UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

ØU 01/19

STED

Byrådssal

STARTTIDSPUNKT

19-02-2019 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

19-02-2019 14:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsordenorden
2. Kommunalbestyrelsens foreløbige økonomirapport pr. 31. december 2018 (4. kvartal
3. Fordeling af pulje til byggemodning
4. Tillægsbevillingsansøgning i forbindelse med udvidelse af Kulturhus med Musikskole og Bibliotek
5. Ansøgning om budgetomplacering og tillægsbevilling vedr. budget for etablering af gangbro på broen over Ulke bugten
6. Oprettelse af 4 dagpleje stillinger
7. Overassistentstilling i HR ønskes ændret til HR Konsulent
8. Aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse
9. Kontantløse Byer/Bygder
10. Indkaldelse af anlægsønsker til Forslag til Finanslov 2020
11. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut
12. Forslag til kommuneplantillæg nr. 41 for 2 aktivitetsområder i Sisimiut
13. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut
14. Forslag til tidsplan budget 2020 og overslagsårene 2021-23
15. Procedure for sagsgang
16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. februar 2019
17. Orientering om implementering af ERP
18. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsordenorden

Godkendelse af dagsordenorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Kommunalbestyrelsens foreløbige økonomirapport pr. 31. december 2018 (4. kvartal

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance ultimo december08974d6c-2740-4c28-9f46-1f8116560f2e.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 28-12-2018d8c920bb-eeb0-4bec-9c71-089e8dc7670d.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance ultimo december.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 28-12-2018.pdf


3. Fordeling af pulje til byggemodning

Fordeling af pulje til byggemodning

Punkt 03 Fordeling af pulje til byggemodning

Journal nr. 17.02.00

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen afsatte som noget i budget 2019 og overslagsårene en pulje til byggemodning. Puljen er på 7 mio.kr. i 2019 og fra 2020 af på 8 mio.kr. Der er behov for en overordnet fordeling af byggemodningspuljen i hele kommunen.

 

Økonomiudvalget behandlede på sit møde i ordinære møde 10/2018 den 11. december 2018 en sag om byggemodning i henhold til kommuneplantillæg nr. 19 for C15 og A26 i Sisimut. Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø havde indstillet til, at puljen til byggemodning blev anvendt fuldt ud på dette projekt i 2019 og 2020 og anmodede om en tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. til byggemodning i Ungusivik i Maniitsoq. Økonomiudvalget sendte sagen tilbage til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø.

 

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje

Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse

I byggemodningsaftale mellem Selvstyret og kommunerne er Selvstyret ved Nukissiorfiit ansvarlig for el, vand og varme, mens kommunerne er ansvarlig for veje og kloakering.

 

Faktiske forhold

I kommuneplan udlægges nye områder til byudvikling, hvor der efterfølgende bliver behov for byggemodning.

I Sisimiut er fokus på udbygning til boliger, kontorer og institutioner på Akia i A22, A23, A26, A30, C8 og C15, erhvervsudvikling ved gl. Heliport og ad Ulkebugtsvejen i B8 samt boliger og kollegier for enden af Umiitvitsiaq i A53.

I Maniitsoq er der fokus på boliger i A7 ved Ungusivik og i A18 ved gl. Heliport samt erhverv i B12 bag lufthavnen.

I Kangerlussuaq er det primært boligområde syd for landingsbanen i delområde A7, hvor der løbende anlægges boliger.

 

I budget 2018 var der inklusiv overførsler af uforbrugte midler fra tidligere år afsat 22,9 mio.kr. til byggemodning på konto 77.

Derudover konteres nogle vejprojekter i bygderne på konto 72, herunder i Atammik.

Desuden kloakkeres områder via kloakpuljen ligeledes på konto 72, så boligområder der blev udviklet uden kloakering bliver opgraderet. Det indebærer også den gamle heliport i Maniitsoq.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtigt, hvis der byggemodnes i takt med byudviklingen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er behov for at få fordelt puljen til primært de to store byggemodningsopgaver i de kommende år bolig-/centerområderne A26 og C15 på Akia i Sisimiut og boligområdet A7 i Ungusivik i Maniitsoq. Der foreligger overslag på de to projekter, der beløber sig til henholdsvis en forventet kommunal udgift på 13,0 mio.kr. og 10,6 mio.kr. Derudover skal Nukissiorfiit betale for el, vand og fjernvarme, hvilket er dyrest i Maniitsoq, da det indebærer fjernvarme.

 

Der er umiddelbart ikke midler nok til at gennemføre byggemodningen begge steder i løbet af 2019-2020 uden at tilføre flere midler. Det foreslås, at gennemføre byggemodningen i erhvervsområdet ved sprængstofdepotet over en længere årrække, så dette område først færdiggøres i 2021. Det er endvidere tidligere set, at byggemodningsmidlerne ikke anvendes i det omfang, som de er afsat til i budgetterne og overslagsårene.

 

Med nedenstående tabel udmøntes byggemodningspuljen på 7 og 8 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020, mens der foreløbigt kun rådes over de 3,8 mio. kr. af puljen i 2021. Der lægges dermed op til, at der tages politisk stilling til puljen for 2021 og fremad på et senere tidspunkt.

 

Kontonr.

Kontonavn

2018

2019

2020

2021

2021

77-12

Erhverv, Heliport B8, Sisimiut (KPT 24 tillæg)

3.000

 

 

 

 

77-15

Bolig A26, Center C15, Akia, Sisimiut (KPT 19)

504

+7.000

+6.000

 

 

77-18

Bolig/kollegie A53, Eqavimmut-Qiviarfik, Sisimiut (KPT 46)

2.641

 

 

 

 

77-19

Vejomlægning, Havn, Sisimiut

1.417

 

 

 

 

77-98

Bolig Akia A30 og Center C8, Akia, Sisimiut (KPT 25)

4.000

 

 

 

 

 

Hovedvej, Akia, Sisimiut

0

 

+200

X

X

77-00

Bolig, A7, Ungusivik, Maniitsoq (KPT 35)

5.426

+2.600

+2.600

 

 

77-30

Erhverv B12, sprængstofdepot, Maniitsoq

5.880

-2.600

-1.200

+3.800

 

 

Bolig A19, Savimmut, Maniitsoq

0

 

 

X

X

 

Hovedvej, Ny bydel, Maniitsoq

0

 

+200

XX

XX

 

Bolig, A7, Kangerlussuaq (KPT 26)

0

 

+200

 

X

77-50

Fælles

 

7.000

8.000

8.000

8.000

 

I alt

 

 

 

 

 

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at en mere fleksibel styring af byggemodningsmidlerne fx via løbende justering af byggemodningspuljen vil give mulighed for at opnå en mere optimal byggemodning i overensstemmelse med efterspørgslen efter byggemodnede arealer.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en mere enkel opgave- og byrdefordeling mellem Selvstyret (Nukissiorfiit) og kommunerne vil give mulighed for en hurtigere og mere optimal styring på området.

 

Det er administrationens vurdering, at der på kort sigt bør fokuseres på at få tilført midler, så følgende områder byggemodnes A26 og C15 på Akia i Sisimiut og A7 i Ungusivik i Maniitsoq samt A7 i Kangerlussuaq.

På længere sigt er det forlængelsen af den østligste vej i Akia mod syd, der vil åbne op for nye områder. I Maniitsoq er det vej rundt om Kirkegårdsbugten, der skal åbne nyt land og nye byggeområder op.

 

 

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø samt Økonomiudvalget,

 

-at ovenstående udmøntning af byggemodningspuljen godkendes

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 12. februar godkendt indstillingen.

 

Da Nukissiorfiit ikke har sat beløb til byggemodning ved Ungusivik, skal kommunen lægge ud, og inddrive det senere.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at ovenstående udmøntning af byggemodningspuljen godkendes

-at kommunen lægge ud og inddrive det senere, da Nukissiorfiit ikke har sat beløb til byggemodning ved Ungusivik

 

Bilag

  1. Referat af økonomiudvalgets ordinære møde 10/2018 den 11. december 2018, pkt 03

  2. Kort over byggemodningsområder, herunder angivelse af kommuneplantillæg (KPT).

  3. C-overslag omkostninger ved byggemodning C15+A26 af 22.11.2018 dk



lukket pkt 03 bilag 1 - heliporten, kort0c7c6a38-24b9-4f92-8007-8e98e879dd00.pdf
lukket pkt 03 bilag 2 - handicapboliger, planløsning0cafa73c-ac0e-4773-952b-c2e2b2ff7a38.pdf
lukket pkt 03 bilag 3 - lilleholm byg, prospektd28026f8-f164-4c44-b2c2-8d2763bf3da6.pdf

Bilag

Lukket pkt 03 bilag 1 - Heliporten, kort.pdf
Lukket pkt 03 bilag 2 - Handicapboliger, planløsning.pdf
Lukket pkt 03 bilag 3 - Lilleholm byg, prospekt.pdf


4. Tillægsbevillingsansøgning i forbindelse med udvidelse af Kulturhus med Musikskole og Bibliotek

Tillægsbevillingsansøgning i forbindelse med udvidelse af Kulturhus med Musikskole og Bibliotek

Punkt 04 Tillægsbevillingsansøgning i forbindelse med udvidelse af Kulturhus med Musikskole og Bibliotek

 

Journal nr. 06.02.04 konto 75-51-11

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har på konto 75-51-11 afsat 18 mil kr. til udvidelse af Kulturhus med Musikskole og Bibliotek, og godkendt kommuneplantillæg nr. 49 der udlægger et byggefelt dertil. Grunden til ønsket om tilbygning er, at Musikskolen Serravik´s bygning B-956 ved Karl Sivertsenip Aqq. er ramt af skimmels

vamp og vandskader samt er vurderet saneringsmodent. Samtidig er det eksisterende biblioteket ved Guutaap Aqquserna ikke længere tidssvarende og overholder ikke Arbejdstilsynets krav. Ved en tilbygning til kulturhuset af de to institutioner, vil der kunne opnås synergi ved fælles arrangementer og brug af fælles personalefaciliteter. På længere sigt kan tilbygningen forlænges til Minihallen ved Skole 2 og derved blive et samlet bygningskompleks til større festivaller.

 

På den baggrund blev et bygherreoplæg udarbejdet maj 2017 med deltagelse fra Musikskole, Bibliotek, Fritidsområde og Taseralik. Bygherreoplægget forventer opførelsesudgiften bliver 19-21 mil kr.

Bygherreoplæg blev godkendt på Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur´s møde 3.11.2017. Ud fra dette blev holdt rådgiverudbud hvor Masanti var billigst. De har udarbejdet dispositionsforslag (bilag 1) med C-overslag der ligger 4,135 mil kr over det i kommunens budget afsatte beløb.

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur har på møde 26.11.2018 godkendt dispositionsforslaget og anbefalet at der søges tillægsbevilling på 4,135 mil kr., (bilag 2).

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø er ansvarlig for konto 7, anlægskonti.

Kommunen ejer Kulturhus B-1845, hvor drift er forpagtet til Tasaralik, der har egen bestyrelse.

 

Faktiske forhold

Dispositionsforslaget følger bygherreoplæggets antal m2 nytteareal til bibliotek og musikskole. Byggeriet er blevet dyrere end forventet fra bygherreoplægget, da udsprængning for at kunne få elevator og trappe til at betjene det nederste niveau i Kulturhuset blev mere omfattende, og da der skulle etableres nyt kontor for Taseralik, idet dagslysforholdene for det nuværende kontor ikke vil kunne overholde Arbejdstilsynets krav efter tilbygningen. Det nuværende Taseralik kontor bliver efter tilbygningen depot uden vinduer for biblioteket.

 

Dispositionsforslaget har været i høring hos Musikskolen, Biblioteket samt Taseralik, med godkendelse fra alle 3 parter.

Da tilbygningen iht. kommuneplantillæg 49 skal have samme taghældning og taghøjde som den eksisterende bygning, giver det behov for en ret stor nedsprængning af fjeld. Plangrundlaget angiver kun 1 mulig placering af tilbygningen, så musikskole og bibliotek kan ikke tilbygges 2 steder, for derved at være længere væk fra hinanden af hensyn til lyd. I dispositionsforslaget er Musikskole adskilt fra Bibliotek af midtergangen, således at der ikke er nogen væg direkte mellem Musikskole og Bibliotek af lydhensyn. Midtergang beklædes med lyddæmpende væg- og loftmateriale samt trinlyddæmpende gulvbelægning. Biblioteket er placeret i sydsiden, så der bliver et godt lysindfald og udsigt derfra over Spejdersøen, næsten som fra Taseraliks cafe. Adgangsforhold for handicappede bliver direkte til ny adgangsvej syd om Minihal til handicap P-plads ved tilbygningens øst dør. Yderdøren er med elektrisk døråbner, ind til midtergang med adgang til Bibliotek henholdsvis Musikskole, og fra gang er der adgang til elevator der også betjener Taseraliks etager. Man kan således også komme til Bibliotek og Musikskole ad trappe eller elevator fra Taseraliks café.

