UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 09

STED

Via videokonference

STARTTIDSPUNKT

13-11-2018 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

13-11-2018 13:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. oktober 2018
3. Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING – Sisimiut
4. Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Sisimiut
5. Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Maniitsoq
6. Redegørelse om Musikskolens økonomi i Maniitsoq samt ansøgning om omplacering indenfor bevillingerne
7. Budgetomplaceringer 2018, Maniitsoq
8. Placering af godkendte uforbrugte midler
9. Anlægsregnskaber, Sisimiut + Kangerlussuaq
10. Indstilling om selskabsdannelse for fælleskommunal affaldsløsning
11. Endelig godkendelse af Planstrategi 2018-2022
12. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 10 for bycentret i Sisimiut
13. Forslag til kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut
14. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder på Aqqutikiitsoq og Ungalliup Qaqa (Eftersendes!)
15. Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 for hytteområder i Qeqqata Kommunia
16. Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut
17. Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2019
18. Orientering om aktuelle personalesager pr. 5. november 2018
19. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31. oktober 2018

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance ultimo oktober dk37a545e1-4db9-490f-b731-146fe705777a.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 31-10-201898a41e02-edd5-44c2-a274-092f01a5181c.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance ultimo oktober dk.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 31-10-2018.pdf


3. Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING – Sisimiut

Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING – Sisimiut

Punkt 03 Indstilling om budgetomplaceringer på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING – Sisimiut

Journal nr. 06.02.04

 

Baggrund

Området for Teknik og Miljø, Sisimiut søger en række budgetomplaceringer på driftskonti Konto 2 TEKNIK og Konto 6 FORSYNING – for at tilpasse budgettet for resten af budgetår 2018.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ

 

Faktiske forhold

Grundet forbrug der enten er større eller mindre end budgetteret på konto 2 Teknik og konto 6 Forsyning er der ud fra balancerne for konto 2 og 6 foretaget omplaceringer, der skal sikre at budgettet holdes ud fra en vurdering af forbruget for resten af budgetåret 2018.

 

Bæredygtige konsekvenser

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der kan på bilag 1, ses hvilke beløb der er omplaceret. Kun de berørte konti er medtaget.

Omplaceringerne er fortaget på konto 2 og 6 for Sisimiut, Sarfannguit, Itilleq og Kangerlussuaq

Beløb i skemaet herunder, der er i minus, betyder at beløbet er flyttet til anden konto på hovedkonto 2 eller 6.

 

Under konto 2 TEKNIK er foretaget følgende omplaceringer:

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

20

Veje, broer og trapper

2.894

-756

2.138

21

Renholdelse inkl. Snerydning

1.907

-215

1.692

22

Levende Ressourcer

298

-123

175

23

Forskellige kommunale virksomheder – servicehuse, badeanstalter og vaskerier

54

114

168

24

Udlejning af erhvervsejendomme

 

-2.821

353

-2.468

27

Øvrige tekniske virksomheder – Kommunal entreprenør virksomhed

 

4.450

303

4.753

 

I alt

6.782

-324

6.458

 

 

Under konto 6 FORSYNING er foretaget følgende omplaceringer

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

66 og 68

Forsyningsvirksomheder

Øvrige forsyningsvirksomheder

5.253

324

5.577

 

I alt

5.253

324

5.577

 

 

Konto 2 Teknik og konto 6 Forsyning I alt:

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

2

Teknik

6.782

-324

6.458

6

Forsyningsvirksomheder

5.253

324

5.577

 

I alt

12.035

0

12.035

 

Administrationens vurdering

Omplaceringerne er taget ud fra balancen ultimo oktober 2018. Dette betyder at indtægter fra fjernvarme, lønudgifter, betaling for renovation mm for oktober ikke figurer.

 

Der er fra konto 2 TEKNIK i alt omplaceret 0,324 mio. kr. til kt. 6 forsyning.

 

Da der på konto 6 forsyning, under ”indtægter fra fjernvarme salg, vurderes at opnå 75 % af de budgetterede indtægter

 

Der er for alle omplaceringerne tale om budgetneutrale omplaceringer.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse

 

-at gennemfører de forslåede omplaceringer for budgetår 2018, på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. november 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at gennemfører de forslåede omplaceringer for budgetår 2018, på konto 2 TEKNIK og konto 6 FORSYNING

 

Bilag

  1. Konto 2 og 6 med oprindelig bevilling, omplaceringer og ny bevilling.


pkt 03 bilag 1 - konto 2 og 6 med oprindelig bevilling, omplaceringer og ny bevillingeb8a46f1-db35-4ba0-b084-bc8dd0714ac1.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Konto 2 og 6 med oprindelig bevilling, omplaceringer og ny bevilling.pdf


4. Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Sisimiut

Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Sisimiut

Punkt 04 Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Sisimiut

 

Journalnr. 06.02.04

 

Baggrund

Området for Uddannelse i Sisimiut søger om omplacering inden for konto 5. på år 2018.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Der behov for harmonisering i egen budgetramme, i forhold til daglig forbrug.

Derudover ønskes overført midler placeret på fritidsvirksomheds fælleskonto 53-05-00-12-99 til næste års budget 2019. Midlerne er til kulturfestival og sundhedsseminar.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

 

 

 

Budget

Omplac.

Ny Budget

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

 

 

   

 

5

UNDERVISNING OG KULTUR

   

 

50

DAGFORANSTALNINGER

   

 

 

FOR BØRN OG UNGE

45.414

0

45.414

51

SKOLEVÆSENET

80.637

-150

80.637

53

FRITIDSVIRKSOMHED

10.266

150

10.266

55

BIBLIOTEKSVÆSEN

1.434

0

1.434

56

MUSEUM

2.473

0

2.473

59

FORSKELLIGE

11.005

0

11.005

53-05

KULTURELLE & OPLYSNINGER

KULTUR OG SUNDHEDSSEMINAR

800

-800

0

 

 

 

 

 

5

UNDERVISNING OG KULTUR

152.029

-800

151.229

 

 

 

 

 

 

Ingen konsekvenser for Budget over konto 5 Sisimiut, der omplaceres kun i mellem konti, (se bilag 1.), men der søges om at midler i fælleskontoen 53-05 på 800 t til kulturfestival og sundhedsseminar overføres til budget 2019, således at kulturfestival og sundhedsseminar kan arrangeres i 2019.

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller,

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at Udvalg for Uddannelse-, Sundhed, Fritid og Kultur godkender omplaceringerne for konto 5 Sisimiut på år 2018

 

-at Udvalg for Uddannelse-, Sundhed, Fritid og Kultur godkender overførsel 800 t fra konto 53-05 til budget 2019

 

Bilag

  1. Omplacering år 2018 konto 5 Sisimiut



pkt 04 bilag 1 - budgetomplacering na18d2db6f-44e0-4b92-8d09-8eae8545ab6c.pdf
pkt 04 bilag 2 - kulturfestival og sundhedsseminar0af44909-6340-4a12-86dd-070ff860a86a.pdf
pkt 04 bilag 3 - omplacering for konto 50 sisimiut og 3 bygder for 20187d6db7dd-c35b-476d-b878-ba774b3c9edd.pdf
pkt 04 bilag 4 - omplacering 2018 qinnguata2d12d819-8fb8-43b2-b1f6-cded839fde67.pdf
pkt 04 bilag 5 - omplaceringsforslag ma 18ee6da81b-6974-4a81-a94c-4079722d7620.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 - Budgetomplacering NA.pdf
pkt 04 bilag 2 - Kulturfestival og sundhedsseminar.pdf
pkt 04 bilag 3 - Omplacering for konto 50 Sisimiut og 3 bygder for 2018.pdf
pkt 04 bilag 4 - Omplacering 2018 Qinnguata.pdf
pkt 04 bilag 5 - Omplaceringsforslag MA 18.pdf


5. Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Maniitsoq

Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Maniitsoq

Punkt 05 Ansøgning om budgetomplacering inden for konto 5 på år 2018 Maniitsoq

 

Journalnr. 06.02.04

 

Baggrund

Området for Uddannelse i Maniitsoq søger om omplacering inden for konto 5. på år 2018.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Der behov for harmonisering i egen budgetramme, i forhold til daglig forbrug.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

 

 

 

Budget

Omplac.

Ny Budget

Konto

Kontonavn

(1.000 kr)

(1.000 kr)

(1.000 kr)

 

 

   

 

5

UNDERVISNING OG KULTUR

   

 

50

DAGFORANSTALNINGER

   

 

 

FOR BØRN OG UNGE

22.667

0

22.667

51

SKOLEVÆSENET

47.092

-634

46.458

53

FRITIDSVIRKSOMHED

5.394

634

6.028

55

BIBLIOTEKSVÆSEN

938

0

938

56

MUSEUM

1.034

0

1.034

59

FORSKELLIGE

 

 

0

 

KULTURELLE & OPLYSNINGER

3.244

0

3.244

 

 

 

 

 

5

UNDERVISNING OG KULTUR

80.369

0

80.369

 

 

 

 

 

 

Ingen konsekvenser for Budget over konto 5 Maniitsoq, der omplaceres kun i mellem konti, (se bilag 1.).

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at Udvalg for Uddannelse-, Sundhed, Fritid og Kultur godkender omplaceringerne for konto 5 Maniitsoq på år 2018 og sender sagen videre til økonomiudvalget.

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2018 godkendt indstillingen.

 

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende omplaceringerne for konto 5 Maniitsoq på år 2018

 

Bilag

  1. Omplacering år 2018 konto 5 Maniitsoq



pkt 05 bilag 1 - omplacering konto 5 maniitsoq dke483adaa-da4f-42cf-9b12-e641f62b078e.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - Omplacering konto 5 Maniitsoq dk.pdf


6. Redegørelse om Musikskolens økonomi i Maniitsoq samt ansøgning om omplacering indenfor bevillingerne

Redegørelse om Musikskolens økonomi i Maniitsoq samt ansøgning om omplacering indenfor bevillingerne

Punkt 06 Redegørelse om Musikskolens økonomi i Maniitsoq samt ansøgning om omplacering indenfor bevillingerne

Journal nr. 59.04.01

 

Baggrund

Der er opstået et behov for at redegøre Musikskolens økonomi i Maniitsoq, ligesom der er behov for at søge om omplacering indenfor bevillingerne.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Kasse-og regnskabsregulativet i Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

En lærer, der egentligt skulle ansættes pr. 1. januar 2017, trak sin ansøgning tilbage, og stillingen blev efterfølgende ikke slået op igen. Til erstatning herfor blev fjernundervisninger via Skype indledt, hvor denne form for undervisning blev indledt med undervisning i guitar, og efterfølgende med fløjter. Underviserne via Skype er erfarne selvstændige undervisere, der får 275 kr. samt 350 kr. pr. lektion.

Underviseren i fløjt vil af eget initiativ komme på besøg til efteråret, hvilket ikke vil medføre udgifter for musikskolen.

Dette efterår kom en underviser til Maniitsoq for at undervise i violin i seks uger. Vedkommende arrangerede en violinfestival i Maniitsoq, der blev afviklet i perioden fra den 8. - 19. oktober. Arrangementet blev sponsoreret af Tips og Lotto.

Stillingsopslaget er nu slået op med henblik på ansættelsen pr. 1. januar 2019.

 

Det lykkedes ikke eleverne i Musikskolen at deltage under Musikfestivalen i Tivoli 2017, da de ikke fik de nødvendige midler fra fonde. Med henblik på deltagelse under Musikfestivalen i Tivoli 2018, blev der søgt midler til fonde under Selvstyret, men fondene blev midlertidigt lukket på grund af Inatsisartutvalget i april, hvorfor Musikskolen selv har måttet dække rejseomkostningerne. På denne baggrund søges der omplacering fra konti, der har et mindreforbrug Eleverne fik meget udbytte af rejsen, blandt andet ved at være sammen med andre elever fra andre musikskoler, som har været i gang i flere år, hvor de så op til dem. Musikskolen har fået meget ros, da eleverne er meget dygtigt trods musikskolens levetid på kun 2 år. Der bliver arrangeret større og mindre musiktræf, der har til formål at fremme musikverdenen.

 

En underviser, fem elever, og en musiker deltog til festivalen.

samt en forælder.

Der var to hjemmeboende i Danmark, der hjalp til.

Rejse fra Grønland 95.274,00

Transport i DK samt kost og logi 16.643,24

For deltagelse i Tivoli 2.100,00

I alt 114.017,24

 

Bæredygtige konsekvenser

Musik er en god fritidsundervisning, og har ikke alene en kulturel indflydelse på elever, men for hele samfundet. Tilbuddet er et godt supplement til forskellige fritidstilbud.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der søges omplaceret fra konti for månedsløn, personaleomkostninger, elforbrug samt vedligeholdelse.

Der søges omplaceret et større beløb fra gæstelærer og elevrejser samt undervisningskonto, der benyttes til udgifter til skypeundervisning.

 

Konto

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

5301250110

Månedsløn

777.000,-

-253.000,-

524.000,-

5301250111

Timeløn

54.000,-

-41.000,-

13.000,-

5301250500

Personaleomkostninger

40.000,-

-35.000,-

5.000,-

5301250504

Kursus omkostninger

15.000,-

-15.000,-

0,-

5301251000

Diverse kontorholdsudgifter

10.000,-

7.000,-

17.000,-

5301251200

Fremmede tjeneste ydelser

10.000,-

10.000,-

20.000,-

5301251532

Gæstelærer og elevrejser

0,-

215.000,-

215.000,-

5301251502

Køb af undervisningsmateriale

41.000,-

120.000,-

161.000,-

5301252120

El

35.000,-

-15.000,-

20.000,-

5301252150

Øvrige driftsmidler

0,-

7.000,-

7.000,-

 

I alt

982.000,-

0,-

982.000,-

 

Administrationens vurdering

Efter ansøgeren, der egentligt skulle ansættes pr. 1. januar 2017, trak sin ansøgning tilbage, blev forsøget med fjernundervisningen via skype en succes, da der umiddelbart ikke kunne findes lokale undervisere indenfor enkelte instrumenter i Maniitsoq.

