UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 07

STED

Via videokonference

STARTTIDSPUNKT

18-09-2018 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

18-09-2018 16:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. august 2018
3. 1. behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020 til 2022
4. Takster 2019, Teknik og Forsyning
5. Kommuneplantillæg nr. 59 for hyttebebyggelse ved Asummiunut, Lufthavnsvejen, i Sisimiut
6. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 61 for udbygning af Maniitsoq Havn
7. Orientering om aktuelle personalesager pr. 7. september 2018
8. Økonomisk data vedr. ændret lufthavnsstruktur
9. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. august 2018

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance pr. 31.08. dkec8fdf74-3a61-4875-a25a-5c4419f0a24d.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 31-08-2018535237a5-7dfd-4653-8cfd-e66d33295138.xlsx

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance pr. 31.08. DK.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 31-08-2018.xlsx


3. 1. behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020 til 2022

1. behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020 til 2022

Punkt 03 1. behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020 til 2022

 

Journalnr. 06.01.01

 

Baggrund

Økonomiudvalget (ØU) besluttede på sit møde den 15. maj 2018 (ØU 04/2018 punkt 11) tidsplan for udarbejdelse af budget 2019 og overslagsårene samt de økonomiske rammer for budget 2019. I samme punkt fastsatte ØU rammer for basisbudget 2019 samt over­slagsårene 2020 til 2022.
 

De politiske partier, fagudvalgene og bygdebestyrelserne fremkom med budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene den 20. juni 2018, og kommunalbestyrelsen afholdte budgetseminar den 29. august 2018.
 

Regelgrundlag

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3. af 26. juli 2012 om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. Qeqqata Kommunia´s kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Ad. Tidligere beslutninger vedrørende budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021
 

På ØU mødet den 15. maj 2018 fastsatte ØU rammer for basisbudget 2019 samt over­slagsårene 2020 til 2022. Det indebar blandt andet løn- og prisstigninger i basisbudgettet på 1,38%

 

Kommunalbestyrelsen har på sine efterfølgende møder godkendt tillægsbevillinger og omplaceringer for 2018, men ingen af beslutningerne har betydning for budget 2019 og overslagsårene udover på likviditeten.


Efter disse korrektioner fremgår budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020 til 2022 herved således:
 

Der skal henvises til udtræk fra Winformatik af 11. september 2018 for budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 herfor i bilag 1, der fremgår af efterfølgende tabel 1.

 

Tabel 1: Basisbudget inkl. Prisregulering for budget 2019 og overslagsårene 2020-2022:

Kontonavn

B 2019

O 2020

O 2021

O 2022

Administrationsområdet

108.652

108.652

108.652

108.652

Teknik og miljø

42.212

42.212

42.212

42.212

Arbejdsmarked og erhverv

28.152

28.152

28.152

28.152

Familieområdet

239.665

239.665

239.665

239.665

Undervisning og kultur

234.617

234.616

234.616

234.616

Forsyning

2.023

2.023

2.023

2.023

Drift i alt

655.321

655.320

655.320

655.320

Anlæg i alt

94.750

133.212

74.212

74.212

Udgifter i alt

750.071

788.532

729.532

729.532

Indtægter

-765.252

-765.252

-765.252

-765.252

Driftsresultat

-15.181

23.280

-35.720

-35.720

Statusforskydninger

18.769

18.769

18.769

18.769

Balance

3.588

42.049

-16.951

-16.951

Likvid beholdning primo

74.968

71.380

29.331

46.282

Likvid beholdning ultimo

71.380

29.331

46.282

63.233

 

Ovenstående primo likvid beholdning er for 2019 opgjort på grundlag af den kassebe­holdning der fremgår af økonomiopfølgningen efter august måned 2018. Hvis hele anlægsbudgettet i 2018 forventet gennemført i 2018 vil dette medføre anførte kontantbeholdning primo 2018 på 75 mio. kr.

 

Ad Kommunale indtægter
 

Der har været en række udmeldinger om ændringer i de kommunale indtægter fra de centrale myndigheder.

 

a. Personskatter

Skattestyrelsen har i brev af 10. august 2018 oplyst, at a-conto skat der afregnes for 2019 bliver med 372 mio. kr., der pr. måned svare til en aconto skat på 28,95 mio. kr. Samtidigt er der en regulering for 2017 på 11,7 mio. kr. svarende til 975 t.kr. pr måned. Den samlede skat i 2019 for-ventes afregnet med 383.697.183 kr. eller 31.974.765 kr. om måneden Der skal henvises til bilag 2.
 

I budget 2019 er der for personskat indarbejdet 349,4 mio. kr. i basisbudgettet jf. bilag 1. Skatte-styrelsens har indstillet personskatter i 2019 for 383,7 mio. kr., der er en forbedring på 34,3 mio. kr. i 2019 i forhold til basisbudget 2019.

 

For 2020-2022 har Skattestyrelsen ikke en indstilling, men for personskatter i 2020-2022 vil der med udgangspunkt i Skattestyrelsens forventede afregnede personskat for 2018 dvs. 372 mio. kr. blive indstillet det skøn til basisbudgettet for personskatter i budget 2019-2021 dvs. en forbedring på 23,6 mio. kr. i forhold til registreringerne i basisbudgettet

 

Nævnte ændringer forslås indarbejdet i budget 2019 og overslagsårene 2020-2022. Der skal gøres opmærksom på, at det er vanskeligt at vurdere den økonomiske udvikling for de kommende år.

 

  1. Bloktilskud

    Naalakkersuisut har i finansforslag 2019 optaget et budgetbidrag 20.05.20 ”Bloktilskud til Kommunerne” og anført et samlet bloktilskud til Qeqqata Kommunia i 2018 på 280,4 mio. kr., der er udgangspunktet for budgetlægningen for 2018 og overslagsårene 2019-2021.


Der er i basisbudgetteret indarbejdet 253,4 mio. kr. i 2019 og overslagsårene. Der skal henvises til bilag 3.
 

Budgetbidraget som udgangspunkt er en forværring på 3 mio. kr. i 2019 og overslagsårene 2020-22, der primært skyldes besparelse på Selvstyrets bloktilskud til kommunerne som et bidrag til vejen mod selvstændighed.

c. Udligningsordning

For 2019 og i overslagsårene 2020-2022 fremgår udligningsskat i Qeqqata Kommunia grund-budget til 113,8 mio. kr., Skattestyrelsen har udmeldt skatteudligning på 120,7 mio. kr. jf. bilag 2. Dette er en forbedring på 6,9 mio. kr. i budget 2019 samt årligt i overslagsårene 2020-2022.

