UDVALG

Økonomiudvalg

MØDE

Økonomiudvalgsmøde 03/2019

STED

Via videokonference

STARTTIDSPUNKT

16-04-2019 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

16-04-2019 12:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden
2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31.03 2019
3. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 31. marts 2019 (1. kvartal)
4. Årsregnskabsberetning 2018
5. Forslag til budgetramme for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023
6. Ansøgning om godkendelse af budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning
7. Ansøgning om opkvalificering af personale i Fritidsklubben Qooqa, Kangerlussuaq
8. Tilretning af fælleskonti på skoleområdet
9. Renovering af skolen i Kangaamiut
10. Renovering af Atuarfik Kilaaseeraq
11. Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur
12. Orientering om aktuelle personalesager pr. 9. april 2019
13. Eventuelt



1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Punkt 01 Godkendelse af dagsorden





2. Økonomiudvalgets økonomirapport pr. 31.03 2019

Sagsfremstilling

pkt 02 bilag 1 - balance pr. 30.03.2019 dkc11d3384-e7b9-48b2-a31f-987f1d2fae77.pdf
pkt 02 bilag 2 - restanceliste 31-03-1916e419db-dfb9-4459-bc35-7499ff59a5c3.pdf

Bilag

pkt 02 bilag 1 - Balance pr. 30.03.2019 dk.pdf
pkt 02 bilag 2 - Restanceliste 31-03-19.pdf


3. Kommunalbestyrelsens økonomirapport pr. 31. marts 2019 (1. kvartal)

Sagsfremstilling

pkt 03 bilag 1 - balance pr. 30.03.2019 dk. kb3e143443-f2ff-4d5c-b7c8-5bf60a9baa6c.pdf
pkt 03 bilag 2 - restanceliste pr. 04.04.20190298177d-c8a6-4ad9-bb86-2c1d8cd7f36b.pdf

Bilag

pkt 03 bilag 1 - Balance pr. 30.03.2019 dk. KB.pdf
pkt 03 bilag 2 - Restanceliste pr. 04.04.2019.pdf


4. Årsregnskabsberetning 2018

Årsregnskabsberetning 2018

Årsregnskabsberetning 2018

Journalnr. 06.03.01

Baggrund

Økonomiområdet har udarbejdet forslag til Årsberetning for 2018, som indeholder borgmeste­rens forord, en generel præsentation af kommunen, udvalgte nøgletal, regnskabspraksis, en beskri­velse af aktivitetsområderne, resultatopgørelsen og en summarisk oversigt over de obligatoriske bilag. Regnskabet for 2018 forelægges for kommunalbestyrelsen som Årsrapport 2018.

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse, § 46 - § 50 om bogføring og regnskab.

Faktiske forhold

Resultatopgørelsen viser, at kommunen i 2018 har et overskud på 80,4 mio. kr. før overførsel af anlægsmidler og decentrale bevillinger, som fremkommer således

Mio. Kr.

Konto

Bevilling

Resultat

Indtægter

822,4

828,8

Driftsudgifter

- 667,7

-651,4

Driftsresultat

154,7

177,5

Anlægsudgifter

-235,3

97,0

Heraf overført fra 2017

87,0

-

Resultat i alt (overskud)

6,4

80,4

Resultatopgørelsen for 2018 viser, at Qeqqata Kommunia har indtægter på 828,8 mio. kr. og driftsudgifter på 651,4 mio. kr. Det betyder, at kommunen har et overskud på den primære drift på 177,5 mio. kr. Dette overskud er anvendt til forbedring og modernisering af anlæg og opførelse af helt nye. De samlede anlægsudgifter var i 2018 på 97,0 mio. kr. Kommunen har dermed et samlet overskud på 80,4 mio. kr. før overførsel af anlægsmidler og decentrale bevillinger.

Indtægterne var i 2018 bevilget med 822,4 mio. kr. og er på 828,8 mio. kr., svarende til en forbedring på 6,4 mio. kr. Driftsudgifterne var bevilget til 667,7 mio. kr. og er på 651,4 mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 16,3 mio. kr.

Anlægsudgifterne var bevilget med 235,3 mio. kr. inkl. overførsel fra 2017. Anlægsudgifterne er på 97,0 mio. kr. svarende til et mindre forbrug på 138,3 mio. kr. Uforbrugte anlægsmidler er af Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø ansøgt overført fra 2018 til 2019.

Bæredygtige konsekvenser

Ingen konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Regnskabet viser et overskud på 80,4 mio. kr. før overførsel af anlægsmidler og uforbrugte drifts­midler fra rammeregistrerede arbejdspladser. Administrationen søger om overførsel af driftsmidler på de rammeregistrerede arbejdspladser på 255.000 kr. Udvalget for Teknik, Råstoffer og Miljø har ansøgt om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2018 til 2019 på i alt 134,4 mio.kr.

Kassebeholdning ved udgangen af 2019 er i økonomirapporter pr. 31. marts 2019 beregnet til 260,5 mio.kr. Beregningen tager udgangspunkt i en kassebeholdning primo 2019 på 255,8 mio.kr., et budgetteret driftsoverskud på 5,6 mio.kr. samt forventet udbetaling til boliglån i 2018 på 0,8 mio.kr. Anlægsmidler der forventes at blive overført fra 2019 indgår ikke i denne beregning.

