UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 05 / 2018

STED

Via videokonference

STARTTIDSPUNKT

11-06-2018 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

11-06-2018 11:30:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Skolerenoveringer Atuarfik Kilaaseeraq samt Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja
3. C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq
4. Bloktilskud for 2018
5. Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene – Udvalg for Teknik Råstoffer & Miljø
6. Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene - Økonomiudvalget
7. Indstilling om politisk medhold af fælleskommunal administrativ arbejdsgruppes anbefaling vedr. fælleskommunal affaldshåndtering
8. Orientering vedr. miljørelaterede projekter med tilsagn om tilskud fra Departementet for Natur og Miljø på hovedkonto 77.05.08
9. Muligheder for indsats mod ulovlig kørsel i vandspærrezonen
10. Planstrategi 2018-2022
11. Orientering om aktuelle personalesager pr. 4. juni 2018
12. Borgmesterbeslutning - Anvendelse af midler til spildvandsplanen og omfordeling af miljøpuljen
13. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Skolerenoveringer Atuarfik Kilaaseeraq samt Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja

Skolerenoveringer Atuarfik Kilaaseeraq samt Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja

­Punkt 02 Skolerenoveringer Atuarfik Kilaaseeraq samt Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja

 

Journal nr. 23.02.06

 

Baggrund

Selvstyret har haft ansvaret for anlæggelse af nye og renovering af eksisterende kommunale skoler og daginstitutioner. Fra og med 1. januar 2018 har Selvstyret overdraget området til kommunerne og fordelt 90 mio. kr. til kommunerne. Fordelingsnøglen tog udgangspunkt i antal skolebørn og børnehavebørn i kommunen samt antal bosteder i kommunen. Qeqqata Kommunia fik fordelt 13,738 mio kr. årligt til skoler og daginstitutioner.

 

Qeqqata kommunalbestyrelse afsatte i budget 2018 og overslagsårene følgende midler til renovering af skolen i Kangaamiut: I 2018 2 mio.kr. til projektering og i 2019 10,362 mio.kr. til selve renoveringen.

Qeqqata kommunalbestyrelse afsatte tilsvarende i budget 2018 og overslagsårene følgende midler til renovering af Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq: I 2018 0,5 mio. kr. til opstart af planlægning, i 2019 2 mio. kr. til projektering og herefter i overslagsårene 13,7 mio. kr. årligt.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen

 

Faktiske forhold

Inden kommunesammenlægningen blev følgende skoler i Qeqqata Kommunia renoveret med Hjemmestyret som bygherre: Kangerlussuaq, Atammik og Itilleq. Efter kommunesammenlægningen har Qeqqata Kommunia overtaget de afsatte midler på Finansloven og dermed bygherreopgaven i forbindelse med først renovering af de to byskoler i Sisimiut og sidenhen skolen i Sarfannguit.

 

I forbindelse med renoveringen af byskolerne i Sisimiut besluttede kommunalbestyrelsen at normere en midlertidig stilling som bygherrerådgiver. Samtidigt blev der oprettet et særligt skolebyggeudvalg med repræsentanter fra politikere og skolerne samt med en repræsentant fra uddannelses- og teknik- og miljøområdet. Nedsættelse af skolebyggeudvalget skal ses i lyset af den meget store opgave både ift. byggeriets størrelse men også betydelige udfordringer med at få skolen til at fungere i dagligdagen, når skolen er under renovering.

 

I Kangaamiut er opgaven ligesom i Sarfannguit af en mere normal økonomisk størrelsesorden. Et faldende befolkningstal i Kangaamiut har betydet, at skolen har langt færre elever end tidligere. Samtidig er skolen indrettet i flere etager og i flere dele, så renovering kan forholdsvis nemt gennemføres i etaper.

Efter det faldende elevtal i Kangaamiut har en tom klasseværelse været anvendt som stue til forskolebørn på skolen. Dette tiltag har ført til så gode resultater med bedre overgang af førskolebørn til skolen, at Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja i Kangaamiut selv har ønsket at flytte sammen ved en renovering. Den nyere fløj af skolen ønskes afsat til dagplejecenteret, hvor bygningen hvor det nuværende dagplejecenter nu er ønskes overtaget af skolen til kontorfaciliteter samt som undervisningslokaler i lokale valg som sløjd og musik, hvor støj ønskes fjernet fra undervisningen i de mere boglige fag. En mulighed er i så fald også at anvende den eksisterende daginstitution som skolepasning/fritidsordning.

Bygdebestyrelsen har senest taget emnet op under kommunalbestyrelsens besøg i Kangaamiut d. 24. maj 2018.

 

Vedr. renovering af Kangaamiuni Atuarfik og dagplejecenteret Naja er en projektgruppe bestående af medlemmer af Område for Teknik, Område for Uddannelse, staben i Maniitsoq, Kangaamiuni Atuarfik samt dagplejecenteret Naja. Område for Uddannelse er koordinator og referent for projektgruppen igangsat. Et bygherreoplæg forventes forelagt bygdebestyrelse og udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid i august/september.

 

I Maniitsoq er opgaven betydelig større og endnu mere kompliceret i renoveringsfasen end i Sisimiut. Det skyldes dels manglende plads omkring skolen, dels manglende mulighed for at flytte elever over på en anden folkeskolen i byen. Det vil derfor være oplagt at lære af erfaringerne fra Sisimiut samt være endnu mere opmærksom på udfordringerne.

 

En projektgruppe er igangsat vedr. renovering af Atuarfik Kilaaseeraq bestående af medlemmer fra Område for Teknik, Område for Uddannelse, staben i Maniitsoq samt Atuarfik Kilaaseeraq. Arbejdet er i gangsat. Område for Uddannelse er koordinator og referent for projektgruppen. Der arbejdes med en projektplan indeholdende et skolebyggeudvalg med henblik på forelæggelse for Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid i august. Der er dog behov for ansættelse af en bygherrerådgiver snarest, jævnfør erfaringerne fra Sisimiut.

 

Bæredygtige konsekvenser

De eksisterende skoler giver ikke mulighed for optimal læring, hvorfor renovering er afgørende.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er forskel på renovering og reparation og vedligehold.

Ved mistanke om skimmelsvampe og behov for reparation og vedligehold skal der straks rettes henvendelse til Område for Teknik. Der er afsat midler til Kilaaseeraq til reparation og vedligehold ud over de omtalte midler nævnt i baggrund. Ved mistanke igangsætter Område for Teknik fx undersøgelser for skimmelsvamp, og iværksætter reparationer.

Ventilationsanlægget i Kilaaseeraq blev udskiftet i 2017 fra bygningsrenoveringskontoen. Derfra er brugt 421.020,00 til Kilaaseeraq i 2017. Der var i alt kr.3.000.000,- i 2017 i den konto.

Kangaamiut minihal renoveres efter branden hovedsageligt fra forsikringen.

I 2018 er afsat dobbelt så meget til bygningsrenoveringer med en bevilling på 6 millioner for 2018.

Atuarfik Kilaaseeraq har kr.550.000,00 tilbage endnu til Reparation og vedligeholdelses tilsammen med minikollegiet.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er afgørende, at der ansættes en bygherrerådgiver med placering på kommunekontoret i Maniitsoq til at håndtere skolerenoveringerne. Teknik- og Miljøområdet har med afsættelse af puljen til renovering fra budget 2017, stigende anlægsbudgetter generelt og nu overtagelse af skolerenoveringsopgaven fra selvstyret vanskeligt ved at varetage alle opgaverne.

 

 

 

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur og Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at der inden for de afsatte midler til skolerenovering ansættes en bygherrerådgiver til at håndtere skolerenoveringerne i Kangaamiut og Maniitsoq

-at der arbejdes videre med henblik på fremlæggelse af projektplan for Kilaaseeraq i august og bygherreoplæg for skolen i Kangaamiut i august/september

 

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 28. maj 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der inden for de afsatte midler til skolerenovering ansættes en bygherrerådgiver til at håndtere skolerenoveringerne i Kangaamiut og Maniitsoq

 

-at der arbejdes videre med henblik på fremlæggelse af projektplan for Kilaaseeraq i august og bygherreoplæg for skolen i Kangaamiut i august/september

 

 

Bilag

  1. Skolerenovering i Sisimiut: Udkast til projektplan, januar 2010



pkt 02 bilag 1 - skolerenovering i sisimiut udkast til projektplan, januar 2010997f413d-accc-4a62-be4a-1117475b89af.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Skolerenovering i Sisimiut Udkast til projektplan, januar 2010.pdf


3. C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

Punkt 03 C-overslag, kunstgræsbane i Maniitsoq

 

Journalnr. 06.02.01

 

Baggrund

Der er udarbejdet C-overslag for 3 forskellige placeringer af kunstgræsbanen i Maniitsoq.

 

Regelgrundlag

GBU turneringsreglement.