 

Skattestyrelsen nævner i deres skrivelse, at Naalakkersuisut tidligere har besluttet, at den nuværende udligningsordning for skatteudligning fortsætter indtil ny ordning kan træde i kraft. Der skal henvises til bilag 4.

 

Ovennævnte indtægtsændringerne i forhold til basisbudget er indarbejdet i tabel 2:

Tabel 2: Indtægtsændringerne i forhold til basisbudget (1000 kr.)

Konto

Indtægtskorrektioner (t. kr.)

2019

2020

2021

2022

80-01

Personskat indeværende år

-24.600

-24.600

-24.600

-24.600

80-01

Personskat regulering tidligere år

-11.697

0

0

0

80-01

Kompensation

+1.000

+1.000

+1.000

+1.000

83-01

Bloktilskud

+3.007

+3.007

+3.007

+3.007

83-01

Skatteudligning

-6.911

-6.911

-6.911

-6.911

 

I alt

-39.201

-27.504

-27.504

-27.504

 

Det ses, at der i budget 2017 samt overslagsårene 2018 -20 kan optages merindtægter i forhold til basisbudget med dertil positiv likviditetseffekt.
 

Ad. Økonomisk råderum efter indarbejdelse af indtægter

På baggrund af tabel 1 og tabel 2 kan det økonomiske råderum opgøres til:

Tabel 3: Balance/økonomisk råderum efter indarbejdelse indtægter (1.000 kr.)

Kontonavn

Budgetforslag

2018

Overslag

2019

Overslag

2020

Overslag 2021

Balance (Basisbudget)

3.588

42.049

-16.951

-16.951

Indtægtsændringer (tabel 2)

-39.201

-27.504

-27.504

-27.504

Balance/økonomisk råderum

-35.613

14.545

-44.455

-44.455

Note: (-) betyder merindtægt positiv beholdning.


Ad. Anlægsbudget til budget 2019 og overslagsårene 2020-2022.

 

Qeqqata Kommunion har i lighed med tidligere år fremsendt anlægsønsker til Selvstyret i marts 2018 med henblik på indarbejdelse i Finanslov 2019. En del af disse ønsker indebærer ca. 50 % medfinansiering fra Qeqqata Kommunia. Naalakkersuisut har i Forslag til Finanslov 2019 ikke optaget bevillinger i forhold til Qeqqata Kommunias indkomne anlægsansøgninger jf. oplæg ved budgetseminar.

 

I budget 2018 er der indarbejdet 6 anlægsbevillinger til opstart i 2018 eller senere under forudsætning af Selvstyrets 50% medfinansiering. Det drejer sig om projektering af ældreboliger, fælles boligbyggeri, dementafdelinger i begge byer og handicapcentre, forbrændingsanlæg i Sisimiut og vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

 

Tabel 4: Anlægsprojekter i budgetår 2018 og budget 2019 og overslagsårene uden Selvstyremedfinansiering.

Konto

Kontonavn

Bevilling

2018

Budget

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

Overslag

2022

70-48-00

Ældreboliger

1.000

0

0

0

0

70-98-00

Fælles boligbyggeri

0

10.000

10.000

10.000

10.000

72-94-10

Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

0

0

20.000

0

0

74-17-10

Dementafdeling Sisimiut

500

4.500

4.000

0

0

74-17-20

Dementafdeling Maniitsoq

500

4.500

4.000

0

0

74-38-00

Handicapcenter Sisimiut og Maniitsoq

200

10.000

10.000

0

0

76-25-10

Forbrændingsanlæg Sisimiut

0

0

10.000

0

0

 

I alt

2.200

29.000

58.000

10.000

10.000

 

I forbindelse med 2. behandlingen af budget 2018 blev der afsat 1 mio.kr. til projektering af ældreboliger uden at afsætte midler i overslagsårene. Da der ikke er afsat midler i hverken kommunens budget eller Forslag til Finanslov er projekteringen ikke igangsat.

I forbindelse med budgetlægningen for 2017 og overslagsårene 2018-2020 blev der afsat midler til vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og forbrændingsanlæg i overslagsår 2020 med henblik på at indarbejde de resterende midler i kommende overslagsår. Det blev der ikke fulgt op på i forbindelse med budget 2018 og ej heller i rammebudget 2019 og overslagsårene.

 

Kommunerne forventes alligevel ikke at overtage ansvaret på boligområdet 1. januar 2019, og der er endnu ikke nogle konkrete planer om 100% kommunal overtagelse af institutionsbyggeriet på ældre- og handicapområdet. Samtidig er kommunens egne planer om indholdet i handicapcentrene fortsat ikke afklaret. Kommunen har endnu ikke opført boliger og handicapinstitutionsbyggeri uden Selvstyrefinansiering. Det er uhensigtsmæssigt, at have anlægsprojekter stående i budgettet, der kræver Selvstyrets medfinansiering, når Selvstyret tydeligvis ikke prioriterer kommunale anlægsønsker. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fjerne ovenstående bevillinger i tabel 4, bortset fra 200.000 kr. til planlægning/bygherreoplæg af ældreboliger, handicapcentre, dementafdelinger i 2018. Boligbyggeri, vej og forbrændingsanlæg vil blive indarbejdet nedenfor som følge af deres prioritering på budgetseminaret.
 

Ad. Budgetønsker til budget 2019 og overslagsårene 2020-2022.
 

På budgetseminaret blev nye budgetønsker gennemgået og behandlet i 3 grupper. Prioriteringerne for de 3 grupper fremgår af bilag 6.
 

På baggrund af gruppernes prioriteringer og indstillinger foreslås det, at der indarbejdes nedenstående budgetønsker i budget 2019 og overslagsårene 2020-2022. De 5 første forslag prioriterede alle 3 grupper, mens de efterfølgende 4 blev prioriteret af 2 grupper.

Der er i tabellen anført beløb for selve budgetønsket samt de afledte driftsøkonomiske effekter for budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021.
 

Tabel 5: Budgetønsker til drift og anlæg vedrørende budget 2018 og overslagsårene 2019-2021 (1.000 kr.)

Nr.