 

Underviseren i violin har med bevillinger fra Tips og Lotto af eget initiativ (uden omkostninger for Musikskolen i Maniitsoq) arrangeret musikfestivalen i violin, og der er ikke tvivl om, at eleverne vil drage fordel af festivalen, når de mødes med andre violinister, og ikke mindst være til hjælp for at kunne stå frem foran et publikum.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur,

-at tage redegørelsen til efterretning

-at godkende ansøgningen om omplacering

-at sagen videresendes til Økonomiudvalget

 

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2018 godkendt indstillingen.

Der er behov for opstramning af driften på musikskolen, det er ønskeligt, at driften foregår via kommandovejen. Der er behov for justeringer indenfor personalemålsætninger i Qeqqata Kommunia.

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at tage redegørelsen til efterretning

 

-at godkende ansøgningen om omplacering

 

Bilag

  1. Økonomioversigt


pkt 06 bilag 1 - økonomioversigta03e9175-f7fc-4b2f-83e2-849d86136bbe.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Økonomioversigt.pdf


7. Budgetomplaceringer 2018, Maniitsoq

Budgetomplaceringer 2018, Maniitsoq

Punkt 07 Budgetomplaceringer 2018, Maniitsoq

Journalnr. 06.01.02

 

Baggrund

Området for Teknik & Miljø, Maniitsoq søger en række budgetomplaceringer for tilpasning af driftsbudgettet for kt. 2 Teknik og kt. 6 Forsyning for resten af 2018.

 

Regelgrundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

Som normalt på denne tid af året er der behov for tilretning af budgettet for resten af året.

De største tilretninger er på forbrændingsanlæg.

 

Der har i 2018 været flere større reparationer på anlægget, de største er udskiftning af indskubber og renovering af neddeler. Grabben til kranen blev ødelagt af en brand, denne skade blev dog betalt af forsikringen.

 

Der bliver samtidig lavere indtægter end forventet fra salg af varme fra forbrændingsanlægget, da anlægget på grund af reparationerne har stået stille i perioder. Olieprisen er også faldet, hvilket betyder, at kommunen får en lavere pris for varmen, der sælges til Nukissiorfiit.

 

På anlægsområdet omplaceres midler fra puljen til boligrenovering til konkrete lokaliteter.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ingen, da der er tale om budgetneutrale omplaceringer.

 

Administrationens vurdering

Med de foreslåede omplaceringer forventes budgettet for resten af 2018 at stemme med forbruget.

 

Administrationens indstilling

Området for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende de ansøgte omplaceringer.

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. november 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende de ansøgte omplaceringer

 

Bilag

  1. Skema over omplaceringer



pkt 07 bilag 1 - skema over omplaceringerd0bb7818-9589-479f-87e7-00837bb28328.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - Skema over omplaceringer.pdf


8. Placering af godkendte uforbrugte midler

Placering af godkendte uforbrugte midler

Punkt 08 Placering af godkendte uforbrugte midler

Journal nr. 06.02.04

 

Baggrund

Sisimiut og Kangerlussuaq museum har ansøgt om overførsel af 582 t.kr. fra budget 2017 til 2018, godkendt 27. september 2018 af Kommunalbestyrelsen.

 

Regelgrundlag

Qeqqata kommunias Kasse og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Omplacering nødvendig ift. bl.a. en række vedligeholdelsesopgaver, herunder udskiftning af tag i Kangerlussuaq og maling af fredede bygninger i Sisimiut.

 

Bæredygtige konsekvenser

Omplacering af de overførte midler vil bidrage til den fortsatte udvikling og bevaring af Sisimiut og Kangerlussuaq Museum.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

De godkendte midler ønskes fordelt ved disse konti:

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

56-02-30-22-01

Kang. Museum, Bygninger

30.000

185.000

215.000

56-02-10-22-03

Materiel/Inventar

83.000

190.000

273.000

56-02-10-20-99

Øvrige anskaffelser

59.000

34.000

93.000

56-02-10-22-01

Bygning

151.000

65.000

216.000

56-02-10-15-02

Køb af bøger

19.000

30.000

49.000

56-02-10-21-50

Øvrige driftsmidler

7.000

3.000

10.000

56-02-10-05-11

Tjenesterejser

64.000

25.000

89.000

56-02-10-05-03

Personaleudskiftning

8.000

50.000

58.000

 

I alt

 

582.000

 

 

Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser.

 

Administrationens vurdering

Da lederen af Sisimiut og Kangerlussuaq museum fratrådte sin stilling medio 2017 og samtidig trådte en ny museumsassistent, og da en ny museumsleder først blev ansat pr. 1. marts 2018, har det ikke været muligt at planlægge og udføre almindelige vedligeholdelses arbejde for de to museer i 2017. Da begge museers bygninger er af ældre datoer, er der vedligeholdelsestiltag som skal håndteres løbende.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles at godkende fordelingen.

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 7. november 2018 godkendt indstillingen.

 

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende fordelingen

 

Bilag

  1. økonomi


pkt 08 bilag 1 - økonomi i museum679dd077-8ca7-40fd-b20d-6ac1dd644513.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Økonomi i museum.pdf


9. Anlægsregnskaber, Sisimiut + Kangerlussuaq

Anlægsregnskaber, Sisimiut + Kangerlussuaq

Punkt 09 Anlægsregnskaber, Sisimiut + Kangerlussuaq

Journalnr. 06.03.03

 

Baggrund

Der er udarbejdet anlægsregnskaber over følgende afsluttede anlægsopgaver:

 

Regelgrundlag

For anlægsopgaver skal der udfærdiges anlægsregnskab. Anlægsregnskaber skal godkendes i Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen og efterfølgende revisionspåtegnes.

 

Faktiske forhold

Følgende 6 anlægsopgaver er afsluttede og ibrugtagne:

Konto 70-49-10 12 ældreboliger Nikkorsuit Sisimiut B-2064,

Konto 72-01-11 Nyt asfaltværk og elstikledning Sisimiut,

Konto 70-62-32 Illorput 2100 Kangerlussuaq, 3 stk B-2067, B-2068 og B-2069.

Konto 71-07-30 Nyt saddeltag på Borgerservice Kangerlussuaq B-1757,

Konto 75-02-30 Qinngutta Atuarfia Kangerlussuaq, udv. maling B-1769,

Konto 75-02-31 Idrætshal Kangerlussuaq ny tagbelægning B-1727.

 

Konto betegnelse

Anlægsbevilling,

Anlægsudgifter

Afvigelse

12 ældreboliger, Nikkorsuit i Sisimiut B-2064

15.970.000 Kr QK + 8.577.750 DB

24.204.768,67 Kr

+2,1 %

Nyt asfaltværk Sisimiut

14.000.000 Kr QK

14.023.647,32 Kr.

-0,2%

3 Illorput Kangerlussuaq lev. 2015

3.300.000 Kr QK + (500.293 DB)

3.861.143,60 Kr +(500.293 DB)

-17%

Nyt saddeltag på Borgerservice Kangerlussuaq

700.000 Kr QK

794.300,00 Kr.

-13 %

Qinngutta Atuarfia Kangerlussuaq, udvendig maling

207.000 Kr QK

188.000,00 Kr.

+9,2 %

Idrætshal Kangerlussuaq ny tagbelægning

637.000 Kr QK

579.000,00 Kr.

+9,1 %

Sum:

43.892.043 Kr

44.151.153 Kr

-259.110

Afvigelse ialt

Merforbrug i % af bevilling samlet

-0,6%

Afvigelse regnet med fortegn, - = merforbrug, + = mindreforbrug.

Bevilling: QK = Qeqqata Kommunia, DB = Departement for Boliger, Selvstyret.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er et krav fra revision at der udarbejdes anlægsregnskaber.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Regnskabs afslutning for revisionens efterfølgende godkendelse.

Merforbrug på anlægssagerne tages fra kassebeholdning.

 

Administrationens vurdering

Det vurderes, at anlægsregnskaberne er retvisende. Det skal bemærkes at tilsyn og byggeledelse for alle 6 sager er udført af kommunen, lønudgift hertil er ikke bogført på anlægskonti.

 

For 12 ældreboliger, Nikkorsuit i Sisimiut B-2064 skyldes mindreforbrug at der var færre uforudsete ekstraomkostninger ved fundamentet end skønnet i udbudsprojektet. Anlægsomkostningerne i alt er 20.299 kr/m2, hvilket er lavere end ved andre byggerier grundet de beskedne byggemodningsomkostninger.

 

For Nyt asfaltværk Sisimiut skyldes merforbrug at elstikledning måtte udskiftes aht større effektforbrug i nyt asfaltanlæg i forhold til det hidtidige.

 

For 3 Illorput Kangerlussuaq leveret 2015 skyldes merforbruget at der ved budgetkorrektion 18.2.2016 ikke blev overført det beløb som A-overslag af 5.2.2016 viste var nødvendigt for gennemførsel af de 3 boligbyggerier. Omkostningerne for kommunen ved byggesættene har været byggemodning og opførselsudgift til håndværkere. Selvstyret har betalt byggematerialer, atlanttransport og ydet 50% mandetimetilskud til løntimerne.

 

For Nyt saddeltag på Borgerservice Kangerlussuaq skyldes merforbruget at gangbro på loft og inspektionslem ikke var medtaget i udbudsprojektet.

 

For Qinngutta Atuarfia Kangerlussuaq, udvendig maling, skyldes mindreforbruget at der var beskedne udgifter til uforudsete ekstraarbejder.

 

For Idrætshal Kangerlussuaq ny tagbelægning skyldes mindreforbruget at der var beskedne udgifter til uforudsete ekstraarbejder.

 

Den største enkeltoverskridelse af budgetramme er sket for 3 Illorput i Kangerlussuaq på 561.143 Kr som skyldes, at der ved budgetkorrektion 18.2.2016 ikke blev overført 760.000 kr som det foreliggende A-overslag af 5.2.2016 viste var nødvendigt for at kunne gennemføre byggeriet.

 

Samlet for de 6 anlægsarbejder udgør budgetoverskridelsen på 259.110 Kr kun 0,6% af det samlede bevillingsbeløb på 43.898.043 Kr.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Teknik, Råstof & Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen:

 

- at godkende de 6 ovennævnte anlægsregnskaber

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. november 2018 godkendt indstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

- at godkende de 6 ovennævnte anlægsregnskaber

 

Bilag

Anlægsregnskab for:

  1. 70-49-10 12 ældreboliger Nikkorsuit Sisimiut B-2064,
  2. 72-01-11 Nyt asfaltværk og elstikledning Sisimiut,
  3. 70-62-32 Illorput 2100 Kangerlussuaq, 3 stk B-2067, B-2068 og B-2069.
  4. 71-07-30 Nyt saddeltag på Borgerservice Kangerlussuaq B-1757,
  5. 75-02-30 Qinngutta Atuarfia Kangerlussuaq, udv. maling B-1769,
  6. 75-02-31 Idrætshal Kangerlussuaq ny tagbelægning B-1727


pkt 09 bilag 1 - regnskab 70-49-11 12 ældreboliger i sisimiutc895d3b9-1ec6-4213-bf77-ed833b1d1fbe.pdf
pkt 09 bilag 2 - regnskab 72-01-11 nyt mobilt asfaltværk og styresystem, nma05e4efe-eb5e-45c1-8862-c302ad25c0dd.pdf
pkt 09 bilag 3 - regnskab 70-62-32 illorput 2100 3 stk kangerlussuaq, nm0ababdb2-7cfc-4f2e-9e83-9e048487fe02.pdf
pkt 09 bilag 4 - regnskab 71-07 b-1757 nyt saddeltage på borgerservice kangerlussuaqf0d69a9e-032b-4d90-a005-da77946e4f21.pdf
pkt 09 bilag 5 - regnskab 75-02 qinngutta atuarfia,nmcc15cb0a-31c2-492d-b954-896ddc20450b.pdf
pkt 09 bilag 6 - regnskab 75-02-31 idrætshal kangerlussuaq nyt tagc88eb948-a753-4aab-b2b5-bc5dfdc6fd32.pdf

Bilag

Pkt 09 bilag 1 - Regnskab 70-49-11 12 Ældreboliger i Sisimiut.pdf
Pkt 09 bilag 2 - Regnskab 72-01-11 Nyt mobilt asfaltværk og styresystem, nm.pdf
Pkt 09 bilag 3 - Regnskab 70-62-32 Illorput 2100 3 stk Kangerlussuaq, nm.pdf
Pkt 09 bilag 4 - Regnskab 71-07 B-1757 Nyt Saddeltage på borgerservice Kangerlussuaq.pdf
Pkt 09 bilag 5 - Regnskab 75-02 Qinngutta atuarfia,nm.pdf
Pkt 09 bilag 6 - Regnskab 75-02-31 Idrætshal Kangerlussuaq nyt tag.pdf


10. Indstilling om selskabsdannelse for fælleskommunal affaldsløsning

Indstilling om selskabsdannelse for fælleskommunal affaldsløsning

Punkt 10 Indstilling om selskabsdannelse for fælleskommunal affaldsløsning

Journalnr. 81.01

 

Baggrund

TMRU, ØU samt kommunalbestyrelsen har tidligere i år godkendt følgende:

Regelgrundlag

Kommunerne har ansvaret for konto 6 hvorunder drift af forbrændingsanlægget henhører.

Nukissiorfiit har ansvar for drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet – samt forsyningen af fjernvarme.

- Kommunerne skal selv vedligeholde deres aktiver.

- Nukissiorfiits leveringsbetingelser om fjernvarme og elvarme.

- Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

- Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

 

Faktiske forhold

Faktiske forhold i Sisimiut og øvrige forbrændingsanlæg er beskrevet i forrige orienteringspunkt om ”Orientering om økonomiske forhold ved et fælleskommunalt eller kommunalt forbrændingsanlæg”, som blev behandlet som orienteringssag i TMRU, ØU og Kommunalbestyrelsen i maj 2018.