Ingen kommunale regler for størrelse af fodboldbaner.

 

Faktiske forhold

På kommunalbestyrelsesmødet d. 23. november 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal anlægges en kunstgræsbane i fuld FIFA-størrelse i Maniitsoq. Kommunalbestyrelsen ønskede en undersøgelse af, hvor det vil være bedst at udføre de nødvendige sprængninger af fjeld.

 

Masanti har på grundlag af masseberegninger konkluderet, at den mindste sprængningsmængde, og dermed den billigste bane, opnås ved at sprænge både på den nordlige og den sydlige side af banen (option 5 i notat fra Masanti). Dette har også den fordel, at det giver de laveste afsprængte klippevægge.

 

Der er også beregnet overslag på 2 forskellige placeringer af sprængsten fra fodboldbanen. Den ene mulighed er at anvende sprængstenene til opfyld i det kommende erhvervsområde bag lufthavnen. Den anden mulighed er at anvende sprængstenene til en dæmning til øen Akunnequt med formål at få et lukket bassin, hvor der kan udlægges nye pontonbroer.

 

For hver placering af sprængstenene er lavet to overslag, dels på en simpel aflæsning af stenene, dels på en kontrolleret indbygning med komprimering. Hvis sprængstenene skal anvendes til dæmning til Akunnequt, er det nødvendigt med en kontrolleret indbygning for at få en stabil dæmning.

 

Masanti har opmålt havbunden (bilag 4) og beregnet, at der sandsynligvis vil være tilstrækkeligt med sprængsten fra fodboldbanen til at føre en dæmning helt over til Akunnequt. Dæmningen opbygges som vist på bilag 5 med anlæg 1:1 (45 % hældning), en kerne af blandede sprængsten og et dæklag af store sprængsten til at stabilisere dæmningen mod bølgeslag. En sådan dæmning kan ikke opnås ved en simpel aflæsning, men vil kræve en kontrolleret indbygning af sprængstenene. Med en simpel aflæsning vil stenene nemt skride ud til siderne, så anlægget bliver fladere end 1:1, og mængden af sten vil ikke række så langt. Dæmningen bliver heller ikke stabil uden dæklaget af store sten. Bølgepåvirkningerne kan være voldsomme ved sydlig vind, så uden en stabil opbygning med et forsvarligt dæklag må det forventes, at dæmningen efterhånden vil blive slået i stykker og skride ind i det inddæmmede bassin. Hvis dette sker, vil det blive både vanskeligt og dyrt at reparere dæmningen, da det vil kræve en flåde med en stor gravemaskine for at fiske stenene op igen. Det er derfor vigtigt, at dæmningen bliver lavet ordentligt fra starten.

 

 

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

C-overslag inkl. projektering for de forskellige løsninger ser således ud:

 

Kunstgræsbane Maniitsoq, C-overslag

Option 1

Option 3

Option 5

 

Udv. nord, vest

Udv. syd, øst

Udv. nord, syd, øst

Simpel aflæsning, erhvervsområde

13.260.000

15.450.000

13.060.000

Kontrolleret indbygning, erhvervsområde

14.960.000

17.650.000

14.660.000

Simpel aflæsning, havneområde

15.160.000

18.250.000

14.760.000

Kontrolleret indbygning, havneområde

19.560.000

23.650.000

19.060.000

 

I anlægsbudgettet er afsat 13,1 mio. til kunstgræsbanen i Maniitsoq. En bane med placering option 5 (sprængning både mod nord og syd) og med simpel aflæsning af sprængsten i erhvervsområdet vil således kunne afholdes inden for budgettet, hvis C-overslaget holder efter licitation.

Hvis man ønsker sprængstenene benyttet til dæmning ved Akunnequt, vil der være behov for en tillægsbevilling på 6 mio. kr.

 

Administrationens vurdering

Option 5 med afsprængning både på nordlig og sydlig side af banen vurderes som den bedste. Det er den billigste placering, den giver de laveste afsprængte klippesider, og den giver det bedste kompromis mellem plads til legepladsen i den ene ende af banen og parkeringspladser i den anden ende.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø at vælge enten

 

  1. Sprængstenene anvendes som opfyld i erhvervsbyggemodning ved simpel aflæsning. Ingen tillægsbevilling.

eller

 

  1. Sprængstenene anvendes til anlæggelse af dæmning til Akunnequt ved kontrolleret indbygning. Tillægsbevilling 6 mio. kr.

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 5. juni 2018 besluttet at indstilling 2 vælges, der skal søges om tillægsbevilling.

Man skal også undersøge besparelser fra i år.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at sprængstenene anvendes til anlæggelse af dæmning til Akunnequt ved kontrolleret indbygning. Tillægsbevilling 6 mio. kr.

 

-at man skal også undersøge besparelser fra i år

 

 

Bilag

  1. Masanti – Notat om placering af kunstgræsbane
  2. Kort, Akunnequt
  3. Mail fra Masanti
  4. K01.01 – Opmåling
  5. K01.02 – Ny havnemole


pkt 03 bilag 1 - masanti - notat om placering af kunstgræsbane dka9581e55-7542-47e8-91dc-c1b919d51a95.pdf
pkt 03 bilag 2 - kort, akunnequt6ae80fda-d39d-45cb-836e-834d36b56197.jpg
pkt 03 bilag 3 - mail fra masanti dk0301cc55-1b64-42ce-9ab8-513fde60e0b2.pdf
pkt 03 bilag 4 - k010.01 - opmåling15699038-6cd5-40ed-ab0d-56c7f2283f11.pdf
pkt 03 bilag 5 - k010.02 - ny havnemoleea9a75af-cd2a-4836-8457-44a887c9ba01.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Masanti - Notat om placering af kunstgræsbane dk.pdf
pkt 03 bilag 2 - Kort, Akunnequt.jpg
pkt 03 bilag 3 - Mail fra Masanti dk.pdf
pkt 03 bilag 4 - K010.01 - Opmåling.pdf
pkt 03 bilag 5 - K010.02 - Ny havnemole.pdf


4. Bloktilskud for 2018

Bloktilskud for 2018

­Punkt 04 Bloktilskud for 2018

 

Journalnr. 06.01.01

 

Baggrund

Inatsisartut har godkendt Finansloven for 2018 indeholdende bloktilskud til kommunerne. Finansdepartementet har udsendt oversigt, hvad Qeqqata Kommunia vil få i bloktilskud i 2018.

 

Regelgrundlag

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3. af 26. juli 2012 om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. Qeqqata Kommunia kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Inatsisartut har på Efterårssamlingen 2017 vedtaget ændringsforslag der er en forøgelse af kommunernes bloktilskudsbevillinger i forhold til tidligere udmeldinger. Det vedrører primært midler til privat boligbyggeri og til familiecentrene samt konsekvenserne af ensprisreformen.

 

Bæredygtige konsekvenser.
Det er positivt, at kommunen overtager ansvaret for bevillinger fra Selvstyret. Nærhedsprincippet er vigtigt for at opnå en bæredygtig udvikling.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Finansloven indebærer et samlet bloktilskud på 283.399 000 kr. i 2018 til Qeqqata Kommunia, men der er kun indarbejdet indtægter i bloktilskud på 272.927.000 kr. i 2018 i kommunens budget. Det medfører, at der vil være yderligere indtægter på 10.472.000 kr. i 2018 og lidt mere i overslagsårene.

 

Konto

Kontonavn

Budget

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

Finanslov 2018

Bloktilskud

-283.399

-283.399

-283.399

-283.399

83-01-00-82-01

Budget

-272.927

-272.657

-272.657

-272.657

83-01-00-82-01

Budgetkorrektioner

-10.472

-10.742

-10.742

-10.742

 

I forhold til ensprisreformen betyder lavere takster fra Nukissiorfiit lavere forsyningsudgifter for kommunen i Maniitsoq og bygder, om end det er uklart, hvorfor taksterne i Kangerlussuaq ikke er nedsat endnu. Denne besparelse for kommunerne er afleveret til Selvstyret i bloktilskud. Det foreslås, at kommunens institutioners budget ikke nedsættes som følge heraf.

 

I forhold til familiecentrene har kommunerne tidligere skullet ansøge om tilskud fra Selvstyret hertil og modtaget denne støtte som refusion. Med bloktilskudsaftale får kommunerne et fast beløb, så der ikke fremover skal bruges ressourcer på at ansøge og efterfølgende udstede fakturaer herfor. Qeqqata Kommunia kompenseres med 1.973.000 kr., hvoraf de 1.240.000 kr. dækker indarbejdet tilskud i budget 2018 og overslagsårene, mens de resterende 733.000 kr. foreslås tildelt de to familiecentre til projekter, som de tidligere har søgt Selvstyret om tilskud til.