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved sammenbygningen af nyt bibliotek og Musikskole ved Taseralik vil der kunne opnås synergieffekter på det kulturelle område og driftsøkonomiske rationaliseringer, samtidig med at der skabes et sammenhængende og bredere kulturelt miljø. Ved sammenbygningen vil café, toiletter, udstillingsrum og køkkenfaciliteter kunne deles til fællesbrug.

Ved at opnå denne synergieffekt, vil det kulturelle tilbud til borgerne blive forbedret, samt der kan opnås besparelser på el- og varmeudgifter til Musikskole og Bibliotek ved samdriften i nye velisolerede lokaler.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

På konto 75-51-10 er afsat 18 mil kr til kulturhusudvidelse og dertil beløb på kr. 280.929 fra forsikringen som erstatning fra vandskade i tidligere musikskolebygning B-956. I C-overslag (bilag 3) er anlægsudgifterne i alt 22.416.000 mio. kr. dvs. en merudgift på 4,135 mio.kr. Der er ikke medtaget udgifter til nyt inventar, da det eksisterende i Musikskole og Bibliotek antages flyttet med over.

Konsekvensen af merudgiften er, at der skal ske en tillægsbevilling på 4,135 mio. kr.

 

Såfremt man alternativet vælger at spare 4,135 mio.kr på dispositionsforslaget, vil det betyde at nybygningen skal reduceres med ca. 182 m2. Kun fjernelse af hele biblioteket på 191 m2 vil kunne give en så stor besparelse. Dette vil nødvendiggøre at de nuværende lokaler til biblioteket skal ombygges, da de ikke rummer acceptable personalefaciliteter iflg. Arbejdstilsynets krav. Den reducerede tilbygning vil være et stort tab for den synergieffekt der ellers er lagt op til. Samtidig skal der udarbejdes et helt nyt dispositionsforslag med deraf yderligere tidsforbrug og projekteringsudgifter, inden udbud af arbejdet til håndværkere kan finde sted.

Tillægsbeløbet er først nødvendigt i år 2020:

 

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

75-51-10, år 18

Kulturhusudvidelse

18.000.000

 

18.000.000

75-51-10, år 20

Kulturhusudvidelse

 

4.135.000

4.135.000

75-51-10

ialt

18.000.000

4.135.000

22.135.000

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at dispositionsforslaget bør godkendes i udformning som angivet i bilag 1 for den videre projektering, og at der søges om bevillingsjustering på merudgiften på 4,135 mio. kr., da man derved undgår at der laves et nyt dispositionsforslag, opnår synergieffekter for driften fremover, samt undgår ombygninger af de eksisterende bibliotekslokaler.

 

 

 

 

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø at indstille til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

  1. At der godkendes tillægsbevilling på 4,135 mio. Kr på anlægskonto 75-51-10 i budgetoverslagsår 2020.
  2. At projektering af kulturhusudvidelse fortsætter ud fra dispositionsforslaget.

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 12. februar 2019 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der godkendes tillægsbevilling på 4,135 mio. kr. på anlægskonto 75-51-10 i budgetoverslagsår 2020

-at projektering af kulturhusudvidelse fortsætter ud fra dispositionsforslaget

 

Bilag

  1. Dispositionsforslag fra Masanti for Udvidelse af Taseralik B-1845 med Musikskole og Bibliotek
  1. Referat Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur møde 26.11.2018 pkt 6.

  2. C-overslag for Udvidelse af Taseralik B-1845 med Musikskole og Bibliotek



pkt 04 bilag 1 - dispositionsforslag fra masanti taseralik b-1845 dk097b2c85-d4a0-43ad-9e4f-8f11977fc155.pdf
pkt 04 bilag 2 - referat udvalg for uddannelse møde 26.11.2018386be06d-9051-406f-92c3-27c6135fd7c6.pdf
pkt 04 bilag 3 - c-overslag for udvidelse af taseralik b-18456163cd70-a338-4d21-b26e-6bc89ca9c89c.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 - Dispositionsforslag fra Masanti Taseralik B-1845 dk.pdf
pkt 04 bilag 2 - Referat Udvalg for Uddannelse møde 26.11.2018.pdf
pkt 04 bilag 3 - C-overslag for Udvidelse af Taseralik B-1845.pdf


5. Ansøgning om budgetomplacering og tillægsbevilling vedr. budget for etablering af gangbro på broen over Ulke bugten

Ansøgning om budgetomplacering og tillægsbevilling vedr. budget for etablering af gangbro på broen over Ulke bugten

Punkt 05 Ansøgning om budgetomplacering og tillægsbevilling vedr. budget for etablering af gangbro på broen over Ulke bugten

Journalnr. 23.03.03

 

Baggrund

Under TMU 04 – 2014 behandlede TMU udvalget en henvendelse fra Kommunalbestyrelsesmedlem, Malene Ingemann om at etablere en gangbro på broen over Ulke bugten. I sagsfremstillingen blev gjort rede for at et eftersyn af broen, samtidig kunne danne grundlag for at udarbejde udbudsmateriale for entreprisen med at etablere en gangbro. – punktet er vedhæftet som bilag 1

I 2018 blev der afsat 2.5 mio. kr. på anlægsbudgettet, til etablering af en gangbro.

I sommeren 2018 blev der fortaget eftersyn af broen vha. RAMBØLL og samtidig hermed udarbejdet udbudsmateriale for etableringen af gangbroen.

Opgaven har været udbudt fra november 2018, med licitation medio januar 2019.

Udbudsformen var ”laveste pris” Der kom to tilbud med følgende priser:

Tilbud 1: 3.578.919 kr.

Tilbud 2: 5.863.550 kr.

Licitationsreferatet er vedhæftet som bilag 2

Ud over entreprisen om etablering af gangbroen, har RAMBØLL givet tilbud på tilsyn og byggeledelsen. Tilbuddet er på 100. 000 kr.

Der er på konto 72.19.10 anvendt 225.000 kr. til rådgiver for udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Samlet vil etableringen inkl. projektering, byggeledelse og tilsyn give en samlet pris på 3.929.000 kr.

For at indgå kontrakt med den entreprenør som har givet det billigste tilbud, er der behov for yderligere midler for gennemførelsen. Herved omhandler denne indstilling om de resterende midler til etablering af gangbroen.

 

Regelgrundlag
Qeqqata Kommunias kasse og regnskabsregulativ.

Tilbudsloven.

 

Faktiske forhold
Akia bydelen udbygges mere og mere. Senest er der planlagt at etablere en ny daginstitution. Behovet for at etablere en gangbro over broen til Ulke bugten vil øge trafiksikkerheden. Mange gående og cyklende benytter broen, og der er mange som benytter vejen til lufthavnen til motion, hvorved man skal passere broen. Idet broen kun er udstyret med kørebaner, anses det for nødvendigt at separere trafikken med en gangbro, således gående sikkert kan benytte broen.

 

Idet der er anvendt midler på anlægskontoen til udbudsmaterialet, er det samlede restbeløb på anlægskontoen på 2.250.000 kr.

Der mangler således 1.428.919 kr. på konto 72.19.10.

Området for Teknik og Miljø har fundet midler på øvrige anlægskonti. Beløbet er samlet på 735.000 kr., som indstilles til godkendelse om omplacering.

Det resterende beløb som søges som tillægsbevilling er på 694.000 kr.

 

 

Omplacering

 

Konto

Tekst

Bevilling

Omplacering

Ny bevilling

72-19-10

Gangbro over Ulke bugten

2.500.000

+735.000

3.235.000

72-99-12

Kommunale havn

393.000

-393.000

0

72-01-10

ASFALTERING SISIMIUT

342.000

-342.000

0

 

Sum omplaceringer

3.235.000

0

3.235.000

 

Tillægsbevilling

Konto

Tekst

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

72-19-10

Gangbro over Ulke bugten

2.500.000

694.000

3.194.000

 

I alt tillægsbevillingsbehov

2.500.000

694.000

3.194.000

 

Samlet tillægsbevilling og omplaceringer til projektet:

Konto

Tekst

Bevilling

tillægsbevilling

Omplacering

Ny bevilling

72-19-10

Gangbro over Ulke bugten

2.500.000

694.000

735.000

3.929.000

 

I alt bevillings behov

2.500.000

694.000

735.000

3.929.000

Bæredygtige konsekvenser
Det vil være bæredygtigt, at få etableret en sikker gangbro for den stigende befolkning på Akia og andre som går og løber over broen, så der ikke sker personskade og samtidig motiverer folk til udøve fysisk udfoldelse i dagligdagen.

Samtidig er det påkrævet at der udføres løbende tilsyn og vedligehold af broen, for at sikre en lang levetid, da broen er en yderst kritisk del af infrastrukturen i Sisimiut.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er på konto 72.19 10 – ” FORTORV PÅ BROEN TIL AKIA I SISIMIUT” oprindeligt afsat 2,5 mio. kr. Heraf er anvendt midler til rådgiver for udarbejdelse af udbudsmateriale.

Således er der nu 2,250 mio. kr.

Det samlede beløb som skal anvendes til etableringen inkl. Byggeledelse og tilsyn er 3.679.000 kr. Herved er der behov for at finde 1.429.000 kr.

I ovenstående skema – ”omplaceringer” foreslås omplaceret fra to anlægskonti.

På anlægskonto 72-99-12 ”Kommunal Havn” er der anvendt de resterende midler fra etableringen af 24 stk. Reeferstik til losseerhvervet. Denne anlægssag er afsluttet og der indstilles til at de resterende midler omplaceres til anlægsprojektet, ”gangbro over broen”.

Dertil indstilles at de resterende midler på anlægskontoen ”asfalteringer Sisimiut”, omplaceres restbeløbet på kontoen, som ikke blev anvendt til asfaltering i 2018.

Idet projekterne på de berørte konti er afsluttes vurderes de indstillede omplaceringer til at være oplagt at anvende til gangbroen.

 

Administrationens vurdering
I sagsfremstillingen i 2014 blev der slået tvivl om, hvem af Selvstyret eller kommunen som har ansvaret for driften og vedligeholdelsen af broen, herunder hvem der har ansvaret for etablering af en gangbro. Området for teknik og Miljø kontaktede i 2014 selvstyret for at få en afklaring på ansvarsforholdet. Bilag 3 er svarbrevet fra selvstyret, som afklarer spørgsmålet. Broen er Kommunens og dermed er kommunen ansvarlig for drift og vedligeholdelse, samt ansvarlig for etableringen af gangbroen.

 

Ved godkendelse af de beskrevne omplaceringer, samt tillægsbevillingen kan der indgås kontrakt med lavestbydende entreprenør om etableringen af gangbro. Det vurderes at gangbroen færdiggøres og kan benyttes seneste september 2019.

 

Administrationens indstilling
Området for Teknik og Miljø indstiller til udvalgets godkendelse,

 

-at de beskrevne omplaceringer godkendes, således der omplaceres 735.000 kr. fra hhv. konto 72-99-12 ”Kommunale Havn” og konto 72-01-10 ”Asfaltering Sisimiut 2018”, til anlægsprojekt konto 72-19-10 ”Gangbro over Ulke bugten” i budget 2019

 

-at der gives en tillægsbevilling på 694.000 kr. på budget år 2019 til anlægsprojekt konto 72-19-10 ”Gangbro over Ulke bugten” i budget 2019

 

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 12. februar 2019 godkendt indstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at de beskrevne omplaceringer godkendes, således der omplaceres 735.000 kr. fra hhv. konto 72-99-12 ”Kommunale Havn” og konto 72-01-10 ”Asfaltering Sisimiut 2018”, til anlægsprojekt konto 72-19-10 ”Gangbro over Ulke bugten” i budget 2019

 

-at der gives en tillægsbevilling på 694.000 kr. på budget år 2019 til anlægsprojekt konto 72-19-10 ”Gangbro over Ulke bugten” i budget 2019

 

Bilag

  1. TMU punkt 04 – 2014
  2. licitationsreferat for entreprisen for etablering af gangbro.
  3. Ansvarsforholdet - svarbrevet fra selvstyret,


pkt 05 bilag 1 - tmu møde 04.2014, den 10 juni 2014 dk02024868-9225-480c-8879-379a7f1f3c48.pdf
pkt 05 bilag 2 - licitationsreferat for entreprisen for etablering af gangbro dk982963d4-b151-4ec6-812d-b910e0180ef8.pdf
pkt 05 bilag 3 - ansvarsforholdet - svarbrevet fra selvstyret dk30c6dd7e-df7a-4c78-a689-2ec0080939c7.pdf

Bilag

pkt 05 bilag 1 - TMU møde 04.2014, den 10 juni 2014 dk.pdf
pkt 05 bilag 2 - Licitationsreferat for entreprisen for etablering af gangbro dk.pdf
pkt 05 bilag 3 - Ansvarsforholdet - svarbrevet fra Selvstyret dk.pdf


6. Oprettelse af 4 dagpleje stillinger

Oprettelse af 4 dagpleje stillinger

­Punkt 06 Oprettelse af 4 dagpleje stillinger

Journal nr. 44.01.00

 

Baggrund

Forkvinden for Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid har den. 9. januar 2019 fremsendt forslag til dagsorden med ønske om status daginstitutionsområdet:

Daginstitutions status, vi skal tage daginstitution situation i Qeqqata Kommunia, I Sisimiut by har vi 8 daginstitutioner, og der er behov for flere i følge de seneste 2 års venteliste situation.