 

Bæredygtige konsekvenser

Nødvendige anlægsinvesteringer nævnt i fællekommunalt notat i bilag 3 medfører sammen med driftsøkonomiske forhold nødvendig fælleskommunalt samarbejde om at realisere bæredygtig affaldshåndtering i hele landet, som udover mindre forurening til følge også kan være med til at reducere astronomiske beløb til import af fossile brændstoffer i forhold til landets indbyggertal.

 

Der vurderes ligeledes at være betydelige miljøgevinster ved at etablere en fælles løsning for

affaldshåndtering i hele Grønland.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Kort fortalt vil det økonomiske forhold være følgende, hvor selskabet skal søge og få godkendelse fra ejerne/kommunerne hver gang der skal investeres noget med ejernes finansiering:

 

 

 

 

 

  1. Administrative indstillinger til lokale kommunalbestyrelser om at enkelte kommunalbestyrelser udpeger kommunaldirektøren som repræsentant til fælleskommunal direktionsgruppe vedr. dannelse af Selskabet, og giver kompetence til at lade vedkommende fortsætte eller udpege et bestyrelsesmedlem i forbindelse fra oprettelsestidspunktet for selskabet.

  2. Fælleskommunal direktionsgruppe for selskabet sammensættes af valgte repræsentanter fra de enkelte kommuner, og udarbejder stifteles dokument og udkast til vedtægt for selskabet med alt tilhørende administrative gøremål for at kunne stifte Selskabet. Selskabet dannes af det fælleskommunale direktionsgruppe.

  3. Et stiftelsesdokument til oprettelse af et aktieselskab skal jf. aktieselskabsloven bl.a. indeholde et udkast til vedtægter. Vedtægterne skal bl.a. indeholde data om Selskabets navn og den kommune, som selskabets hovedkvarter skal placeres henne. Fælleskommunal direktionsgruppe er enige om, at beslutningen om Selskabets navn og hjemsted dermed kan vente indtil Selskabet er dannet. Derudover er det fælleskommunal direktions vurdering, at man i vedtægterne kan skrive en officiel adresse til hovedkvarteret, uden at ledelsen nødvendigvis skal placeres der.

  4. Sammensætning af bestyrelsen for selskabet, der snarest må arbejde med overordnede rammer og tidsplan for Selskabets kort- og langsigtede gøremål med udgangspunkt i den fælleskommunale anbefaling.

  5. Bestyrelsen beslutter hvor arbejdsstedet for selskabets ledelse skal placeres.

  6. Bestyrelsen ansøger Selvstyret om de afsatte midler fra Selvstyrets miljøpulje til projektering af kommende forbrændingsanlæg.

  7. Bestyrelsen ansøger midler fra kommunerne og evt. eksterne midler til ansættelse af direktion og nøglemedarbejdere til selskabet, samt til udgifter til rådgiver/advokat etc. I forbindelse med selskabs dannelse asap. Således kan projektet begynde at tage form under overgangsperioden frem til en normal drift med nye forbrændingsanlæg er etablerede.

  8. Direktionen af selskabet udarbejder udkast til organisationsdiagram på kort og langt sigt (både under før og efter overgang til to store forbrændingsanlæg) med normeringer, bemyndigelser og rollefordeling mellem direktionen og bestyrelsen.

  9. Bestyrelsen deltager i Koordinationsmøder med Selvstyret, indtil direktionen er ansat.

  10. Direktionen skal igangsætte og varetage bygherrefunktionen i forbindelse med projekteringsarbejder og senere opførelse af forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Nuuk.

  11. Direktionen skal udarbejde ansøgning for kapitel 5 virksomhed for anlæg i Sisimiut og Nuuk.

  12. Direktionen skal igangsættelse og varetage bygherrefunktion i forbindelse med af projekteringsarbejder og senere opførelse af et affaldshotel i Nuuk.

  13. Direktionen står for overdragelse af nuværende salgsaftaler mellem kommuner og selskabet, herunder salg af fjernvarme, samt identificering af øvrige fremtidige indtægtskilder for selskabet og indgåelse af salgsaftaler.

  14. Direktionen står for indgåelse af samarbejdsaftaler vedr. tilpasning og udvidelse af eksisterende fjernvarmenet, produktionskapacitet af de kommende forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk, samt i kommende spildoliebyer.

  15. Direktionen laver udkast til fordeling af anlægsfinansiering af Selskabets fremtidige aktiver, samt tage stilling til, om fremtidige forventede fjernvarmesalgsindtægter kan indregnes i regnestykket, eller udelukkende skal indregnes til dækning af driftsomkostningerne.

  16. Direktionen laver udkast til kommunernes andel til dækning af driftsomkostninger til selskabets bestyrelse. Forskellige fordelingsnøgler præsenteres med blandt andre solidaritetsgrad med hensyn til indbyggertal, ensprissystem og lign.

  17. Bestyrelsen står for igangsættelse og varetagelse af bygherrefunktion i forbindelse med af projekteringsarbejder og senere opførelse af et standard spildolieforbrændingsanlæg beregnet for Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq.

  18. Gennemførelse af kapitel 5 ansøgning for anlæg i hhv. Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq (inddragelse af lokale myndigheder i nævnte byer).

  19. Udarbejdelse af en detaljeret implementeringsplan for affaldsordningen, for perioden indtil selskabet går i normaldrift.

  20. Udarbejde detaljerede beskrivelser og vejledninger, i samarbejde med kommunernes driftsafdelinger, for sortering, pakning og indlevering af pakket affald til transport.

  21. Bilaterale møder og forhandlinger med RAL, Nukisiorfiit og andre leverandører.

     

    Kapitel 5 virksomhed er betegnelsen for særligt forurenende virksomheder, som kræver særlig godkendelse fra selvstyrets miljødepartement. Forbrændingsanlæg, oplagspladser for affald og spildolieforbrændingsanlæg betragtes som kapitel 5 virksomheder.

     

Administrationens vurdering

På baggrund af ovenstående anbefaler OTM og de øvrige kommuners

tekniske forvaltninger, at der etableres et fælleskommunalt affaldsselskab med henblik på at sikre:

- Juridisk ansvarlig organ for realisering af projektet, herunder varetagelse af nuværende og

fremtidig budget- og øvrige finansielle forhold til projektet.

- Valg af bestyrelsen for selskabet, der snarest må arbejde med overordnede rammer og

tidsplan for Selskabets kort- og langsigtede gøremål med udgangspunkt i den

fælleskommunale anbefaling.

- Bestyrelsen ansætter midlertidig eller fastansat direktion og nøglemedarbejdere, der kan

realisere selskabets aktiviteter. Dette er for at sikre, at der tages højde for

overgangsperiode fra nuværende varetagelse af affaldsområdet til fremtidige forhold i

forbindelse med ansættelse af ledelsen af selskabet.

 

Det anbefales overfor TMRU, ØU og KB at Qeqqata Kommunias kommunaldirektør bemyndigedes til at blive medlem af selskabets bestyrelse, eller at kommunaldirektøren udpeger et bestyrelsesmedlem fra administrationen på vegne af Qeqqata Kommunia.

 

Mht. spildoliebyerne, herunder Maniitsoq har der været lagt på fremtidig bæredygtig forsyning med energi på de større byer, der enten ikke får nye forbrændingsanlæg, eller ikke får bæredygtig energi fra vandkraftværker. Det er dog betydelig begrænset hvad man kan få af energi fra spildoliebrænder i forhold til store forbrændingsanlæg, da mængden af spildolie i landet er begrænset. Maniitsoq har allerede et udbygget fjernvarmenet, og ligger derfor som et af kandidaterne sammen med Aasiaat og Qaqortoq.

 

I og med at Sisimiut og Nuuk står til at få nye forbrændingsanlæg med betydelige varmeforsyningspotentialer, vil investeringsbehovet for yderligere og nødvendige opgradering af bæredygtige energikilder som vandkraft i disse byer reduceres betragteligt. Der er blevet nævnt under administrative møder med Nukissiorfiit, at opførelse af et vandkraftværk i Maniitsoq står højt på prioriterede kommende projekter.

 

Administrationens indstilling

Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse, og senere til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse:

 

-at Qeqqata kommunia giver kommunaldirektøren forhandlings kompetencen på vegne af kommunen til at indgå i et fælleskommunalt direktionsgruppe bestående af kommunaldirektører, der skal oprette affalds selskabet

 

-at Qeqqata kommunia repræsenteres af kommunaldirektøren, eller dennes udpegede i selskabets bestyrelse, når selskabet er dannet

 

-at Qeqqata kommunia indskyder 400.000 kr. til oprettelse af affalds selskabet fra netop godkendte budget for 2019 ”Nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut forberedelse” med budget på 500.000 kr. Beløbet skal indgå i et fælleskommunal indskud til Selskabet opstartskapital

 

 

 

 

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 6. november 2018 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalg for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at Qeqqata Kommunia giver kommunaldirektøren forhandlings kompetencen på vegne af kommunen til at indgå i et fælleskommunalt direktionsgruppe bestående af kommunaldirektører, der skal oprette affalds selskabet

 

-at Qeqqata Kommunia repræsenteres af kommunaldirektøren, eller dennes udpegede i selskabets bestyrelse, når selskabet er dannet

 

-at Qeqqata Kommunia indskyder 400.000 kr. til oprettelse af affalds selskabet fra netop godkendte budget for 2019 ”Nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut forberedelse” med budget på 500.000 kr. Beløbet skal indgå i et fælleskommunal indskud til Selskabet opstartskapital

 

Bilag:

  1. Brev fra Selvstyret vedr. bevilling af midler til detailprojektering af forbrændingsanlæg
  2. Fælleskommunal administrativ anbefaling vedr. selskabsdannelse
  3. Fællekommunalt notat vedr. fælleskommunal affalds- og forbrændingsstrategi


pkt 10 bilag 1 - brev vedr. bevilling af midler til detailprojektering af forbrændingsanlægb989f9d8-2196-46df-a63f-f7185cdbc99c.pdf
pkt 10 bilag 2 - fælles national affaldsløsning - selskabsdannelse (qallunaatuinnaq)f171e02a-d8bf-48f2-87c7-5b60f7817344.pdf
pkt 10 bilag 3 - notat fælleskommunal anbefaling på affaldshåndtering34d6464e-0ac9-4774-934b-620da9ea0d46.pdf

Bilag

Pkt 10 bilag 1 - Brev vedr. bevilling af midler til detailprojektering af forbrændingsanlæg.pdf
Pkt 10 bilag 2 - Fælles national affaldsløsning - Selskabsdannelse (qallunaatuinnaq).pdf
Pkt 10 bilag 3 - Notat fælleskommunal anbefaling på affaldshåndtering.pdf


11. Endelig godkendelse af Planstrategi 2018-2022

Endelig godkendelse af Planstrategi 2018-2022

Punkt 11 Endelig godkendelse af Planstrategi 2018-2022

Journal nr. 16.00

 

Baggrund

I forlængelse af planstrategiprocessens offentlighedsfase fremsendes hermed en opsamling på indkomne bemærkninger og forslag med henblik på vurdering i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

 

Regelgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 5. december § 14 i første halvdel af hver valgperiode udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen (Planstrategi) og træffe beslutning om der skal gennemføres en hel eller delvis revision af kommuneplanen.

 

Faktiske forhold

Planstrategien er udarbejdet for at give borgerne et indtryk af hvilke mål kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelserne og administrationen arbejder efter de næste 4 år. Forslaget til planstrategi skal derfor offentliggøres og fremlægges til offentlig debat i 8 uger efter kommunalbestyrelsens godkendelse af forslaget.

 

Administrationen har på baggrund af kommunalbestyrelsens, bygdebestyrelsernes, og udvalgenes input udarbejdet et udkast til planstrategi, som forelægges udvalgene og bygdebestyrelserne, inden kommunalbestyrelsen på sit møde d. 30. august 2018 godkendte at udsende planstrategien i høring.

 

Planstrategiprocessen skal også udgøre grundlaget for en vurdering af om den eksisterende kommuneplan kan danne rammen om udmøntningen af planstrategiens mål.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der vil ikke direkte være økonomiske konsekvenser af planstrategiens endelige godkendelse. Planstrategien vil dog sammen med den kommende kommuneplan udgøre en del af grundlaget for den kommende budgetlægning.

 

Bemærkninger i høringsperioderne

I september og oktober (til d.2 november) har forslaget til planstrategien været udsendt til offentlige debat og der har været afholdt borgermøder i byer og bygder. Ved denne høringsperiode er der nyt beslutning om at bygdebestyrelserne selv skal afholde borgermøder, og i den sammenhæng har Itilleq/Sarfannguit bygdebestyrelsesmedlemmer ikke fået afholdt borgermøder i høringsperioden selvom administrationen havde gjort det klar til bygdebestyrelsesmedlemmerne.

 

I høringsperioden er der fremkommet følgende bemærkninger som resumeres:

 

  1. Departement for Boliger og Infrastruktur
    1. Side 23 ”Selvstyret har hidtil haft ansvaret for den overordnede infrastruktur” – Selvtyret har fortsat ansvaret for den overordnede infrastruktur i landet, også i Qeqqata Kommunia, det skal dog ikke forhindre en konstruktiv dialog mellem Selvstyret og kommunerne om større kommunalt ansvar for infrastrukturen,

 

    1. Selvstyret planlægger en uigennemtænkt reform, som sætter såvel Kangerlussuaq og de to byers lufttrafik under pres” – Det er ikke korrekt at ”Selvstyret planlægger en uigennemtænkt reform”. Den nye lufthavnsstruktur har været igennem lange beslutningsprocesser og der er udarbejdede en land række velgennemarbejdede analyser.

 

    1. Faktaboksen på side 23 vedrørende besejlingsfrekvenser indeholder to faktuelle fejl:

”Besejlingsfrekvens i Qeqqata Kommunia aftalt mellem Selvstyret og dets aktieselvskaber” Diskoline er et privat selskab. Det er ikke selvstyreejet, men har en servicekontrakt med Selvstyret.