 

 

Den væsentligste årsag til de stigende indtægter skyldes det forhold, at kommunerne overtager det fulde ansvar for at yde offentlige lån til privat boligbyggeri og renovering. Da der samtidigt er indført nye satser og nye lånemuligheder for borgerne er det meget vanskeligt at forudse, hvilke omfang borgerne vil søge disse muligheder.

 

Hidtil har Qeqqata Kommunia imødekommet alle 20-20-60 og andelsboligansøgninger, hvor borgerne har skullet søge halvdelen af det offentlige lån hos kommunen. Selvstyret har hidtil været ene om at kunne støtte renovering af eksisterende boliger, og her udvides den eksisterende mulighed for lån på 40% til at gælde 100% for pensionister af renoveringsudgifterne.

 

Qeqqata Kommunia kompenseres med 5,8 mio.kr. på boligområdet, men administrationen forventer ansøgninger på langt over dette beløb. Således er der i Qeqqata Kommunias budget afsat 10 mio. kr. til kommunens halvdel til 20-20-60 og andelsboliger. Der burde således afsættes yderligere 10 mio. kr. til den del. Dertil kommer boligrenovering til både alle borgere og den nye særlige pensionistboligrenoveringsmulighed.

 

Administrationen foreslår, at de resterende ekstra bloktilskudsmidler – altså minus de tildelte til familiecentrene – budgetteres til boligområdet. Det svarer til 8.499.000 kr. (10.472.000 kr. minus 1.973.000 kr.) i 2018. De foreslås afsat med 2 mio. kr. til pensionistlån, 2 mio. kr. til renoveringstilskud og de resterende 4.499 mio. kr. tildeles puljen til 20/20/60 boliger og andelsboliger.

 

Samlet foreslås det, at det øget bloktilskud fordeles på følgende måde:

 

Konto

Kontonavn

Budget

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

83-01-00-82-01

Bloktilskud

-10.472

-10.742

-10.742

-10.742

41-09-10-12-10

Familieprojekter, Sisimiut

+400

+400

+400

+400

41-09-10-82-01

Tilskud fra Selvstyret, Sis

+700

+700

+700

+700

41-09-20-12-10

Familieprojekter, Maniitsoq

+333

+333

+333

+333

41-09-20-82-01

Tilskud fra Selvstyret, Man

+540

+540

+540

+540

93-02-00-90-20

Pensionistboliglån

+2.000

+2.000

+2.000

+2.000

93-02-00-90-21

Renoveringslån

+2.000

+2.000

+2.000

+2.000

93-02-00-90-30

Boliglånspulje

+4.499

+4.769

+4.769

+4.769

 

I alt

0

0

0

0


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er positivt, at Inatsisartut har vedtaget at overføre flere ansvarsområderne til kommunerne, idet det medfører en mere effektiv offentlig sektor. Kommunerne er tættere på borgerne, hvilket medfører enklere, billigere og mere effektiv sagsbehandling i kommunerne end i Selvstyret. Det er dog uheldigt, at overdragelsen af lån til privat boligbyggeri og –renovering overføres samtidig med, at satserne ændres og nye muligheder indføres. Det medfører en vanskelig styringsproces i kommunerne.
 

Indstilling

Administrationen indstiller med udgangspunkt i det foreliggende budgetforslag, at økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at bevillingsændringerne i ovenstående tabel godkendes og indarbejdes i budget 2018 og overslagsårene 2019-2021

 

Afgørelse

 

 

Bilag

  1. http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Finans/DK/Bloktilskudsaftaler/Med%20kommunerne/Bloktilskudsaftale%202018%20-%20DK.pdf

  2. Bloktilskud 2018 - excelark



pkt 04 bilag 2 - bloktilskud 2018 - excelarke654e7cc-7d04-47b4-bf47-a0dfdf5770e3.xlsx

Bilag

pkt 04 bilag 2 - Bloktilskud 2018 - excelark.xlsx


5. Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene – Udvalg for Teknik Råstoffer & Miljø

Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene – Udvalg for Teknik Råstoffer & Miljø

Punkt 05 Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene – Udvalg for Teknik Råstoffer & Miljø

 

Journal nr. 06.01.03

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 24. maj 2018 godkendt tidsplan for budget 2019 og overslagsårene 2020 og 2022. Det indebærer, at udvalgene senest d. 20. juni kan fremsende budgetønsker og omprioriteringsforslag (maksimum 5).

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

Overordnet tidsplan for budget 2019 og overslagsårene.

 

Faktiske forhold

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljøs ansvarsområder omfatter:

 

  1. Teknik

  2. Beredskab

  3. Bolig

  4. Havne

  5. Råstoffer

  6. Miljø

 

Administrationen foreslår 5 budgetønsker med hovedvægt inden for miljø og byggemodning. Herudover vedlægges som inspiration til Udvalget budgetønsker fra de seneste 3 budgetbehandlinger som bilag, og Udvalget kan naturligvis selv vælge helt nye budgetønsker. Administrationens 5 forslag er:

 

  1. Nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut. 180 mio. fordelt over 4 år med medfinansiering fra Selvstyret.

  2. Midlertidig affaldsforsendelse fra Sisimiut til Nuuk og Maniitsoq samt oprydning af lossepladser i Sisimiut og Maniitsoq. 3 mio. pr. år.

  3. Byggemodningspulje til Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq. 15 mio. pr. år.

  4. Pulje for kommende spildevandsplans målsætninger, primært nye kloakker. Den eksisterende pulje på 3 mio. hæves med 7 mio. til 10 mio. pr. år.

  5. Udskiftning af udslidte køretøjer i OTM inkl. ny miljørelateret lastbil til fjernelse af ulovligt hensatte effekter og skrot. 3 mio.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er i overensstemmelse med kommunens bæredygtighedsvision at fokusere på miljøområdet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

I henhold til tidsplanen skal administrationen fra d. 20. juni 2018 og frem til udvalgsmøderne i august undersøge konsekvenserne af de indkomne forslag fra udvalg, partier og bygdebestyrelser.

 

 

 

Administrationens vurdering

Selvstyret har de senere år haft stigende fokus på miljøområdet. Projekter inden for miljø er ofte nemmere at opnå medfinansiering til fra Selvstyret end mange andre områder.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø at indstille 5 budgetønsker inden for Udvalgets ansvarsområder til budget for 2019 og overslagsår

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 5. juni 2018 besluttet følgende,

 

-Det foreslås, at der afsættes en pulje på kr. 10 mill. kr. til forbedring af forholdene for fiskere og fangere

 

-Midlertidig affaldsforsendelse fra Sisimiut til Nuuk og Maniitsoq samt oprydning af lossepladser i Sisimiut og Maniitsoq. 3 mio. pr. år fastholdes

 

-Det foreslås, at der afsættes en pulje på kr. 49 mill. kr. til byggemodning og boliger i Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq

 

-Pulje for kommende spildevandsplans målsætninger, primært nye kloakker. Den eksisterende pulje på 3 mio. hæves med 7 mio. til 10 mio. pr. år fastholdes

 

-Der afsættes kr. 5 mill. kr. til forbedring af vejene i Sisimiut

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse at,

 

  1. -at der afsættes en pulje på kr. 10 mill. kr. til forbedring af forholdene for fiskere og fangere

 

  1. -at midlertidig affaldsforsendelse fra Sisimiut til Nuuk og Maniitsoq samt oprydning af lossepladser i Sisimiut og Maniitsoq. 3 mio. pr. år fastholdes

 

  1. -at der afsættes en pulje på kr. 49 mill. kr. til byggemodning og boliger i Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq

 

  1. -at pulje for kommende spildevandsplans målsætninger, primært nye kloakker den eksisterende pulje på 3 mio. hæves med 7 mio. til 10 mio. pr. år fastholdes

 

  1. -at der afsættes kr. 5 mill. kr. til forbedring af vejene i Sisimiut

 

 

Bilag

  1. Overordnet tidsplan for behandling af budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021

  2. Anlægsbudget, konto 70, 72, 76 og 77 om indarbejdet midler.

  3. Budgetønsker fra budget 2016

  4. Budgetønsker fra budget 2017

  5. Budgetønsker fra budget 2018



pkt 05 bilag 1 - overordnet tidsplan for behandling af budget 2018 dk7de59933-567a-4da5-bea0-0c2dae872dd7.pdf
pkt 05 bilag 2 - anlægsbudget, konto 70, 72, 76, og 77 om indarbejdet midler dk9ef5ea31-6bca-4898-b7b9-a5242853c3e1.pdf
pkt 05 bilag 3 - budgetønsker fra budget dk9e70c7be-9b7e-43bc-acd1-6bcee2793e74.pdf
pkt 05 bilag 4 - budgetønsker fra 2017 dk65082ae3-a032-4983-bcc1-4fc47590d209.pdf
pkt 05 bilag 5 - budgetønsker fra 2018 dka9efefd8-b08e-41db-8757-85787cbfb1a2.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - Overordnet tidsplan for behandling af budget 2018 dk.pdf
pkt 05 bilag 2 - Anlægsbudget, konto 70, 72, 76, og 77 om indarbejdet midler dk.pdf
pkt 05 bilag 3 - Budgetønsker fra budget dk.pdf
pkt 05 bilag 4 - Budgetønsker fra 2017 dk.pdf
pkt 05 bilag 5 - Budgetønsker fra 2018 dk.pdf


6. Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene - Økonomiudvalget

Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene - Økonomiudvalget

Punkt 06 Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene - Økonomiudvalget

 

Journal nr. 06.00.10

 

Baggrund

Økonomiudvalget har på sit møde d. 15. maj 2018 godkendt tidsplan for budget 2019 og overslagsårene 2020-22. Det indebærer, at udvalgene senest d. 20. juni kan fremsende 5 budgetønsker.