Budgetønske

2019

2020

2021

2022

 

Byggemodningspulje

8.000

8.000

8.000

8.000

 

Vej mellem Kangerlussuaq og Aasivissuit

22.000

5.000

 

 

 

Handicapskole

200

8.000

 

 

 

Forbedringer af pontonbroer og fangerforhold

2.000

2.000

2.000

2.000

 

Nye boliger inkl. dementafdelinger

10.000

30.000

30.000

30.000

 

Nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut forberedelse

500

 

 

 

 

Forsendelse af affald fra Sisimiut og bygder til Maniitsoq (eller Nuuk)

3.000

3.000

 

 

 

Kloakpulje fordobling

1.500

1.500

1.500

1.500

 

Vejforhold i bygder

2.000

2.000

2.000

2.000

 

I alt

49.200

59.500

43.500

43.500

 

I forhold til tabel 5 afsættes kun 500.000 kr. til forberedelse af nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut, idet den fremtidige landsdækkende struktur vedr. forbrændingsanlæg ikke er afklaret, hvorfor opførelse og finansiering af nyt forbrændingsanlæg forventelig kommer til at ske i et fælleskommunalt affaldsselskab. Indtil nyt forbrændingsanlæg er opført vil der være behov for at transportere affald fra Sisimiut til Maniitsoq eller Nuuk. Tilsvarende fra bygderne.

 

I følgende tabel 6 er den samlede økonomiske bæredygtighed efter indarbejdelse af budgetønsker og forventet tillægsbevilling på 10 mio.kr. til familieudvalget. Tillægsbevillingssag forventes forelagt udvalgene og kommunalbestyrelsen i oktober 2018 samtidig med 2. behandlingen af budget 2019. Kommunens gode likviditet opbygget de sidste par år som følge af de økonomiske opgangstider bør prioriteres til både at finansiere underskuddet i 2020 og kommunens medfinansiering af de to svømmehalsprojekter i kommunens to byer.

 

Ad. Økonomisk råderum

Tabel 6: Økonomisk bæredygtighed efter indarbejdelse af budgetønsker

Konto

Kontonavn

Budgetforslag

2019

Overslag

2020

Overslag

2021

Overslag

2022

 

Balance (Basisbudget)

3.588

42.049

-16.951

-16.951

 

Indtægtsændringer (tabel 2)

-39.201

-27.504

-27.504

-27.504

 

Manglende medfinansiering fra Selvstyret (tabel 4)

-29.000

-58.000

-10.000

-10.000

 

Nye budgetønsker (tabel 5)

49.200

59.500

43.500

43.500

 

Driftsbevilling til familieudvalget

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Balance/økonomisk råderum ved 1.behandling

-5.413

26.045

-955

-955

 

Ad. Takster, normeringsoversigt og vederlag til politisk valgte.
Det skal oplyses, at takster, normeringsoversigt og vederlag til politisk valgte fremlægges til 2. behandlingen.

Bæredygtige konsekvenser.
Der er økonomisk balance mellem indtægter, udgifter samt kontantbeholdning inden 1. behandling af budget 2019.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er en målrettet kommuneøkonomi i 2019-2022 med nævnte bæredygtig konsekvenser. Tidligere målsætninger om uændret skatteprocent samt højt aktivitetsniveau for anlæg kan fastholdes.

Administrationens vurdering

Administrationen skal særlig henlede opmærksomheden på at der er balance mellem indtægter, udgifter og kontantbeholdning i budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 med nævnte nuværende vurderinger om kommunens indtægter og udgifter, indstilling om ændring af anlægsprojekter med samfinansiering med selvstyret, samt indstilling om budgetønsker i budgetperioden 2019 samt overslagsårene 2020-2022.

Administrationens skal pege på Finanslovforslag 2019 og de manglede investeringer i Qeqqata Kommunia.

Det skal endvidere påpeges, at når Selvstyret ikke vil støtter kommunens anlægsansøgninger på de områder, hvor der er et fælles ansvar, så er det mest hensigtsmæssigt at kommunen indtil Selvstyret støtter disse tiltag fortsat fokuserer på at gøre noget i forbindelse med erhvervsudviklingen, uddannelses-, kultur- og fritidsområdet, familiepolitisk udvikling samt udvikling af modernisering af administrationen ved HR-udvikling.

 

Indstilling

Administrationen indstiller med udgangspunkt i det foreliggende budgetforslag, at økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

  1. at de centrale udmeldinger vedrørende skatteindtægter, bloktilskud- og udligningsmodel godkendes og indarbejdes i budgettet jf. tabel 2 herfor
     

  2. at de i budget 2018 indarbejdede anlægsprojekter om fælles finansiering udgår, jf. tabel 4.
     
  3. at nye budget ønsker godkendes og indarbejdes i budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 jf. tabel 5

 

  1. at de politiske partier aftaler fordeling af boligpuljen på ældre-, dement-, handicap-, studie-, personale- og almene boliger inden 2. behandlingen

 

  1. at skatteprocenten for personskatter fastholdes på 26 i 2019

 

 

Bilag

  1. Foreliggende budgetforslag for 2019 af 14. september 2018,

  2. Skattestyrelsens skrivelse af 10. august 2018 vedrørende vurdering af personskatter for 2017

  3. Landsstyrets finanslovforslag 2019, budgetbidrag 20.05.20 ”Bloktilskud til kommunerne”

  4. Selvstyrets brev om udligningsordning for 2019

  5. Anlægsbudget 2019

  6. Oversigt over gruppernes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar til budget 2019 og overslagsårene 2020-2022



pkt 03 bilag 1 - foreliggende budgetforslag for 2019 af 14. september 2018fd0ceb15-b60b-41f0-9250-aa2f568ef747.pdf
pkt 03 bilag 2 - skattestyrelsens skrivelse af 10. august 2018 vedr. vurdering af personskatter for 20179d46dfbd-1fee-4221-9db6-b6ede58ba81d.pdf
pkt 03 bilag 3 - landsstyrets finanslovsforslag 2019, budgetbidrag 20.02.20 bloktislskud til kommunernebf5cd2dc-61ab-4cd8-bf8c-4ffca5dc4024.pdf
pkt 03 bilag 4 - anlægsbudget 20197a5de7fb-c465-40c9-914a-c8c374e6c9ae.pdf
pkt 03 bilag 5 - oversigt over gruppernes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar til budget 2019 og overslagsårene 2020-2023c50d7da7-08ba-4518-92e4-dfcefc7f287f.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Foreliggende budgetforslag for 2019 af 14. september 2018.pdf
pkt 03 bilag 2 - Skattestyrelsens skrivelse af 10. august 2018 vedr. vurdering af personskatter for 2017.pdf
pkt 03 bilag 3 - Landsstyrets finanslovsforslag 2019, budgetbidrag 20.02.20 Bloktislskud til kommunerne.pdf
pkt 03 bilag 4 - Anlægsbudget 2019.pdf
pkt 03 bilag 5 - Oversigt over gruppernes prioriterede budgetønsker efter budgetseminar til budget 2019 og overslagsårene 2020-2023.pdf