 

    1. AUL / Sarfaq Ittuk ankommer to gange om ugen til både Maniitsoq, Kangaamiut og Sisimiut (én gang i nordgående retning, og én gang i sydgående retning) og ikke en gang ugen, som der står i skemaet.

       
  1. Departement for Råstoffer og Arbejdsmarked (Råstofstyrelsen) havde inden bemærkninger
     
  2. Departementet for Erhverv og Energi, støttede op omkring planstrategien, og departementet hæfter sig særlig ved ønskerne om at udvikle turismen og de private turisterhverv i kommunen sammen med Arctic Circle Business (ACB), ligesom det er positivt, at kommunen vil arbejde for udviklingsmuligheder med en hensigtsmæssig byggemodning, så kommunen altid kan være attraktiv for nybyggeri og erhvervsudvikling.
     
  3. Nukissiorfiit
    1. Side 25 ”Anvendelse af miljøvenlige energisystemer i Kommunale bygninger” er Kommunen velkommen til at kontakte Nukissiorfiit for rådgivning
    2. Nukissiorfiit mener det er vigtigt med ny forbrændingsanlæg i Sisimiut, da vandtilførslen til vandkraftværket ved Sisimiut ikke er tilstrækkeligt.
    3. Nukissiorfiit er i gang med at undersøge enkelte lokaliteter i landet for sorsyning af vedvarende energi som vandkraft, sol- og vindenergi og håber at Kommunen kan udlægge arealer i Sarfannguit, Atammik, Napasoq og Itilleq.
    4. Side 19 vandkraft potentialer ved Maniitsoq, at Nukissiorfiit har udsendt sektorplan for energi og vandforsyning og bl.a. ser på mindre vandkraftpotentialer ved Maniitsoq
    5. Side 35, vandsø ved Kangaamiut om at undersøge muligheder for at anvende den nuværende vandsø og ser frem til et nærmere dialog om brugen af vandsøen, for afmærket område ved havne facilitet gør Nukissiorfiit opmærksom på at der ikke er offentlig vand- og elforsyning på den ø.
       
  4. Borgermøde i Kangaamiut med bygdebestyrelse afholdt d. 30 oktober

Borgerne og bygdebestyrelsens ønske at få anlagt ny kajanlæg forbi dumpen. Planen om at opføre kunstgræsbane ved Pilersuisoq bliver ikke imødekommet, og ønsker at kunstgræsbanen opføres på nuværende fodboldbane. Ligeledes ønsker befolkningen om at opføre ny vandsø til vandforsyning i Kangaamiut.
 

  1. Borgermøde i Kangerlussuaq med bygdebestyrelse afholdt d. 24 september
    Borgerne og bygdebestyrelsen havde ingen bemærkning, men støttede fuldt ud omkring målene i planstrategien samt indsatserne vedr. Kangerlussuaqs fremtid og lufthavnen.
     
  2. Borgermøde i Atammik/Napasoq afholdt d. 23 oktober for begge bygder med bygdebestyrelsesmedlemmer. Planstrategien blev i sin helhed godkendt, men havde følgende bemærkninger. Napasoq er der et ønske om multisal/multihal bliver en realitet i 2019, at få saneret huse som står og forfalder, vedr. sundhed omkring offentlig hjælp om at indføre forbud mod brug af midlerne til alkohol og hash er der ligeledes et ønske fra Atammik/Napasoq at man gøre det samme med førtidspension/pensionsmidler. Kunstgræsbaner støttes der om nuværende fodboldbane placeringer, men gør opmærksom på at der i Atammik fodboldbane, at der skal gøres noget ved vandpytter der dannes på nuværende placering af fodboldbanen.

     
  3. Borgermøde i Sisimiut med Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Sisimiut – opdelt i 5 grupper afholdt d. 22 oktober.
    Gruppe 1:
    Vedr. Gode rammer om børns udvikling, påpeges at sunde børn der trives kræver at der ses på familien som helhed, og børn hvis forældre der bliver mishandlet har brug for støtte og behandle hele familien. Gruppen påpeger også at der skal være mulighed for behandlinger i bygderne. Ligeledes at tidlig indsats at der mangler et sted at være i Sisimiut når dem som kommer udefra skal i behandling.
    Vedr. Udvikling af folkeskolen
    Mål for skolehjemsamarbejd skal synliggøres, der skal være mere kommunikation. Vedr. dukkeprojektet der kører på det ældste trin, er der også behov for analyse om der er effekt på det. For handicap skolen er det ligeledes et ønske at få bygge nu skole der er indrettet efter deres behov
    Vedr. Kultur og Fritid, Gruppen ønsker bedre fritidsordninger for elever fra 4 klasse og op, fder skal også være fritidsmuligheder for børn i ferierne, da der ikke er mange aktiviteter og hvor forældrene er på arbejd. Musikskoler i Sisimiut og Maniitsoq kunne få tilskud, og der kan laves flere mini turneringer inden for kommunen om sommeren, samt styrke forenings- og frivillighedsarbejd.
     

Gruppe 2:
Vedr. Det gode liv, Sundhed
Åben overfor flere behandlingsmetoder. Sagsbehandling at der er mulighed for blive en forgangssamfund, hvis vi arbejder mere effektivt. Input fra Island ift. behandling i forhold til misbrug. En der har været i misbrug hele livet skal ikke kun behandles overfladisk. Behandlingen i Allorfik er ikke tilfredsstillende, hvis der åbnes for flere behandlingsmetoder, fx 3 metoder, hvor metoderne kan supplere hinanden, kan man reducere 30% af dem der falder fra ved at tilbyde flere former for behandling.

Strammes op omkring forebyggelsesudvalget og deres opgaver, Forebyggelsesudvalget, er en svaghed man har. Der er ofte meget administrativt arbejde for forebyggelses- konsulenterne. Der skal arbejdes for at alle instanser kan arbejde sammen.

Brug for oplysning om ældres muligheder for hjælp mht. længst i eget hjem. Der skal afholde oplysningskampagne for ældre om hvilken hjælp de kan få.

Brug for at gøre det attraktivt at være støtteperson, støttepersoner til personer med handicap, der er flere ufaglærte som er støttepersoner, det er svært at skulle forklare de forskellige udfordringer. Der er også stor udskiftning. Måske kan man gøre det mere attraktivt, og man kan tilbyde støtteperson kurser.

 

Gruppe 3:
Vedr. Fiskeri, Turisme og Erhverv, Det åbne land, samt kommuneplantillæg nr. 55
Der ønskes varmeretter/færdigretter i Qimatulivik som kan sælges direkte til det lokale, men også turister. Generelt var der til planstrategien og Kommuneplantillæg nr. 55 ingen bemærkninger og støtter fuldt ud initiativerne.

Gruppe 4:
Vedr. Byudvikling, Sisimiut og Kommuneplantillæg nr. 10.
Det blev påpeget at bevaringsværdig bygning i bymidten burde vedligeholdes og stille krav til ejerne af bygningen. For Kommuneplantillæg nr. 10 er der opbakning fra gruppen om at gøre det attraktivt for erhvervslivet for at kunne opføre butikker/cafeer og lign. Det gamle børnehave Sisi ønskes at få saneret og opføre nyt center på grunden, bygningen er faldefærdigt og er ikke godt ud for byen. Gruppen ønsker ligeledes at man ved nye byplan ikke fastlåser x- antal kvadratmeter og x-antal etager på forhånd, men at det bliver opført efter erhvervslivets behov. For byudvikling blev der ligeledes stillet spørgsmålstegn ved Akia byudvikling, når den er på skyggesiden, da der er stort landområde som benyttes i dag til asfaltværk, KTI råstofskolens øvelsesområde og BJ Entreprenør plads. Hele området mod Nasaasaaq er ellers den mest attraktive område for byudvikling der ikke er på skygge side, som Akia. Vedr. Kommuneplantillæg nr. 10 er der ligeledes et ønske at fjerne/sanere pølsebar, og husene ved området så det kan blive centrum for byen med et attraktivt placering for café eller andet som samlingssted i bycentrum.

Gruppe 5:
Vedr. På vand, land og i luften, og Miljø
Fisker og fangerne ønsker bedre ophalingssted for fangster ved havnen, og ser positivt på planerne for opførsel af ny Qimatulivik og ser gerne at Qimatulivik bliver privatiseret, hvor der opføres bedre flænsested og mulighed for at kunne tilberede varmeretter for videresalg.
 

  1. Borgermøde i Maniitsoq med Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Maniitsoq samt borgmester – opdelt i 2 grupper, afholdt d. 30 oktober
    Gruppe 1: Vedr. Det gode liv, Gode rammer om børns udvikling, Udvikling af folkeskolen, Sundhed og Kultur og fritid.
    Annertusoq bugten hvor der er kirkegård gravplads for ”Qallunaat” ser man gerne bliver flyttet, så området kan bedre udnyttes til rekreationsområde for familie og børn. Plejehjem Neriusaaq og ældreboliger ved området er det ønskeligt at man får lavet samling-rekreationsområde så det ældre der enten bor i Plejehjemmet eller ved ældreboligerne kan mødes sammen med deres familier. Ligeledes ønsker man at få planeret ved Annersuaq mod blomsterdalen så borgergruppens projekt kan blive realitet med opførsel af teltplads og ligne. Bedre fritidsaktiviteter er det ligeledes ønske i Maniitsoq, bl.a. i form af en Islandsmodel hvor borger får udleveret check som kan benyttes til fritid/sportsaktiviteter. Gruppen ønsker ligeledes byudvikling mod nord-øst mod ny bydel.

    Gruppe 2: Vedr. Fiskeri, Turisme og Erhverv, Det åbne land, På vand, land og i luften, Byudvikling og Maniitsoq.
    Ønske om sanering af forfaldne huse, byudvikling mod nord-øst, nuværende placering af glasfeber værksted er der et ønske om at få den flyttet, da den foreninger på dens nuværende placering tæt ved brættet, eller at man får opstillet bedre filter til støvsamling. For udbygning af kloaknet ser man gerne at Kommunen også ser på om husene ved kloaknet bliver tilkoblet billigere. For det Åbne land, blev der påpeget manglende tilsyn og affald der ikke bliver opsamlet og transporteret til Maniitsoq. Derfor ser gruppen gerne at der er bedre tilsyn. Vedr. Turisme er der ønske om at bedre udnyttelse af lokale turistguider og på den måde være med til at forbedre indtjeningsmuligheder.
     

Administrationens vurdering

Administrationen vurdere fra det indkommende bemærkninger til planstrategien og borgermøder ikke giver anledning til ændring af planstrategien, men departement for Bolig og infrastruktur bemærkninger om faktuelle fejl bliver rettet om AUL passagersejladsen sker 2 gange om ugen, og Diskoline ikke er Selvstyrets aktier selskab, rettes til ”og aktører” i overskriften på tabellen og teksten om ”Selvstyret har hidtil…” ændres ligeledes til at ”Selvstyret har ansvaret..” på side 23.

Det er administrationens vurdering og erfaring at arbejdet med planstrategien er meget vigtigt og at det på kort og langt sigt vil bære frugt at arbejde målrettet med målene.

Det vurderes at det er hensigtsmæssigt at godkende kommuneplanen (planstrategien) for en ny 4 – årig periode med rettelser om det faktuelle fejl, idet den løbende revideres med kommuneplantillæg.

 

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalg og kommunalbestyrelse,

 

-at udkast til Planstrategi 2018-2022 godkendes endeligt i den nuværende form, med omtalte ændringer i administrations vurderinger

 

-at kommuneplanen vedtages for en ny 4-årig periode, i sin nuværende form, hvor den løbende bliver suppleret med kommuneplantillæg

 

Bilag

1. Planstrategi 2018-2022



pkt 11 bilag 1 - planstrategi 2018-202238426777-058b-4604-9250-f62229025a83.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Planstrategi 2018-2022.pdf


12. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 10 for bycentret i Sisimiut

Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 10 for bycentret i Sisimiut

Punkt 12 Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 10 for bycentret i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Det er ønsket at der skal skabes grundlag en fortætning af bycenteret samtidig med at der skabes nye muligheder for etablering af butikker og centrale service funktioner.

Samtidig er det ønsket at der skabes grundlag for at borgere og turister kan færdes sikkert langs Aqqusinersuaq.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillægget for Bycentret i Sisimiut omfatter et areal på ca. 90000 m2 og strækker sig fra Sisimiut Havn ved Kunstnerværkstedet langs Aqqusinersuaq til sygehuset, kredsretten m.v.

 

Kommuneplantillægget udlægger i alt 20 nye byggefelter, hvor der i alt kan opføres ca. 16000 nye m2 til butikker, kontorer, og boliger, hvis hele potentialet i planen udnyttes. Byggefelterne ligger i vidt omfang over eksisterende byggeri der i mange tilfælde må fjernes såfremt potentialet skal udnyttes fuldt ud. Samtidig kræver udnyttelsen i mange tilfælde udsprængning af fjeld så kommuneplantillæggets bestemmelse kan overholdes. Der lægges op til nyt byggeri i 2, henholdsvis 3 etager.

Ved den eksisterende boghandel er indarbejdet et byggefelt på 400m2 i en etage. Det forudsættes at der kan etableres butik og parkering over butikken.

 

I planforslaget fastlægges at stueetagen forbeholdes butikker, medens der på 1 og 2 sal kan være både butikker, kontorer og boliger. Der er også indarbejdet en bestemmelse om at bygningerne skal placeres i byggelinjen mod vej. Dette for at understøtte at der skabes et oplevelsesrigt bycenter og et handicapvenligt bycenter hvor der sikres niveaufri adgang til butikker fra fortov.

 

Der lægges tilsvarende op til at afgangsforholdene forbedres ved at der etableres fortov i begge sider af Aqqusinersuaq fra havnen og til sygehuset. Herved sikres at det bliver mere trygt at færdes i bycenteret for gående.