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

Overordnet tidsplan for budget 2019 og overslagsårene.

 

Faktiske forhold

Koalitionsaftalen indeholder følgende overskrifter vedr. udvalget for Økonomis ansvarsområder:

  1. Samarbejde og Borgerservice

  2. Den administrative forvaltning

  3. Ansættelser

  4. Økonomi

  5. Kangerlussuaq – og vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

  6. Lige vilkår i Qeqqata Kommunia

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være bæredygtigt, hvis der er overensstemmelse mellem de politiske mål og budgetønskerne til budget 2019 og overslagsårene.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

I henhold til tidsplanen skal administrationen fra d. 20. juni 2018 og frem til udvalgsmøderne i august undersøge konsekvenserne af de indkomne forslag fra udvalg, partier og bygdebestyrelser.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er behov for opgradere tiltagene på personaleområdet ved

  1. at ansætte mere personale i HR

  2. at indarbejde revalidender i normeringerne

     

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalgets afgørelse at udpege maksimalt 5 budgetønsker.

 

 

Bilag

  1. Overordnet tidsplan for behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020-22

  2. Koalitionsaftale mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq

 

 



pkt 06 bilag 1 - overordnet tidsplan for behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020-228a987491-9610-461b-bc27-8e8078e754e6.pdf
pkt 06 bilag 2 - koalitionsaftale mellem siumut, inuit ataqatigiit og partii naleraqdf762d9e-a9a2-4ecc-ae6a-359d708d7cf9.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Overordnet tidsplan for behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020-22.pdf
pkt 06 bilag 2 - Koalitionsaftale mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.pdf


7. Indstilling om politisk medhold af fælleskommunal administrativ arbejdsgruppes anbefaling vedr. fælleskommunal affaldshåndtering

Indstilling om politisk medhold af fælleskommunal administrativ arbejdsgruppes anbefaling vedr. fælleskommunal affaldshåndtering

Punkt 07 Indstilling om politisk medhold af fælleskommunal administrativ arbejdsgruppes anbefaling vedr. fælleskommunal affaldshåndtering

Journalnr. 81.01

 

Baggrund

I forlængelse af punktet ”Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg”, som blev behandlet som orienteringssag i TMRU, ØU og Kommunalbestyrelsen i maj 2018 handler dette punkt om en fælleskommunal anbefaling fra Qeqqata Kommunias og øvrige kommuners administrationer vedr. fremtidig varetagelse af affaldsområdet, herunder anlæggelse af nye forbrændingsanlæg i henholdsvis Sisimiut og Nuuk.

 

Det henvises til en fælleskommunal administrativ arbejdsgruppes notat på bilag 1, der bl.a. foreslår, at Sisimiut skal have et stort forbrændingsanlæg, hvorefter tilsvarende forbrændingsanlæg anlægges i Nuuk. Således kan hele landets brændbare affald behandles i to større anlæg, hvor øvrige eksisterende forbrændingsanlæg og lossepladser udstyres med pakkecentre svarende til deres eksisterende medarbejderforhold.

 

Såfremt tiltaget skal videreføres kræver det politisk accept af et tværkommunalt samarbejde imellem samtlige kommuner, der ønsker at være med i et samarbejde.

 

Indstillingen indeholder også opfordring til finansiering på 1 mio. kr. årligt fra næste budgetår til midlertidig forsendelse af dele af affaldsmængderne fra Sisimiut, indtil et nyt forbrændingsanlæg er taget i brug.

 

Regelgrundlag

Kommunerne har ansvaret for konto 6 hvorunder drift af forbrændingsanlægget henhører.

Nukissiorfiit har ansvar for drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet – samt forsyningen af fjernvarme.

- Kommunerne skal selv vedligeholde deres aktiver.

- Nukissiorfiits leveringsbetingelser om fjernvarme og elvarme.

- Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

- Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

 

Faktiske forhold

Faktiske forhold i Sisimiut og øvrige forbrændingsanlæg er beskrevet i forrige orienteringspunkt om ”Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg”, som blev behandlet som orienteringssag i TMRU, ØU og Kommunalbestyrelsen i maj 2018.

 

Bæredygtige konsekvenser

Nødvendige anlægsinvesteringer nævnt i fællekommunal notat i bilag 1 medfører sammen med driftsøkonomiske forhold nødvendig fælleskommunalt samarbejde om at realisere bæredygtig affaldshåndtering i hele landet, som udover mindre forurening til følge også kan være med til at reducere astronomiske beløb til import af fossile brændstoffer i forhold til landets indbyggertal.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser er behandlet i forrige orienteringspunkt om ”Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg”, som blev behandlet som orienteringssag i TMRU, ØU og Kommunalbestyrelsen i maj 2018.

 

Anbefalingen fra det fælleskommunale embedsmandsgruppe går ud på, at man etablerer et fælleskommunalt selskab, der skal modtage brændbart affald fra samtlige kommuner til afbrænding. I praksis vil samtlige kommuner fortsat selv stå for affaldshåndtering internt i deres kommuner, indtil deres affald afleveres til forsendelse i deres havne. Fra havnen overtager det fælleskommunale affaldsselskab, som udover at stå for fragten også står for afbrænding af affald og salg til fjernvarmenettet i henholdsvis Sisimiut og Nuuk, samt byer med mindre fjernvarmenet fra spildoliebrændere. Selve fjernvarmesalget og affaldstaksterne forventes at finansiere fragt af affald, der jf. seneste orienteringspunkt skønnes til at koste omkring 17. mio. kr. Selvom fragtomkostningerne er stort set identiske med indtægtsmulighederne må dette forhold siges at forbedre landets økonomi med tilsvarende beløb, da man dermed vil begrænse import behov af nødvendig olie til tilsvarende mængde energi. I stedet vil ressourcerne cirkulere i landet.

Dette forhold mellem intern, kommunal affaldsbehandling i de enkelte kommuner og forsendelse af brændbart affald til et fælleskommunalt anlæg til resterende affaldsbehandling vil medføre behov for ensretning af affaldsregulativer og takster vedr. brændbart affald, som hver kommune må få indarbejdet i forbindelse med overgangen.

 

Tiltaget vil ikke medføre konsekvenser for arbejdspladser i hver enkelt kommune, selv for de byer, hvor eksisterende forbrændingsanlæg må tages ud af brug. Samme antal medarbejdere må i stedet for at brænde affald foretage pakning og aflevering af affaldet til havnen.

 

Midlertidig løsning med forsendelse af overskydende affald fra lossepladser og steder med eksisterende forbrændingsanlæg med kapacitetsproblemer til afbrænding i øvrige forbrændingsanlæg og Nuuk er omtalt som et af de første opgaver, der bør løses. For Qeqqata Kommunia betyder dette, at ca. 2.000 tons affald svarende til ca. 50 procent af producerede affald pr. år må sendes årligt til forbrændingsanlæggene i Maniitsoq og Nuuk for at reducere større ophobninger, indtil et nyt forbrændingsanlæg bliver opført i Sisimiut. Dette estimeres til at udgøre 1 mio. kr. pr. år, og må finansieres i forbindelse med budgetbehandling for 2018. Derfor må tiltaget komme som et forslag til budgetbehandlingen.

 

Administrationens vurdering

Udover hvad der står i forrige orienteringspunkt om ”Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg”, som blev behandlet som orienteringssag i TMRU, ØU og Kommunalbestyrelsen i maj 2018 henvises der til bilag 1.

 

Det anbefalede anlæg i Nuuk og Sisimiut fra Deloitte rapporten er lige store, og kan hver især tage imod minimum 16.000 ton affald. En mere nøjagtig størrelse, der også tager høje for landets samlede befolkningstilvækst og forhold nævnt i Qeqqata Kommunias rapport om forbrændingsanlæg må defineres i forbindelse med projekteringen. Til sammenligning har kommunerne følgende estimerede totale affaldsmængder:

 

Kommune

By

Bygd

Estimerede samlede affaldsmængder i tons

Kommentar

Qeqqata Kommunia

5.216

578

5.794

Affaldsmængder på 650 og 450 kg. pr. person pr. år i henholdsvis by og bygd.