Sidste år var der 35 ventelistebørn og i dag har vi 41 børn i venteliste situationen er uholdbar, idet stigene venteliste (som er god for Qeqqata Kommunia) vil ikke blive bedre af når Jern og Metal skolen flyttes hertil, derfor bør vi går i gang med forberedelser til endnu en ny vuggestue, idet vi kun har 1 vuggestue i Sisimiut by til at varetage pasning af spædbørn i dagtimerne, ud over byggeri af ny integreret daginstitution i Akia.

• Venteliste (statistik det seneste 5 år)

• Alder af de forskellige integrerede daginstitutioner/vuggestuer

• Demografi i Qeqqata Kommunia

• Hvor mange fødsler er der i Qeqqata Kommunia de seneste par år

Det seneste tiltag hvor vi ændrede 1 stue i Børnehave Sisi om til vuggestue hvor vi giver 12 nye vuggestuepladser men samtidig og "fjernede" 20 børnehavepladser, hvordan påvirker det ventelisten?

Her og nu løsning: Hvor hurtig kan vi "åbne" dagplejemødre? Idet vi har 41 børn i venteliste pt i Sisimiut by.

Hvordan er situationen i Maniitsoq?

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 16 af 3.december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen.

Kapitel 4, §23 - §24 - §25 - §26.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 65 af 29. december 1994 om kommunal dagpleje.

 

Faktiske forhold

I Sisimiut er der fra 1. februar 8 daginstitutioner med børnenormering fordelt med 204 vuggestue pladser og 230 børnehavepladser. I Maniitsoq har vi 3 daginstitutioner fordelt med 84 vuggestuepladser og 94 børnehavepladser. Når byggeriet på Aki står færdig i januar 2021 vil det give 24 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser.

 

Sisimiut

1.februar 2019

1.januar 2021

med Akia u/Sisi

Med Sisi førskole 2021

vuggestuepladser

204

216

216

børnehavepladser

230

230

290

Fra 1. februar 2019 omdannes en børnehave stue til en vuggestuestue i Børnehaven Sisi til 12 børn fra 1½ til 3 år. Det medfører, at der fjernes 20 børnehavepladser. Der er pt ingen venteliste til børnehave. Fra 1. april begynder børn som er skoleklar at flytte, når der er plads i fritidshjemmene.

Administrationen har kun tal på ventelisten til vuggestue som går 3 år tilbage.

I grafen ses gennemsnit tallene for årene.

2016

2017

2018

Januar 2019

10 børn

13 børn

28 børn

39 børn

 

Qeqqata Kommunia har ingen venteliste i Maniitsoq og bygderne, der bliver pasningsgaranti overholdt. Hvis der bliver indmeldt flere børn end normeringen siger, ansættes der en medarbejder mere, ind til normeringen er tilbage igen.

Ventelisten for vuggestue børn i Sisimiut er stigende i 2018, som det kan ses på oversigten.

 

 

Mulighed for at oprette flere vuggestuepladser inden for nærmeste fremtid, vil være at oprette 4 dagplejestillinger som kan have 16 vuggestuebørn i alderen 0-3 år. På længere sigt vil en omdannelse af en integrerede daginstitution til vuggestue, give mulighed for flere vuggestuepladser.

På Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 07/2014, den 11. august 2014 blev det indstillet at godkende nedlæggelse af dagplejen med udgang fra 31.12.2014. Indstilling blev godkendt, dog med forbehold for at tage sagen op igen på et senere tidspunkt.

 

For at sikre daginstitutionsplads for de børn der står på ventelisten, vil ansættelse af 4 dagplejer være en løsning. En kommunal dagpleje forstås en kommunal etableret og formidlet dagpleje, hvor dagplejeren er ansat af kommunen. Dagpleje skal stå til rådighed fra kl. 7:00 til 17:00 på alle hverdage og skal yde et pædagogisk stimulerende pasningstilbud, som foregår i dagplejerens privat hjem. En dagplejer kan få tildelt 4 børn i førskolealderen. Godkendelse forudsætter at dagplejeren er fysisk og psykisk habil og har kompetence til at tilbyde pædagogisk stimulerende aktiviteter. Dagplejen og samtlige medlemmer af pågældende hustand skal fremlægge en helbredserklæring og for de voksne en Børneattest.

En dagplejer kan have overbelægning ved en anden dagplejers ferie eller sygdom, inde for en afgrænset periode. Hertil kan der bruges vikarer, i ferieperioder og længevarende sygdom.

Dagplejens ansættelse sker med fast månedsløn, med en ugentlig arbejdstid på 47 time. Dagplejer der modtager ekstra børn ud over de 4, ydes der en betaling pr. dag pr. barn til dagplejeren.

 

Bæredygtige konsekvenser

I koalitionsaftalen for Qeqqata Kommunia står der at parterne finder det vigtigt, at børnene er sunde og raske og at der sikres daginstitutionspladser for alle børn.

Det er bæredygtigt at kunne give børnene trygge rammer, tryghed omkring barnet giver trygge børn og forældre.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ud fra de budget tal som stammer fra 2012 – 13 og 14, er her fremlagt forslag til et budget for 4 dagplejer og 16 børn.

 

Dagplejen Sisimiut konto 50-06-10

Kontonummer

Kontonavn

Bevillingsbehov

5006100110

Månedsløn

900.000

5006100111

Timeløn

75.000

5006100504

Kursusudgifter

12.000

5006100507

Boligtjenestetelefon

9.500

5006100599

Div. personaleomk.

4.000

5006101206

Kørsel, transport

5.000

5006101599

Diverse varekøb

75.000

5006101699

Diverse forplejning

15.000

 

I alt

1.093.000

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at oprette op til 4 dagpleje stillinger som en kortsigtet nødløsning. På mellemsigt anlægges en ny daginstitution på Akia, hvor det var forventningen, at børnehaven Sisi kunne nedlægges, når den nye skulle tages i brug. Denne beslutning bør måske revurderes, ligesom der bør ses på om en eksisterende integreret daginstitution kan omdannes til ren vuggestue. På længere sigt skal der anlægges nye daginstitutioner til udskiftning af ældre daginstitutioner.

 

Administrationens indstilling

Administrationen indstilles til Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

 

-at der normeres 4 dagplejer i Sisimiut med virkning fra 2019 af

 

-at der gives tillægsbevilling på 1.093.000 kr. i overensstemmelse med ovenstående tabel i budget 2019 og overslagsårene

 

-at behovet for nye daginstitutioner undersøges, herunder om nedlæggelse af Sisi må udskydes og om en eksisterende integreret daginstitution kan omdannes til ren vuggestue med udgangspunkt i ventelister, børnetal og prognoser

 

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. februar 2019 godkendt indstillingen.

 

 

 

Indstilling

Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at der normeres 4 dagplejer i Sisimiut med virkning fra 2019 af

 

-at der gives tillægsbevilling på 1.093.000 kr. i overensstemmelse med ovenstående tabel i budget 2019 og overslagsårene

 

-at behovet for nye daginstitutioner undersøges, herunder om nedlæggelse af Sisi må udskydes og om en eksisterende integreret daginstitution kan omdannes til ren vuggestue med udgangspunkt i ventelister, børnetal og prognoser

 

 

Bilag

  1. Befolkningsudvikling i Qeqqata Kommunia for 0-5 årige



pkt 06 bilag 1 - befolkningsudvikling i qeqqata kommunia for 0-5 årige1c16115d-b4d6-41b4-ae49-80850248d16e.pdf

Bilag

pkt 06 bilag 1 - Befolkningsudvikling i Qeqqata Kommunia for 0-5 årige.pdf


7. Overassistentstilling i HR ønskes ændret til HR Konsulent

Overassistentstilling i HR ønskes ændret til HR Konsulent

Punkt 07 Overassistentstilling i HR ønskes ændret til HR Konsulent

 

Journal nr. 03.00.07

 

Baggrund

Overassistentstilling i HR ønskes ændret til HR konsulent stilling med virkning fra 1. februar 2019.

 

Overassistentstillingen har de sidste 5 år været besat 3 gange, hvilke svarer til 1½ års ansættelse. Ved undersøgelse af grundlag for at søge andre steder har begrundelse været mest fordi lønnen ikke svarer til opgaven.

 

Regelgrundlag

Økonomiudvalget har ansvaret for stillinger i Qeqqata Kommunia, ligesom udvalget har ansvaret for administrative stillinger.

 

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for stillingsændringer inden for de godkendte budget, hvorfor stillingsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Faktiske forhold

HR afdelingen har mange opgaver i forhold til ca. 1.300 medarbejdere i Qeqqata Kommunia. HR-Afdelingen er normeret til 6 medarbejdere, som er 1 HR chef, 1 HR konsulent, 1 overassistent, 1 Arbejdsmiljøkonsulent (oprettet i 2017) i Sisimiut samt en kontorfuldmægtig og en specialkonsulent (tilknyttet fra staben) i Maniitsoq.

 

Opgaverne er mange fra en stillingsopslag sendes afsted til der ansættes, det betyder at der er ca. 815 månedslønnede hvilke igen svarer til at hver medarbejder i HR rundt regnet har det der svarer til at pågældende arbejder for 163 personer. Der har som et eksempel således været lavet 232 kontrakter i 2018, over 120 stillingsopslag samt genopslag, hvilke betyder at der har været gennemsnitlig 3 ansøgere til hver stilling.

 

Derudover modtages der flere og flere henvendelser vedr. timelønnede der nødvendiggør personalesanktioner, hvor også fagorganisationen har reageret på at overenskomstsaftalens varsler skal overholdes mht. advarsler samt opsigelser. Der er knap 950 timelønnede i Qeqqata Kommunia

 

Medarbejderne i HR er til tider under stor pres. For at fastholde kompetente medarbejder anser HR det for nødvendigt at overassistent stillingen opgraderes til HR konsulent så det svarer til de faktiske opgaver/ansvarsområder.

 

For Qeqqata Kommunia er det væsentligt, at være opmærksom på personale der er ansvarsbevidste og udviser dygtighed, ligesom det er hensigten at fastholde af dygtig medarbejder. Overassistent stillingen i HR stiller større krav end selve stillingsbeskrivelsen. Dette gør at medarbejdere der bliver ansat i løbet af tiden flytter til anden stilling der giver bedre løn. På det tidspunkt når overassistenten flytter til anden job, mister HR en viden og skal oplære forfra.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtighed at tiltrække og fastholde kompetente medarbejder med ansvar der er tilpasset lønniveauet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Stillingsændringen fra overassistent til HR konsulent vil få indflydelse på budgettet, hvor overassistentlønnen i dag er på 20.474,46 pr måned og HR konsulentløn er på 25.463,79 hvilket betyder at der vil blive brugt midler på i alt kr. 59.871,96 mere årligt på grundløn. Det forventes at midlerne er dækkes af nuværende lønramme.

 

Administrationens vurdering:

Administrationen anbefaler at der på baggrund af kontinuerligt videreudvikling af kommunale ansatte i takt med samfundsudviklingen, og fastholde kompetente medarbejdere i Qeqqata Kommunia.

På denne baggrund er det administrationens vurdering, at der er behov for at opgradere omtalte HR stilling, ligesom hensigten er at fastholde de ansatte for deres kvalifikationer og engagement.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at godkende,

 

-opgradering fra overassistentstilling til konsulentstilling i HR

 

Bilag

  1. HR chefens skrivelse om ønskeændring af titler i HR



pkt 07 bilag 1 - hr chefens skrivelse om ønskeændring af titler i hr27f8a2fd-0706-4bd2-87d4-81b83dc5060b.pdf

Bilag

pkt 07 bilag 1 - HR chefens skrivelse om ønskeændring af titler i HR.pdf


8. Aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse

Aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse

­Punkt 08 Aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse

Journal nr. 03.04

 

Baggrund

BDO har i deres løbende revision fra 2017 skrevet i besøgsnotat af 5. februar 2018, at der ved stikprøve gennemgang af antal personalesager konstateret, at kommunen har bevilget en ansat tjenestefrihed med løn i 8 dage i forbindelse med dødsfald i den nærmeste familie trods for, at død og begravelse finder sted i samme by, hvor den ansatte gør tjeneste. Det var revisionens umiddelbare vurdering, at det i dette tilfælde alene kan ydes tjenestefri i 8 dage – altså uden løn i henhold til Vejledning om nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse, udarbejdet af Økonomi- og Personalestyrelsen.

 

Men samtidig gjorde revisionen opmærksom på, at der efter deres vurdering er mulighed for, at stille den ansatte bedre end det er nævnt i Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993 dette dog under forudsætning af, at kommunalbestyrelse/økonomiudvalg har vedtaget dette.

 

Revisionen opfordrede kommunen at forelægge det til økonomiudvalg og kommunalbestyrelse til endelige godkendelse.