 

I planen er angivet et vejprofil hvor der fastlægges en byggelinje 10 m fra vejmidte, Selve kørebanen er 7 m bred, på hver side anlægges en rabat i en bredde af 3,5m til parkering, buslommer, evt. afvanding og lysmaster. Mellem rabatten og byggefelterne udlægges et fortov på min. 2 m og langs bygningerne er der plads til en tilpasningszone på 1 m, til mindre ramper o.lign.

 

Ved udbygning af et bycenter er parkeringen ofte en udfordring der er vanskelig at håndtere. Selv i en by som Sisimiut hvor det er muligt at færdes sikkert til fods, kommer der flere og flere biler. Det er med denne plan ønsket på den ene side at skabe plads til at man kan komme frem med bil når der er behov for det, men på den anden side også sikre at parkerede biler ikke bliver dominerende i gadebilledet.

Der satses således på en 3 – strenget strategi:

1 parkering ved de nye byggefelter, hvor der er mulighed for at bygherre selv kan etablere parkeringspladser.

2. etablering af korttidsparkering i rabatten mellem kørebanen og fortovet.

3. Endelig udpeges arealer til større samlede p-pladser som kan anvendes i tilfælde hvor der er meget pres på parkeringen. Den normale belastning vil oftest kunne klares med den fleksible anvendelse af p-pladser til boliger, kontorer / arbejdspladser og til kunder til butikkerne. Normalt er de mest belastede situationer fredag eftermiddag, lørdag formiddag den sidste weekend i hver måned. Endelig vil sportsarrangementer o. lign. i idrætshallen typisk ligge på tidspunkter, hvor der ikke er pres på handlen i butikker, og derved vil udnyttelsen af parkeringsarealerne kunne anvendes fleksibelt.

 

I kommuneplantillægget er angivet 2 bygninger på den gl. GTO-plads, der bør nedrives for at give plads til parkering ved kirken. Det forventes at bygningerne nedrives efter en frivillig aftale.

 

Det har været overvejet om det var relevant at indarbejde en rundkørsel i planforslaget med det mål at sikre en mere sikker trafikafvikling på havnebakken, samtidig med at stigningerne på vejene kan reduceres. En skitse til rundkørsel er vedlagt som illustration. Det er fravalgt at indarbejde rundkørslen i kommuneplantillægget da den forventes at blive meget dyr at anlægge med flytning af vejanlæg og vejbyggeri i et område hvor der kræves en omfattende bundudskiftning.

 

Det skal nævnes at arealerne på den gamle GTO-plads er forurenede og der skal hvis arealerne skal anvendes til ophold / boliger ske en oprensning. Etablering af en asfalteret p-plads vil derimod forsegle forureningen og modvirke at der fortsat sker udvaskning af forureningen til omgivelserne.

 

Det er forudsat at den fremtidige affaldshåndtering i midtbyen gennemføres med 600 l containere eller mindre, der er lettere at indpasse i bymidten, når der bygges tættere.

 

Efter kommunalbestyrelsens ønske er der udtaget 2 byggefelter neden for hallen og der er efter borgmesterens ønske indarbejdet 2 byggefelter foran den eksisterende kirkegård og foretaget en flytning af parkeringsarealet øst for forsamlingshuset. Kommuneplanens delområde er i den forbindelse justeret.

 

Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 10 har været udsendt i offentlig høring i perioden 12. september til den 7. november 2018, og der har den 22. oktober været afholdt borgermøde i Sisimiut om planforslaget.

I høringsperioden er fremkommet indsigelser og bemærkninger fra følgende:

  1. Råstofstyrelsen, der ingen bemærkninger har til planforslaget.
  2. Nukissiorfiit, der ingen bemærkninger har til planforslaget
  3. Nationalmuseet og Arkiv, der ingen bemærkninger har til planforslaget.
  4. IAN, Departementet for Boliger og Infrastruktur.
    1. Departementet problematiserer bestemmelsen om at bygningernes stueetage skal anvendes til butikker og kommenterer bestemmelserne om bevaringsværdige bygninger.
    2. Administrationens bemærkninger til kommentarerne: Det er et vigtigt princip i kommuneplantillægget at der med bestemmelsen om at anvende stueetagen til butikker sikres et oplevelsesrigt bycentrum, Netop dette forhold er et vigtigt element i forhold til investeringerne i bedre og sikrere adgangsforhold.
  5. På borgermødet blev der gjort opmærksom på, at kortbilagene ikke var i overensstemmelse med kortene i selve redegørelsesdelen. Administrationen rettede disse umiddelbart efter mødet.

 

Det er administrationens opfattelse at bemærkningerne ikke bør give anledning til at ændre kommuneplantillæggets bestemmelser, hvorfor der lægges op til at det godkendes uændret.

 

Bæredygtige konsekvenser

Fortætningen af bebyggelsen i bycentret vil betyde en bedre udnyttelse af den eksisterende vejinfrastruktur ligesom forsyningsledninger m.v. vil blive bedre udnyttet. Den tætte by vil imidlertid medføre behov for øget drift.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udbygningen af bycentret vil på kort og langt sigt betyde større investeringer som også vedrører kommunens anlægs aktiviteter og i forlængelse heraf også driften, med øget snerydning til f.eks. øget bortkørsel af sne, når snelægsarealerne bebygges.

Dele af parkeringsanlæggene vil kræve kommunal finansiering, f.eks. pladsen ved GTO-pladsen der også forventes udnyttet til kirken, samt parkeringsanlægget ved forsamlingshuset. Tilsvarende vil etableringen af et fortov i begge sider af Aqqusinersuaq medføre en væsentlig kommunal investering.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at en udvikling af bycenterområdet som foreslået vil bidrage til at gøre Sisimiut bycenter mere interessant at færdes i for borgere og turister.

Den største udfordring i forbindelse med omlægninger vil være at sikre at parkeringen kommer til at fungere optimalt, idet der i nogle spidsbelastningssituationer vil være behov for at borgerne kommer til at gå længere for at nå frem til butikker el- lign. De forventes at det er nødvendigt at indføre korttidsparkering på p-pladser i rabatterne.

 

Indstilling

Administrationen indstiller,

 

-at kommuneplantillæg nr. 10 godkendes i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse og bekendtgøres godkendt

 

Bilag

  1. Kommuneplantillæg nr. 10

  2. Indsigelser og bemærkninger i samlet pdf



pkt 12 bilag 1 - forslag til kpt 10a9d743cf-bd21-4de4-abab-cbbae9c5651d.pdf
pkt 12 bilag 2 - indsigelse og bemærkninger samlet8e47639e-e8ca-401a-9f7e-efaf8b7b5425.pdf

Bilag

pkt 12 bilag 1 - Forslag til KPT 10.pdf
pkt 12 bilag 2 - Indsigelse og bemærkninger samlet.pdf


13. Forslag til kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Punkt 13 Forslag til kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at sikre mulighed for en fortsat udvikling af Sisimiuts nye havn og skabe mulighed for en mere intensiv udnyttelse af kostbare havnearealer i forbindelse med Royal Greenlands fiskefabrik og hvor bygningerne efter Qasarpermiut i dag er beliggende.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Med dette kommuneplantillæg åbnes der mulighed for i forbindelse med Royal Greenlands eksisterende fabriksanlæg at foretage udvidelser så der sikres mulighed for en øget produktion samtidig med at arbejdsforhold og de miljømæssige forhold forbedres, således kan der etableres overdækkede arealer tæt på kajkanten så fisk stort set kan transporteres fra skibene til lagerarealer under tag. På miljøsiden minimeres udledningen af rejeskaller ved etablering af en rejemelsfabrik og dermed også en bedre udnyttelse af rejerne.

 

Med planen fastholdes byggefelterne til produktionsvirksomheder m.v. langs fjeldet ved den nye havn, så der kan opbygges produktionsanlæg foran fjeldet og etableres produktionsanlæg og lager kapacitet inde i fjeldet. Der sikres fortsat mulighed for det eksisterende operationsområde langs kajfronten og et oplagrings og godshåndteringsareal i tilknytning hertil, et areal der fortsat kan udnyttes som et sikret havne område for anløb af udenlandske skibe.

 

I planen lægges op til at der langs fjeldet kan bygge i 3 etager med op til 13 m. Fjeldet bag er 16 – 25 m højt. Der er i planen indarbejdet et krav om 1 p-plads pr. 200 m bygningsareal som er en reduktion i forhold til de normale krav 1 plads pr. 50 eller 100 kvm. Udgangspunktet er at de kostbare havnearealer kun i begrænset omfang skal benyttes til p-arealer.

 

På Royal Greenlandsarealer kan der etableres bygninger i henholdsvis 1 og 2 etager i en højde på 9 m. Tilsvarende med det nye byggefelt hvor bygningerne efter Qasarpermiut er beliggende. Det skal bemærkes at bygningen B 111 er udpeget som bevaringsværdig i ”Det Gule by notet” som i dag har status af et landsplandirektiv, hvorfor der hos Selvstyret skal søges om tilladelse til at fjerne bygningen, der kun vil kunne benyttes til de hidtidige formål efter en meget omfattende skimmelsvamp renovering. Nedsprængning af fjeldknolden giver plads til nyt byggeri og sprængstenene kan benyttes til opfyldning i forbindelse med de kommunale containerområder i Ulkebugten o.lign.

 

For at sikre bedre forhold for krydstogtturister er der i kommuneplantillægget indarbejdet et sti tracé fra den nye havn hvor størstedelen af skibene ligger til, og dels til Aqqusinersuaq og dels til museet bag om Sømandshjemmet. Der er i forslag til kommuneplantillæg nr. 10 for Sisimiut bycenter indarbejdet forslag til etablering af fortov i begge sider af Aqqusinersuaq. Der sikres således en samlet forbindelse fra den nye havn og til bycentret. Der er ved den nye havn angivet en mulighed for at etablere en tidevandslandgang hvor krydstogtskibe der ligger på reden kan ilandsætte deres gæster med tenderbåde.

Bæredygtige konsekvenser

Med planen forsøges på den ene side fastholdt de eksisterende muligheder i kajanlægget

Samtidig med mulighed for en udbygning med flere aktiviteter, så det økonomiske grundlag kan gøres mere bæredygtigt.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det forudsættes at omkostninger ved nedrivning af B-111 og nedsprængning af fjeldknolden afholdes af Qeqqata Kommunia, med henblik på at der sikres nye udviklingsmuligheder på havnen.

Planforslaget har her ud over ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Planen muliggør en udvikling af havnen og virksomhederne på havnen, med henblik på at skabe øget beskæftigelse i fiskeriet og dermed et bedre skattegrundlag.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen danner en god ramme for en fortsat udvikling af Sisimiut Havn, og en endnu bedre udnyttelse af de meget kostbare havnearealer.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at kommuneplantillæg nr. 37 godkendes til udsendelse i offentlig høring i 8 uger

 

-at der fremsendes en ansøgning til Selvstyret om ophævelsen af bevaringsværdien på B-111.

 

 

Bilag



pkt 13 bilag 1 - kpt 37 den vestlige del af sisimiut havn - kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussaq nr. 37-ssatut siun3c595469-0637-4756-bc79-dd051abd8787.pdf

Bilag

pkt 13 bilag 1 - KPT 37 Den vestlige del af Sisimiut Havn - Kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussaq nr. 37-ssatut siun.pdf


14. Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder på Aqqutikiitsoq og Ungalliup Qaqa (Eftersendes!)

Godkendelse af kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder på Aqqutikiitsoq og Ungalliup Qaqa (Eftersendes!)

Punkt 14 Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder på Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Qeqqata Kommunia har modtaget en ansøgning om en turisme koncession til områder på Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai nord for Sisimiut fra firmaet Igloo Mountain.

Sagen blev behandlet af kommunalbestyrelsen den 15 maj 2018, hvor det besluttedes at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for flere turismekoncessioner i et kommuneplantillæg og at alle skal have mulighed for at køre til Aqqutikitsoq med alle former for motoriseret køretøjer eller hundeslæder.

Nærværende kommuneplantillæg udarbejdes for at følge op på kommunalbestyrelsens beslutning.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder

 

Faktiske forhold

Kommuneplantillæg nr. 55 omfatter et areal på ca. 390 km2 beliggende på og omkring Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai. Kommuneplantillægget bygger videre på et tidligere arealudlæg på Aqqutikitsoq 957-L5 til særlige rekreative anlæg, som med dette kommuneplantillæg udstrækkes til også at omfatte Ungalliup Qaqqai og Tasersuaq. Selve koncessionsområderne udgør 205 km2

Kommuneplantillægget omfatter også Sisimiut Vandkraftværk, vandindtaget ved Tasersuaq samt en del af højspændingsledningen mellem vandkraftværket og Sisimiut. Tilsvarende er hytteområdet 957-K1 ved Nordre Isortoq beliggende inden for området.

 

Overordnet opdeles kommuneplantillægget i et område med mulighed for almindelig almen adgang 957-L5.1, og 2 koncessionsområder Aqqutikitsoq 957-L5.2 og Ungalliup Qaqqai 957_L5.3, hvor der er offentlig afgang, men blot ikke til at sælge de koncessionerede turistprodukter. Der sikres mulighed for offentlig adgang til Aqqutikitsoq i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Der lægges op til at koncessionsområderne udbydes som et samlet koncessionsområde, og at man kan få en samlet koncession til både 957-L5.2 og 957-L5.3 eller 957-L5.2 alene, men ikke til 957.L5.3 alene.

I kommuneplantillægget og det efterfølgende udbud af det samlede koncessionsområde lægges op til at koncessionshaver i 20 år fra meddelelsen af koncessionen sikres adgang til at benytte 957-L5.1 sammen med andre turistoperatører. Dette betyder at Qeqqata Kommunia fraskriver sig muligheden for at etablere nye koncessioner som forhindrer denne anvendelse.