4. Takster 2019, Teknik og Forsyning

Takster 2019, Teknik og Forsyning

Punkt 04 Takster 2019, Teknik og Forsyning

Journalnr. 06.01.01

 

Baggrund

I forbindelse med vedtagelse af budget for 2019 skal de kommunale takster for året fastsættes, herunder takster for nye eller ændrede aktiviteter. For Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø gælder det takster under kt. 2 Teknik og kt. 6 Forsyning.

Taksterne bliver gennem året løbende evalueret. Formuleringer som kan virke misvisende, omformuleres.

 

Regelgrundlag

Takster vedtages sammen med budgettet og er gældende for hele budgetåret.

 

Faktiske forhold

Herunder gennemgås de takster og formuleringer som danner grundlag for de forslag til ændringer i takstbladet for konto 2 Teknik og konto 6 Forsyning.

 

For taksering af leje af den nye fodboldbane, er lejen sat til 1000kr./dag. Der gives mulighed for halvdagsleje til 500 kr./dag. Budgettet for vedligeholdelse af kunstgræsbanen er opjusteret, således der i driftsbudgettet er taget højde for kunstgræsbanens vedligeholdelsesudgifter. Forlag til lejetakster skal dække de omkostninger der vurderes at komme, for bane pleje og renholdelse på banen mm. i forbindelse med stævner og lignende.

 

For de kommunale bådpladser betales et depositum af lejeren på 250 kr. Denne takst er ikke i takstbladet, men er medtaget i de forslåede takster for 2019.

 

Gennem en årrække er taksten for tilmelding til den kommunale tømningsordning for dagrenovation på kt. 6 Forsyning, årligt hævet med 10 % med henblik på at opnå fuld brugerbetaling på området. Det mål er på flere områder nået. Dog er der enkelte takster i renovationsområdet som stadig er for lave i forhold til de udgifter kommunen har for ordningen.

Det anses at taksten for tømning af 660L containere samt tømning af 90L sække forsat skal stige med 10 % årligt. Årsagen hertil er at INI A/S i størstedelen af deres boligområder er overgået fra én 90 L sæk pr. husstand, til én 660 liters container pr. 6 husstande. Idet taksten for en 660 L container pr. 6 hustande ikke takstmæssigt er proportional med taksterne pr. 90 L sække, vurderes taksten for 660 L containere at fortsætte med at skulle hæves med 10%. Dertil vil en stigning på 10% for tømning af 90L plasticsække medvirke til at udgifterne til forbrændingen bortskaffelse af affald, dækkes yderligere, at udgifterne til transport af renovation fra bygderne til byernes store forbrændingsanlæg dækkes yderligere, samt incitament til at borgerne overgår til mere miljøvenlige beholdercontainere, som ikke kræver en plasticsæk.

 

Taksten på natrenovation hæves fortsat med 10 %. Omkostningerne for betaling til den entreprenør som, for kommunen tømmer natrenovationsposer dækkes fortsat ikke af indtægterne. Udgifterne til betaling til entreprenørerne er ca. 50 % mere, end indtægterne fra tilmeldte til ordningen.

 

Taksten for bortskaffelse af fortroligt affald er for nuværende opdelt i to takster. En for aflevering i forbrændingens silo, opgjort i m3 og en for aflevering direkte i forbrændingsovnen, opgjort pr. kg.

For at forenkle taksten skal taksten for fortroligt affald kun opgøres pr. m3. Forbrændingen har kun begrænset mulighed for at opgøre mængder i kg. Taksten for opgjort m3 fortrolig affald fastholdes på 333.00 kr./m3. For fortroligt affald til straks afbrænding i oven takseres til 333.00 kr. /kg + medgået timepris for mandskab på 240 kr./time. For afbrænding direkte i ovnen kræves af sikkerhedsmæssige årsager, udført sammen med forbrændingens personale.

 

I det der i 2017 blev installeret spildolie brænder på forbrændingsanlægget i Sisimiut, og der ved afbrænding af spildolie er indtægter for levering af fjernvarme, anses taksten at skulle reguleres fra 2.339,00 kr./m3 til 0 kr./m3. Årsagen er at forbrændingens indtægter ved salg af fjernvarme til Nukissiorfiit, fuldt ud dækker omkostningerne for bortskaffelsen af spildolie. Dette skal også give incitament for trawlere og krydstogtskibe til at aflevere spildolie i Sisimiut, hvor afbrændingen sker mest mulig forsvarligt. I Maniitsoq er der stadig meget spildolie på lager, så her fastholdes den hidtidige takst for spildolie.

 

For at forhindre usorterede fraktionen indsættes en sanktion til at afvise usorterede fraktioner. Hertil indsættes en takst på 5600 kr./læs usorteret, hvis der fejlagtigt afleveres. Hertil en afregning for de frasorterede fraktioner. Ordningen er hentet fra Sermersooq – Nuuk affaldscenter. Ordningen indføres idet forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Maniitsoq ikke er normeret til at kunne udføre sortering, som er en meget tidskrævende opgave. Ordningen skal ligeledes medvirke til at affaldsfraktionerne afleveres på lossepladsen, sorteret op i de endelige fraktioner inden bortskaffelsen. Der gøres opmærksom på i takstbladet at forbrændingspersonalet kan kontaktes såfremt der er tvivl om en fraktion er sorteret korrekt inden den afleveres på forbrændingen.

På bilag 1 er de foreslåede ændrede takster og tekst anført med rød skrift.

 

Takster for Salg af brandslukningsmateriel flyttet fra Maniitsoq til generelle priser, for Sisimiut kan være nød til at sælge, når private forhandlere ikke har brandmateriel på lageret og derfor benyttes priserne fra Maniitsoq ved salg i Sisimiut.

 

Brandmateriel tilføjet med koblinger, som også sælges løse.