Kommune Qeqertalik

3.661

410

4.071

Affaldsmængder på 650 og 450 kg. pr. person pr. år i henholdsvis by og bygd.

Avannaata Kommunia

4.951

1.350

6.301

Affaldsmængder på 650 og 450 kg. pr. person pr. år i henholdsvis by og bygd.

Kujataata Kommunia

3.701

358

4.059

Affaldsmængder på 650 og 450 kg. pr. person pr. år i henholdsvis by og bygd.

Kommuneqarfik Sermersooq

13.990

549

14.539

Affaldsmængder på 650 og 450 kg. pr. person pr. år i henholdsvis by og bygd.

Samlede affaldsmængder i tons

31.520

3.245

34.764

De to nye forbrændingsanlægs eksakte størrelser må defineres af samlede affaldsmængder med margin for befolkningstilvækst.

 

Afhængig af hvor mange kommuner, der vil være med i et landsdækkende ordning kan man sammensætte minimumskravet for de nødvendige forbrændingsanlæg i forhold til kommunernes enkelte affaldsmængder.

 

Det er administrationens vurdering, at med et tværkommunalt samarbejde, hvor man i forvejen vil være sikret nødvendige mængder affald til varmeproduktion til fjernvarmesalg under driftsperioden, også får betydelig mere sandsynlighed for ekstern medfinansiering til de betydelige anlægsinvesteringer.

 

Ud over miljø- og sundhedsfokus har det tværkommunale arbejdsgruppe haft fokus på omkostningsreduktioner og potentiale størrelser af fjernvarmesalg, der tilsammen udgør det bedste investeringsgrundlag. Med Nuuk som investeringssted eliminerer man behovet for kostbare forsendelser af Nuuks affald, som udgør stort set halvdelen af Grønlands samlede affald. Derudover vil en investering i et forbrændingsanlæg i Nuuk også være med til at begrænse behovet for udvidelse af vandkraftværket ved Nuuk. Dette vil også medføre større sandsynlighed for opførelse af et vandkraftværk i Maniitsoq, som allerede står som en målsætning i energisektorplanen.

Med Sisimiut er de kort- og langsigtede fjernvarmesalgspotentialer størst, og byens størrelse og status som åbentvandsby betyder også at affaldsfragten yderligere reduceres, og man altid kan komme af med affaldet til byen. Når resten af landets end Nuuks affald alligevel skal fragtes er Sisimiut dermed et perfekt sted at sende til med mulighed for størst fjernvarmesalg.

 

Derudover betyder et fælleskommunalt investering fælles investering og ansvar i både anlæg og driftsøkonomi, hvor sidstnævnte således betyder, at driftsindtægterne må balanceres i forhold til udgifterne. Det daglige ansvar placeres dermed i et fælleskommunalt affaldsselskab. Med placering af anlæg i både Nuuk og Sisimiut er fragtomkostningerne reduceret til det minimale, da begge byers affald tilsammen udgør ca. halvdelen af landets samlede affald, som dermed ikke koster i fragt for det fælleskommunale selskab. Derudover er potentiale indtægter fra fjernvarmesalg højest mulige med disse placeringer. Affaldsgebyrer og fjernvarmeindtægter må således tilsammen neutralisere fragtomkostningerne fra øvrige kommuner samt øvrige driftsudgifter til de to forbrændingsanlæg.

 

Generelt medfører anlægsinvesteringer og drift naturligvis forøget anlægsaktivitet og løbende vedligeholdelses relateret beskæftigelse på det sted, hvor anlægget bygges. Dette vil være mærkbart i Sisimiut og Nuuk.

 

Det eneste sikre måde at bygge så store investeringer på i et nyt forbrændingsanlæg forudsætter, at alle deltagende kommuner forpligtiger sig i samarbejdet. Uden forpligtende samarbejde er der risiko for, at enkelte kommuner stopper forsendelse af affald, og man dermed har bygget et større anlæg med større omkostninger end nødvendigt.

 

Det Selvstyreejede Royal Arctic Line får tilført en større omsætning med tiltaget, som dermed også er til Selvstyrets fordel. Tiltaget er således ikke alene for alle kommunernes bedste, men også får positiv økonomisk betydning for Selvstyret ud over import begrænsende effekt. Deltagende kommuner må derfor sammen med Selvstyret finde en fair fordeling af anlægsinvesteringerne. Det er administrationens vurdering, at sandsynligheden for at enkelte kommuner kan få medfinansiering til at opføre deres egne affaldshåndtering uden samarbejde med øvrige kommuner er meget lille.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse, og senere til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse:

 

-At notatet vedr. fælleskommunal affalds- og forbrændingsstrategi med relevans for kommunens kommende budgetbehandling for 2019 tages til efterretning.

 

-At politisk forhandling vedr. fordeling af anlægsomkostningerne mellem kommunerne og Selvstyret iværksættes.

 

-At Qeqqata Kommunia som udgangspunkt forpligtiger sig til notatets indhold med de evt. ændringer, der måtte være efter et politisk forhandling vedr. fordeling af anlægsinvesteringerne.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 5. juni 2018 godkendt indstillingen.

 

 

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at notatet vedr. fælleskommunal affalds- og forbrændingsstrategi med relevans for kommunens kommende budgetbehandling for 2019 tages til efterretning

 

-at politisk forhandling vedr. fordeling af anlægsomkostningerne mellem kommunerne og Selvstyret iværksættes

 

-at Qeqqata Kommunia som udgangspunkt forpligtiger sig til notatets indhold med de evt. ændringer, der måtte være efter et politisk forhandling vedr. fordeling af anlægsinvesteringerne

 

Bilag:

  1. Fælleskommunal notat vedr. fælleskommunal affaldshåndtering.


pkt 07 bilag 1 - notat fælleskommunal anbefaling på affaldshåndtering dk780475bd-81ce-4e89-b21b-22b06dc43fe2.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - Notat fælleskommunal anbefaling på affaldshåndtering dk.pdf


8. Orientering vedr. miljørelaterede projekter med tilsagn om tilskud fra Departementet for Natur og Miljø på hovedkonto 77.05.08

Orientering vedr. miljørelaterede projekter med tilsagn om tilskud fra Departementet for Natur og Miljø på hovedkonto 77.05.08

Punkt 08 Orientering vedr. miljørelaterede projekter med tilsagn om tilskud fra Departementet for Natur og Miljø på hovedkonto 77.05.08

Journalnr. 06.02.01

 

Baggrund

Grønlands Selvstyret har givet tilsagn om økonomisk støtte til en række miljørelaterede projekter, som Qeqqata Kommunia har søgt som. Tilsagnet tæller 75 % af omkostningerne til nedennævnte projekter, og forudsætter, at Qeqqata Kommunia finansierer resterende beløb.

 

TMRU besluttede under sit møde den 3. december 2017, at I alt 600.000 kr. fra konto 76-12-00 ”Pulje til miljøforbedringer” skal bruges som medfinansieringer til Selvstyrets miljøstøtte. Denne beslutning er opretholdt i seneste formandsbeslutning med efterfølgende borgmesterbeslutning om omfordeling af samme konto, som kommer som særskilt orienteringspunkt under denne TMRU møde.

 

På Finanslov for 2018 var der mulighed for at ansøge midler, under hovedkonto 77.05.08 fra Departementet for Natur, Miljø, for alle kommuner til projekter vedr. tilskud til miljøanlæg. Den samlede bevilling fra Departementet var op til 14,2 mio. kr. Ansøgningsfristen var 15. februar 2018. Området for Teknik og Miljø i Maniitsoq og Sisimiut har samlet sendt ansøgninger om midler til miljøforbedrende tiltag både i byerne og bygderne.

 

Ansøgninger fra Qeqqata Kommunia med og uden tilsagn:

 

Nr.

Projekt

Overslagspris

Tilsagn fra Selvstyret

Kommunens udgifter

1

Ekstern rådgiver til projektering af kontrolleret deponi i Sisimiut.

75.000

56.250

18.750

2

Forbedringer af modtagerplads – Etape 1.

1.105.000

828.750

276.250

3

Forbedringer af modtagerplads – Etape 2.

1.087.500

815.625

271.875

4

Spildolietanke til Maniitsoqs bygder.

67.628

54.102

13.526

5

Affaldshåndbog

250.000

0

250.000

6

I ALT

2.585.128

1.754.727

830.401

7

I ALT EKSL."Affaldshåndbog"

2.335.128

1.754.727

580.401

 

 

Ansøgning der har fået afslag er: ”Udarbejdelse af en affaldshåndbog” med den begrundelse, at projektet ligger uden for formålet.

 

Med andre ord vil kommunens samlede omkostninger til projekter med tilsagn fra Grønlands Selvstyre ligge inden for rammen.