 

Med kommuneplantillægget skabes der mulighed for at etablere et turistcenter ved bunden af Kangerluarsuk Ungalleq. I første omgang åbnes der med dette kommuneplantillæg mulighed for at etablere op til 10.000 m2 etageareal, under forudsætning at den kommende koncessionshaver forelægger en plan for turistcenterets disponering til godkendelse hos Qeqqata Kommunia. Ønskes der etableret yderligere byggeri, skal det ske på grundlag af et nyt kommuneplantillæg der detaljeret fastlægger turistcenterets udbygning efter forslag fra koncessionshaver.

 

I forbindelse med turistcenteret skal der etableres et kloaksystem med et spildevandsrensningsanlæg, så der er styr på spildevandshåndteringen. Vandforsyningen etableres fra den grundvandskilde der forsynede arbejdslejren da man byggede vandkraftværket. Syd for turistcenteret er udlagt areal så der herfra kan etableres vandforsyning, såfremt vandforsyningen fra kilden skulle vise sig at være utilstrækkelig. Elforsyningen forventes koblet på vandkraftværket, supplerende vandkraftforsyning eller evt. vindmøllestrøm.

 

Der skabes mulighed for at etablere 3 opholdssteder på Aqqutikitsoq, med 3 skisportshoteller eller hyttebyer med i alt 9000 m2 etageareal inden for koncessionsområdet 957-L5.2 at etablere skisportsområde hvor skiløjperne sammenknyttes med et system af skilifter. I forbindelse med liftsystemet kan etableres i alt 1200 m2 servicebygninger. Inden for koncessionsområderne 957-L5.2 og 957-L5.3 kan etableres op til 5 materiel og nødovernatningshytter. De enkelte aktivitetssteder bindes sammen af et net af arbejdsveje, som kan benyttes både sommer og vinter. Der etableres også løjper til hundeslædekørsel, sommer som vinter.

 

I alt kan der efter kommuneplantillægget meddeles koncession til salg af følgende turistprodukter:

 

I kommuneplantillægget forudsættes at adgangen til koncessionsområderne i første omgang foregår med skib og både via havnen ved vandkraftværket og ved turistcenteret. Om vinteren ad en eller flere vinterveje for snescootere og pistemaskiner. Nye faste helårs vejforbindelser skal etableres efter udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg.

 

Med kommuneplantillægget foretages en reduktion af de eksisterende arealudlæg til vandkraftværket med tilknyttede anlæg, de såkaldte 957-N1 og N2 områder inden for kommuneplantillæggets område. I stedet for det omfattende arealudlæg reduceres arealudlæggene til at omfatte de anlagte fysiske anlæg. Vandkraftværk med havneanlæg, vandindtag i vandkraftsøen, Tasersuaq, og højspændingsledningen mellem vandkraftværket og Sisimiut. Langs højspændingsledningen indarbejdes en afstandszone på 15 m på hver side af ledningsanlægget, i alt 36 m inkl. bredden af ledningsanlægget.

 

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 55 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 15. september til den 7. november 2018 og været drøftet på borgermøde i Sisimiut den 22. oktober 2018.

 

I høringsperioden er der fremkommet følgende indsigelser og bemærkninger:

 

  1. Råstofstyrelsen, der ikke har bemærkninger til kommuneplantillægget.

 

  1. Visit Greenland, understreger at man bakker op om det konkrete kommuneplantillæg og arbejdet med koncessioner.

 

  1. Departementet for Natur og Miljø bemærker,

    1. at kommuneplanstillægget indeholder en række aktiviteter, der er reguleret i medfør af Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse og Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

    2. Departementet bemærker, at etablering af dyrepark med grønlandske dyr kun må ske med godkendelse fra Landsstyret jf. § 34 i Naturbeskyttelsesloven.

 

    1. Departementet bemærker, at den kommende bygherre skal særlig have fokus på Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn.

      1. VVM-bekendtgørelsens bilag 1 fremgår aktiviteter, der er altid skal udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet (VVM) for. Af særlig relevans for kommuneplantillægget er: a) Søhandelshavne samt vandveje og havne til indre sejlads, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1.350 tons.
      1. VVM-bekendtgørelsens bilag 2 fremgår aktiviteter, der skal screenes for VVM-pligt. Af særlig relevans for kommuneplantillægget er: a) Faste landingspladser til helikopter. b) Faste havneanlæg. c) Anlæg af veje med en påtænkt linjeføring gennem det åbne land med en samlet længde på over 2000 m. d) Svævebaner. e) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. f) Feriebyer, hotel, vandrehjem uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.
    1. Afslutningsvis bemærker Departementet, at der skal indhentes de fornødne godkendelser og tilladelser i henhold til Natur- og Miljøbeskyttelsesloven, inden anlægsaktiviteter kan påbegyndes, uagtet at der i kommuneplantillægget åbnes op for de pågældende aktiviteter.

      Administrationens bemærkninger. Departementets bemærkninger kommer ikke bag på administrationen, Det illustrerer at der skal gennemføres en omfattende planlægning og afvejning inden konkrete anlæg kan realiseres. Den valgte rækkefølge i udarbejdelsen af planmaterialet er valgt for at muliggøre udbud af koncessionen.

 

  1. Departementet for Erhverv og Energi bemærker

    1. At kun en lille del af kommuneplantillægget vedrører koncessioner, da kun et af ti delområder i kommuneplantillægget vedrører dette

    2. At det fremgår af kommuneplantillægget, at de udlagte områder til turistovernatningsfaciliteter ikke kan udbydes til koncession til turistvirksomhed

    3. Det bør præciseres, hvorvidt der kun tænkes på en koncessionshaver, der får meddelt koncession til begge delområder 957-L5.2 og 957-L5.3 eller om to forskellige koncessionshavere kan få meddelt koncession til hvert sit delområde

Administrationens bemærkninger efter at have drøftet indsigelser med departementet.
a. Det foreslås at der indarbejdes en klar definition af hvilke delområder der kan omfattes af et koncessionsudbud. Det drejer sig om 957-L.5. 2 og L5.3, samt 957-K90, K91, K92 og K100 som alle ligger indenfor 957-L5.2. Herudover understreges at nød- og service hytterne i delområde 957-L5.3 også er en del af koncessionsudbuddet.
b. Det bør præciseres i teksten i det endelige kommuneplantillæg, at kun koncessionshaver kan anlægge turistovernatningsfaciliteter i 957-L5.2 og 957-L5.3.
c. Ligeledes bør det præciseres, at der kun kan være tale om en koncessionshaver for de to delområder

 

  1. Nukissiorfiit bemærker følgende:

    1. Området er udlagt som vandkraftsø og –værk, så det er vigtigt for såvel energiforsyningen som for turismen

    2. Der kan blive tale om at hæve og sænke vandstanden i Tasersuaq i forhold til i dag

    3. Nye aktiviteter må ikke forhindre eller reducere Nukissiorfiits brug af det reserverede område

    4. Der er ikke bygdestatus for området og det er uklart, hvilke krav der stilles til energianlæg for de nye tiltag i området

    5. Der gøres opmærksom på, at anlægsvejen langs højspændingsledningen er sløjfet, og at køresporet fra vandkraftværket til Tasersuaq ikke holdes vedlige

    6. Kajen ved vandkraftværket er mindre end de angive 20 meter og er ikke bygget til indskibning af gods og byggematerialer i en overgangsperiode

    7. Vejen omkring vandkraftværkets portalbygning bør heller ikke bruges til andre formål, da det kan skabe risiko for uheld ved Nukissiorfiits olietanke.

    8. Der er nogle mindre rettelser til kortgrundlaget ligesom en grundvandsbrønd er udfaset

    9. Nukissiorfiit ser ingen problemer i, at zonen omkring højspændingsledningen reduceres til 15 meter

    10. Nukissiorfiit vil gerne i dialog med kommunen om offentlig forsyning og byggemodning

Administrationens bemærkninger:
a. Det er vigtigt, at et så stort område kan anvendes til energiforsyning, rekreativt område for befolkning og til turisme
b. En ændring af vandstanden har umiddelbart ingen betydning for planen

c. Det er vigtigt, at Nukissiorfiit fortsat kan drive vandkraftværket og sikre elforsyningen til Sisimiut, hvilket planen heller ikke lægger begrænsninger for.

d. Der bør ikke stilles krav om offentlig forsyning i området, og eventuel elforsyning fra vandkraftværket må aftales internt mellem Nukissiorfiit og turistaktøren. Formuleringen om offentlig tilslutningspligt bør fjernes i det endelige kommuneplantillæg.

e. Teksten i det endelige kommuneplantillæg bør justeres i henhold til Nukissiorfiits bemærkninger

f+g. Omtalen af turistaktørens brug af kajen og vejen ved vandkraftværket bør fjernes i det endelige kommuneplantillæg
h. De mindre rettelser bør indarbejdes i det endelige kommuneplantillæg
j. Da er ikke planlægges offentlig forsyning eller byggemodning, synes der ikke grundlag for en nærmere dialog herom, men kommunen vil invitere Nukissiorfiit til møde herom Det bør præciseres i teksten i det endelige kommuneplantillæg, at der ikke bliver tale om offentlig byggemodning og elforsyning til området
 

  1. Per Nørgaard har fremsendt følgende indsigelse:

    1. Vi har med at gøre højst sandsynlig Sisimiutområdets skønneste fjordområde. Virkelig meget benyttet af undertegnede, familie og venner gennem alle årene stort set året rundt.

    2. Området er naturmæssigt særdeles spændende, hvor mulighederne for afstressning ved fiskeri, jagt, bærplukning, svampesamling, muslingesamling, kvanplukning m.m er uovertrufne og derfor også brugt af rigtig mange sisimiutter.

    3. En placering af det skitserede store projekt for turister er jo helt i modstrid med, hvordan man som udgangspunkt for projekter i naturen ønsker/kræver sådanne placeret, så naturen påvirkes/ændres mindst mulig og eksisterende interesser tilgodeses mest muligt.

    4. Ligeledes stræber man jo også på at sikre befolkningens muligheder for at kunne færdes og opholde sig i vores mangfoldige og righoldige natur samt at kunne bruge og udnytte den.

    5. Placering af diverse tilltag i fjordkomplekset vil jo total modarbejde ovennævnte oprindelige hensigter med en voldsom påvirkning (bl.a. genetablering af området, der på sydsiden af fjorden består af silt, må være næsten umulig) af hele den righoldige fauna i området samt rent æstetik total spolere fjordens helt unikke udseende og atmosfære.

Administrationens bemærkninger: Det er ikke muligt at etablere turistanlæg i den skitserede skala uden at der vil ske en påvirkning af naturen i området. Der skabes dog ikke med planen hindringer for befolkningens brug af området, der skabes derimod nye muligheder for at også befolkningen kan dyrke skisport m.v. og befolkningen vil stadig have uhindret adgang til områderne.

 

  1. Helle og Amasa Olsen har fremsendt indsigelse med følgende indhold:

    1. at opføre store hotelområder i bunden af Kangerluarsuk Ungalleq vil medføre at de enkelte private hytte i området blive totalt overrendt og den rekreative værdi helt ødelagt for ejerne

    2. at der anlægges uforholdsmæssigt mange parkeringspladser taget i betragtning af planen om at indskibe turister til området i større både. l parkeringsplads for 2 værelser, 50 parkeringspladser til dyrepark vil på ingen måde følge hensigtserklæringen der ifølge planen lyder "etableringen sker på en måde så naturen belastes mindst muligt, og eksisterende interesser (hytteejernes) og fremtidsmuligheder tilgodeses

    3. at tillade koncessionshavere aktivitet i hele 957- L5.1 området- og ikke mindst at tilladelsen gælder i 20 år, hvilket som vi læser planerne kan en koncessionshaver med denne carte blanche fx sejle turister rundt på hele Tasersuaq søen, gå i land, bygge "overlevelseshytter" på land i hele området omkring søen og mod nordre Isortoq. Dvs vandreturister kunne ilandsættes og gå fra shelter til shelter i hele området, og ingen kunne ændre disse rettigheder i 20 år, uanset hvordan det ville påvirke dyreliv og jagtmuligheder. Dette er ikke acceptabelt overhovedet.

    4. Amasa Olsens jagthytte opført i 1981 fremgår ikke af kortet

    5. Der er en mindre fast rensdyrbestand der i vinterhalvåret mest opholder sig i søens nordøstlige del, de krydser også isen og søger føde omkring stenbruddet i bunden af Kangerluarsuk Ungalleq. Disse er meget sårbare for trafik og stress i de hårde vintermåneder. Om sommeren kommer rensdyrene vandrende indefra til søens sydøstlige hjørne og fordeler sig nordpå langs begge fjeldkamme. Permanent ophold/trafik og støj på land og sø i dette område ville forhindre det naturlige inflow af dyr.

    6. Der står i planen at "fastboendes benyttelse af området kan fortsætte under forudsætning af at det ikke forhindrer driften af turistaktiviteten". Det betyder mellem linjerne at vi skal flytte os så turisterne fx. kan komme til og fra turistbåden uden problemer, vi skal undlade at jage hvor der er sluppet 30 turister fri i fjeldet osv. Dette er ikke acceptabelt, vi fastboende skatteydere må da have fortrinsret til vores land, jf. også Naturbeskyttelsesloven nr 29 af 18/12-03.

    7. Såfremt i trods vores protester vælger at udbyde koncessionerne på skisportscenter m.v- så lad det være helt bæredygtigt ved

      1. at fastholde kravet om etablering af deres eget elkraftværk.

      2. Køretøjer til turisttransport fra havnen og op skal være eldrevne (og lyd og emmisionsløse.)

      3. Bådtransport på Tasersuaq skal være eldrevet (lydløs) og turisterne skal IKKE landsættes, men kun på stille sightseeing.

      4. Der skal laves reguleringer for vintertransport i faste enkelte korridorer mellem by og center. Som det er nu er der allerede en helt ureguleret snescootertrafik langs søbredden og op i fjeldet derfra trods det er forbudt. Dette belaster i høj grad dyrelivet samt vegetation. En endnu større transport af mennesker, måske en snescooterudlejning fra centeret, ville helt ødelægge området for både dyr og fastboende.

    8. Vi håber vores indsigelse vil have indflydelse på planerne. Vi forventer kommunen svarer os så vi ved hvad vi kan forvente fremover.