Den forventede likviditetsbeholdning ultimo 2019 er med afsæt i fortsat ansvarlig økonomistyring og at overførsler af uforbrugte anlægsmidler mellem regnskabsårene fortsat sker på et solidt grundlag.

Direktionens bemærkninger

Ingen yderligere bemærkninger

Administrationens vurdering

Forbedringen på 4,4 mio. kr. på indtægtssiden i 2018 i forhold til bevillingen skyldes bl.a. selskabsskatteindtægter med knap 11,0 mio. kr. mere end budgetteret.

Der har været et forbrug på 16,3 mio. kr. mindre end budgetteret for Qeqqata Kommunia. Dette fordeler sig med et forbrug under budgettet for områderne administrationen med 4,1 mio.kr., Teknik med 50 tkr., arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet bidrager med 1,4 mio.kr. og Familieområdet på 11,5 mio. kr. Samtidig har der været et forbrug over budgettet på undervisning og kultur med 0,3 mio kr. og på forsyningsvirksomheder på 0,3 mio. kr.

På anlægssiden er det ikke lykkes at få anvendt hele budgetteret i 2018. De ikke forbrugte midler, i alt 134,4 mio. kr. skyldes dels ikke igangsatte anlægs- og terrænarbejde, dels udsættelse af byggemodninger.

Administrationen vurderer, at det fortsat er nødvendigt at anvende en stram økonomistyring, hvor driftsudgifterne fortsat søges reduceret gennem rationalisering og generelt mere fokus på økonomien.

Indstilling

Det indstilles, at økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen

at godkende Årsrapporten 2018 og sende den til revision,

at godkende overførsel af uforbrugte midler fra rammeregistrerede arbejdspladser på 255.000 kr.

at godkende overførsel af ikke forbrugte anlægsmidler fra 2018 til 2019 på i alt 134,4 mio.kr.

Afgørelse

Bilag

  1. Årsberetningen 2018
  2. Ejendomsfortegnelsen
  3. Restancelisten

 



pkt 04 bilag 1 dk - årsregnskab og beretning 201859de865c-5085-4e25-aee6-2cda0c84843e.pdf
pkt 04 bilag 2 - ejd.fortegnelse maniitsoq93b82e37-2e2f-4dcc-a321-1390e4f53460.pdf
pkt 04 bilag 2 - kommunale bygninger sisimiut7bfa2492-35b5-4970-bc95-f56f2932a4d2.pdf
pkt 04 bilag 3 - restancer 201882b6cf0d-ce52-41d0-8165-c902c63a1d2d.pdf

Bilag

pkt 04 bilag 1 dk - ÅRSREGNSKAB OG BERETNING 2018.pdf
pkt 04 bilag 2 - Ejd.fortegnelse Maniitsoq.pdf
pkt 04 bilag 2 - Kommunale Bygninger Sisimiut.pdf
pkt 04 bilag 3 - Restancer 2018.pdf


5. Forslag til budgetramme for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023

Forslag til budgetramme for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023

Punkt 05 Forslag til budgetramme for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023

Journalnr.06.01.01/2010

 

Baggrund

Chefgruppen fremlægger forslag til budgetramme for budget 2020 og overslagsårene 2021-23

 

Regelgrundlag

I henhold til styrelseslovens § 40 udarbejder økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år.
 

Faktiske forhold

Forslaget til rammebudgettet for 2020-2023 tager udgangspunkt i en videreførelse af de aktiviteter, der er truffet afgørelse om ved vedtagelsen af budget 2019.

 

Driften er korrigeret for engangsudgifter og godkendte tillægsbevillinger. Dette udgangspunkt er fremskrevet med 1,93% for løn og 1,93% for øvrig drift.

 

Anlæg er de projekter der allerede er indarbejdet i budget 2019 medtaget for årene 2020-2023.

 

Indtægter er de finansieringsposter som allerede er indarbejdet i budget 2019.

 

Statusforskydninger er kommunens udlæg til 50/30/30/100 boliger samt andelsboliger.

 

 

 

Ovenstående primo kassebeholdning er opgjort på grundlag af den kassebe­holdning der fremgår af økonomiopfølgningen efter 1. kvartal 2019 og overførsel af ikke forbrugte anlægsmidler m.m. fra 2018 til 2019.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det er økonomisk bæredygtigt, hvis budgettet balancerer.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Selv om Tilsynsrådet ikke længere har et krav om, at den kommunens likvide beholdning skal udgøre mindst 5 % af de samle­de drifts- og anlægsudgifter ved udgangen af budgetperioden, er det stadig hensigtsmæssigt med en tilstrækkelig kassebeholdning.

 

Kassebeholdningen bør således være minimum 41,4 mio. kr. ved udgangen af 2020, men i henhold til forslaget vil den være 206 mio. kr.

 

Dette bygger dog på en forventning om at hele anlægsbudgettet bruges, men generelt har der været uforbrugte midler på anlægsområdet.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, der er fortsat er behov for en stram økonomistyring, hvis kommunens økonomi skal forblive sund.