Regelgrundlag

- Affaldshåndtering henhører under konto 76-42 Miljøaffaldstiltag som, Teknik og miljøudvalget er ansvarlig for.

- Kommunen skal selv vedligeholde sine aktiver.

- Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

 

 

Faktiske forhold

  1. som projekterne handler om understøtter henholdsvis øget kildesortering, indretning af kontrollerede deponier og optimering af affaldshåndteringen i Sisimiut. Tilsagn ydes forudsat kommunen dækker mindst 25 % af udgifterne.

 

Betingelser for Selvstyrets tilsagn læses i vedhæftede tilsagnsbreve.

 

Bæredygtige konsekvenser

Et af Bæredygtighedsprojektets formål formuleres således: ”Forbedre håndteringen af affald og spildevand”, og et af målene defineres som: ”Etablere et bæredygtigt affaldshåndteringssystem”. Ved at forbedre modtager forhold på lossepladsen og etablere et kontrolleret deponi vil Qeqqata Kommunia udfase ukontrolleret deponi – dumpen. Dette vil:

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Tilsagn medfører, at Qeqqata Kommunia skal dække mindst 25 % af udgifterne til de ansøgte projekter, som nævnt under ”Baggrund” hvis projekterne skal realiseres.

Qeqqata Kommunias andel af udgifterne vil i alt være på 580.401 kr., som dækkes over kt. 76-12-00 Pulje til miljøforbedringer. I puljen er der allerede afsat 600.000 kr. til formålet.

 

Administrationens vurdering

De ansøgte projekter indgår alle sammen i affaldsplanen.

Administrationen vurderer, at de ansøgte projekter under alle omstændigheder er nødvendige til at kunne drive affaldshåndteringen bedre end i dag, og dermed leve op til miljølovens forudsætninger.

Administrationens indstilling

Området for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at tage orienteringen til efterretning.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 5. juni 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at tage orienteringen til efterretning.

 

Bilag

  1. Skrivelser om tilsagn og afslag fra Departementet for Natur og Miljø
  2. Ansøgninger


pkt 08 bilag 1 - skrivelser om tilsagn og afslag fra departementet for natur og miljø(qallunaatuinnaq)57df73b6-64d3-4faf-8c06-23ef5ff89526.pdf
pkt 08 bilag 2 - ansøgninger (qallunaatuinnaq)1c096221-fa1c-4893-aaa5-78a4b673ee97.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Skrivelser om tilsagn og afslag fra Departementet for Natur og Miljø(qallunaatuinnaq).pdf
pkt 08 bilag 2 - Ansøgninger (qallunaatuinnaq).pdf


9. Muligheder for indsats mod ulovlig kørsel i vandspærrezonen

Muligheder for indsats mod ulovlig kørsel i vandspærrezonen

Punkt 09 Muligheder for indsats mod ulovlig kørsel i vandspærrezonen

Journalnr. 25.02

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsesmedlem Malene Ingemann har stillet spørgsmål vedrørende ulovlig kørsel i vandspærrezonen, samt hvad der kan gøres for at mindske dette. Malene Ingemann udtrykker bekymring for sundhedsfare i forbindelse med udstødningsstoffer i drikkevandet. Malene Ingemann foreslår opsætning af hegn og skilte, samt spørger til mulighed for bøde.

 

Regelgrundlag

  1. nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 15. april 1993 om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 30. april 2015 om særlige regler for vandspærrezonen ved Sisimiut.

Regulativ for arbejdskørsel og kørsel med snescootere i by- og bygdezone i Sisimiut Kommune (27. januar 1998).

Naalakkersuisut er den centrale myndighed for drikkevand.

Kommunen har tilsynspligten med vandspærrezonen og er den lokale myndighed.

Politiet håndhæver reglerne.

 

Faktiske forhold

I 2015 trådte ”Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 30. april 2015 om særlige regler for vandspærrezonen ved Sisimiut” i kraft.

De særlige regler tillader sporet syd for drikkevandssøen og ud forbi skiliften, samt giver tilladels til øve-område for snescootere på plateauet lige før udsigten. Desuden tillader det den nødvendige kørsel med pistemaskine i forbindelse med ACR og udlægning af løjper til borgernes dagligdags skiløb.

I forhold til drikkevandskvaliteten skal der spildes en del brændstof eller smøreolie før det kan måles i drikkevandet. Udstødningen, der indeholder sundhedsskadelige stoffer, lægger sig på sneen og ender i drikkevandet. Kommunen har aldrig modtaget bemærkninger om stoffer fra brændstof og udstødning i prøverne fra drikkevandssøen. Men jo mere kørsel der er, jo større risiko for et uheld med udslip er der. Især anses kørsel på søer og elve en risikofaktor.

 

Udstødningen fra en benzin- eller dieselmotor indeholder især:

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtigt at passe på sin vandforsyning. Både af hensyn til folkesundheden, men også af hensyn til fødevarevirksomheder. Samtidig er det vigtigt at kunne passere spærrezonen med motoriserede køretøjer, for at opnå mere brug af baglandet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Hvis uheldet er ude og der sker forurening af drikkevandet eller der kommer bakterier i drikkevandet som følge af kørsel i sommertiden, kan det få konsekvenser for levnedsmiddelvirksomheder. Dette virker direkte ind på kommunens økonomi, da virksomhederne og deres ansatte betaler skat. Byens fiskeprodukter er attraktive for andre lande, men forurening kan virke negativt ind på dette.

  1. til yderligere skiltning og opsætning af hegn kommer an på omfanget. Et tilstrækkeligt langt og stærkt hegn vil koste ca. 2000 kr./meter. Hertil kommer udgift til transport over længere strækning, hvis opsætning er efter skiliften mod Qerrortussup Majoria.

Opsætning af hegn kan få konsekvenser for slædetrafikken, alt efter hvor hegnet anbringes.

 

Administrationens vurdering

En del af løsningen er tilstrækkelig skiltning.

Om vinteren køres der i dagtimerne og om aftenen, mens den ulovlige kørsel om sommeren sker sent om aftenen eller om natten. Det er ønskeligt om politiet en gang i mellem foretager patrulje på et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Der er et stort ønske om at åbne for mere trafik i baglandet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Men det er ikke nødvendigt at køre i hele spærrezonen for at opnå dette. Sporet ud forbi skiliften er nok til at passere vandspærrezonen.

 

Administrationens indstilling

Området for Teknik- og Miljø indstiller til TRMU godkendelse,

 

-at punktet tages til efterretning

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 5. juni 2018 taget sagen til efterretning. Udvalget ønsker en mere klar skiltning.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at punktet tages til efterretning

 

 

Bilag

  1. Malene Ingemanns skrivelse.

  2. Data vedr. kulbringer fra vandprøver 2011 – 2016

  3. Date vedr. mikroorganismer fra vandprøver januar – marts 2018

  4. Bilag 1C med kvalitetskrav til drikkevand, fra ”Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”.



pkt 09 bilag 1 - malene ingemanns skrivelse dk5e9515e6-92a6-44c2-a4cf-310ceba2abb4.pdf
pkt 09 bilag 2 - data vedr. kulbringer fra vandprøver 2011 - 2016 dk94ec3b4e-1a06-4b46-bf5b-ce2e88b9f9f6.pdf
pkt 09 bilag 3 - date vedr. mikroorganismer fra vandprøver januar - marts 2018 dk7e401128-4fe7-4997-8fd0-1d924909f59e.pdf
pkt 09 bilag 4 - bilag 1c med kvalitetskrav til drikkevand dk26a330be-b31a-4da6-b472-310f7916b4b6.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 - Malene Ingemanns Skrivelse dk.pdf
pkt 09 bilag 2 - Data vedr. kulbringer fra vandprøver 2011 - 2016 dk.pdf
pkt 09 bilag 3 - Date vedr. mikroorganismer fra vandprøver januar - marts 2018 dk.pdf
pkt 09 bilag 4 - Bilag 1C med kvalitetskrav til drikkevand dk.pdf


10. Planstrategi 2018-2022

Planstrategi 2018-2022

Punkt 10 Planstrategi 2018-2022

 

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Udarbejdelse af en ny planstrategi med henblik på udsendelse i offentlig høring inden sommerferien blev igangsat i januar 2018. Denne tidsramme har ikke kunnet holdes, så den offentlige høring må i stedet finde sted efter sommerferien.

 

Forslaget til ´Planstrategi 2018-2022´ vil blive behandlet i Økonomiudvalget den 21. august og i Kommunalbestyrelsen den 30. august. Efter indarbejdelse af eventuelle bemærkninger og ændringsforslag vil den offentlige høring finde sted fra mandag den 3. september til og med fredag den 26. oktober 2018.