 

Regelgrundlag

Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993 afsnit 4, gruppe 1 med lb.nr. 37, aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse og til det er fremsendt en vejledning først i juli 2014. Selve vejledning ikke er retlig bindende men kun vejledende.

 

Personalepolitik godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. april 2010 heraf fremgå:

”Ansatte kan i tilfælde af nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse efter ansøgning opnå fri rejse og/eller tjenestefrihed fra tjenestestedet til pårørendes bopæl/opholdssted på hospital m.v. i Grønland eller Danmark og retur, forudsat at den enkeltes overenskomst giver mulighed herfor. Hovedreglen er at tjenestemænd og funktionærer opnår denne ret på ansættelsestidspunktet, 19, mens SIK ansatte på månedsløn opnår retten efter et års ansættelse og SIK ansatte på timeløn opnår den efter også efter 1 års ansættelse. Ansøgning i forbindelse med sygdom skal vedlægges lægeerklæring.

 

Ved nære pårørende forstås: forældre, ægtefæller og dennes ligestillede, børn og søskende, men ikke ægtefælles og dennes ligestillede familie, jf. Grønlands lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993.

Selve aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse skal udtrykkeligt fremgå af den aftale eller overenskomst, der regulerer medarbejderens ansættelsesforhold. Og det skal aftales med den ansvarlig chef, når HR-afdelingen har sagt ok for det.”

 

Faktiske forhold

Qeqqata Kommunia har som kutyme, at der i henhold til Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993, aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse, efter ansøgning fra medarbejderen, og i henhold til lægeerklæring altid givet medarbejderen tjenestefri med løn uanset om medarbejderen nære pårørende død og begravelse finder i samme hjemsted som medarbejderen befinder sig. Denne kutyme er praktiseret siden 1993 og i henhold til overenskomster samt personalepolitikken.

 

Revisionen har tidligere ikke bemærket kommunens praksis.

 

Efter revisionens besøgsnotat har kommunen ved mail 20. oktober 2017 rettet til Økonomi- og Personalestyrelsen med følgende tekst:

 

Vores revision har gjort kommunen opmærksom på at der ikke kan bevilges tjenestefri uden løn i henhold til vejledningen om nære pårørende alvorlige sygdom og/eller død og begravelse af 08. juli 2014.

 

I Nalunaarutit serie C-I afsnit 4, gruppe 1 lb.nr. 37 af 27. maj 1993, heraf fremgå:

"§6 I tilfælde hvor den nære pårørende alvorlige sygdom og/eller død og begravelse finder sted i den by/bygd, hvor tjenestemanden gør tjeneste ydes alene tjenestefri i 8 dage."

 

I vejledningen til sendt af dig af dato 08. juli 2014 fremgå det på side 3:

 

"Konklusion på lønmodtagerens ret til rejse og/eller tjenestefri med løn:

Er alle disse betingelser opfyldte, har den ansatte ret til frirejse og tjenestefri med løn. Finder sygdommen og /eller død og begravelse finder sted i den by/bygd, hvor tjenestemanden gør tjeneste, bevilges der efter § 6 alene tjenestefri uden løn."

 

Hvorfor har man i vejledning gjort at vores ansatte, der bor i samme by/bygd, stilles ringere i forhold til dem der ikke bor sammen med deres allernærmeste nærmeste når deres kære død og bliver begravet, at de KUN kan få bevilget tjenestefri UDEN løn?

 

I kommunen har vi altid stilles vores ansatte lige og har bevilget tjenestefri i 8 dage i forbindelse med når far eller mor eller søskende eller barn dør og bliver begravet i samme by/bygd. Dette bliver bevilget med LØN som vi forudsætter er fortolkning af selve cirkulæren. Men det er ikke vejledningens fortolkning som forringer retten til at begrave ens nærmeste.

 

Økonomi- og Personalestyrelsen svarede på kommunens mail at: ”Dine spørgsmål vil blive inddraget i forbindelse med den forestående opdatering af vejledningen.”

 

Der er dog på nuværende tidspunkt ikke kommet en ny vejledning fra Økonomi- og Personalestyrelsen.

 

Administrationen har forhørt sig hos andre kommuner hvordan de praktisere cirkulæren om aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse.

 

Både Kommune Kujalleq og Kommune Qeqertalik har meddelt at de benytter aftalen for de ansatte der bor i samme by/bygd med den nære pårørende i forbindelse med alvorlig sygdom og / død og begravelse. De ansatte får tjenestefri med løn i 8 dage talt kalenderdage.

 

De to andre kommuner har ikke svaret på henvendelsen.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er bæredygtigt at der ikke sker forskelsbehandling af medarbejder der bor i samme sted som deres nære pårørende som er alvorlige syge eller afgå ved døden og skal deltage i deres begravelser i forhold til medarbejdere der har pårørende der bor i et andets steds end medarbejderen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

  1. aftale der kan sidestilles er Aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse, som bevilger den ansatte tjenestefrihed med løn i 8 dage talt i kalenderdage. Og hvis den nære pårørende afgår ved døden f.eks. efter de 8 dage er gået udvides tjenestefriheden til 14 dage, jf. aftalens § 4. Den ansatte skal søge om tjenestefrihed med løn. Til det skal medsendes en dokumentation fra lægen om at nære pårørende er alvorlig syg, hvoraf det fremgår at sygdommen skønnes så alvorlig, at familie sædvanligvis tilkaldes og / eller ved dødsfald og begravelse.

 

Administrationens vurdering

Qeqqata Kommunia har fulgt Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993, aftalen om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse, siden 1993 og personalepolitikken og givet alle medarbejdere uanset hvor deres pårørende er henne når den nære pårørende er alvorlig syg og/ eller ved dødsfald og begravelse.

 

Administrationen indstiller at alle medarbejder sidestilles lige og at der gives den ansatte tjenestefrihed med løn i 8 dage talt i kalenderdage hvis den nære pårørende afgår ved døden f.eks. efter de 8 dage er gået udvides tjenestefriheden til 14 dage i henhold til Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993 og ikke i henhold til ikke bindende vejledning der stiller medarbejderne der bor i samme sted som deres pårørende ringere end medarbejdere hvor pårørende bor i et andet sted.

 

Indstilling

Administrationen til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen at godkende i henhold til Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993 om aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse:

 

-at Qeqqata Kommunia fortsætter med at give medarbejdere tjenestefrihed med løn også skal gælde for ansatte som bor i samme by/bygd i forbindelse med nære pårørende som er alvorlig sygdom og/ død og begravelse

 

Bilag

  1. Grønlands Lovsamling, Serie C-1 af 27. maj 1993 om aftalen om fri rejse og tjenestefrihed med løn i forbindelse med nære pårørendes alvorlig sygdom og / død og begravelse

  2. Personalepolitikken

  3. Mailkorrespondance med Økonomi- og Personalestyrelsen

  4. Ny Vejledning om alvorlige sygdom - død - begravelse



pkt 08 bilag 1 - aftale af 27 maj 1993 nære pårørende26668b7b-07ec-4a12-8ab2-2b27f2a606b4.pdf
pkt 08 bilag 2 - personalepolitik dk81875503-10e1-4905-9383-4f6d26e454e2.pdf
pkt 08 bilag 3 - mailkorrespondace med personale og økonomi dk6f76413f-fd10-4911-be15-56023afcc533.pdf
pkt 08 bilag 4 - ny vejledning om alvorlige sygdom - død - begravelse dk3d51d074-5245-4512-aba9-59bf7a6bf1ba.pdf

Bilag

pkt 08 bilag 1 - Aftale af 27 maj 1993 Nære pårørende.pdf
pkt 08 bilag 2 - personalepolitik DK.pdf
pkt 08 bilag 3 - mailkorrespondace med Personale og Økonomi DK.pdf
pkt 08 bilag 4 - Ny Vejledning om alvorlige sygdom - død - begravelse DK.pdf


9. Kontantløse Byer/Bygder

Kontantløse Byer/Bygder

­Punkt 09 Kontantløse Byer/Bygder

Journal nr. 06.17

 

Faktiske forhold

 

  1. Niveau opdelt vurdering på kontantløs Servicekontorer

     

    Fordele:

    Administrativniveau – Her har medarbejderne til dagligt have mindre papirarbejde, da man til dagligt laver rapporteringer om hvor meget man har tjent, dette inkludere optælling af pengekassens indhold samt pengeindsætning hvis der er for mange i kassebeholdningen, disse vil ophøre, hvis dette kontantløs-metode træder i kraft. Her skal man kun lave terminalafstemning på terminalen.

     

    Borgerniveau – Her har borgerne mulighed for at spare en del penge, hvis man kigger over priserne på hævninger fra sit kort i bankens eller TELEPOST-ens skrank eller KNIs, priserne (se bilag) Her kigger vi på, f.eks. At man bruger hæver penge i førnævnte skranke, så koster det minimum 20,00 kr., hvorimod man ellers kunne bruge kort til betaling til mindre en 4,00 kr. pr. betaling.

     

    Ulempe:

    Administrativniveau – Her som den eneste udfordring vi kan påpege det er, overgangen fra gamle rutiner til de ”nye” arbejdsgange, hvor man ikke skal inkludere kontantbeholdning.

     

    Borgerniveau – Her som den eneste udfordring vi kan påpege det er, overgangen fra gamle rutiner til de ”nye” betalingsmetoder, hvor man ikke behøver at have kontant på sig.

     

     

  2. Tidshorisont - Planlægning

     

    Her vurderer Økonomiområdet, at der er behov for Informationskampagner til alle servicekontorer samt til borgere. Her vil man informerer mulighederne og dette kunne måske arrangeres i samarbejde banke m.m.
    Vi kan starte med at, fra 01. januar 2019 med at åbne for betalinger med Mastercard, så alle kortmuligheder kunne være tilgængelige. Mastercard er i sin tid blevet udelukket fra terminalerne, da gebyrerne har været høje for Qeqqata Kommunia, men billigt for borgerne.
    Informationskampagnerne kunne vare fra januar 2019 frem til starten af april-måned, da Område for Økonomi vurdere at der kunne laves sådan en rejsegruppe, som kunne køre disse Informationskampagner til servicekontorer samt borgerne, her ser vi også at dette kan køres når der er mulighed for tranport til f.eks. bygder og Maniitsoq, her vurdere vi også at de tre måneder er realistisk til to byer samt seks bygder.

     

  3. Næste skridt

Overgang fra 1.6.19 med tre måneder informations kampagne indtil endelig nedlukning af kontant kasser er på plads.

 

 

Bæredygtige konsekvenser

Ingen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Indførelse af kontantløse kasser vil administrativt give en besparelse i tid, og samtidig reducere interessen for indbrud i kommunens enheder, idet der ikke vil være kontanter tilstede, hvilket bl.a. også signaleres ved udadtil at annoncere, at vi ikke modtager kontanter fra borgerne.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at indførsel af kontant frie ekspeditions enheder ikke vil medføre nogen væsentlige scener for borgerne, og samtidig lette ekspeditionen i de kunde udadvendte funktioner.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

 

-at godkende nedlukningen af kontant funktionerne i kommunens enheder

 

 

Bilag

  1. Satser på kasseekspeditioner



pkt 09 bilag 1 - satser på kasseekspeditioner6cb656ab-08a3-4887-8750-44e4afcc4f7f.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 - Satser på kasseekspeditioner.pdf


10. Indkaldelse af anlægsønsker til Forslag til Finanslov 2020

Indkaldelse af anlægsønsker til Forslag til Finanslov 2020

Punkt 10 Indkaldelse af anlægsønsker til Forslag til Finanslov 2020

Journalnr. 06.01.03

 

Baggrund

Grønlands Selvstyre plejer at fremsende brev om Qeqqata Kommunias ønsker til Finansloven i januar-februar, hvilket giver anledning til at kommunalbestyrelsen på sit møde i februar kan blive enige herom. Qeqqata Kommunia har ikke endnu modtaget brev herom, men foreslår at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen alligevel drøfter og beslutter en samlet prioriteret liste med anlægsønsker for Qeqqata Kommunia, der fremsendes til Selvstyret.

 

Regelgrundlag

Finansloven er et rent Selvstyreanliggende, men kommunerne har mulighed for at tilkendegive deres prioriterede anlægsønsker hertil.

 

Faktiske forhold

På baggrund af det vedtagne budget, de politiske udmeldinger og sidste års prioriterede anlægslister for Qeqqata Kommunia er nedenstående forslag til prioriterede liste for an­lægsønsker i Qeqqata Kommunia for budget 2020 og overslagsårene udarbejdet.

 

Tus. Kr.

Boligudbygningsplan

2019

2020

2021

2022

2023

Prior

Projektnavn

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

1

Erstatningsboliger i Sisimiut (Paamaap Kuaa)

 

X

 

15.000

 

15.000

 

15.000

 

15.000

2

Erstatningsboliger i Maniitsoq (Ole Petersenip, Saalliarnartaq og Ivissuaateralaa)

 

X

 

15.000

 

15.000

 

15.000

 

15.000

3

Ældreboliger i hele kommunen

 

 

13.000

13.000

13.000

13.000

13.000

13.000

13.000

13.000

4

Dementboliger i Sisimiut og Maniitsoq

 

 

x

x

x

x

x

x

x

x

 

Tus. Kr.