 

Indstilling

Forslaget indstilles til Økonomiudvalget godkendelse,

-at det foreliggende forslag til rammebudget for 2020-2023 godkendes og udmeldes

 

Bilag

Ingen





6. Ansøgning om godkendelse af budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning

Ansøgning om godkendelse af budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning

Punkt 06 Ansøgning om godkendelse af budget over lejeindtægterne for skolehjemsbygning

 

Journalnr. 09.09

 

Baggrund

Ved Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde den 30. januar 2017 blev udvalget orienteret om udlån af den anden skolehjemsbygning til efterskolen. Da der igennem årene har været faldende antal beboere på Qeqqata Kommunias skolehjem grundet faldende børnetal i bygderne, blev samtlige beboere på skolehjemmet samlet i den ene bygning på skolehjemmet den 16. januar 2017. Der blev første gang underskrevet en lejekontrakt med efterskolen gældende for 18. januar 2017 til 30. juni 2017. Den månedlige leje udgør kr. 35.500,-

Den næste gang blev underskrevet en lejekontrakt med efterskolen gældende for 15. juli 2017 til 31. december 2017. Dette blev godkendt med budget for indtægterne ved Uddannelses, Sundhed, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde den 2. oktober 2017.

Den tredje gang blev underskrevet en lejekontrakt med efterskolen gældende for 1. januar 2018 til 30. juni 2018. Dette blev godkendt med budget af Uddannelses-, Sundhed, Fritid, og Kulturudvalgets ordinære møde 01/2018 den 29. januar 2018.

Den fjerde gang blev underskrevet en lejekontrakt med efterskolen gældende for 1. september 2018 til 30. juni 2019, som udvalget godkendte ved Uddannelses-, Sundhed, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 10/2018, den 26.november 2018. Her blev også budgettet for indtægterne fra september til december 2018 godkendt.

 

Der ansøges nu om godkendelse af budgettet over lejeindtægterne fra januar til juni 2019 på kr. 213.000,-

 

Der bor nu 6 beboere på skolehjemmet i skoleåret 2018/19, og de bor alle på den ene bygning. Forstanderen for efterskolen, lederen af skolehjemmet og uddannelseschefen mødes hver måned og koordinerer et samarbejde om både udlejningen, men også omkring pædagogisk samarbejde mellem efterskolen og skolehjemmet.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

Afsnit 2.3 Stående udvalg:

De stående udvalg bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser. De stående udvalg påser, at de bevilgede beløb ikke afviger fra det faktiske forbrug, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, såfremt bevillinger herudover anses for ønskelige eller nødvendige.

 

Faktiske forhold

Siunissaq projektet, som Atuarfik Kilaaseeraq har kørt for daværende 9. klasser siden 2017 Ansøges hermed afsluttet i uge 19 med et workshop for de nuværende 10. klasser.

 

Skolehjemmet får pr. august 2019 6 nye 9. klassere fra bygderne, hvor nuværende 4 9. klassere starter igen som 10. klassere til august. Der ansøges hermed om at skolehjemmet tager på en lejrskoleophold på Kangia.

 

De restende indtægter fra efterskolen ansøges sat til side til afholdelse af en forældreweekend til forældrene til skolehjemsbeboerne, skolelederne fra bygderne, kommunekontorets sagsbehandlere i bygderne samt Atuarfik Kilaaseeraq og område for familie i Maniitsoq. Et sådant forældreweekend blev afholdt i 2014, 2016 samt i 2018, og har stor forebyggende effekt på samarbejdet mellem alle parter. Familierne bliver mere forberedte på deres børns skolehjemsophold, støtter børnenes skolehjemsophold og skolegang, støtter mere op omkring skolehjemmets og skolens pædagogiske tiltag, skolesamarbejdet styrkes mellem bygdeskolerne og deres hovedskoler.

 

Bæredygtige konsekvenser

Qeqqata Kommunia har en interesse i at de unge går videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole. Såfremt udvalget godkender budgettet til disse 3 projekter kan de igangsættes. Med disse 3 projekter forøges mulighederne for ikke bare at de unge går videre med et uddannelsesforløb efter folkeskolen, men risikoen for frafald efter afgangseksamen fra folkeskolen og efter start af videre uddannelsesforløb forventes også vil blive nedsat betragteligt.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Konto 51-11-20-71-00 under skolehjemmets konto: Lejeindtægter, forventes lejeindtægterne fra efterskolen at komme op på kr. 213.000,- for hele 2019. Lejeindtægterne foreslås omplaceret til konto 51-11-20-20-10 ”Projekter under skolehjemmet”.

 

I henhold til budgettet til workshoppen Siunissaq for 10. klasserne ved Atuarfik Kilaaseeraq, koster hele projektet kr. 151.000,- men igennem medfinansiering med Ilisimatuarfik, Bikuben og Århus Universitet, ansøges her om kun kr. 60.000,- til workshoppen. Der kommer deltagere fra både Ilisimatusarfik samt Århus Universitet og Katsi Kleist deltager igen. 4 socialrådgiverstuderende fra Ilisimatusarfik deltager igen. Budgettet er vedlagt som bilag 1 og projektbeskrivelsen som bilag 2. Dette er den allersidste workshop for nuværende 10. klasser.