 

Den endelige planstrategi forventes godkendt i Økonomiudvalget den 13 november og i Kommunalbestyrelsen den 22. november. Efter indarbejdelse af eventuelle bemærkninger og ændringsforslag vil den endeligt godkendte ´Planstrategi 2018-2022´ blive offentliggjort og kan husstandsomdeles.

 

Regelgrundlag

Planstrategien revideres i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration.

 

Faktiske forhold

Planstrategien udarbejdes for at give alle et indtryk af hvilke mål kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og administrationen arbejder efter de næste 4 år. Forslaget til planstrategi skal derfor offentliggøres og fremlægges til offentlig debat i 8 uger efter kommunalbestyrelsens godkendelse af forslaget.

 

Udgangspunktet er at indarbejde målene fra koalitionsaftalen og bæredygtighedspro-jektet samt konkretisere nogle af målene fra sidste planstrategi, og dermed gøre målene mere læsbare for borgerne. Udgangspunktet har været grundstrukturen med 36 sider fra sidste planstrategi.

 

Fagudvalgene har behandlet de politiske mål i løbet af marts og april. I forhold til de forskellige beslutninger om mål har administrationen placeret de politiske mål under de forskellige temaer. I juni arbejdes der med bostedernes mål, og det hele opsættes i juli.

 

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid har ønsket et nyt tema om Sundhed, hvor målene forventes behandlet i udvalget d. 25. juni 2018. Der har endvidere været ønske om et kort over hele kommunen, hvorfor planstrategien forventes at blive på 40 sider nu.

 

Udvalget for Familie og Sociale forhold har ønsket et mål om, at ”Vi vil sikre stabilitet hos personalet og et godt arbejdsmiljø i de offentlige døgninstitutioner. Det er imidlertid Økonomiudvalget, der er ansvarlig for personalet, og ovenstående formulering bør ikke kun omfatte døgninstitutioner men alle kommunens arbejdspladser.

 

Økonomiudvalget bør på vegne af Kommunalbestyrelsen vurdere de helt overordnede rammer, der også fremgår af Planstrategiens side 4-5.

Den tidligere kommunalbestyrelse besluttede på baggrund af bæredygtighedsprojektet i 2013, at kommunens overordnede vision er at være bæredygtig.

Overgangsudvalget/den første kommunalbestyrelse besluttede, at følgende 5 værdier skal kendetegne Qeqqata Kommunia: motivation, medansvar, fællesskab, kompetenceudvikling og dialog.

 

Bæredygtighedsprojektets underprojekter og kommunens arbejde med temaer har hidtil været samlet i 3 hovedområder: uddannelse, det sociale og miljø. Som følge af den nye kommunalbestyrelses indsats på sundhedsområdet kunne 3 hovedområder udvides til 4 hovedområder med sundhed.

 

Bæredygtighedsprojektet satte fokus på, at alle projekter og kommunens arbejde skulle have fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. Som følge af kommunalbestyrelsens store fokus på

  1. internationalisering med iPads-projekt/granny cloud, engelsk fra 1. klasse, arktisk universitetscenter og international lufthavn

  2. medarbejdertrivsel med trivselsanalyse, personalestabilitet, fraværsminimering og medarbejderudvikling

kunne de 3 tværgående fokusområder udvides til 5 med internationalisering og medarbejdertrivsel.

 

Bæredygtige konsekvenser

Et vigtigt element i udarbejdelsen af den nye planstrategi er at vi sikrer at målene fra bæredygtighedsprojektet bliver indarbejdet. Dette dels for at synliggøre bæredygtigheds-projektet, men også fordi bæredygtighedsprojektet er et vigtigt afsæt for Qeqqata Kommunias aktiviteter de kommende 4 år.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men vil gennem vores udmøntning af målene kunne påvirke den måde vi løser opgaver på og prioritering af opgaverne.

 

Administrationens vurdering

  1. er administrationens vurdering og erfaring at arbejdet med planstrategien er meget vigtigt og at det på kort og langt sigt vil bære frugt at arbejde målrettet med målene. Det er vigtigt at de enkelte udvalg og kommunalbestyrelsen har ejerskab til målene og at der er sammenhæng mellem målene og politikker.

 

Indstilling

Det indstilles, at Økonomiudvalget godkender, at det i planstrategiens første sider fremgår:

 

 

Bilag

  1. Planstrategi 2014-2018



pkt 10 bilag 1 - planstrategi-2014-2018aa69aa4b-6e0a-404c-898e-ad429e408f64.pdf

Bilag

pkt 10 bilag 1 - Planstrategi-2014-2018.pdf


11. Orientering om aktuelle personalesager pr. 4. juni 2018

Orientering om aktuelle personalesager pr. 4. juni 2018

Punkt 11 Orientering om aktuelle personalesager pr. 4. juni 2018

 

Journalnr. 03.00

 

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

 

 

 

 

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Majoriaq

Bitten Heilmann

Centerleder

30. april 2018

Område for Familie

Rasmine Hansen

Sagsbehandler

31. juli 2018

Område for Familie

Kristian Willumsen

Professionel plejeforældre

30. juni 2018

Int. daginst. Kuunnguaq

Niko Lundblad

Socialhjælper

30. april 2018

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Ane Grethe Egede

Socialhjælper

31. maj 2018

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Område for Økonomi

Dina Olsen

Souschef

1. april 2013-31. december 2019

 

  1. Rokeringer

Fra Arbejdsplads

Til

Navn

Stilling

Periode

 

  1. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Fritidsklubben Sukorsit

Rakel Siegstad

Pædagog

1. juni 2018

Fritidsklubben Sukorsit

Lars Lundblad

Medhjælper

1. maj 2018

Fritidsklubben Sukorsit

Malik Poulsen

Medhjælper

1. maj 2018

Int. daginst. Kanaartaq

Ingrid Rasmussen

Socialmedhjælper

1. maj 2018

Int. daginst. Nuniaffik

Augustine Inusugtok

Leder

1. juni 2018

Int. daginst. Nuniaffik

Helene Willumsen

Pædagog

1. juni 2018

Int. daginst. Naja/Aleqa

Bolethe Marie Lundblad

Afdelingsleder

1. juni 2018

Int. daginst. Naalu

Anna Maline Berthelsen

Pædagog

1. juli 2018

Børnehave Sisi

Erninnguaq Frederiksen

Pædagog

1. juni 2018

Vuggestue Nuka

Petrine Jonathansen

Pædagog

1. juni 2018

Vuggestue Nuka

Nanna Andersen

Pædagog

1. juni 2018

Børneparkering Nuunu, Itilleq

Amalie Dahl

Leder

1. juli 2018

Entreprenørpladsen

Inunnguaq Lundblad

Kommuneformand

1. maj 2018

Musikskolen Serravik

Maria Kristiansen

Musiklærer

15. april 2018

Hjemmehjælpen

Petrine Lange

Socialhjælper

1. maj 2018

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Minngortuunnguup Atuarfia

Jorki Lyberth

Køkkenassistent

30. april 2018

Majoriaq

Malene Larsen

Centerleder

30. juni 2018

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Området for Økonomi

Katrine Jensen

Kontorfuldmægtig som tjenestemand

1. april-30. september 2018

Direktion

Christina Johnsen

Specialkonsulent

1. november 2017-31. oktober 2018

Bofællesskabet PISOQ

Karoline Bourup

Barnehjælper

30. oktober 2017-31. august 2018

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Minngortuunnguup Atuarfia

Fritidshjem Sikkersoq

Martine Jensen

Socialmedhjælper

1. juni 2018

Int. daginst. Uiaq

Børnehave Sisi

Nukardlek Ludvigsen

Socialhjælper

1. juni 2018

 

5. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Bilag

Ingen.





12. Borgmesterbeslutning - Anvendelse af midler til spildvandsplanen og omfordeling af miljøpuljen

Borgmesterbeslutning - Anvendelse af midler til spildvandsplanen og omfordeling af miljøpuljen

Punkt 12 Borgmesterbeslutning - Anvendelse af midler til spildvandsplanen og omfordeling af miljøpuljen

Journalnr. 06.01.03

Baggrund

Alle kommuner i Grønland er pålagt at udarbejde en spildevandsplan for alle byer og bygder.

En spildevandsplan for Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq skal således være udarbejdet pr. 1 august 2018. Spildevandsplan for kommunens bygder skal være udarbejdet i 2020.

 

Pr. 7/5-2018 er der afholdt licitation for udarbejdelsen af Spildvandsplanen til rådgivere.

Tilbuddet fra rådgiverne vurderes ud fra ”laveste pris” jf. udbudsmaterialet. Det laveste tilbud var på 649.000 kr. ud af to bydende jf. licitationsreferat.

 

I anlægsbudgettet er på kt. 76 afsat en årlig pulje på 1 mio. kr. til miljøforbedringer. Puljen på konto 76-12-00 er en fælleskonto for Maniitsoq og Sisimiut. I 2016 blev afsat 350.000 kr. til udarbejdelsen af Spildevandsplanen. Da det laveste indkomne tilbud fra licitationen således er højere end det i 2016 afsatte beløb, skal denne indstilling forlægge TRMU, hvorledes administrationen vil finansiere affaldsplanen.