 

Pris for 12 kg. Pulverslukker forhøjet fra kr. 555,00 til kr. 600,00 for at dække reelle omkostninger.

 

Priser for specielkøretøjer under 3.500 kg. (indsatsledervogn, slangetender, materielvogn, røgdykkertender) tilføjet, som har manglet og fastsat til kr. 600,00 inkl. fører pr. time.

 

Pris for leje af båd tilføjet og fastsat til kr. 750,00 inkl. fører pr. time.

 

Teksten i prisen for Snescooter tilføjet med ATV.

 

Afgift for Automatisk Brandalarmeringsanlæg forhøjet fra kr. 4.100,00 til kr. 4.400,00, da taksten har været det samme igennem flere år uden regulering. Samtidig er teksten tilføjet med, at afgiften reguleres med 2% hvert år.

 

Taksten for falskalarm rettet og ordet ”blindalarm” fjernet, jf. § 19. i Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger (beredskabslov), som skriver, at prisen for blindalarm ikke må overskrive faktiske omkostninger. Samtidig er teksten tilføjet med betaling for brugte køretøjer pr. påbegyndt time efter takster.

Bæredygtige konsekvenser

For takster der vedr. affald er reguleringen iht. affaldsplanens formålssætning om at ”forurener betaler” princippet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Taksten for leje af den nye fodboldbane, inkluderer affaldstømninger og banepleje. Hvorvidt taksten er retvisende må vurderes gennem en hel sæson. Der skal for 2019 oprettes konto til lejeindtægterne.

De foreslåede takstændringer vil øge andelen af brugerbetaling på natrenovation således at betalingen til entreprenøren nærmer sig en udligning. Indtægtskonti for de to områder reguleres i overensstemmelse med takstændringerne.

For taksten for usorterede fraktioner, har erfaringerne fra Nuuk affald center medført et markant fald i mandtimer ved affaldscenteret til sortering. Derved frigøres mandskab til øvrige gøremål.

 

Priser for brandmateriel vil som minimum dække omkostningerne uden at skabe konkurrenceforvridende situation.

 

Administrationens vurdering

De væsentlige takster er taksterne på Forsyningsområdet renovation og affald. Med de foreslåede takstændringer vil det kun være natrenovation og dele af dagrenovationstømningerne, som stadig ikke er fuldt brugerbetalt.

Hertil at der for 2019 gives mulighed for at foretage intern overførsel fra dagrenovationsområdet til forbrændingsanlægget idet udgifter til bortskaffelse af dagrenovation hidtil ikke har bidraget til den endelige bortskaffelse i forbrændingsovnen.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget at godkende forslag til takster for 2019 på områderne Teknik konto 2 og Forsyning konto 6.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 11. september 2018 godkendt indstillingen.

Forhøjelse med 10 % skal videresendes til kommunalbestyrelsen som en forespørgselssag.

Brugerbetaling af fodboldbanen skal videresende til kommunalbestyrelsen som en forespørgselssag.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende forslag til takster for 2019 på områderne Teknik konto 2 og Forsyning konto 6

-at forhøjelse med 10 % skal videresendes til kommunalbestyrelsen som en forespørgselssag

-at brugerbetaling af fodboldbanen skal videresende til kommunalbestyrelsen som en forespørgselssag

 

 

Bilag

  1. Forslag til takster for 2019


pkt 04 bilag 1 - takster 2019, teknik og forsyning (qalluaatuinnaq)58eb08e3-4902-4e8b-a50c-6bbb6fae0a5b.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 - Takster 2019, Teknik og Forsyning (qalluaatuinnaq).pdf


5. Kommuneplantillæg nr. 59 for hyttebebyggelse ved Asummiunut, Lufthavnsvejen, i Sisimiut

Kommuneplantillæg nr. 59 for hyttebebyggelse ved Asummiunut, Lufthavnsvejen, i Sisimiut

Punkt 05 Kommuneplantillæg nr. 59 for hyttebebyggelse ved Asummiunut, Lufthavnsvejen, i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Qeqqata Kommunia har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af overnatningshytter til udlejning til turister ved lufthavnsvejen øst for anstalten ved lufthavnen. Området henligger som natur og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg inden der kan etableres nye fysiske anlæg i området.

Forslaget blev behandlet af kommunalbestyrelsen på mødet den 23. februar hvor det besluttedes at der skulle udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg til forelæggelse for kommunalbestyrelsen i april måned 2018.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Som det fremgår af vedlagte forslag åbnes der for etablering af ca. 20 hytter á 80 m2 til udlejning til turister, fordelt på 3 områder med henholdsvis 440 m2, 600 m2 og 680 m2 bebygget areal, med mulighed for at en af hytterne kan fungere som fælleshus, hvor der kan suppleres med 40 m2, så disse hytter kan være i alt ca.120 m2. Der er mulighed for at etablere en bebyggelse med mindre hytter blot det samlede antal m2 overholdes i hvert detailområde.

 

For at kunne honorere brandkravene og sikre tilgængelighed i øvrigt er der stillet krav om etablering af en 3 m bred grusvej. Tilsvarende lægges der op til at der ved bygherres foranstaltning etableres fælles forsyningsanlæg så hytterne kan fungere med en god komfort der er attraktiv for turister og uden at der afledes sort eller gråt spildevand til terræn. Det er i planen indarbejdet at parkering skal foregå på den fælles p-plads ved Asummiunut og at grusvejen i området primært anvendes i forbindelse med aflæsning af passagerer og baggage.

Der kan etableres fælles forsyningsanlæg ved de enkelte fælleshuse eller ved parkeringspladsen ved Asummiunut.

 

Der er i forslaget indarbejdet en beskyttelse af en beplantning som naturlig opdeler området i 2 dele.

 

For at sikre en fælles drift af området, med forsyning og snerydning m.v. stilles der krav om at der etableres en ejerforening.

 

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 59 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 30. april 2018 til den 25. juni 2018.

 

I høringsperioden er der ikke fremkommet indsigelser eller bemærkninger.

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved etablering af en hytteby vil det være oplagt at der satses på vedvarende energiløsninger enten som supplement til traditionelle løsninger eller som en hel løsning for 1 eller flere hytter. Det vil være op til de fremtidige bygherre at tilrette bebyggelsen med de bedst rentable løsninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er i forbindelse med kommuneplantillægget ingen direkte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Det forventes at de muligheder der skabes gennem kommuneplantillægget kan udnyttes gennem private investeringer.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at en etablering af et hytteområde til udlejningshytter ved foden af Præstefjeldet vil kunne være en god mulighed for turister og gæster og at de vil kunne bidrage positivt til udviklingen af turismen i og omkring Sisimiut.