 

Skolehjemmet var på et lejrskoleophold tilbage i 2017, hvor beboerne selv fangede og hjemtog 4 rensdyr og fik en stor oplevelse ud af det. Alle 10 beboere med 3 personale får et budget på kr. 900,- pr. person i 4 dage i Kangia til kr. 46.800,- Transporten koster kr. 6.400,- hvor hele lejrskoleopholdet løber op i kr. 53.200,- Besparelsen på hjemtagelsen af mange kilo rensdyrkød er ikke medregnet.

 

Resten af indtægterne på kr. 99.800,- ønskes afsat til en forældreweekend i oktober 2019, lig den, der er blevet afholdt i 2014, 2016 samt i 2018. Planlæggelsen af dette arrangement er ikke påbegyndt endnu, så der foreligger endnu ikke et budget.

 

Kontoen ”Projekter under skolehjemmet” foreslås anvendt til de 3 projekter, Siunissaq projektet, lejrskole for skolehjemmet i efteråret 2019 samt til forældreweekend i oktober 2019 ud fra følgende budget:

 

Lejeindtægter i 2019 kr. 213.000,-

  1. workshop foråret 2019 kr. 60.000,-
  2. for skolehjemmet kr. 53.200,-
  3. kr. 99.800,-

I alt i 2019 kr. 213.000,-

 

 

Administrationens vurdering

Andelen af unge efter folkeskolens afgangsprøve der ikke fortsætter i uddannelsessystemet er en indsatsområde, som Qeqqata Kommunia skal tage alvorligt. Område for Uddannelse vurderer at andelen af unge der ikke går videre i uddannelsessystemet med disse 3 ansøgninger kan mindskes betragtelig samtidig med, at risikoen for frafald efter start i uddannelsessystemet mindskes betragteligt. Det vurderes at de unges robusthed og modenhed styrkes igennem disse ansøgninger.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur at:

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. april 2019 godkendt indstillingen

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

 

-at godkende omplacering af kr. 213.000,- fra konto 51-11-20-71-00 ”Lejeindtægter” til konto 51-11-20-20-10 til Projekter under skolehjemmet

 

-at godkende budgettet for konto 51 11 20 20 10 til Projekter under skolehjemmet med kr. 60.000,- til workshop for 10. klasserne i Atuarfik Kilaaseeraq, med kr. 49.200,- til lejrskole for skolehjemmets beboere i oktober 2019 samt med afsættelse af de resterende kr. 99.800,- til afholdelse af en forældre-weekend i oktober 2019

 

Bilag

  1. Budget workshop uge 19 2019

  2. Workshop Maniitsumi forår 2019

     

    Hjemmesider:





7. Ansøgning om opkvalificering af personale i Fritidsklubben Qooqa, Kangerlussuaq

Ansøgning om opkvalificering af personale i Fritidsklubben Qooqa, Kangerlussuaq

Punkt 07 Ansøgning om opkvalificering af personale i Fritidsklubben Qooqa, Kangerlussuaq

 

Journalnr. 55.03.01

 

Baggrund

Det har igennem en årrække været oplyst fra lederen i Kangerlussuaq Fritidsklub Qooqa, at behovet for kvalificeret arbejdskraft i klubben er meget tiltrængt. Der har også i de senere år været mange udskiftninger af ufaglærte medarbejdere, grundet at disse medarbejdere ofte ikke er motiveret til at arbejde med børn og unge i dag- og aftentimerne eller hurtigt finder bedre lønnet arbejde. Desuden er de fleste ofte ikke kvalificerede til at arbejde med svære problemstillinger. Se bilag af 5. marts 2018.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunia´s ansættelsespolitik.

 

Faktiske forhold

Det er blevet mere og mere krævende at arbejde med børn og unge i Kangerlussuaq. Flere er diagnosticeret med ADHD og flere og flere er forsømte/omsorgssvigtede eller har adfærdsvanskeligheder. Derudover findes der i Kangerlussuaq døgninstitutionen Orpigaq med plads til 10 behandlingskrævende unge som skal tilbydes plads i ungdomsklubben.

Med disse udfordringer er det blevet mere og mere påkrævet at de ansatte kan håndtere disse problemstillinger på en kvalificeret og professionel måde. Det har været umuligt at finde uddannet personale lokalt.

Derfor har lederen ved brev ansøgt om opkvalificering af en medarbejder med mulighed for at ansætte faguddannet personale og rekruttere fra hele Grønland samt tildeling af personalebolig. Dertil ansøges hermed om omplacering til lønudgifterne.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være bæredygtigt både socialt og arbejdsmiljømæssigt at ansøgningen om opkvalificering og rekruttering af personale gennemføres, da udskiftning af medarbejdere vil reduceres samt motivationen til at blive på arbejdspladsen vil højnes. Det vil sikre den kontinuitet og kvalitet som er nødvendig i det forebyggende arbejde.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

 

De økonomiske konsekvenser i forhold til nuværende budget:

 

Konto

Tekst

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

5303300110

Månedsløn

479.000

261.000

740.000

5303300111

Timeløn

419.000

- 64.000

355.000

5901103500

Kulturtilbud

235.000

- 50.000

185.000

5905302150

Øvrige driftsmidler

251.000

-147.000

104.000

 

 

1.384.000

0

1.384.000

 

Merudgiften til lønning ønskes dækket som omplacering fra konto 5.