Administrationens bemærkninger:
a. Det er ikke muligt at etablere turistanlæg i den skitserede skala uden at der vil ske en påvirkning af naturen i området. Der skabes dog ikke med planen hindringer for befolkningens brug af området, der skabes derimod nye muligheder for at også befolkningen kan dyrke skisport m.v. og befolkningen vil stadig have uhindret adgang til områderne.

b. Parkeringspladserne hænger sammen med planerne om kørselskorridor til Sisimiut Kørselskorridor til Sisimiut er dog ikke afklaret og vil blive håndteret på et senere tidspunkt i et nyt kommuneplantillæg, såfremt det ønskes prioriteret af kommunalbestyrelsen

c. Kommuneplantillægget inkluderer netop ikke breden/landet øst for Tasersuaq, hvorfor koncessionshaver ikke kan anlægge (overlevelses)hytter langs Tasersuaqs østbred. Overlevelseshytterne begrænses til 957-L5.3

d. Den omtalte hytte er beliggende uden for kommuneplantillæggets område og er derfor ikke medtaget på kortbilagene i forslaget. Da aktiviteterne naturligvis kan påvirke plantillæggets område angives hytten i den endelige plan.
e. Kommunens kørselsvedtægt giver mulighed for snescooterkørsel langs vestsiden af Tasersuaq og videre på Kangerluarsuk Ungalleq. Tilsvarende reguleres spørgsmålet om motoriseret sejlads heller ikke i nærværende kommuneplantillæg. Udfasning af benzindrevne motorkøretøjer og både i området må således håndteres i anden sammenhænge.

f. Formuleringen "fastboendes benyttelse af området kan fortsætte under forudsætning af at det ikke forhindrer driften af turistaktiviteten" foreslås fjernet fra kommuneplantillægget. Formuleringen har primært været tiltænkt de potentielle nye skilifte i området

g. Der foregår allerede motoriseret sejlads og snescooterkørsel på Tasersuaq, og det har ikke været påtænkt at lave restriktioner i den nuværende brug ved at begrænse den fremtidige trafik til eldrevne både og snescootere.

  1. foreslår, at der indarbejdes rettelser i planens tekst så de formuleringer der er misforstået, justeres.

 

  1. John Plambek bemærker på baggrund af 30 års brug

    1. at området er unikt og bør fredes til kommende generationer

    2. at de mange dyreveksler viser, at mange dyr trækker i området, hvilket vil betyde nedgang i dyrelivet, såfremt der kommer stor turisme i området

    3. at lokalbefolkningen mister et rekreativt område med nem tilgængelighed

    4. han håber at kommunalbestyrelsen skrinlægger forslaget

Administrationens bemærker, at bemærkningerne svarer til Per Nørgaard samt Helle og Amasa Olsen.
 

  1. Makkak Lund Kleist på 10 år har følgende kommentarer

    1. vi bryder os ikke om, at der skal bygges ved deres hytte og vil foretrække en anden placering, hvor der ikke findes hytter, idet hun er glad for hytten og det vil ikke være godt for os at noget bygges der, ligesom andre nok også vil foretrække, at der ikke bygges ved deres hytte

Administrationens bemærker, at bemærkningerne svarer til Per Nørgaard og John Plambek samt Helle og Amasa Olsen.
 

  1. En større gruppe af Ungalleq brugere på ca. 116 personer har fremsendt en længere indsigelse, nogle forslag og påpeget en række forkerte eller manglende informationer i kommuneplantillægget

    1. Indsigelsen vil ikke blive refereret her da den i vidt omfang svarer til indsigelserne fra Per Nørgaard, samt Helle og Amasa Olsen, som er refereret ovenfor, herunder særligt størrelsen af området, den negative konsekvens for nuværende brugere, hytteejere, naturen og dyrelivet i området. Derudover gøres der opmærksom på mangelfuld information om borgermødet og begrænset tid til debat på borgermødet samt manglende overskuelighed af forslaget på kommunens hjemmesider.

    2. Gruppen har 3 ændringsforslag

      1. at udbygge/genopbygge Apussuit, da det område både har eksisterende faciliteter, er større og mere snegaranti.

      2. at placere dyreparken ved Sisimiut, så byens borgere og turister kan få gavn heraf

      3. at nedskalere til langt mindre volumen og gøre hele projektet grønt og bæredygtigt, fx med benyttelse af eldrevne transportmidler

    3. Gruppens påpegning af forkerte eller manglende informationer inkluderer:

      1. Side 6: Den viste anlægsvej langs højspændingsledningen eksisterer ikke men er reetableret

      2. Side 7-8: Der mangler nogle hytter på kortgrundlaget og andre er forkert placeret

      3. Side 10: Kombinationen af koncession til sportsfiskeri og dyrepark med formuleringen om at fastboende ikke må forhindre turismeaktiviteten problematiseres

      4. Side 14: Kørselskorridor for alle køretøjer til Sisimiut er ikke vist

      5. Side 15: Vandforsyningssø til turismecentret er indtegnet forkert og har ikke nødvendig vandvolumen

      6. Side 18: Ikke alle fortidsminder er indtegnet på kortene

      7. Side 22: Vil en ny hytteplan kun fokusere på koncessionsejer?

      8. Side 29: Formulering forhindrer anlæggelse af hytter i et kæmpe område

      9. Side 37: 10.000 m2 byggeri er ødelæggende for området

      10. Side 39: Omtale af hytte mangler

      11. Side 51: Manglende afgrænsning af stier og lysløjper

      12. Side 52: Der undres over de mange parkeringspladser

Administrationen har ikke yderligere bemærkninger til selve indsigelsen end bemærkningerne til Per Nørgaard samt Helle og Amasa Olsen.
I forhold til de 3 forslag, så betyder udvikling af et gletsjerprojekt ikke, at et andet gletsjerprojekt ikke også kan udvikles. Selve placering af turismecentret og dyrepark er udviklet over en årrække, og initiativtagerne er af den opfattelse, at et stort samlet projekt er nødvendigt for at tiltrække investorer.
I forhold til brugergruppens påpegning af forkerte/manglende informationer, så har administrationen følgende bemærkninger:

  1. Som også påpeget af Nukissiorfiit bør det i det endelige kommuneplantillæg fremgå, at anlægsvejen langs højspændingsledningen er reetableret

  1. Der er kun indarbejdet hytter inden for kommuneplantillægget, men hytten langs Tasersuaq vil blive indarbejdet og de fejlagtige placeringer korrigeret

  2. Formulering om prioritet for turister bør i det endelige kommuneplantillæg fjernes, jf. også omtalen under Helle og Amasas bemærkning

  3. Kørselskorridor til Sisimiut er ikke afklaret og vil blive håndteret på et senere tidspunkt i et nyt kommuneplantillæg, såfremt det ønskes prioriteret af kommunalbestyrelsen

  4. Vandforsyningen er koncessionshavers ansvar og er der ikke nok vand i den omtalte vandsø, så må de sikre vandforsyningen på anden vis

  5. Det er generelt, at der findes mange flere fortidsminder end indtegnet på kortene. Ved alle anlægsprojekter skal også ikke-registrerede fortidsminder beskyttes.

  6. En ny hytteplan, som også forelægges på mødet i november vil have fokus på befolkning, fangere og turistaktører generelt og ikke på koncessionshavere.

  7. En ny hytteplan for hele kommunen vil netop åbne op for at der kan anlægge hytter i flere områder, herunder nærværende område, såfremt kommunalbestyrelsen godkender det

  8. Administrationen har ingen yderligere kommentarer hertil

  9. Der omtales hytter i teksten på side 39, så kritikken forekommer ikke korrekt

  10. Stierne og lysløjperne skal placeres inden for de angivne K-områder, hvilket er af begrænset størrelse, så de er afgrænset

  11. Parkeringspladserne skyldes den forventelige trafikkorridor til Sisimiut, så køretøjer kan køre frem og tilbage mellem Sisimiut og turistcentret

 

Bæredygtige konsekvenser

Udbud af koncessioner vil bidrage til at turismen i Grønland udvikles og understøttes som et økonomisk bæredygtigt erhverv. Samtidig er der i det hidtidige udbud af turismekoncessioner lagt vægt på at alle aktiviteter foregår på et bæredygtigt grundlag hvor naturen ikke påvirkes negativt. Det sikres således at der er styr på spildevand, affald og lign. I udbud af koncessionsområderne lægges der vægt på inddragelse af lokale så der forsøges skabt en forøget lokal beskæftigelse.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udarbejdelse af et planforslag har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia, bortset fra 150 timers administrativt arbejde. De anlæg der skal etableres i koncessionsområderne gennemføres ved den enkelte koncessionshavers foranstaltning. Udgangspunktet er, at turist aktiviteterne vil skabe nye skatteindtægter og beskæftigelse for lokale.

 

Alle grønlandske registrerede selskaber kan søge om koncession, når udbudsmaterialet udsendes. Det betyder, at eventuelle udenlandske operatører med en lokal stråmand kan ansøge om koncession.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at nærværende kommuneplantillæg vil kunne danne en god ramme for udbud af turismekoncessioner på Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai.

 

Etableringen af det nye turistcenter, kan betragtes som en understregning af, at Grønland er på vej til at opbygge turismen som en væsentlig del af erhvervsgrundlaget.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

 

-at kommuneplantillæg nr. 55 godkendes endeligt, og at dette bekendtgøres

 

-at teksten og kortbilagene i kommuneplantillægget justeres i henhold til administrationens bemærkninger i ovenstående

 

Bilag

  1. Kommuneplantillæg nr. 55 for et område til turismekoncessioner på Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai

  2. Indsigelser



pkt 14 bilag 1 - kpt 55 koncessionsområder ved aqqutikitsoqebd7dc64-9dd5-4a7d-b846-e3b1d9cf9512.pdf
pkt 14 bilag 2 - indsigelser og bemærkninger samlet - akerliliissutit oqaaseqaatillu ataatsimoortinneri944bb528-b155-472c-a480-ab01d7a183ce.pdf

Bilag

pkt 14 bilag 1 - KPT 55 Koncessionsområder ved Aqqutikitsoq.pdf
pkt 14 bilag 2 - Indsigelser og bemærkninger samlet - Akerliliissutit oqaaseqaatillu ataatsimoortinneri.pdf


15. Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 for hytteområder i Qeqqata Kommunia

Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 for hytteområder i Qeqqata Kommunia

Punkt 15 Forslag til kommuneplantillæg nr. 56 for hytteområder i Qeqqata Kommunia

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Denne plan udarbejdes med henblik på at opfylde befolkningens efterspørgsel efter muligheder for at etablere fritidshytter, jagthytter, overlevelseshytter og turisthytter i forskellig størrelse, for at skabe mulighed for en øget turisme.

Det er helt i overensstemmelse med Planstrategi 2018 at der gennemføres en udbygning af mulighederne for turismen og borgeres muligheder for at benytte det åbne land.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Områderne omfattet af dette kommuneplantillæg er beliggende over hele kommunen og omfatter de eksisterende udlæg til fritidshytter langs fjordene med få undtagelser.

 

I kommuneplantillægget opdeles områderne i følgende kategorier:

A: Egentlige hyttebyer med 30–60 meter mellem hytter, udpeges præcist

  1. Den nedlagte bygd Assagutaq, Narsarsuk, Timerliit, Appamiut, Qerqartarmiut, Kangerluarsuk, Ikerasak og Toqqusaq
  2. Tatsip Ataa, Angajortarfik, Paradisdalen

 

B: Hytteområder med minimum 60 meter mellem hytterne

  1. Eksisterende hytteområder
  2. Nye hytteområder ved Itilleq, Napasoq, Atammik og Maniitsoq

 

C: Minimum 1 km mellem hytterne

  1. Langs kysten, hvor der ikke tidligere har været hytteområder
  2. Det kystnære UNESCO område, inkl. tidligere tættere hytteområder
  3. Indlandet og højlandet nær Sisimiut, fx Tasersuaq og mellem 1. og 2. fjord

 

D: Minimum 5 km mellem hytterne

  1. I Indlandet syd for Kangerlussuaq, fx i trofæjagtskoncessionsområderne og i ørredkoncessionsområderne.
  2. I Indlandet bag Maniitsoq
  3. I højlandet ved kysterne, fx mellem Nordre Isortoq og Nordre Strømfjord, fx i skikoncessionsområderne.

 

E: Ingen hytter

  1. Ramsar-område
  2. Rensdyrkælvningsområder
  3. Områder hvor der er meddelt licens til råstofudvinding, Olivin minen og Anorthorsit minen.
  4. By og bygdezone, vandspærrezoner og hindringsfrie flader omkring lufthavne.
  5. L-områder. Områder til særlige rekreative formål, hvor der efter detailplanlægning kan etableres hytter/hoteller m.v.
  6. Unesco-området i indlandet øst for Itinneq, bortset fra den i KPT 58 planlagte hytte i den østlige ende af Tasersuaq, og enkelte hytter som må komme på tale i forbindelse med nuværende og evt. fremtidige koncessionsområder til trofæjagt.
  7. Områder udlagt til ikke opførte vandkraftværker og ledningstraceer.
  8. Gletchere og indlandsis
  9. Inden for en afstandszone på 1 km fra Unesco-nøgleområder, eksklusive Sarfannguit.
  10. Inden for en afstandszone på 1 km fra Itinneq rasteområde for Grønlandsk Blisgås. (Den grønlandske Blisgås furagerer i Itinneq i maj) Der accepteres alene hytter ved den nuværende kommunale hytte i Itinneq inden for denne zone.
  11. Fredede områder. Den fredede del af Paradisdalen.

 

I relation til Unesco – området er der fokus på at beskytte landskabet i indlandet mod ændringer, mens etableringen af hytter langs kysten i fjordene betragtes som en del af den naturlige udvikling af jagtkulturen

 

Det er med kommuneplantillægget et fokus at give mulighed for at befolkningen kan få let adgang til at udnytte naturen og via adgangen til naturen også udnytte naturens ressourcer.