Det berørte område til hytter er begrænset til området vest for elven. Der er taget højde for at stien til Præstefjeldet skal kunne forløbe uhindret.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at kommuneplantillæg nr. 59 godkendes i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse

 

Afgørelse

 

 

Bilag

Kommuneplantillæg nr. 59



pkt 05 bilag 1 - kommuneplantillæg nr. 593e72e2bb-cef5-40e5-ab6c-e89d7ca403d8.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 59.pdf


6. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 61 for udbygning af Maniitsoq Havn

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 61 for udbygning af Maniitsoq Havn

­Punkt 06 Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 61 for udbygning af Maniitsoq Havn

Journal nr. 16.03.01.01

 

Baggrund

Den 24. maj 2018 vedtog kommunalbestyrelsen Kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealerne i Maniitsoq. Planen blev udarbejdet for at sikre, at havnearealerne udelukkende kan reserveres til havnerettede formål, så de eksisterende anlæg vil kunne udnyttes mere optimalt. I kommuneplantillægget indgik derfor bestemmelsen: ”Der må ikke opføres eller indrettes boliger i delområderne”. Kommunalbestyrelsen vedtog dog samtidig, at et mindre detailområde (700-B.7.2.) kunne anvendes til midlertidige indkvarteringsboliger,

 

Kommuneplantillægget åbner således mulighed for, at der i dette mindre detailområde nord for broen kan indrettes midlertidige indkvarteringsfaciliteter, relateret til fiskeindustrien. For resten af de udlagte arealer i kommuneplantillægget gælder bestemmelsen: ”Der må ikke opføres eller indrettes boliger i delområderne”.

 

Efter vedtagelsen blev kommuneplantillægget offentliggjort hen over hele sommerferieperioden juni-juli-august 2018. Tillægget blev annonceret i NIPI AVIS nr. 12 i Uge 23 2018 (4.-10. juni), samtidig med opslag på alle byens opslagstavler og opslag på kommunens facebookside. Grundet den store interesse for havneplanen, blev tillægget et antal gange udleveret i print fra forvaltningen og blev ved henvendelse tilsendt interesserede borgere på mail (jf. Bilag 2).

 

I den forlængede høringsperiode er der udelukkende indgået et enkelt høringssvar. Dette kommer fra NIPI TV, som ønsker at indrette personaleboliger ovenpå NIPI TV og Fitness Center, hvilket strider imod kommuneplantillæggets formål og bestemmelser. Indsigelsen er medsendt som Bilag 2.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillæg nr. 61 er udarbejdet i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget skal primært sikre, at havneområdet forbliver reserveret og forbeholdt havnerelaterede formål og ikke langsomt overtages, indrettes eller anvendes til andre formål. Derfor er den væsentligste del af planen forbeholdt udvidelsesmuligheder for fiskefabrikker, indhandlingsfaciliteter, etablering af nye havnerelaterede virksomheder. Den fremtidige arealanvendelse rettes derfor mod og forbeholdes udelukkende havnerelaterede formål. Af samme årsag er indretningen af de midlertidige indkvarteringsfaciliteter begrænset til udelukkende at kunne finde sted i detailområde 700-B.7.2.

 

Bæredygtige konsekvenser

Kommuneplantillæg nr. 61 sikrer bæredygtighed i de kostbare og sparsomme havnearealer med sikring af fremtidige arealer til nye havnefunktioner og udvidelsesmuligheder for de eksisterende, havnerelaterede erhverv og virksomheder i Maniitsoq.

 

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Planen forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia, da eventuelle omkostninger forbundet med byggemodning og udnyttelse af havnearealerne afholdes af bygherre.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at planen kan være med til at sikre muligheder for udbygning af de havnerelaterede aktiviteter på Maniitsoq Havn og at der hermed samtidig kan skabes attraktive faciliteter for fiskerne og de øvrige, havnerelaterede erhverv. Det vurderes også, at den eksisterende indretning af midlertidige indkvarteringsmuligheder i detailområde 700-B.7.2. kan være med til at muliggøre ansættelse og indkvartering af sæsonarbejdere i de havnerelaterede funktioner, som kommuneplantillægget skal sikre.

 

Det er administrationens vurdering, at der ikke bør etableres yderligere boliger, indkvarteringsfaciliteter eller personaleboliger i området, da dette vil kunne skabe præcedens, så byen gradvist vil miste de i forvejen sparsomme muligheder for arealer til byens nødvendige, havnerelaterede formål og virksomheder.

 

Administrationens opfattelse er derfor, at den indkomne indsigelse og ansøgning om dispensation til indretning af personaleboliger og yderligere indkvartering på havneområdet bør afvises med henvisning til kommuneplantillæggets formål og bestemmelser.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at Kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealer i Maniitsoq godkendes endeligt uden yderligere ændringer og bekendtgøres

 

 

Bilag

  1. Kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealer i Maniitsoq Havn
  2. Henvendelse fra NIPI TV


pkt 06 bilag 1 - kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealer i maniitsoq havnd9b61061-33ea-40a1-8be3-328c0c61be31.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 61 for udvidelse af havnearealer i Maniitsoq Havn.pdf


7. Orientering om aktuelle personalesager pr. 7. september 2018

Orientering om aktuelle personalesager pr. 7. september 2018

Punkt 07 Orientering om aktuelle personalesager pr. 7. september 2018

 

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

 

  1. Ansættelser

     

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Arnannguaq Augustussen

Socialhjælper

01-09-2018

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Kulunnguaq K. Poulsen

Socialhjælper

01-09-2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Christian Hald

Lærer

01-10-2018

 

  1. Fratrædelser

     

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Rakel Fisker Heilmann

Assistent

31-08-2018

Familiecenter

Albricht Kreutzmann

Forebyggelseskonsulent

30-09-2018

Integreret daginstitution Kuunnguaq

Heidi Heilmann

Socialhjælper

30-09-2018

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Majoriaq

Frederik Kreutzmann

Afdelingsleder

01-02-2018

Majoriaq

Mariane Heilmann

Center leder

01-08-2018

Integreret daginstitution Nuka Kangerlussuaq

Charlotte Siegstad

Souschef

15-09-2018

Integreret daginstitution Naalu

Kristine Karlsen

Socialhjælper

01-09-2018

 