 

Administrationens vurdering

I forhold til den sidste tids sager med børnetalsmandens MIO´s anbefalinger om trivsel og behov, er det administrationens vurdering at det vil være det bedste for børn og unge i Kangerlussuaq, at der ansættes en uddannet (pædagog) medarbejdere i institutionen.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles at opkvalificeringen samt omplaceringerne godkendes for 2019 samt overslagsårene. Sagsfremstillingen viderebehandles i Økonomiudvalget efter godkendelse fra USKFU.

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. april 2019 godkendt indstillingen

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

-at opkvalificeringen samt omplaceringerne godkendes for 2019 samt overslagsårene

 

Bilag

  1. Klublederens skrivelse og ansøgning om omplacering og opkvalificering af personale





8. Tilretning af fælleskonti på skoleområdet

Tilretning af fælleskonti på skoleområdet

­Punkt 08 Tilretning af fælleskonti på skoleområdet

 

Journal nr. 51.00

 

Baggrund

Kommunalbestyrelserne har gennem de sidste 6 år afsat puljer til forskellige tiltag i folkeskolen. Disse midler foreslås samlet på en fælleskonto.

 

Regelgrundlag

Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ.

 

Faktiske forhold

Kommunalbestyrelsen afsatte med budget 2013 2 mio. kr. årligt til IT satsning i folkeskolen. Det førte til iPads-projektet, hvor Villumfonden finansierede indkøb af iPads, projektorer m.m. til skolerne og daginstitutionerne, mens kommunen garanterede driften efterfølgende. På daværende tidspunkt var der ingen fælleskonti på uddannelsesudvalgets ansvarsområde for skolerne på konto 51, hvorfor midlerne blev afsat under fælles IT tiltag på konto 13.

 

I forbindelse med lukning af friskolen i Sisimiut i 2016 blev kommunens udgifter til friskolen tilbageført til en fælleskonto for Sisimiut 51-01-10. Midlerne blev afsat til fællesløn og til fælles folkeskoletiltag.

 

Kommunalbestyrelsen afsatte med budget 2018 to puljer til henholdsvis engelsktiltag og opmuntringspræmier/rollemodeller. De blev afsat på konto 51-01-00, hvormed der er nu er midler på fælleskonti.

 

Bæredygtige konsekvenser

Det vil være bæredygtigt, at have åbenhed og bedre overblik over midler til fælles tiltag på skoleområdet.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser

Det anbefales både at flytte konti til fælleskonto og flytte nogle af iPads-midler ud på skolerne.

 

Flytning til fælleskonto foreslås ske i henhold til følgende skema.

Nuværende kontonummer

Nyt kontonummer

Kontonavn

Bevilling

13-01-00-11-10

51-01-00-11-10

Bæredygtig IT

2.154

13-01-00-11-11

51-01-00-11-11

Kommune Kujalleq

0

13-01-00-79-01

51-01-00-79-01

Ødelagte iPads

0

51-01-10-35-00

51-01-00-35-00

Fælles folkeskoletiltag

435

 

 

I alt

 

 

Omplacering fra fælles iPads-konto til skolernes egne konti foreslås gennemført i henhold til følgende konti.

Kontonummer

Kontonavn

Bevilling

Tillæg

Ny bevilling

51-01-00-11-10

Bæredygtig IT

2.154

-254

1.900

51-01-XX

Skolernes egne konti

X

+254

X

51-01-10-01-10

Fælles lærerløn

705

-705

0

51-01-12-01-10

Månedsløn Minngortuunnguup

11.538

+705

12.243

 

I alt

 

0

 

 

Ved at flytte midler ud til skolernes egne konti er det planen, at skolerne skal tage større ansvar for iPads-reparationer og indkøb af apps. I den forbindelse er der oprettet kreditkort til skoleinspektørerne, da indkøb af apps ikke kan ske via fakturaer.

 

De afsatte midler til friskole blev i sin tid afsat til både fælles tiltag og fællesløn. Fælleslønnen foreslås overført til Minngortuunguup Atuarfia, der har haft stigende lønudgifter som følge af flere vidtgående specialklasser.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med at samle skolerettede tiltag på en fælleskonto på konto 51. Samtidig er det også hensigtsmæssigt, at skolerne får større ansvar for iPads-projektet ved at få midler til reparation og indkøb af apps ud på skolernes egne konti.

 

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid samt Økonomiudvalget, at der omplaceres i henhold til ovenstående tabeller for budget 2019 og fremadrettet

 

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. april 2019 godkendt indstillingen

 

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

-at der omplaceres i henhold til ovenstående tabeller for budget 2019 og fremadrettet

 

Bilag





9. Renovering af skolen i Kangaamiut

Renovering af skolen i Kangaamiut

Punkt 09 Renovering af skolen i Kangaamiut

Journalnr. 23.02.06

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har besluttet at skolen i Kangaamiut skal renoveres. Ud fra dette er der lavet projektforslag med C-overslag. I budgetforslaget ligges der op til ”renovering af Kangaamiut skole evt. inkl. Dagplejecenter”. Der vil derfor være projektforslag, hvor dagplejecenteret er mere eller mindre involveret.