Infrastruktur- udbygningsplan

2019

2020

2021

2022

2023

Prior

Projektnavn

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

1

Havn til krydstogtskibsudskiftning i Kangerlussuaq

 

 

 

20.000

 

20.000

 

 

 

 

2

Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq,

 

 

15.000

15.000

15.000

15.000

15.000

15.000

15.000

15.000

3

Renovering af (ny asfalt) Kangerlussuaq lufthavn

 

 

 

99.000

 

99.000

 

 

 

 

4

Ny havn i Kangaamiut

 

 

 

10.000

 

10.000

 

 

 

 

5

Forbrændingsanlæg/affaldshåndtering Kangerlussuaq, normalisering

 

 

 

3.000

 

15.000

 

7.000

 

 

6

National affaldsløsning inkl. nyt forbrændingsanlæg i Sisimiut

500

6.000

500

xxx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tus. Kr.

Familieudbygningsplan

2019

2020

2021

2022

2023

Prior

Projektnavn

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

1

Handicapdagcenter i både Sisimiut og Maniitsoq

 

 

17.000

17.000

17.000

17.000

 

 

 

 

2

Dementafsnit på plejehjem i Sisimiut og Maniitsoq

 

 

 

 

xx

xx

xx

xx

 

 

 

Tus. Kr.

Uddannelses-, kultur- og fritidsudbygningsplan

2019

2020

2021

2022

2023

Prior

Projektnavn

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

1

Renovering af selvejende idrætshaller i Sisimiut og Maniitsoq

 

 

 

??

 

??

 

 

 

 

2

Multihaller i bygder

1.500

750

9.000

4.500

1.500

750

9.000

4.500

1.500

750

3

Renovering / ny efterskole i Maniitsoq

 

 

 

??

 

 

 

 

 

 

 

Tus. Kr.

Byggemodningsplan

2019

2020

2021

2022

2023

Prior

Projektnavn

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

Komm

GS

1

Inddragelse af nyt land, Maniitsoq

 

 

 

 

 

10.000

 

10.000

 

 

2

Byggemodning ved Spejdersø i Sisimiut

2.000

3.600

2.000

1.400

 

 

 

 

 

 

3

El, vand og fjernvarme til bolig-område A17 etape 1, Maniitsoq

8.000

 

2.600

3.850

 

3.850

 

 

 

 

4

Byggemodning vest for kollegier Eqqavimmut inkl. fjernvarme – Qiviarfik, Sisimiut

2.000

4.000

 

4.000

 

4.000

 

 

 

 

5

Boliger A30 Akia El- og vand, Sisimiut

4.000

2.000

 

 

 

 

 

 

 

 

6

C15 Akia, El- og vand, Sisimiut

691

2.000

2.500

 

 

 

 

 

 

 

7

El, vand og fjernvarme til bolig-område A17 etape 2, Maniitsoq

 

 

 

 

 

 

7.000

7.000

 

 

8

El til erhvervsområde B12 i Maniitsoq

 

 

 

 

 

1.500

 

 

 

 

9

Etablering af fjernvarmering og udvidelse mod bycentrum, Sisimiut

 

4.000

500

 

2.000

0

 

2000

 

6000

 

I forhold til boliger skal det bemærkes, at boliger forventes overdraget til kommunerne pr 1. januar 2020 inkl. et bloktilskud, så kommunerne frem over selv finansierer offentlige boliger 100%.

 

I forhold til infrastrukturudbygningsplanen er tunnel til ny bydel udgået, mens ny vej er indsat som inddragelse af nyt land under byggemodning. Renovering af Sisimiut inderhavn er gennemført, så den er også udgået.

 

I forhold til familieudbygningsplan er overslagene for handicapdagcentrene blevet opdateret, og dementafsnit i forbindelse med plejehjemmene i byerne har erstattet familiecenter på andenpladsen på listen.

 

I forhold til uddannelses-, kultur- og fritid er renovering af skolekollegium fjernet, da kommunerne har overtaget dette med Finanslov 2018.

 

I forhold til byggemodningsplanen er inddragelse af nyt land til byggemodning med vej til ny bydel i Maniitsoq indsat som prioritet 1. De øvrige enkelte projekter er opdateret i forhold til de løbende byggemodningsprojekter.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

De økonomiske og administrative konsekvenser afgøres af hvilke anlægsopgaver, som Selvsty­ret ønsker at medfinansiere.

 

Administrationens vurdering

Da det har store økonomiske konsekvenser, hvilke anlægsprojekter Selvstyret planlægger at finan­siere selv eller vil være medfinansierende til, er det administrationens vurdering, at den priori­terede liste bør fokuseres således, at udvalgte projekter er grundigt belyst og beskrevet.

Desuden bør der så vidt mulig tages højde for Selvstyrets prioriteringer i kommunens prioriteringer til Selvstyret.

Indstilling

Chefgruppen indstiller

 

-at de prioriterede anlægsønsker fremsendes til Selvstyret

 

Bilag

Ingen





11. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Punkt 11 Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 37. for det vestlige havneområde i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at sikre mulighed for en fortsat udvikling af Sisimiuts nye havn og skabe mulighed for en mere intensiv udnyttelse af kostbare havnearealer i forbindelse med Royal Greenlands fiskefabrik og hvor bygningerne efter Qasarpermiut i dag er beliggende.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Med dette kommuneplantillæg åbnes der mulighed for i forbindelse med Royal Greenlands eksisterende fabriksanlæg at foretage udvidelser så der sikres mulighed for en øget produktion samtidig med at arbejdsforhold og de miljømæssige forhold forbedres, således kan der etableres overdækkede arealer tæt på kajkanten så fisk stort set kan transporteres fra skibene til lagerarealer under tag. På miljøsiden minimeres udledningen af rejeskaller ved etablering af en rejemelsfabrik og dermed også en bedre udnyttelse af rejerne.

 

Med planen fastholdes byggefelterne til produktionsvirksomheder m.v. langs fjeldet ved den nye havn, så der kan opbygges produktionsanlæg foran fjeldet og etableres produktionsanlæg og lager kapacitet inde i fjeldet. Der sikres fortsat mulighed for det eksisterende operationsområde langs kajfronten og et oplagrings og godshåndteringsareal i tilknytning hertil, et areal der fortsat kan udnyttes som et sikret havne område for anløb af udenlandske skibe.

 

I planen lægges op til at der langs fjeldet kan bygge i 3 etager med op til 13 m. Fjeldet bag er 16 – 25 m højt. Der er i planen indarbejdet et krav om 1 p-plads pr. 200 m bygningsareal som er en reduktion i forhold til de normale krav 1 plads pr. 50 eller 100 kvm. Udgangspunktet er at de kostbare havnearealer kun i begrænset omfang skal benyttes til p-arealer.

 

På Royal Greenlandsarealer kan der etableres bygninger i henholdsvis 1 og 2 etager i en højde på 9 m. Tilsvarende med det nye byggefelt hvor bygningerne efter Qasarpermiut er beliggende. Det skal bemærkes at bygningen B 111 er udpeget som bevaringsværdig i ”Det Gule by notet” som i dag har status af et landsplandirektiv, hvorfor der hos Selvstyret skal søges om tilladelse til at fjerne bygningen, der kun vil kunne benyttes til de hidtidige formål efter en meget omfattende skimmelsvamp renovering. Nedsprængning af fjeldknolden giver plads til nyt byggeri og sprængstenene kan benyttes til opfyldning i forbindelse med de kommunale containerområder i Ulkebugten o.lign.

 

For at sikre bedre forhold for krydstogtturister er der i kommuneplantillægget indarbejdet et sti tracé fra den nye havn hvor størstedelen af skibene ligger til, og dels til Aqqusinersuaq og dels til museet bag om Sømandshjemmet. Der er i forslag til kommuneplantillæg nr. 10 for Sisimiut bycenter indarbejdet forslag til etablering af fortov i begge sider af Aqqusinersuaq. Der sikres således en samlet forbindelse fra den nye havn og til bycentret. Der er ved den nye havn angivet en mulighed for at etablere en tidevandslandgang hvor krydstogtskibe der ligger på reden kan ilandsætte deres gæster med tenderbåde.

 

Kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger, fra den 4 december 2018 til den 1 februar 2019.

 

I Høringsperioden er der fremkommet 3 bemærkninger:

  1. Departementet for infrastruktur, hvorunder havnene hører anfører at

    1. Dels kan anlæg af havne med tilhørende landanlæg kun ske efter tilladelsen fra Naalakkersuisut. Dette fremgår af §1 stk. 1 i Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne: ”Anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg, med undtagelse af de i §2 nævnte havne med tilhørende landanlæg, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, personer eller landinger af fisk, kan kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut”.

       

    2. Dels er havne, der drives med hjemmel i Inatsisartutlov om havne, offentlige. At adgangen til samt størrelsen af de tilstødende havneanlæg mindskes, er således problematisk. Nærværende fremgår af §14 stk. 1 i Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne samt i bemærkningerne til loven: ”Den, der har tilladelse efter §5 stk. 1, og 2, har pligt til at modtage skibe i det omfang pladsforhold og sikringshensyn tillader det, med mindre andet er bestemt i tilladelsen”.

       

    3. Med udgangspunkt i Sektorplan for Havne 2017-2027, der definerer Selvstyrets overordnede strategi for udviklingen af havnesektoren, ser departementet imidlertid positivt på et samarbejde for en løsning på denne problemstilling.

       

    4. Det skyldes, at der i Sektorplan for Havne er foretaget ”en prioritering og udvælgelse af havneanlæg, som under ét kan honorere Selvstyrets samfundsmæssige forpligtigelser… hvilket konkret indebærer at resterende anlæg enten kan sælges eller overdrages til andre myndigheder eller interessenter”.

       

    5. Af sektorplanen fremgår det, at tre havneanlæg i Sisimiut fortsat drives i selvstyreregi. Det drejer sig om Atlantkaj (080.02), Industripier (080.09) og Fiskerikaj (080.12). De resterende havneanlæg kan overdrages, sælges eller nedtages.

       

    6. På baggrund af ovenstående kan Departementet for Boliger og Infrastruktur ikke tillade bebyggelse på Lossekaj (anlægsnummer: 080.11) og Monteringskaj (anlægsnummer: 080.10), så længe anlæggene varetages i selvstyreregi. Departementet er imidlertid indstillet på at sælge eller overdrage anlæggene, idet det som nævnt flugter med den overordnede strategi i Sektorplan for Havne.

       

    7. Der bør således før det fremsendte kommuneplantillæg kan færdigbehandles til godkendelse i Kommunalbestyrelsen, laves en overdragelsesforretning på de berørte anlæg.

       

      1. Administrationens bemærkninger:

        1. Med udgangspunkt i Departementets høringssvar foreslås at der i stedet for en udskydelse af godkendelsen af kommuneplantillægget som foreslået af departementet, i kommuneplantillægget indarbejdes et krav om at forholdene afklares, inden der kan ske en igangsætning af anlægsarbejder. Forslag til formulering: ”Inden der igangsættes anlægsarbejder i forbindelse med byggefelt 1.2.2, skal der indgås aftale med Selvstyret om benyttelse af havneanlægget”.

        2. Det skal bemærkes at problemstillingen alene drejer sig om Lossekajen, anlægsnr:080.11. byggefelt 1.2.2. Da det nedenfor i bemærkning 3, inkl. administrationens anbefaling foreslås at byggefelt 1.2.3, der ligger ved monteringskajen, anlægs nr.: 080.010, fjernes fra planen. Det skal her bemærkes at Selvstyret selv har reduceret anvendelsesmulighederne af lossekajen med etablering af en skrå stensætning til støtte for den eksisterende kaj, og kun etableret en mindre kaj hvor skibene kan lægge til, 3-4 m mod tidligere ca. 30 m.

           

  2. Nukissiorfiit anfører følgende bemærkninger:

    1. Indkvarteringsbygningen ved Umiarsualivimmut ejes af Nukissiorfiit og der skal indgås en aftale med Nukissiorfiit inden bygningen inddrages.

    2. Der er ikke gennemført en forsyningsudbygning af områderne til industri i B1.2 og B 1.3 og der er ikke fremført el og vand til B1.1

      1. Administrationens bemærkninger:

        Ad a. Det anføres i kommuneplantillægget at udnyttelsen af byggefelt 1.2.4 der fordrer en aftale med Nukissiorfiit.

        Ad b. Betragtes som en service oplysning idet det i kommuneplantillægget er anført at byggemodningsomkostninger skal afholdes af de private bygherre, og at eventuelle kommunale byggemodningsomkostninger vil blive fordel i henhold til m2 byggeri og de enkelte bygherres nytte af byggemodningen.

         

  3. Fra RG og skibsværftet er der fremkommet bemærkninger om at 2 byggefelter er angivet uhensigtsmæssigt.

    1. Der er tale om byggefelt 1.2.3 der bør fjernes da der ikke er plads til at håndtere den store kran hvis det bygges i dette område.

    2. og byggefelt 1.2.1 der bør drejes 90 grader så det ligger langs Royal Greenlands bygning, størrelse 11 x 32 m.

