstyret om oprettelsen jf. bilag 3.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 43 af 23. november 2017 om bortfjernelse af skibe og vrag i havne

Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne.

 

Faktiske forhold

På baggrund af ansøgningen om oprettelse af havneselskabet tilbagemeldte Selvstyret jf. orientering til TMU den 6. marts 2017, at for at imødekomme ansøgningen skulle følgende tiltag gøres for at udstede tilladelse til oprettelse af Havneselskabet:

Tilladelsen gives når:

Økonomiske og administrative konsekvenser

Dette arbejde indbefatter udarbejdelse af og ansøgning om et samlet ordensreglement for samtlige havne og havnerelaterede anlæg og serviceydelser i Sisimiut som måtte tilhøre Havneselskabet.

Oprettelse af et havneselskab indbefatter ligeledes udarbejdelse af ”Leverings- og forretningsbetingelser” for havneselskabet, således at de økonomiske forhold kan skabes og udvikles. Netop godkendte anlægsprojekt om etablering af reeferstik i den kommunale havn og fremtidige servicemæssige investeringer vil således indgå i fremtidige Salgs- og Leveringsbetingelser for at kunne bruges lovligt og med tilbagebetaling af investeringerne og udviklingsmulighederne i sigte.

 

Royal Arctic Lines har tilkendegivet at agere midlertidig havnemyndighed vedr. basale dele af Ordensreglementet og uden udgift for kommunen. Indtil videre har Qeqqata Kommunia leveret midlertidige hegn, der kan bruges i forbindelse med skibsanløb.

 

Administrationens vurdering

Det vurderes at Ordensreglementet tilfører havnen og det fremtidige Havneselskab et værktøj som tidligere ikke har været til stede for de respektive myndigheder.

Dette gør at der kan skabes orden i havnen og de omkringliggende arealer, som har været incitamentet for at oprette Havnerådet og nu Havneselskabet.

Ordensreglementet er ligeledes et værktøj til at skabe salgs- og leveringsbetingelser. De to forhold kan ikke undvære hinanden, hvor den anden ikke kan virke effektivt uden den anden. Salgs- og leveringsbetingelserne vil sikre økonomisk fundament til at kunne realisere Ordensreglementets efterlevelse.

 

Nuværende Ordensreglement har begrænset effekt, som blot muliggør at Selvstyret kan arbejdet videre med behandlingen af dennes stillingtagen til at være med i oprettelsen af Havneselskabet eller ej. Derefter må Ordensreglementet revideres og godkendes på ny, så man dermed også kan sende Salgs- og leveringsbetingelser til godkendelse.

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse,

 

-at Ordensreglementet for Sisimiut Havn tages til efterretning.

 

 

Udvalg for Teknik Råstoffer og Miljøs behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 8. maj 2018 taget sagen til efterretning.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at Ordensreglementet for Sisimiut Havn tages til efterretning

 

 

Bilag

  1. Godkendelse af Ordensreglement samt tilladelse til fortsat drift af Qeqqata Kommunias havn i Sisimiut.
  2. Ordensreglement for Qeqqata Kommunias Havn.
  3. Qeqqata Kommunias ansøgning om oprettelse af et havneselskab i Sisimiut.
  4. Referat fra Kommunalbestyrelsesmøde fra februar 2016.

 



pkt 14 bilag 1 - godkendelse af ordensreglement dk380f1280-e370-4d97-9026-1984de283b1c.pdf
pkt 14 bilag 2 - ordensreglement for qeqqata kommnias havn dk62cfb20a-d5b5-4be2-b14c-de6765bfe360.pdf
pkt 14 bilag 3 - qeqqata kommunias ansøgning om oprettelse af et havneselskab i sisimiut dk80861b6f-2ef6-4be0-b2fb-6ee2f922d04f.pdf
pkt 14 bilag 4 - referat fra kommunalbestyrelsesmøde fra 25. februar 2016 dk3360b563-38b1-4d20-8478-bdf8756b9ff3.pdf

Bilag

pkt 14 bilag 1 - Godkendelse af Ordensreglement dk.pdf
pkt 14 bilag 2 - Ordensreglement for Qeqqata Kommnias havn dk.pdf
pkt 14 bilag 3 - Qeqqata Kommunias ansøgning om oprettelse af et havneselskab i Sisimiut dk.pdf
pkt 14 bilag 4 - Referat fra Kommunalbestyrelsesmøde fra 25. februar 2016 dk.pdf


15. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 15 Eventuelt