Bygherreoplægget omhandler renovering af Kangaamiut skole evt. inkl. dagplejecenter. Der præsenteres forskellige løsningsforslag, fra billigste mulige løsning til andre løsninger, der kan give diverse synergieffekter.

Bygherreoplægget skal danne grundlag for projektering, udbud, tilsyn økonomiske indplaceringer alt efter hvilken model der vælges.

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.

Bygningsreglement 2006 for Grønland.

SBI (Statens byggeforsknings institut) anvisning 230.

Faktiske forhold

Skolen har et vedligeholdelsesefterslæb, hvor der er behov for diverse entreprenørarbejder, for at få skolen op på et nutidigt standard.

Klimaskærmen trænger til renovering og da der er både er tegn på utæt tag, samt isoleringsvolumen synes meget lille. Grundet manglende varme, lukkes visse lokaler af, da de ikke kan varmes op.

Indvendigt trænger der også til renovering, og de beskrives herunder.

Væggene er slidte og trænger til spartling og maling.

Trapperne er slidte, samt at de for smalle i henhold til gældende bygningsreglement. Trappen ved lærerværelset er 0,81 m og trappen ved kontoret er 1,21 m.

Lofter er der visse steder tegn på vandindtrængning.

VVS på skolen er slidt, der er i dag 8 forskellige tykkelser rør, samt et gammelt fyr, og et fyr af ældre dato. Olietankene er af udgået modeller.

El og data nettet ser rodet ud. Der hænger kabler udfor vinduer.

Dagplejecenter Naja har i dag råderum over et af klasseværelserne, og dette ønskes bibeholdt. Og der ønskes fremadrettet tilføjet et sanserum, som både skole og dagplejecenter Naja skal bruge.

Dagplejecentret Naja har lidt slidtage, som er ligeledes skolen skyldes et vedligeholdelsesefterslæb.

Facader trænger til malerbehandling.

Vinduerne er af ældre dato, hvorfor varmetabet er større end det stilles krav i dag.

VVS viser tegn på slidtage, hvor rørsamlinger drypper.

 

Efter besigtigelse af skole og dagplejecenter Naja, er renovering af skolens bygninger umiddelbar meget trængende. Indretning er ikke nutidig, og adgangsforhold for elever eller ansatte med handicap ikke tilstrækkelig. Klimaskærmen er ikke tilstrækkelig, hvilket giver skolen udfordringer økonomisk, samt at visse lokaler ikke kan bruges om vinteren.

Skolen må være innovative for at løse disse problemer med bygningens tilstand. For eksempel var der under blæsevejr, snefald og minus 20 udenfor i dagene 19. og den 20. marts kun plus 14 i de fleste rum på skolen. Skolen var nødt til at aflyse skemalagt undervisning og fik i stedet projekt-undervisning, med overskrifterne affaldshåndtering og pas på naturen med efterfølgende madlavning og bespisning af forældre.

Det har i henhold til forudsætningerne for skolerenoveringsbevillingen været set på om det eksisterende skole kunne indeholde både skole og dagplejecenter. Det skulle ses i lyset af det markante befolknings- og elevfald i Kangaamiut. Det er imidlertid ikke lykkedes arbejdsgruppen at finde en løsning, hvor hele skole og dagplejecentret kan placeres i den nuværende skole. Til gengæld er der så indarbejdet to løsninger (forslag 3 og 4), hvor dagplejecentret flyttes ind på skolen og faglokaler i skolen flyttes til det nuværende dagplejecenter.

Forslag er en meget sparsom renovering af skolen, mens forslag 2 er en mere fremtidssikret renovering af skolen.

Bæredygtige konsekvenser

Såfremt Forslag 3 eller 4 vælges, er det arbejdsgruppens opfattelse, at der vil være synergieffekter mellem driften af både skole og dagplejecenter og i større og mindre grad afhængig af hvilket forslag der vælges, samt mellem skole og fritidstilbud der bliver mere pædagogisk udviklende.

Ved at få skolen og dagplejecenteret i samme bygning fortsættes og udbygges de gode erfaringer hvor et klasseværelse på skolen benyttes som børnehave til forskolebørn. Her viser erfaringerne, at børnene er mere skoleparate, når de starter på skolen. Ved at få dagplejecenteret på skolen får lederne, lærerne og personalet fælles kontorer, pædagogiske værksteder, møderum, personalerum og fælles toiletforhold. Samarbejdet bliver hverdag når lederne får fælles kontorer, lærerne og pædagogerne får fælles personalerum og fælles faciliteter.

De mindre børn bliver mere skoleparate, og ligesom erfaringerne fra Island, hvor uddannelseschefen har besøgt en skole fra børnehavealderen (3 år) til 6. klasses børn, hvor de store børn blev mere omsorgsfulde og tog mere hensyn til de små børn. Her var skole og fritidstilbud også i samme bygning, så der var også store besparelser i drift ved at fravælge hver deres bygning til børnehave, skole, fritidshjem, fritidsklub, musikskole m.v. samt synergieffekter ved at have al personalet samlet og brugt på tværs, bedre samarbejde og koordinering samt tættere forældresamarbejde.

I Danmark er der arbejdet meget med at have 0. klasse, Skole og fritidsordninger på samme bygninger. Skole-Fritids-Ordninger. Der arbejdes i disse år med noget der kaldes Landsby-modellen, hvor der arbejdes på samdrift af børnehave, skole og fritidsordningerne.