 

Deadline for rådgivers aflevering af en færdig Spildevandsplan er 31. august 2018. Spildvandsplanen skal herefter godkendes politisk, med endelig godkendelse fra Kommunalbestyrelsen i november, hvorefter den fremsendes til Selvstyret.

Hvis udbudsmaterialets deadline skal overholdes kræver det en snarest mulig accept fra TMRU og økonomiudvalget mht. ny fordeling af miljøpuljen.

 

Regelgrundlag

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand - §4 pkt. 1-8.

Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet.

Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje.

 

Faktiske forhold

Puljen på konto 76-12-00 er en fælleskonto for Maniitsoq og Sisimiut. Puljen fordeles på det administrative niveau ud fra det vurderede behov. Puljen blev oprettet for budgetåret 2016, til det formål at rydde jernskrot i kommunens bygder. De anvendte midler i 2016 er således også anvendt til formålet – at indsamle og fragte jernskrot ud af bygderne. Dog er der fra 2016 et uforbrugt beløb på 236.000 kr. Dette beløb er overført til 2017. Der afsættes årlige 1000.000 kr. på den fælles miljøpulje.

 

I 2017 blev puljen fordelt som vist i Skema 1 herunder. Der blev således i 2017 afsat 350.000 kr. til udarbejdelsen af Spildevandsplanen. Skema 1 herunder viser fordelingen af hele puljen.

 

 

 

 

I 2017 blev Miljøpuljen på konto 76-12 fordelt således:

 

Skema 1:Fordeling af midler 2017 - på konto 76-12.

Budget 2017

Forbrug 2017

Uforbrugte midler i 2017 Overført til 2018

Uforbrugte midler overført fra 2016

236.000

0

236.000

1. Udarbejdelse af spildevandsplan

350.000

0

350.000

2. Renovering af bygdeforbrændingsanlæg

150.000

0

150.000

3. Anskaffelse af containere til bygdeskrot

100.000

0

100.000

4. Oprydning af skrot i bygder fortsat

200.000

148.401

51.000

5. Anskaffelse gravemaskine i Maniitsoq

200.000

130.000

70.000

Budget I alt 2017

1.236.000

278.401

957.000

 

Da kontoen er løbende, overføres uforbrugte midler til næstfølgende budgetår. Ultimo 2017 var der således uforbrugte midler på 957.000 kr. Heraf de 350.000kr. fra 2016, som oprindeligt var afsat til udarbejdelse af spildevandsplanen. Renovering af bygdeforbrændingsanlæg pos 2. og anskaffelse af containere til bygdeskrot pos. 3 blev ikke udført, idet Selvstyret i samarbejde med kommunerne har igangsat et pilotprojekt hvor affald transporteres ud af bygderne, med henblik på at udfase alle bygdeforbrændingsanlæg. Pilotprojektet giver mulighed for finansiering af nødvendig udstyr til formålet, samt igangsætte oprydningsopgaver og fragt af affald.

 

Overførslen af midlerne på kt. 76-12 – miljøforbedringer for 2018, blev endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens ordinære møde 02/18, den 26 april 2018. se bilag 1+2.

 

For 2018 blev miljøpuljen på konto 76-12 fordelt således:

 

Skema 2:Fordeling af midler 2018 - på konto 76-12.

Budget 2018

Uforbrugte midler overført fra 2017

957.000

1. Medfinansiering til miljøstøtte – Sisimiut

300.000

2. Medfinansiering til miljøstøtte – Maniitsoq

300.000

3. Afbrænding af byggeaffald – Maniitsoq

150.000

4. Oprydning af skrot i bygder fortsat - Sisimiut

125.000

5. Oprydning af skrot i bygder fortsat - Maniitsoq

125.000

Budget I alt 2018

1.936.000

 

Der er således uforbrugte midler på 957.000, akkumuleret siden oprettelsen af puljen i 2016.

Som det ses på bilag 2, sidste post på oversigten, er der på konto 76-12-00 et resterende beløb på 957.000 kr., som er godkendt til overførsel til budgetår 2018.

For 2018 er der afsat midler til medfinansiering af det før omtalte pilotprojekt om affaldstransport fra bygderne. Se pos. 4 og 5 i Skema 2 herover – ”Oprydning i skrot i bygder fortsat Sisimiut/Maniitsoq”.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vurderes at spildevandsplanen vil medvirke til at Qeqqata Kommunias udvikling på spildevandsområdet, er i henhold til ønskede målsætninger på området.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Undtagen forhøjelse af budgetter til oprydning af skrot i bygerne berøres se afsatte midler på konto 76 Miljøforbedringer for 2018 ikke, og kan uden videre anvendes til de formål de er budgetteret til. I Skema 3 Herunder er forslag til ny fordeling af de midler der er til rådighed på konto 76-12. Positionerne 1-5 fastholdes, dog med en mindre tilførsel af midler til oprydning i kommunens bygder pos 4 og 5, mens position 6 er en videreførelse af positionen fra budget 2017 –nu med tilførsel af overførte midler. I Skema 3, position 4, 5 og 6, ses fordelingen af de 957.000 kr.

 

 

Skema 3: Ny Fordeling af midler 2018 - på konto 76-12.

Budget

1

Medfinansiering til miljøstøtte – Sisimiut

300.000

2

Medfinansiering til miljøstøtte – Maniitsoq

300.000

3

Afbrænding af byggeaffald – Maniitsoq

150.000

4

Oprydning af skrot i bygder fortsat - Sisimiut

203.500

5

Oprydning af skrot i bygder fortsat - Maniitsoq

203.500

6

Udarbejdelse af spildevandsplan 2018

800.000

 

Ny fordeling af Budgettet 2018 I alt

1.957.000

Administrationens vurdering

Licitationsresultaterne fra de bydende er tæt på hinanden, og er dermed retningsgivende for at licitationsresultatet afspejler opgavens omfang.

 

Udarbejdelsen af spildevandsplanen kræver en del dataopsamling, især på kloakkerne. Ud over udarbejdelse af spildevandsplanen kan der komme uforudsete udgifter til dataopsamling som skal indgå i spildevandsplanen. Derfor vurderes det at der afsættes 800.000 kr. til betaling af rådgiver, samt til uforudsete udgifter.

 

Den nye fordeling af midlerne lader oprindelige projekter fortsætte, med minimum samme beløbsramme, som budgetteret.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til godkendelse ved Teknik- & Miljøudvalgets formands beslutning og senere borgmesteren p.v.a. Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at 800.000 kr. af de overførte midler fra 2017 på 957.000kr., anvendes til udarbejdelse af spildevandsplan 2018 og at den øvrige fordeling på miljøkonto 76-12 fordeles som i skema 3 ”Ny fordeling af midler 2018”

 

Formandens beslutning

Formanden for Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø har på vegne af udvalget godkendt indstillingen den 15. maj 2018.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til borgmesterens godkendelse,

 

-at 800.000 kr. af de overførte midler fra 2017 på 957.000kr., anvendes til udarbejdelse af spildevandsplan 2018 og at den øvrige fordeling på miljøkonto 76-12 fordeles som i skema 3 ”Ny fordeling af midler 2018”

 

Borgmester beslutning

Borgmester beslutter den 16. maj 2018 på vegne af økonomiudvalget,

 

-at godkende indstillingen

 

Økonomiudvalget vil blive orienteret om beslutningen ved dets næstekommende møde.

 

Indstilling

Sagen forelægges til Økonomiudvalgets orientering.

 

Bilag

  1. Kommunalbestyrelsens ordinære møde 02/18, den 26. april 2018
  2. Tabeloversigt – overførsel at ikke forbrugte anlægsbeløb
  3. Licitationsreferat ”Spildevandsplan”


pkt 12 bilag 1 - kommunalbestyrelsens ordinære møde 02-18, den 26. april 2018dd06226e-9150-4971-ac77-b13fcf9dfc11.pdf
pkt 12 bilag 2 - tabeloversigt – overførsel at ikke forbrugte anlægsbeløb02cca1a6-69c7-448a-a4c2-58b1c31a7bec.pdf
pkt 12 bilag 3 - licitationsreferat ”spildevandsplan” (qallunaatuinnaq)7b7f8e6c-640b-491a-84a4-cb05d2374166.pdf

Bilag

pkt 12 bilag 1 - Kommunalbestyrelsens ordinære møde 02-18, den 26. april 2018.pdf
pkt 12 bilag 2 - Tabeloversigt – overførsel at ikke forbrugte anlægsbeløb.pdf
pkt 12 bilag 3 - Licitationsreferat ”Spildevandsplan” (qallunaatuinnaq).pdf


13. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 13 Eventuelt