  1. Fratrædelser

     

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Området for Familie

Johanne E. Evaldsen

Afdelingsleder

30-09-2018

Majoriaq

Nivikka Berthelsen

Assistent

24-08-2018

Området for Familie

Najakkuluk Olsen

Sagsbehandler

30-09-2018

Integreret daginstitution Nuniaffik

Augustine Inûsugtok´

Leder

30-09-2018

Utoqqaat Angerlarsimaffiat

Jonna Mathiassen

Souschef

30-09-2018

Utoqqaat Angerlarsimaffiat

Jeanette Pedersen

Sundshjælper

30-09-2018

 

 

 

 

  1. Rokeringer

     

Arbejdsplads fra

Til

Navn

Stilling

Periode

Ornittagaq Naasoq

Integreret daginstitution Sisi

Inge Lennert

Socialhjælper

01-10-2018

Pisoq

Vuggestue Nuka

Suuna Simonsen

Socialhjælper

01-09-2018

Ornittagaq Naasoq

Ornittagaq Sikkersoq

Helene H. Larsen

Socialhjælper

30-09-2018

 

  1. Ansættelser fra Danmark

     

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Teknik-og miljø

Elisabeth Blach

Byggesagsbehandler

01-08-2018

 

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

 

Bilag

Ingen





8. Økonomisk data vedr. ændret lufthavnsstruktur

Økonomisk data vedr. ændret lufthavnsstruktur

­Punkt 08 Økonomisk data vedr. ændret lufthavnsstruktur

Journal nr. 24.10

 

Baggrund

Departementschefen i Departementet for Finanser har i brev til borgmester og kommunaldirektør af 22. februar 2018 (modtaget d. 28. februar) kritiseret administrationens sagsfremstillingen til Økonomiudvalget d. 13. februar i pkt. 17 vedr. konsekvenser af ændret lufthavnsstruktur. Denne sag var også på dagsordenen i Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø d. 6. februar og i Kommunalbestyrelsen d. 22. februar. Departementschefen mener ikke, at sagsfremstillingen lever op til de almindelige forvaltningsretslige grundsætninger om at forelægge oplysninger så objektiv som muligt, og den indeholder urigtige oplysninger.

 

Borgmesteren har i brev af 17. maj 2018 svaret det nye Naalakkersuuisoq for Finanser med kopi til Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, at de såkaldte urigtige oplysninger i administrationens sagsfremstilling set med hans øjne er korrekte, og at Departementschefens oplysninger synes forkerte og subjektive. Borgmesteren foreslår Naalakkersuisoq for Finanser at mødes for at finde en løsning, da det er vigtigt, at der er en fælles forståelse om de økonomiske data vedr. lufthavnene. Selvstyret har ikke svaret, trods både mundtligt og skriftlig rykker.

 

Regelgrundlag

Eksempel: Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ xxx.

 

Faktiske forhold

Qeqqata Kommunias administration har deltaget i arbejdsgruppe med embedsmænd fra Departementet for Infrastruktur og Finansdepartementet om både Kangerlussuaqs fremtid og Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Baggrunden har været, at de seneste koalitionsaftaler i Selvstyret har lagt op til, at Kangerlussuaqs (og Narsarsuaqs) fremtid skulle afklares med de respektive kommuner.

 

Der har ikke været udarbejdet kommissorium for arbejdet om Kangerlussuaqs Fremtid. Det har der for vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, hvor Naalakkersuisoq for Infrastruktur og borgmesteren godkendte dette d. 1. december 2017. Men der har været afholdt møder om begge emner samtidigt frem til d. 8. februar 2018. Herefter har arbejdsgruppen ikke mødtes, trods adskillige rykkere fra Qeqqata Kommunia.

 

Arbejdsgruppen fik op til julen 2017 fremsendt en konsulentrapport fra SWECO om 9 forskellige budgetoverslag for renovering af Kangerlussuaq landingsbane fra 106-458 mio.kr. i forhold til forskellige længder og bredder på landingsbanen fremover. Den refererede Qeqqata Kommunias administration til i sagsfremstillingen til politikerne i februar 2018.

 

Arbejdsgruppen fik d. 6. februar 2018 kl. 16.59 fremsendt udkast til en ny rapport fra Rambøll ”Fem scenarier vedrørende Kangerlussuaqs fremtid” til møde d. 8. februar 2018. På mødet afviste Qeqqata Kommunias indholdet i rapporten, da det ikke var fagligt korrekt og indeholdt en række helt urimelige antagelser. Fx måtte kun indenrigsfly lande i Kangerlussuaq lufthavn, selvom landingsbanen forblev på 2810 meter. Fx var der ingen ekstra indtægter, hvis man (Selvstyret eller andre) brugte udgifter på at renovere hotel, boliger osv.

Efterfølgende arbejdede Rambøll videre med rapporten, men Qeqqata Kommunias forslag til antagelser og analyser blev ikke indarbejdet. Ligeledes blev en lang række fejl ikke ændret. Rapporten blev herefter fremsendt til Qeqqata Kommunia som endelig d. 20. april 2018, men som følge af de mange fejl kunne Qeqqata Kommunias administration ikke lægge navn til rapporten. Rapporten er samtidig en delrapport til Deloitte rapporten offentliggjort i slutningen af Inatsisartut-valgkampen.

 

Økonomisk Råd har efterfølgende i maj 2018 i sit notat om ”Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer” kritiseret Deloitte rapporten for en metodefejl på over 1 mia.kr. til ugunst for scenariet for bevaring Kangerlussuaq landingbane på 2810 meter. Deloitte rapporten skelner ikke mellem det budgetøkonomiske og det samfundsøkonomiske. Det er præcist det samme, som Rambøll rapporten heller ikke gør, og Departementschefen i Finanser heller ikke gør, og Departementet for Boliger og Infrastruktur heller ikke gør.

 

Generelt medtager alle disse rapporter og fagfolk de økonomiske udgifter for Selvstyret i Kangerlussuaq bygd, når de omtaler de samfundsøkonomiske udgifter ved Kangerlussuaq lufthavn. Men de medtager ikke samme type udgifter, når det drejer sig om de mulige nye lufthavne. Dette er en fundamental fejl, der i alle Selvstyrets seneste rapporter får regnestykket til at tippe til de nye lufthavnes favør til ugunst for Kangerlussuaq. Men altså fejlagtigt.