Tilbygningen i Forslag 3 og Forslag 4 bliver en multifunktionelt rum. Skolens og dagplejecenterets køkken bliver placeret her, hvor undervisning i husgerning også foregår her. Der er opgang med handicap-venlig lift og trapper. Rummet kan bruges som kantine til fællesspisning. Og tilbygningen kan anvendes som aula til sammenkomster ved mærkedage, højtider og fællesarrangementer for skolen og dagplejecenteret eller som samlingssted for hele bygden i det hele taget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Budgetforslaget til kommunalbestyrelsen lyder kr. 12.362.000,- til ”renovering af Kangaamiut skole evt. inkl. Dagplejecenter”. Beløbet kr. 12.362.000,- er fra Selvstyrets bloktilskud til bygning og renovering af daginstitutioner, skoler og skolehjem, som kommunerne overtog ansvaret for i 2018. I 2019 går hele bloktilskuddet således til renovering af skolen i Kangaamiut.

I bygherreoplægget, der er med som bilag, er beskrevet 4 løsningsforslag.

Forventet byggepris til de 4 forslag er

Forslag 1. kr. 10.517.000

Forslag 2. kr. 16.492.000

Forslag 3. kr. 22.753.000

Forslag 4. kr. 27.875.000

Det er alle C-overslag.

Til sammenligning er skolen i Sarfannguit blevet renoveret for omkring 9 mio.kr. til 30 normerede elever.

Administrationens vurdering

Foreløbig tidsplan med forbehold for renoveringen er som følger:

Byggeprogrammet behandles i økonomiudvalget April 2019

Byggeprogrammet behandles i kommunalbestyrelsen April 2019

  1. Maj 2019
  2. vælges ud fra tilbud. Juni 2019
  3. for myndighedsbehandling. Juni 2019
  4. hovedprojekt, for projektgranskning. Juli 2019
  5. hovedprojekt. September 2019
  6. for entreprenører. September 2019
  1. Oktober 2019

Aflevering August 2020

Efter kommunalbestyrelsens valg af hvilket løsningsforslag der skal arbejdes videre med samt godkendelse af projektforslag, udarbejdes sammen med Område for Teknik og Miljø Maniitsoq et udbudsbrev til rådgivende firmaer om at give tilbud på projekteringsarbejde.

Byggearbejdet udbydes i fagentrepriser, dog med mulighed for at der kan afgives hovedentreprisetilbud.

Efter håndværkerlicitation udarbejder projekterende firma A-overslag for byggeriet, der skal godkendes af Udvalget for Sundhed, Kultur, Fritid og Uddannelse.

Tilsynsarbejdet udbydes enten til rådgivende firma, eller udføres af kommunen selv.

Det er direktionens vurdering, at når skole og dagplejecentret ikke kan være inden for den eksisterende skoles område, så bør der arbejdes videre med forslag 2, hvor skolen renoveres. Eventuel renovering af dagplejecentret bør prioriteres af kommunens bygningsrenoveringspulje, hvor Området for Teknik- og Miljø efter en samlet vurdering af kommunens bygninger vurderer, hvilke bygninger der er mest trængende.

Det er ligeledes direktionens vurdering, at det er godt med et tæt samarbejde mellem daginstitution/dagplejecenter og skolen, men både erfaringer fra Grønland og internationalt peger på, at det kun skal ske for de årgange i daginstitutionerne/dagplejecentrene, som snart skal starte i skolen. Det er bl.a. erfaringerne fra førskoledaginstitutionen i Maniitsoq og tilsvarende tiltag i Sisimiut.

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Uddannelse, Sundhed, Kultur og Fritid

  1. at skolen i Kangaamiut renoveres på baggrund af forslag 2
  2. at der gives tillægsbevilling på tillægsbevilling på kr. 4.130.000 i budgetår 2021
  3. at sagen videresendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. april 2019 godkendt indstillingen. Frederik Olsen tilføjer og anbefaler, at minihallen bruges til idræt efter skoletid.

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

  1. at skolen i Kangaamiut renoveres på baggrund af forslag 2

  2. at der gives tillægsbevilling på tillægsbevilling på kr. 4.130.000 i budgetår 2021
  3. at minihallen bruges til idræt efter skoletid

Bilag

  1. BYGHERREOPLÆG Skolerenovering Kangaamiut skole

  2. Opfordring vedr. renoveringen af skolen i Kangaamiut



pkt 09 bilag 1 dk bygherreoplægeab50465-a3bb-439a-be7d-a3f96c2683ef.pdf
pkt 09 bilag 2 dk - opfordring vedr. renoveringen af skolen i kangaamiutca871983-3bae-45b3-97a4-3bcea099cd18.pdf

Bilag

pkt 09 bilag 1 dk BYGHERREOPLÆG.pdf
pkt 09 bilag 2 dk - Opfordring vedr. renoveringen af skolen i Kangaamiut.pdf


10. Renovering af Atuarfik Kilaaseeraq

Renovering af Atuarfik Kilaaseeraq

­Punkt 10 Renovering af Atuarfik Kilaaseeraq

Journal nr. 17.00.01

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har besluttet at Atuarfik Kilaaseeraq skal renoveres begyndende fra 2020. Qeqqata kommunalbestyrelse afsatte i budget 2018 og overslagsårene følgende midler til renovering af Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq: I 2018 0,5 mio. kr. til opstart af planlægning, i 2019 2 mio. kr. til projektering og herefter i overslagsårene 13,7 mio. kr. årligt. Beløbet kr. 13.7 mio. er fra Selvstyrets bloktilskud til bygning og renovering af daginstitutioner, skoler og skolehjem, som kommunerne overtog ansvaret for i 2018. I 2020 og 2021 går hele bloktilskuddet således til renovering af Atuarfik Kilaaseeraq.