Sigtet med spredningen af hytterne er at områdernes overordnede indtryk af vildmark skal fastholdes. Det forventes ikke at der fra noget punkt vil kunne opleves mere end en hytte ad gangen.

 

Med planen lægges der op til at hytter kan opføres på max. 80 m2, dog kan der såfremt der er tale om turisthytter opføres 3 x 120 m2 samlet eller i alt 360 m2 svarende til det hytteareal der kan opføres i forbindelse trofæjagt og ørredelv koncessioner til turistformål. Forskellen er begrundet i at der er behov for et vist areal for at kunne etablere en rentabel turisthytte.

 

Forsyning med vand, afledning af spildevand, el m.v. forudsættes at foregå med individuelle anlæg, i forbindelse med det enkelte byggeri eller i det omfang private bygherre kan samarbejde om forsyningsløsninger. De valgte løsninger skal godkendes sammen med arealtildeling i hvert enkelt tilfælde.

 

Adgangen til hytterne vil primært foregå med sejlads på fjordene, med hundeslæde eller hvor der i kørselsvedtægten for det åbne land, er etableret mulighed for at benytte snescooter eller hvor der er anlagt vej. De resterende områder vil kun blive tilgængelige med helikopter, med fastvingede fly til de få naturlige landingspladser eller med anvendelse af vandflyver på søerne.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er i kommuneplantillægget pointeret at der ikke fra driften af hytter må ske udslip af forurening af nogen form og at der så vidt muligt skal benyttes energiløsninger med vedvarende energi.

Det forventes at nærværende kommuneplantillæg vil give en mulighed for at styrke turismen, med mulighed for hytteudlejning og etablering af unikt beliggende turisthytter for turister der bl.a.ønsker at opleve stilheden og den storslåede natur.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der bliver ikke tale om udgifter til byggemodning idet alle eventuelle omkostninger ved opførelse af hytter inden for kommuneplantillæggets rammer påhviler den enkelte bygherre.

Det forventes ikke at der administrativt vil blive tale om et øget arbejde med arealtildelinger, i første omgang rummer kortlægningen de samme problemer med upræcis arealbestemmelse som hidtil, men den nye kortlægning af Grønland der gennemføres i løbet af de næste 3-5 år vil betyder en væsentlig bedre præcision i arealbestemmelsen.

 

For at sikre en smidig arealadministration bliver der sammen med en arealtildeling til en hytte, samtidig givet tilladelse til at etablere udhus på 15 m2, terrasse på 15 m2 og 15 m2 tørresnor. Ved turisthytter hvor der opføres i alt 360 m2, et 45 m2 udhus, og 45 m2 terrasse i alt.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne et godt og fyldestgørende grundlag for en opfyldelse af borgernes efterspørgsel efter hyttemuligheder, samtidig med at planen giver turisterhvervet nye muligheder.

 

Indstilling

 

Administrationen anbefaler,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 56 efter godkendelse i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen udsendes i offentlig høring i 8 uger

 

Bilag

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 56



pkt 15 bilag 1 - kpt 56 hytter i qeqqata (nutserneqanngilaq suli)a6a294b3-088d-4a30-95fd-2cde3d5ce20c.pdf
pkt 15 bilag 2 - kortbilag 56 samletc149920a-c095-4a59-9708-055a8066384f.pdf

Bilag

pkt 15 bilag 1 - KPT 56 Hytter i Qeqqata (nutserneqanngilaq suli).pdf
pkt 15 bilag 2 - Kortbilag 56 samlet.pdf


16. Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Punkt 16 Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Der er stor efterspørgsel efter muligheder for at kunne etablere hytter og hoteller langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Adskillige turist operatører har ytret ønske om at investere i overnatningsfaciliteter når der bliver skabt adgang med vejen. Udgangspunktet er turisternes store interesse for den storslåede natur og det nye Unesco område – ”Aasivissuit – Nipisat”. For at kunne sikre den gode oplevelse for alle turister er det nødvendigt at supplere de eksisterende primitive overnatningsfaciliteter langs vandreruten Arctic Circle Trail med nye faciliteter med højere standard.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Dette kommuneplantillæg skal ses som et supplement til allerede udlagte områder og i kommuneplantillægget er illustreret en hytte / hotelstruktur langs vejen med en kombination af mindre turisthytter, suppleret med større hoteller 3 steder på strækningen fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Ved Mt. Evans i nærheden af Kelly Ville ved Kangerlussuaq, Midtvejshotellet, og hotellet ved bunden af Kangerluarsuk Tulleq. De 2 sidste hotel placeringer er omfattet af denne plan, medens hotellet ved Mt. Evans planlægges separat.

 

For at understrege den vigtige rolle vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut har i udviklingen af turismen, er der langs vejen indlagt et område af særlig rekreativ karakter, et såkaldt L-område der benævnes 957-L6 og som strækker sig 2 km på hver side af vejen, bortset fra Unesco – området. Et L-område er et område hvor der udlægges til rekreative anlæg, hvor der efter en nærmere stillingtagen i et kommuneplantillæg kan etableres aktiviteter.

 

Med dette kommuneplantillæg skabes der mulighed for at udbygge turist faciliteterne på 7 lokaliteter langs vejen. På 5 lokaliteter er der tale om hytter på op til sammenlagt 360 m2 svarende til de hyttemuligheder der er knyttet til trofæjagt- og ørredelv koncessioner. Ved midtvejshotellet og ved Kangerluarsuk Tulleq lægges der op til, at der kan etableres egentlige hoteller på op til 2 x 2000 m2 etageareal ved midtvejs hotellet og op til 2000 m2 ved Kangerluarsuk Tulleq.

 

De 7 lokaliteter er:

  1. Hytter ved øst enden af Tasersuaq.
  2. Hytter midt for Tasersuaq.
  3. Midtvejshotel i den vestlige del af Tasersuaq
  4. Hytter ved Itinneq
  5. Hytter ved Innajuattoq
  6. Hytter ved Nerumaq
  7. Hotel ved Kangersuarsuk Tulleq, nordøst for fangerhytten.

 

Af de 5 lokaliteter til hytter er de 2 områder placeret inden for det udpegede Unesco område, dels i forbindelse med den eksisterende hytte ved Itinneq dels i den østlige ende af Tasersuaq hvor der ikke i forvejen er etableret hytter. Målet med denne hytte er at sikre mulighed for overnatning til borgere og turister der ønsker at opleve denne del af Inuits rejserute fra vinterbopladserne på kysten og til rensdyr jagtområderne ved Aasivissuit. Med placeringen af hytterne lægges der op til en begrænset synlighed fra Unesco – området.

 

For midtvejshotellerne (max 2) stilles der krav om at byggeriet ikke bliver højere end 2 etager og at hvert hotel ikke må have en længere facade mod søen end 100 m. Dette betyder at hotellerne der etableres i en højde af 380 m kun i begrænset omfang vil være synligt fra søen, men alligevel vil have udsyn til søen.

 

Ved lokalitet 4-6 er der tale om placeringer i tilknytning til hytter der er etableret i forbindelse med Arctic Circle Trail. Til hytten ved Innajuattoq er der i forvejen etableret en vej mellem Itinneq og anlægsstederne ved søerne nord for Innajuattoq, i forbindelse med anlæg til forbedring af vandforsyningen til Sisimiut Vandkraftværk.

 

Med kommuneplantillægget lægges det op til at vejforbindelsen fra Kangerlussuaq – Sisimiut vejen og frem til de forskellige hotel- / hytteområder anlægges af det offentlige. Hver i sær er disse mellem 100 m og 1,3 km ved placering 3 og 7, i alt ca. 3 km. Vejene anlægges som grusveje.

Ved midtvejshotellerne, giver vejen offentlig adgang til udsigten over Tasersuaq samtidig med adgangen til hotellerne og ved bunden af Kangerluarsuk Tulleq giver en offentlig vej også adgang til hytteområderne nord for fjorden og et kørespor til Aqqutikiitsoq.

 

Bæredygtige konsekvenser

Der er i hytte- og hotelområderne mulighed for at anvende vedvarende energi løsninger til forsyning med el og varme. Der kan således etableres solpaneler og lign., disse løsninger kan sammen med en etablering af tætte, velisolerede hytter reducere energiforbruget ganske meget.

Med kommuneplantillægget skabes der attraktive muligheder for at investere i nye overnatningsfaciliteter for turistoperatører og der skabes nye muligheder for at sikre en indtjening og beskæftigelse i turistvirksomhederne til gavn for Qeqqata Kommunia og Grønland idet indkomstgrundlaget forbedres og dermed skatteindtægterne.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Med kommuneplantillægget skabes der mulighed for at udnytte investeringen i vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

I forbindelse med de nævnte grusveje, kan der forventes en anlægsudgift på mellem 2 og 3 mio. kr.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af attraktive hotel / hytteområder, som vil understøtte turismeudviklingen langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

 

Indstilling

Administrationen anbefaler,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 58 efter godkendelse i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen udsendes i offentlig høring i 8 uger

 

Bilag

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 58.



pkt 16 bilag 1 - kpt 58 hytteområder mellem sisimiut og kangerlussuaq (nutserneqanngilaq suli)04f509f0-f3f0-42ad-bbfc-df96505fe14e.pdf

Bilag

pkt 16 bilag 1 - KPT 58 Hytteområder mellem Sisimiut og Kangerlussuaq (nutserneqanngilaq suli).pdf


17. Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2019

Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2019

Punkt 17 Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2019

Journalnr. 01.01.01

 

Forslag til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens mødeplan 2019.

 

Alle møder starter kl. 8:30 og afholdes pr. telefon/videokonference, medmindre andet er opgivet.

 

Økonomiudvalg

Kommunalbestyrelse

19. februar

26. februar

19. marts

 

16. april

25. april – Godkendelse af regnskab 2019

21. maj

29. maj

18. juni

 

20. august

29. august

17. september – 1. behandling af budget 2020

26. september - 1. behandling af budget 2020

22. oktober – 2. behandling af budget 2020

31. oktober - 2. behandling af budget 2020

19. november

28. november

17. december

 

 

Andre planer

 

27.-28. august – Budgetseminar for 2020

 

Indstilling

Direktionen indstiller ovennævnte mødeplan til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Afgørelse

 

 

Bilag

  1. Kalender 2019



pkt 17 bilag 1 - ullorsiutit 2019 - kalender 2019ddd79092-51e4-47e7-b31f-fd97f9304cea.pdf

Bilag

pkt 17 bilag 1 - Ullorsiutit 2019 - Kalender 2019.pdf


18. Orientering om aktuelle personalesager pr. 5. november 2018

Orientering om aktuelle personalesager pr. 5. november 2018

Punkt 18 Orientering om aktuelle personalesager pr. 5. november 2018

 

Journalnr. 03.00

 

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

Maniitsoq:

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Dato

Atuarfik Kilaaseeraq

Jonna Olsen

Forskolelærer

1. september 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Kisea Rosing

Timelærer

1. september 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Bendt Olsen

Lærer

1. september 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Kim Camilla Byron

Lærer

1. oktober 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Helga Olofsson

Lærer

1. oktober 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Stina Motzfeldt

Overassistent

15. november 2018

Skolen i Atammik

Atli Hansen

Lærer

1. oktober 2018

Børnehave Inequnaaqqat, Atammik

Bolethe K. Johansen

Leder

1. november 2018

Kommunekontoret Maniitsoq

Efraim Kaspersen

Pedel

1. september 2018

Området for Familie

Ungaaja P. Haggæussen

Socialrådgiver

1. november 2018

Familiecenter

Else Marie Albrechtsen

Sagsbehandler

1. november 2018

Int. daginst. Kuunnguaq

Niviarsiaraq Poulsen

Socialhjælper

1. oktober 2018

Majoriaq

Arnaq Brandt Eriksen

Vejlednings- og motivationsinstruktør

1. november 2018

Majoriaq

Tina Nikodemussen

Mentor

1. november 2018

 

Sisimiut:

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Dato

Familiecenter

Anna Qvist Siegstad

Pædagog

1. september 2018

Familiecenter

Nuka Olsen

Forebyggelseskonsulent

1. september 2018

Majoriaq

Johanne Egede Evaldsen

Socialrådgiver

1. oktober 2018

Majoriaq

Esaias Petersen

Faglærer

1. november 2018

Nalunnguarfiup Atuarfia

Kirstine Olsen

Lærer

1. november 2018

Hjemmehjælpen

Makkannguaq Skovenborg

Sundhedshjælper

1. november 2018

Int. daginst. Ungaannguaq

Naja Katrine Esaiassen

Socialhjælper

8. august 2018

Int. daginst. Nuniaffik

Johanne Davidsen

Leder

1. november 2018

Fritidshjem Naasoq

Anina Johnsen

Souschef

1. november 2018

Fritidshjem Sikkersoq

Makkak Suersaq

Medhjælper

1. december 2018

Pisoq

Elisa Kristiane Enoksen

Medhjælper

7. september 2018

Området for Teknik- og Miljø

Claus Jørgensen

Planchef

16. november 2018

 

  1. Fratrædelser

     

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Dato

Fritidsklubben Sukorsit

Lars Lundblad Enoksen

Medhjælper

15. november 2018

Området for Familie

Eva Jensen

Vikar overassistent

12. oktober 2018

Qeqqani MISI

Mia Olsvig

Psykolog

31. oktober 2018

HR afdeling

Malina Andersen

Overassistent

31. oktober 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Amalie K Thomsen

Overassistent

30. november 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Bettina A. Hansen

Skolekonsulent

31. oktober 2018

 

  1. Rokeringer

     

Arbejdsplads fra

Til

Navn

Stilling

Dato

Fritidshjem Naasoq

Børnehave Sisi

Inge Lennert

Socialhjælper

1. oktober 2018

Int. daginst. Naalu

Int. daginst. Naalu

Lucia Nive Jeremiassen

Fra souschef til leder

1. november 2018

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Bilag

Ingen





19. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 19 Eventuelt