 

Når kommunens administration henviser til SWECO’a rapport, når udgifterne ved renovering af landingsbane er på højest 458 mio.kr., så er Departementschefen ikke enig, fordi han medtager Selvstyrets/MITs udgifter til hotel-, bolig- og forsyningsrenovering.

Samme fejl gør Departementet for Boliger og Infrastruktur i deres svar til Inatsisartut medlem Siverth K. Heilmanns §37s-spørgsmål om Kangerlussuaq (nr. 178, 2018). På spørgsmålet om, hvorfor det kun er for Kangerlussuaq, at disse udgifter er medtaget i de samfundsøkonomiske analyser svarer Selvstyret: ”der er ikke indregnet udgifter til ovennævnte ting i forbindelse med lufthavnsprojekterne i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat, da investeringer i disse ting forventes at ske ved private investeringer”.

En samfundsøkonomisk analyse skal medtage udgifter for hele samfundet uanset om de offentlige eller private.

 

Bæredygtige konsekvenser

En bæredygtig udvikling af Grønland kan kun gennemføres, hvis alle parter samarbejder om at gennemføre de nødvendige tiltag. Det er ikke bæredygtigt, at basere landets infrastrukturudvikling og investeringer på flere mia. kr. på subjektive data og forkerte beregninger og metoder.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den overordnede trafikinfrastruktur er Selvstyrets ansvar, så området burde ikke medføre direkte økonomiske og administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. De indirekte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia ved en ny lufthavnsstruktur kan blive enorme. Turismen i Kangerlussuaq er landets største eller næststørste. Desuden er forbindelsen til Sisimiut for vandrere om sommeren via Arctic Circle Trail eller om vinteren på hundeslæde, snescooter, langrend og fatbike afgørende for Sisimiuts turisme. Ligeledes vil Maniitsoqs udvikling blive vanskeligere med højere flypriser og eventuel servicekontrakt ifølge Air Greenland.

 

Samlet viser korrekte samfundsøkonomiske beregninger, at en ny lufthavnsstruktur vil være en økonomisk ulempe grænsende til det uforsvarlige, idet landets trafikinfrastruktur formentlig ikke vil hænge sammen og minimum blive samfundsøkonomisk dyrere. Såfremt Nuuk bliver eneste destination befløjet internationalt – bortset fra 3 sommermåneder – er risikoen for at landets turisme kollapser meget stor. Ilulissat og Kangerlussuaq vil som de to suverænt største turistdestinationer være i farezonen for at opleve samme udvikling som Sydgrønlands turisme efter, at der blev lukket ned for den internationale helårsbeflyvning til Narsarsuaq.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at den manglende viden om samfundsøkonomisk analyse i Selvstyret er dybt problematisk. Den kan føre til politiske beslutninger, der vil medføre økonomisk nedtur og krise for Grønland. Det er nærmest en national katastrofe, at landets største økonomisk beslutning gennem tiderne gennemføres på baggrund af fejlagtige økonomiske rapporter.

 

Indstilling

Sagen forelægges til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens orientering

 

 

Bilag

  1. Referat af Kommunalbestyrelsens møde d. 22. februar 2018, pkt. 14
  2. Brev fra Departementschefen for Finanser til borgmester og kommunaldirektør af 22. februar 2018
  3. Brev fra borgmester til Naalakkersuisoq for Finanser af 17. maj 2018
  4. SWECO’s rapport om ”Kangerlussuaq Lufthavn 2017” af 30. oktober 2017
  5. Rambølls rapport om ”Fem scenarier vedrørende Kangerlussuaqs Fremtid” af 20. april 2018
  6. Økonomisk Råds notat om ” Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer” maj 2018
  7. Naalakkersuisuts svar til Siverth K. Heilmanns §37 spørgsmål nr. 2018_178 om Kangerlussuaq af 29. august 2018


pkt 08 bilag 1 - referat af kommunalbestyrelsens møde den 22. februar 2018 pkt 14f7e1aa42-804a-48b6-a339-15425e07a4ec.pdf
pkt 08 bilag 2 - brev fra departementchef for finanser til borgmester og kommunaldirektør af 22. februar 2018 (qallunaatuinnaq)a3b594ad-63a5-4c77-928b-f0d3384af3bc.pdf
pkt 08 bilag 3 - brev fra borgmester til naalakkersuisoq for finanser af 17. maj 2018e0fe8c43-bcd6-4d99-9d8a-f24781731197.pdf
pkt 08 bilag 4 - sweco´s rapport om kangerlussuaq lufthavn 2017 af 30. oktober 2017 (qallunaatuinnaq)0f391b5a-f282-4865-b3f0-e219708c1e60.pdf
pkt 08 bilag 5 - rambølls rapport om fem scenarier vedr. kangerlussuaqs fremtid af 20. april 2018 (qallunaatuinnaq)7f0b21a4-f919-427c-acf3-203823e23396.pdf
pkt 08 bilag 6 - økonomisk råds notat om lufthavnspakkens samfundøkonomiske omplikationer maj 201852591015-eccc-40ae-8033-07df09ae3b2c.pdf
pkt 08 bilag 7 - naalakkersuisuts svar til siverth k. heilmanns §37 spørgsmål nr. 2018 -178 om kangerlussuaq af 29. august 20182ed79080-e3f4-4961-a354-04749ff7a79c.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Referat af kommunalbestyrelsens møde den 22. februar 2018 pkt 14.pdf
pkt 08 bilag 2 - Brev fra Departementchef for Finanser til borgmester og kommunaldirektør af 22. februar 2018 (qallunaatuinnaq).pdf
pkt 08 bilag 3 - Brev fra borgmester til Naalakkersuisoq for Finanser af 17. maj 2018.pdf
pkt 08 bilag 4 - SWECO´s rapport om Kangerlussuaq Lufthavn 2017 af 30. oktober 2017 (qallunaatuinnaq).pdf
pkt 08 bilag 5 - Rambølls rapport om Fem scenarier vedr. Kangerlussuaqs fremtid af 20. april 2018 (qallunaatuinnaq).pdf
pkt 08 bilag 6 - Økonomisk Råds notat om Lufthavnspakkens samfundøkonomiske omplikationer maj 2018.pdf
pkt 08 bilag 7 - Naalakkersuisuts svar til Siverth K. Heilmanns §37 spørgsmål nr. 2018 -178 om Kangerlussuaq af 29. august 2018.pdf


9. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 09 Eventuelt