      1. Administrationens bemærkninger:

        1. De angivne rettelser foreslås indarbejdet i det endelige kommuneplantillæg.

           

          Bæredygtige konsekvenser

          Med planen forsøges på den ene side fastholdt de muligheder i kajanlægget

          Samtidig med mulighed for en udbygning med flere aktiviteter, så det økonomiske grundlag kan gøres mere bæredygtigt.

           

          Økonomiske og administrative konsekvenser

          Det forudsættes at omkostninger ved nedrivning af B-111 og nedsprængning af fjeldknolden afholdes af Qeqqata Kommunia, med henblik på at der sikres nye udviklingsmuligheder på havnen.

          Planforslaget har her ud over ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Planen muliggør en udvikling af havnen og virksomhederne på havnen, med henblik på at skabe øget beskæftigelse i fiskeriet og dermed et bedre skattegrundlag.

           

          Administrationens vurdering

          Det er administrationens vurdering at planen danner en god ramme for en fortsat udvikling af Sisimiut Havn, og en endnu bedre udnyttelse af de meget kostbare havnearealer.

           

          Indstilling

          Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

           

          -at kommuneplantillæg nr. 37 godkendes endeligt med indarbejdelse af de anførte bemærkninger i henhold til bemærkninger 1 – 3

           

           

           

           

          Bilag

  1. Revideret kommuneplantillæg nr. 37



pkt 11 bilag 1 - revideret kommuneplantillæg nr. 37bbaeebaf-b394-465b-9152-b31403098075.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Revideret kommuneplantillæg nr. 37.pdf


12. Forslag til kommuneplantillæg nr. 41 for 2 aktivitetsområder i Sisimiut

Forslag til kommuneplantillæg nr. 41 for 2 aktivitetsområder i Sisimiut

Punkt 12 Forslag til kommuneplantillæg nr. 41 for 2 aktivitetsområder i Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Qeqqata Kommunia har fra turisterhvervet og ACB (Arctic Circle Business) i Sisimiut modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af 2 aktivitetsområder for ATV-kørsel ved lufthavnen og ved den gamle nødlandingsbane øst for byen samt hundevognskørsel / hundeslædekørsel i Sisimiut som også ønskes placeret ved den gamle nødlandingsbane.

 

Det er udgangspunktet at aktiviteterne kan skabe gode sommer fritids- og turistaktiviteter, der for ATV-kørslens vedkommen kan understøtte en sikker kørsel på den kommende naturvej til Kangerlussuaq, både for turister og fastboende.

Tilsvarende er det udgangspunktet at sommer hundevognskørsel og vinter hundeslæde kørsel kan øge interessen for disse turist produkter der har rod i den grønlandske kulturarv.

 

Regelgrundlag

Et kommuneplantillæg skal udarbejdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere justeringer af loven.

 

Faktiske forhold

Det er administrationens vurdering af aktiviteterne får et omfang så det er nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, som hermed foreligger.

 

Med kommuneplantillægget skabes der mulighed for at benytte arealerne benævnt 800-D13 nordvest for lufthaven til ATV – øvelseskørsel. Der lægges op til at der er mulighed for etablering af servicebygninger på 2 x 200 m og parkering ved lufthavnsvejen, samt et kørespor herfra til øvelsesområdet.

 

Der skabes tillige mulighed for etablering af et område til kombineret ATV-kørsel og slædehunde kørsel, med vogn og slæde. I dette område etableres køresporene til ATV-kørsel primært i trace’er der i den langsigtede planlægning påtænkes anvendt til vejanlæg. Samme princip som anvendes i forbindelse med anlæg af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Der lægges op til at der på nordsiden af Ulkebugten skabes forbindelse til det offentlige vejnet ved Akia bebyggelserne, køresporene omkring den gamle nødlandingsbane forventes at benytte nye trace’er, som angivet i kommuneplantillægget. Køresporene til ATV-kørsel og hundevognskørsel forventes etableret som jordveje/grusveje hvor der er fugtigt.

Det er indarbejdet i kommuneplantillægget at kørespor til ATV-kørsel skal mærkes i en bredde på 3 m så kørslen ikke breder sig uden for sporet andre steder end i øvelsesområdet ved lufthavnen.

Det fastlægges at anvendelsen at ATV-kørselsområde og kørespor begrænses til tidsrummet fra 07.00 til 22.00.

 

Der skabes mulighed for at etablere træningsbane til hundevognskørsel på den gamle nødlandingsbane. Ved nødlandingsbanen kan der etableres servicebygninger til aktiviteterne og den nødvendige parkering. Der udlægges 6 byggefelter af 400 m2, til anvendelse for besøgscenter, omklædning, opholdsrum, foderopbevaring og servicebygninger både til hundevogns/slæde kørsel og til ATV-kørsel, samt til hvalpegårde m.v.

 

Det er forudsat at arealudlæggene i kommuneplantillægget til bygninger og parkering er så store at der kan være plads til flere operatører. Bygninger i områderne skal fremtræde som almindelige bygninger og anvendes der containere, skal de inddækkes som almindelige bygninger.

 

Det er forudsat i kommuneplantillægget at alle omkostninger til etablering af bygninger, p-pladser og kørespor afholdes af operatørerne.

 

Omkring sprængstofdepotet der er dimensioneret til opbevaring af 10 t sprængstof er der en sikkerhedszone på 480 m til bygninger og 160 m til vejanlæg. Begge zoner er tilladt reduceret med 50 % da sprængstofdepotet ligger dækket i forhold til aktiviteterne. Det er forudsat at beskyttelsen i forhold til aktiviteterne med kørespor, hundeområde og hundevognstræningsbane sidestilles med beskyttelsen i forhold vej, svarende til sikkerhedszonen på 160 m.

 

Delområdet omkring nødlandingsbanen støder op til vandspærrezonen men der er ikke angivet mulighed for aktiviteter i vandspærrezonen.

 

Det er udgangspunktet at nærværende kommuneplantillæg reduceres efterhånden som der sker en behov for byggemodning og anlæg af egentlige veje i forlængelse af den eksisterende boligbebyggelse i Akia området.

 

Det er tillige forudsætningen at offentlighedens adgang til områderne fortsat kan foregå som hidtil. Tilsvarende forudsættes at Råstofskolens benyttelse af nødlandingsbanen i en kort periode hvert år kan foregå. Det forventes at skydeaktiviteterne i grusgraven kan placeres et andet sted.

 

Bæredygtige konsekvenser

Ved etablering af nye turistaktiviteter vil der kunne skabes endnu bedre bæredygtighed i turisterhvervet og der skabes fundament for en fortsat udvikling der er vigtig for at løfte turisterhvervet. Med kommuneplantillægget fastlægges at der ikke bortset fra køresporene må efterlades forureningsmæssige aftryk af aktiviteterne.

Ved bygninger til ophold er der mulighed for at inddrage vedvarende energiløsninger, med solceller eller solvarme.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er i forbindelse med kommuneplantillægget ingen direkte økonomiske konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Det forventes at de muligheder der skabes gennem kommuneplantillægget kan udnyttes gennem private investeringer.

I kommuneplantillægget lægges op til at der kun kan meddeles midlertidige arealtildelinger til aktiviteterne, for at undgå at kommunen når der bliver behov for arealerne til andre formål skal betale for flytning af aktiviteterne.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering at kommuneplantillægget kan udgøre en god ramme for de fremtidige fritids- og turist aktiviteter.

 

 

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at forslaget til kommuneplantillæg nr. 41 godkendes i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse, med henblik på offentliggørelse i 8 uger

 

Afgørelse

 

 

Bilag

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 4



pkt 12 bilag 1 - forslag til kommuneplantillæg nr. 41d0aaa5f5-6aa9-434e-a11f-d1288078dbc2.pdf

Bilag

pkt 12 bilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 41.pdf


13. Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Punkt 13 Endelig godkendelse af kommuneplantillæg nr. 58 for hotel og hytte områder langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Journalnr. 16.03.01.01

Baggrund

Der er stor efterspørgsel efter muligheder for at kunne etablere hytter og hoteller langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Adskillige turist operatører har ytret ønske om at investere i overnatningsfaciliteter når der bliver skabt adgang med vejen. Udgangspunktet er turisternes store interesse for den storslåede natur og det nye Unesco område – ”Aasivissuit – Nipisat”. For at kunne sikre den gode oplevelse for alle turister er det nødvendigt at supplere de eksisterende primitive overnatningsfaciliteter langs vandreruten Arctic Circle Trail med nye faciliteter med højere standard.

 

Regelgrundlag

Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealadministration, med senere ændringer.

 

Faktiske forhold

Dette kommuneplantillæg skal ses som et supplement til allerede udlagte områder og i kommuneplantillægget er illustreret en hytte / hotelstruktur langs vejen med en kombination af mindre turisthytter, suppleret med større hoteller 3 steder på strækningen fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Ved Mt. Evans i nærheden af Kelly Ville ved Kangerlussuaq, Midtvejshotellet, og hotellet ved bunden af Kangerluarsuk Tulleq. De 2 sidste hotel placeringer er omfattet af denne plan, medens hotellet ved Mt. Evans planlægges separat.

 

For at understrege den vigtige rolle vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut har i udviklingen af turismen, er der langs vejen indlagt et område af særlig rekreativ karakter, et såkaldt L-område der benævnes 957-L6 og som strækker sig 2 km på hver side af vejen, bortset fra Unesco – området. Et L-område er et område hvor der udlægges til rekreative anlæg, hvor der efter en nærmere stillingtagen i et kommuneplantillæg kan etableres aktiviteter.

 

Med dette kommuneplantillæg skabes der mulighed for at udbygge turist faciliteterne på 7 lokaliteter langs vejen. På 5 lokaliteter er der tale om hytter på op til sammenlagt 360 m2 svarende til de hyttemuligheder der er knyttet til trofæjagt- og ørredelv koncessioner. Ved midtvejshotellet og ved Kangerluarsuk Tulleq lægges der op til, at der kan etableres egentlige hoteller på op til 2 x 2000 m2 etageareal ved midtvejs hotellet og op til 2000 m2 ved Kangerluarsuk Tulleq.

 

De 7 lokaliteter er:

  1. Hytter ved øst enden af Tasersuaq.
  2. Hytter midt for Tasersuaq.
  3. Midtvejshotel i den vestlige del af Tasersuaq
  4. Hytter ved Itinneq
  5. Hytter ved Innajuattoq
  6. Hytter ved Nerumaq
  7. Hotel ved Kangersuarsuk Tulleq, nordøst for fangerhytten.

 

Af de 5 lokaliteter til hytter er de 2 områder placeret inden for det udpegede Unesco område, dels i forbindelse med den eksisterende hytte ved Itinneq dels i den østlige ende af Tasersuaq hvor der ikke i forvejen er etableret hytter. Målet med denne hytte er at sikre mulighed for overnatning til borgere og turister der ønsker at opleve denne del af Inuits rejserute fra vinterbopladserne på kysten og til rensdyr jagtområderne ved Aasivissuit. Med placeringen af hytterne lægges der op til en begrænset synlighed fra Unesco – området.

 

For midtvejshotellerne (max 2) stilles der krav om at byggeriet ikke bliver højere end 2 etager og at hvert hotel ikke må have en længere facade mod søen end 100 m. Dette betyder at hotellerne der etableres i en højde af 380 m kun i begrænset omfang vil være synligt fra søen, men alligevel vil have udsyn til søen.

 

Ved lokalitet 4-6 er der tale om placeringer i tilknytning til hytter der er etableret i forbindelse med Arctic Circle Trail. Til hytten ved Innajuattoq er der i forvejen etableret en vej mellem Itinneq og anlægsstederne ved søerne nord for Innajuattoq, i forbindelse med anlæg til forbedring af vandforsyningen til Sisimiut Vandkraftværk.

 

Med kommuneplantillægget lægges det op til at vejforbindelsen fra Kangerlussuaq – Sisimiut vejen og frem til de forskellige hotel- / hytteområder anlægges af det offentlige. Hver i sær er disse mellem 100 m og 1,3 km ved placering 3 og 7, i alt ca. 3 km. Vejene anlægges som grusveje.

Ved midtvejshotellerne, giver vejen offentlig adgang til udsigten over Tasersuaq samtidig med adgangen til hotellerne og ved bunden af Kangerluarsuk Tulleq giver en offentlig vej også adgang til hytteområderne nord for fjorden og et kørespor til Aqqutikiitsoq.

 

I høringsperioden fra den 11. december 2018 til den 6. februar 2019 er der fremkommet følgende indsigelser:

  1. Departementet for Boliger og Infrastruktur har fremsendt nogle forslag til redaktionelle ændringer og præciseringer.
      1. Administrationens bemærkninger:

        1. De fremsendte bemærkninger og præciseringer indarbejdes i det omfang det vurderes at være hensigtsmæssigt og styrker forståelsen af kommuneplantillægget.

           

  2. Departementet for Natur, Miljø og Forskning, har følgende bemærkninger til kommuneplanlægget:
    1. Det påpeget at der i forbindelse med L-området er uklarhed om afgrænsningen heraf og forholdet til K-områderne.
    2. Det bemærkes at der ved ændringer i brugen af området skal foretages en samlet vurdering aktiviteternes påvirkning på naturen.
    3. Det bemærkes at hotel og hytteområder, samt stikveje med en længde på over 2000 m, er medtaget i bilag 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27 marts 2013 om vurdering af visse anlægs indvirkninger på miljøet og betaling for miljø tilsyn. (VVM-bekendtgørelsen).
    4. Det bemærkes at der forud for placering af byggeri til hotel og hytte i detailområderne K63.1 og 2, samt 64.1, skal ske en samlet vurdering af disses påvirkning af rastepladsen for den udrydnings truede Grønlandske Blisgås.
    5. Det anføres at Sisimiut kommune i forbindelse med høringen af Naturbeskyttelsesloven, har anbefalet at der holdes en afstand på 200 m til elve og søer, hvilket Landsstyret har efterkommet og indarbejdet i vilkårene for arealtildelinger i Sisimiut Kommune. I kommuneplantillægget er anført lovens minimumskrav.
    6. Det fremføres at der er en uklarhed i angivelsen af hyttestørrelse i kommuneplantillægget.
      1. Administrationens bemærkninger:

        1. Selvom definitionerne på de forskellige delområder i kommuneplantillægget fremgår, vil de usikkerheder der er anført bliver rettet i den endelige udgave af kommuneplantillægget: Der vil således ske en præcisering af L-områdets afgrænsning, en opremsning af de gældende bekendtgørelser der henvises til i indsigelsen.

        2. Det er udgangspunktet for kommuneplantillæg 58 at processen med udarbejdelse af redegørelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, VVM-bekendtgørelser m.v. skal foregå i forbindelse med en konkretisering af et byggeri i de omtalte delområder. En supplerende vurdering af hvordan byggerier i detailområderne K63.1 og 2, samt K64.1 påvirker rastepladsen for den truede blisgås.

        3. Det er nyt for den nuværende administration at der tidligere har været opereret med et skrappere afstandskrav i Sisimiut kommune end i resten af Grønland. Det er den nuværende administrations opfattelse at der skal arbejdes for at ophæve denne stramning.

        4. Der efterspørges nogle præciseringer af hyttestørrelser i kommuneplantillægget – disse vil blive præciseret i den endelige udgave.

           

  3. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, har sammen med styregruppen for Unesco-området fremsendt følgende bemærkninger til planen:
    1. Indledningsvis pointeres at der i Unesco området er indarbejdet en afstand til fortidsminder på 100 m i stedet for de normale 20 m.
    2. Det anbefales at der i detailområde K61.1 og omgivelser gennemføres en detaljeret arkæologisk undersøgelse af stedet inden der iværksættes bygge- og anlægsarbejder.
    3. Det anbefales at aktiviteter i detailområderne K63.1 og 2 på grund af nærheden til Unesco området gives en særlig opmærksomhed og at alle detaljer vedrørende byggeriets indvirkning på det omgivende landskab koordineres med alle parter i styregruppen for Unesco området.
    4. På grund af tilstedeværelsen af flere teltringe i nærheden af detailområde 65.1 ønskes yderligere information om påvirkningerne på området.
    5. Ved de resterende delområder anbefales at byggeaktivitet får en særlig opmærksomhed i kommuneplantillægget.
      1. Administrationens bemærkninger:

        1. Generelt skal Kommuneplantillæg 58 betragtes som muligheder for kommende anlæg af overnatningsfaciliteter m.v. langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Ingen af projekterne er konkretiseret så der kan angives noget endeligt om den faktiske placering af byggeri og vejanlæg frem til hytterne ud over det i kommuneplantillægget skitserede.

        2. Det skal anbefales at der i de enkelte detailområder indarbejdes følgende bestemmelser:

          1. K61.1. Forud for den endelige placering af byggeri og vejanlæg i dette område skal der gennemføres en supplerende detaljeret arkæologisk undersøgelse.

          2. K63.1 og K63.2 Forud for endelig placering og udformning af byggeri i dette område skal der sikres en dialog med styregruppens parter, i henhold til Naalakkersuisuts bekendtgørelse om beskyttelse af anden kulturarv.

          3. K65.1 NKA skal sikres supplerende informationer om lokaliteten forinden der sker en endelig fastlæggelse af vejanlæg og byggeri.

          4. For de øvrige detailområder indføjes en bestemmelse om at NKA skal orienteres i forbindelse med starten af projekteringsprocessen ved et byggeri, så der er mulighed for at reagere.

             

  4. Råstofstyrelsen, har ingen bemærkninger.
  5. Frederik Olsen har følgende kommentarer:
    1. Man bør tilstræbe sig for at skabe et mobilnetværk mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, for at øge sikkerheden generelt for færdsel på vejen m.v.
    2. Som bekendt falder der i forhold til indlandet meget mere sne fra Itinneq og ud mod kysten

Af sikkerhedsmæssige hensyn vil jeg foreslå, at der anlægges en vej fra Itinneq og ned til kysten, og gøre sejladsen meget nemmere i netop det område.

Indtjeningsmuligheder fra turismen kan øges, når man via Itinneq nemt kan komme til Sarfannguit, Nipisat, Sisimiut og andre steder,

for der findes mange seværdigheder i Ikertooq.

På denne baggrund opfordrer jeg til, at der anlægges en vej fra Itinneq og ned til kysten, og at der anlægges et kajanlæg

Jeg nævner ikke samtlige muligheder, og jeg håber, at mine forslag vil blive taget i betragtning i forbindelse med drøftelse af planen.

      1. Administrationens bemærkninger:

        1. Der er ingen tvivl om at et mobilnetværk langs vejen fra Kangerlussuaq og Sisimiut, vil styrke sikkerheden i forbindelse med færdsel i området. Det kan anbefales at administrationen tager kontakt til Tele for at forsøge at få skabt grundlag for etablering af mobilnetværk.

        2. Denne vej eksisterer i et vist omfang fra den kommende vej og ned til fjorden, elven gennem Itinneq. Vejforbindelsen er indarbejdet i Kørselsvedtægten for Qeqqata Kommunia. Måske kan vejen med fordel forlænges langs nordsiden af fjorden til et sted hvor det er muligt at etablere et landgangssted som kan nås ved lavvande. Man kan alene sejle frem til den eksisterende vej 1-2 timer ved højvande.

  1. Arnanguaq Holm Olsen
    1. Ønsker at der via forskellige former for B-erhverv kan ske en inddragelse lokalbefolkningen der ønskes således mulighed for at etablere cafe, udsalg af etableres forskellige former for husflidsprodukter o. lign,
      1. Administrationens bemærkninger

        1. Der er ikke noget til hinder for at overnatningsfaciliteter etableres af lokale, herunder at der som en del af et af hytteområderne etableres turismestøttende funktioner som kunsthåndværk o.lign.

           

          Bæredygtige konsekvenser

          Der er i hytte- og hotelområderne mulighed for at anvende vedvarende energi løsninger til forsyning med el og varme. Der kan således etableres solpaneler og lign., disse løsninger kan sammen med en etablering af tætte, velisolerede hytter reducere energiforbruget ganske meget.

          Med kommuneplantillægget skabes der attraktive muligheder for at investere i nye overnatningsfaciliteter for turistoperatører og der skabes nye muligheder for at sikre en indtjening og beskæftigelse i turistvirksomhederne til gavn for Qeqqata Kommunia og Grønland idet indkomstgrundlaget forbedres og dermed skatteindtægterne.

           

          Økonomiske og administrative konsekvenser

          Med kommuneplantillægget skabes der mulighed for at udnytte investeringen i vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

          I forbindelse med de nævnte grusveje, kan der forventes en anlægsudgift på mellem 2 og 3 mio. kr.

           

          Administrationens vurdering

          Det er administrationens vurdering at planen kan danne grundlag for etablering af attraktive hotel / hytteområder, som vil understøtte turismeudviklingen langs vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

           

          Indstilling

           

          Administrationen anbefaler:

 

Bilag

  1. Kommuneplantillæg nr. 58.



pkt 13 bilag 1 - kommuneplantillæg nr. 5820e217d5-78fa-46c0-bc1c-e630d021cf8f.pdf

Bilag

pkt 13 bilag 1 - Kommuneplantillæg nr. 58.pdf


14. Forslag til tidsplan budget 2020 og overslagsårene 2021-23

Forslag til tidsplan budget 2020 og overslagsårene 2021-23

Punkt 14 Forslag til tidsplan budget 2020 og overslagsårene 2021-23

 

Journalnr.06.01.01/2016

 

Baggrund

Chefgruppen fremlægger forslag til tidsplan for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023.

 

Regelgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 41 udarbejder økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år.

 

Faktiske forhold

Tidsplanen er ændret i forhold til tidligere års tidsplan, så der er et længere forløb med flere møder med deltagelse af såvel politikere som embedsmænd. Det sker for at få en bedre dialog og forståelse om det endelige budget, så det efterfølgende kan gennemføres i overensstemmelse med de politiske ambitioner.

 

Tidsplanen indebærer, at der holdes 3 fysiske møder med fokus på økonomisk planlægning og budgettet. Disse møder ligger i forbindelse med kommunalbestyrelsesmøderne i april, maj/juni og august. Et indledende inspirationsseminar i april og et afsluttende prioriteringsseminar i august bliver af ½ dags varighed og er for kommunalbestyrelsen og chefgruppen. Et endags budgetseminar i maj/juni bliver endvidere også for bygdebestyrelsesformændene og bygdeadministrationslederne. Der er andetsteds forslag om at flytte budgetseminar og kommunalbestyrelsens møde i maj til juni som følge af nuværende sammenfald med Kristi Himmelfartsdag, hvorfor det her omtales som placeret i maj/juni.

 

Tidsplan indebærer, at budgetønsker fremsendes tidligere, nemlig d. 10. maj og drøftes efterfølgende på budgetseminaret i maj/juni. Udover at få at deltagerne samen skal få en bedre forståelse, så skal det også indledningsvist afklares om nogle forslag overlapper med hinanden, allerede er indarbejdet i budgettet, tidligere undersøgt eller allerede nedprioriteret af kommunalbestyrelsen. Efterfølgende er det planen, at fagområderne kvalificerer og undersøge de økonomiske konsekvenser af forslagene med henblik på en endelig politisk prioritering af kommunalbestyrelsen på prioriteringsseminaret i august.

 

I forhold til at få kvalificeret ønskerne er der udarbejdet en budgetformular. Gennem anvendelse af budgetformularen bliver det muligt for administrationen bedre at supportere budget processen og give Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen et langt bedre grundlag til at træffe budgetmæssige prioriteringer.

 

Felterne med ”sort heading” udfyldes af forslagsstiller, mens felterne med ”rød” heading udfyldes I et samarbejde mellem fagområdet og anlægsafdelingen. Fagområderne går først ned I detaljerne når projekt forslaget er kommet igennem den første prioritering. Blanketten til at beskrive budgetønsker er baseret på de oplysninger som vi har behov for at kunne etablere budgetter i vores kommende nye regnskabssystem, for med budgettet i hånden og regnskabstal for perioden, at kunne skabe et langt bedre billede over kommunens økonomi og evne til leve op til de fastlagte budgetter.

 

Ganske kort om de øvrige væsentlige felter på blanketten:

Kort beskrivelse af budgetønske: Forslagsstilleren skal her kort beskrive hvad projekt går ud på, hvor det finder sted og andre forhold som er motiverende for at få projekt godkendt. Det er vigtigt at forslagsstiller også anfører om man skal forvente yderligere driftsomkostninger såfremt anlægsinvesteringen foretages.

 

  1. er i tidsplanen også ændret på, hvor mange budgetønsker som hvert parti kan fremsende. I stedet for 10 ønsker pr partigruppe som tidligere, så indebærer tidsplanen, at hver partigruppe kan komme med 3 ønsker pr kommunalbestyrelsesmedlem.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være økonomisk bæredygtigt, hvis budgettet balancerer og i højere grad tager højde for fremtidens udfordringerne.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Budgetproceduren har tidligere lagt store beslag på administrative ressourcer for at undersøge forslag, der alligevel ikke blev prioriteret. Da forslagene desuden ikke var tilstrækkeligt beskrevet og drøftet mellem politikere og administration medførte det spildte ressourcer på undersøge forkerte ting.

 

I lighed med tidligere år forventes Selvstyret at fremlægge Forslag til Finansloven (FFL) i starten af august, hvorefter kommunalbestyrelsen til budgetseminaret kan danne sig et overblik og foretage den endelig prioritering af bl.a. anlægsbudgettet 2020 med henblik på indarbejdelse til 1. behandlingen til september.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at forslaget til tidsplan både tager højde for politikernes ønske om fortsat at kunne fremsende forholdsvis mange budgetønsker og behovet for at få drøftet og belyst de nye tiltag i det endelige budget for 2020 og overslagsårene tilstrækkeligt for en hurtig gennemførelse.

 

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget godkendelse,

 

-at den foreliggende tidsplan for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023 godkendes

 

Bilag

  1. Overordnet tidsplan for behandling af budget 2020 og overslagsårene 2021-2023
  2. Udkast til budgetformular


pkt 14 bilag 1 - overordnet tidsplan for behandling af budget 2020 og overslagsårene 2021-2023f6b37883-6da2-45fe-b751-52867a4e09c6.pdf
pkt 14 bilag 2 - udkast til budgetformular75f5bb5f-61b5-4be6-904e-2b6253f75d41.pdf

Bilag

pkt 14 bilag 1 - Overordnet tidsplan for behandling af budget 2020 og overslagsårene 2021-2023.pdf
pkt 14 bilag 2 - Udkast til budgetformular.pdf


15. Procedure for sagsgang

Procedure for sagsgang

­Punkt 15 Procedure for sagsgang
 

Journalnr. 02.02.01

Baggrund

Qeqqata Kommunia har som alle offentlige institutioner en række opgaver, bl.a. at udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandlinger. For at tyddeliggøre processen med sager fra kommunalbestyrelsen til fagudvalg og omvendt blev der udarbejdet notat om “Procedure for sagsgang”. Procedure for sagsgang blev første gange fremsendt i 2016, og gensendes til behandling for at sikre at proceduren følges.

 

Regelgrundlag

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia.

 

Faktiske forhold

Det fremgå af Kommunalbestyrelsens og fagudvalgenes forretningsorden, bl.a.
”Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse” som underpunkt. Med proceduren for sagsgang beskrives forløbet fra man modtager en forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlem til den bliver færdigbehandlet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der er ingen økonomisk konsekvenser, men kan havde administrative konsekvenser hvis man ikke følger proceduren, ikke mindst hvis man ikke følger tidsfristerne for indsendelse af dagsordenspunkt med tilhørende sagsfremstilling der er udarbejdet af sagsbehandlerne/fagfolkene. Som resulterer i at tolkene bliver hårdt presset med at oversætte sagsfremstillinger, men også sekretariaterne som ligeledes er nødsaget til at overarbejde til dagsordens er ude.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at med klare linjer for sags fremgangsmåden vil give et redskab til både politikker og administrationen, der ligeledes viser hvordan fremgangsmåden er fra man modtager en forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlem til den bliver behandlet i Kommunalbestyrelsen/fagudvalgene.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at notatet af procedure for sagsgang godkendes

 

 

Bilag

  1. Notat af procedure for sagsgang



pkt 15 bilag 1 - notat af sagsprocedure feb.2019_udkast94eb1836-911b-4778-88e9-44bb5c6bb33e.pdf

Bilag

pkt 15 bilag 1 - Notat af sagsprocedure feb.2019_udkast.pdf


16. Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. februar 2019

Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. februar 2019

Punkt 16 Orientering om aktuelle personalesager pr. 11. februar 2019

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

 

Maniitsoq:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Området for families børn- og ungeafdeling

Sofie-Karen Isaksen

Sagsbehandler

1. januar 2019

Angerlarsimaffik Neriusaaq

Arnánguak Blytmann

Leder

1. februar 2019

Området for familie i Handicapafdeling

Louise O. Kristiansen

Afdelingsleder

1. november 2018

Forskole Børnehaven Aanikasik

Sara-Elisabeth Lyberth

Socialassistent

1. februar 2019

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Forskole Aanikasik

Vilhelmine Petrussen

Socialassistent

30. november 2018

Atuarfik Kilaaseeraq

Ane Marie Møller

Tjenestemand lærer

31. januar 2019

Området for familie ved børne- og familieafdeling

Ane Marie Kreutzmann

Sagsbehandler

28. februar 2019

Fritidsklubben Inuusuit

Kulunnguaq Nielsen

Medhjælper

28. februar 2019

Direktion

Kirsten Ørnekoll Stenshøj

Planmedarbejder

28. februar 2019

Familie Center

Elisa Søholm Larsen

Miljøarbejder

28. februar 2019

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Fritidshjem Angaju

Anja Skifte

Socialhjælper

28. februar 2018 – 1. januar 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Område for Teknik og Miljø

Rikki Enoksen

Vejformand i Itilleq

1. december 2018

Dagsinstitutionen Naalu

Ellen Lynge Zeeb

Souschef

1. december 2018

Minngortuunnguup Atuarfia

Tupârnak Olsen Kielsen

Overassistent

15. december 2018

Kommunekontoret Itilleq

Jokum Enoksen

½ forebyggelseskonsulent og kontormedhjælper

21. december 2018

Qeqqani MISI

Marianne Lennert Olsen

Ledende psykolog

1. februar 2019

Minngortuunnguup Atuarfia

Pilunnguaq Petersen

Skolekonsulent som tjenestemand

1. januar 2019

Familie Center

Albricht Kreutzmann

Forebyggelseskonsulent

1. februar 2019

Majoriaq

Esaias Petersen

Faglærer

1. november 2018

HR afdeling

Nathalie Hansen

Kontorassistent

7. januar 2019 – 28. februar 2019

Børn- og familieafdeling

Hansa Vid Stein Olsen

Sagsbehandler

1. januar 2019

Dagsinstitutionen Kanaartaq

Bodil Ludvigsen

Socialhjælper

1. januar 2019

 

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Majoriaq

Charlotte Andreassen

Vejleder

31. december 2018

Alderdomshjemmet Qupanuk

Bolette Silasen

Socialhjælper

30. november 2018

Pisoq

Luce Leander

Sundhedshjælper

31. december 2018

Hjemmehjælpen

Petrine Lange

Socialhjælper

31. december 2018

Dagsinstitutionen Nuniaffik

Jytte Willumsen

Barnehjælper

31. december 2018

Nalunnguarfiup Atuarfia

Birgithe Andreassen

Madpakke ordner

31. december 2018

Dagsinstitutionen Naja-Aleqa

Anna Karina Inusugtok

Socialhjælper

19. december 2018

Dagsinstituionen Uiaq

Aja-Ábo Steenholdt

Pædagog

31. januar 2019

Qinnguata Atuarfia, Kangerlussuaq

Karen Borch Scharnberg

Lærer

31. januar 2019

Hjemmehjælpen

Makkannguaq Olsen Skovenborg

Sundhedshjælper

31. januar 2019

Direktion

Helga Nielsen

Projektkonsulent

28. februar 2019

Qinnguata Atuarfia, Kangerlussuaq

Ane Grethe Rosing

Timelærer

31. december 2018

Området for familie

Bibi Alaufesen

Socialrådgiver

28. februar 2019

Majoriaq

Tupaarnaq Lennert

Afdelingsleder

28. februar 2019

Nutaaliorfeeraq, Majoriaq

Ittukusuk Heilmann

Projektleder

28. februar 2019

Dagsinstitutionen Nuniaffik

Helene Willumsen

Socialpædagog og afdelingsleder

28. februar 2019

Minngortuunnguup Atuarfia

Karen Julia Vahl

Lærer

25. januar 2019

 

 

 

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Nalunnguarfiup Atuarfia

Anna M. Sandgreen

Lærer

12. december 2018 – 22. januar 2019

Nalunnguarfiup Atuarfia

Angerdla Inusugtok

Lærer

15. juni 2018 – 18. februar 2019

Museum

Najak Jessen

Kontorassistent

13. januar 2019 – 17. august 2019

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Minngortuunnguup Atuarfia

Nalunnguarfiup Atuarfia

Serminguak Kleist

Skolekonsulent

1. december 2017

Nalunnguarfiup Atuarfia

Qinnguata Atuarfia

Andreas Jensen

Lærer

1. marts 2019

 

5. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Område for Teknik og Miljø

Christina Natalie Kompf

Miljømedarbejder

1. februar 2019

Qinnguata Atuarfia

Patricia Guldhammer Sabra

Timelærer

1. februar 2019

 

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Bilag

Ingen





17. Orientering om implementering af ERP

Orientering om implementering af ERP

­Punkt 17 Orientering om implementering af ERP

Journal nr. 02.10.00

 

Baggrund

Det overordnede politiske afsæt for arbejdet med Pisariillisaaneq (ERP) -projektet er betænkningen afgivet af Selvstyrekommissionen i 2003. Heri anbefaledes det blandt andet at reformere og effektivisere den

offentlige sektor, herunder etablering af større kommunale enheder med større kompetencer og ansvar.

Kommissionen anbefalede samtidig, at styrke koordineringen og planlægningen i den offentlige sektor og

etablere en strukturovervågning over indsatserne på centrale velfærdsområder.

 

Processen for beslutning om implementering af ERP løsning, herunder forarbejde, udarbejdelse af kravspecifikation, valg af leverandør, og igangsættelse af implementeringen har været meget lang. Valg af leverandør og ERP programmel blev truffet i 2013 mens installation begyndte i 2016.

 

Faktiske forhold

ERP projektet har været længe undervejs, men nu er det blevet tiden til at Qeqqata Kommunia skal starte op implementeringen af denne løsning.

 

Installationen er 100% gennemført i Sermersooq Kommunia og de gik live med ERP løsningen 1.1.2017. I dag, efter 13 måneders er næsten alle indkøringsproblemer løst, og der er generelt tilfredshed med det opnåede resultat.

 

Tidplanen for implementering af ERP løsningen i de andre kommuner/selvstyret er er:

 

Qeqqata Kommunia har startet op den faktisk implementering i uge 7, og alle aktiviteter og dead-lines er planlagt og aftalt med ERP Projektet og Fujutsi som er vores soft-ware leverandør.

 

ERP delen omfatter selve ”motoren” i kommunens fremtidige økonomi, regnskab- og rapporterings system. De eksisterende forretnings og ekspeditions systemer indenfor Anlæg, Familie og Uddannelse vil forsat blive brugt og ændringen er, at de i stedet for at levere data til Winformatik leverer data til AX2012/Prisme.

 

Inkluderet i ERP projektet er også en udskiftning af lønsystemet som kommunerne og selvstyret anvender. Arbejdet med at finde et nyt lønsystem, og opstille en kravspecifikation til det er i gang som et samarbejde mellem selvstyret, kommunerne og ASA. Indtil dette nye system er på plads, fortsætter kommunerne og selvstyret på den eksisterende løn-platform.

 

Forventninger til den nye ERP løsning er, at vi bliver bedre til at styre vores økonomi, at vi kan skubbe ERP løsningen ud til de enkelte institutioner, således at data, og godkendelse af posteringer/fakturaer foretages ude i institutionen, og at institutionen direkte har adgang til egne forbrugstal og budgetter, hvorved der skabes et større ejerskab til enhedens og dermed kommunens samlede økonomi.

 

Bæredygtige konsekvenser:

Ingen.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Udgiften for etablering og installation af ERP løsningen er af ERP projektet beregnet til en engangssum på 3,7 mio. kr. og et løbende årligt bidrag på 0,4 mio. kr. Denne pris indeholder installation, bruger træning, alle licenser, og system support efter installation. De 3,7 mio. kr. er indeholdt i budget 2018. I lyset af problemerne med søkablet, bliver det pt. vurderet hvorvidt der i alle kystbyerne skal installeres en synkroniserings server, eller om trafik mulighederne via radiokæden er nok til at supportere den nye ERP løsning. I sit design ligger ERP systemet på en server i Nuuk, hvor IT connectivitet er nødvendig for at bruge løsningen. Vælges det, og er det teknisk muligt, vil synkroniseringsserverne blive finansieret af projektet.

 

Finansieringsnøglen til udgifter til installation og løbende drift er 50% til Selvstyret, og 50% til kommunerne. Kommunerne fordeler deres 50% baseret på antal indbyggere, hvorved Qeqqata andel kan beregnes til 16,57% af de 50%, eller ca. 8,25% af de totale omkostninger.

 

De økonomiske fordele ved installation af ERP løsningen kommer først rigtigt frem når lønsystemet er konverteret, og igen senere når de enkelte forretningssystemer er konverteret til APPs der samkører med ERP løsningen, idet dette vil betyde at Winformatik systemet vil være udfaset af kommunen. Den årlige udgift for Winformatik, regnskabssystem og forretningssystemer, har i perioden 2016-2018 været på ca. 1,2 mio kr årligt. Derudover, angives det i Business Casen, som var en del af beslutningsprocessen i forbindelse med beslutning om installation af ERP løsningen, at der forventes at procenten af borgere der tilbagebetaler deres gæld til kommunerne og Selvstyret vil stige, idet kombinationen af nyt ERP system og nyt Inddrivelsessystem ved skat, alt andet lige, vil give et værktøj der effektiviserer opkrævningsindsatsen uden ekstra forbrug af menneskelige ressourcer.

 

Men først og fremmest giver ERP løsningen en mere effektiv økonomisk rapportering og kontrol af kommunens økonomi.

 

Indstilling

Sagen forelægges til orientering.

 

Bilag

  1. PowerPoint om implementering og tidsplan



pkt 17 bilag 1 - erp (enterprise resource planning system) 2a4bff2f1-3164-4f42-aae1-45e9f78b90de.pptx

Bilag

pkt 17 bilag 1 - ERP (Enterprise Resource Planning System) 2.pptx


18. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 18 Eventuelt