Regelgrundlag

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.

Bygningsreglement 2006 for Grønland.

SBI (Statens byggeforsknings institut) anvisning 230.

Faktiske forhold

Skolens facader fremstår i gule mursten, som kun har få skader. Det anbefales ved renovering af Atuarfik Kilaaseeraq, at facaderne bevares og repareres efter behov. Varmetab, træk og dårlig indeklima vil fremadrettet kunne forbedres ved udskiftning af døre og vinduer, samt nyt genvex anlæg. Genvex anlægget trækker luften fra boligen ud, men inden den blæses ud af boligen, trækkes varmen ud af luften. Varmen bliver herefter tilført den køligere friskluft, så indblæsningstemperaturen i boligen holdes konstant.

Bygningen langs med det gamle elværk er ikke nutidig, grundet dens smalle opbygning. Det foreslås at eksisterende gang indlemmes til klasseværelserne for at gøre klasseværelserne større. Udvendigt laves svalegange, med indgange til de nye klasseværelser herfra. Tagkonstruktionerne skal undersøges for råd og svamp. Og der skal som minimum efterisoleres. Tagvinduerne skal udskiftes, da disse er utætte, samt deres funktion som røglemme ikke længere virker optimalt. Indvendig er der tegn på slidtage på alle flader, samt at indretningen indendørs ønskes mere nutidigt. El installationerne har nogle mangler, som der skal rettes op på. VVS er slidt. Nogle af rummene har svært ved blive varme i de koldeste måneder.

Der er i Maniitsoq by ingen ledige store arealer til nybyggeri. Derfor er det ikke muligt at finde arealer til bygning af en ny skole. Og der er heller ikke mulighed for at flytte eleverne til andre lokaliteter, så en generel nedrivning og nybygning på nuværende placering er ikke en mulighed.

Bæredygtige konsekvenser

Indbydende arbejdsforhold og indeklima har bestemt betydning for både lærernes og børnenes trivsel, og ved fastholdelse af lærerstaben. Derfor er det vigtigt at inddrage skolen og skolebestyrelsen i dette vigtige arbejde.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Selve renoveringen er planlagt og budgetteret til igangsættelse i 2020.

Den vil indebære et væsentligt omfang af brugerinddragelse, så renoveringen bliver så hensigtsmæssig både i forhold til håndtering af problemer under byggefasen og i forhold til det langsigtede mål om gode fysiske forhold i Atuarfik Kilaaseeraq. Det forudsætter, at der nedsættes et skolebyggeudvalg med politisk deltagelse af borgmesteren (formanden for økonomiudvalget), et lokalt medlem af Udvalget for Sundhed, Kultur, Fritid og Uddannelse, et lokalt medlem af teknik- og miljøudvalget og en repræsentant fra oppositionen.

Skolebyggeudvalget består endvidere af skolerepræsentanter. Skolebyggeudvalget træffer de overordnede beslutninger undervejs og agerer styregruppe for projektgruppen.

Projektgruppen varetager den direkte og udførende del af selve projektet med en projektleder som direkte ansvarlig. Projektlederen er samtidig bygherrerådgiver. På grund af projektets størrelse og tætte forbindelse til den øvrige administration er bygherrerådgiveren ansat med reference til uddannelseschefen. Dette blev besluttet ved det ordinære møde 04/2018, den 28 maj 2018 i Udvalg for Sundhed, Fritids, Kultur og Uddannelse. Hvilket vil sige, at projektet forankres igennem det administrative ansvar hos uddannelseschefen som bygherre og medlem af projektgruppen.

Med oprettelse af et skolebyggeudvalg samt en projektgruppe, er det grundstrukturen fra Projektorganiseringen ved renoveringen af Minngortuunnguup Atuarfia, der foreslås anvendt i forbindelse med renoveringen af Atuarfik Kilaaseeraq.

Der er oprettet en projektgruppe med repræsentanter fra Område for uddannelse, område for teknik og miljø, staben, skolelederen, 1 repræsentant for lærerne og 1 for skolebestyrelsen. Der er afholdt indledende, forberedende møder uden at diskussionerne om ønskerne er igangsat endnu.

Det anbefales at eksisterende skole renoveres i flere etaper, så eleverne kan flyttes i mindre antal ad gangen, mens bygningsdelene revoveres en efter en. Der er mulighed for, at Aula og gymnastiksal eller andre velegnede bygninger i byen kan omdannes til midlertidige klasseværelser mens renoveringsarbejdet pågår.

Der ansøges om at dele af projektgruppen tager på studietur til Danmark sammen med kommende repræsentanter for skolebyggeudvalget. Det er ønsket at besøge en skole ved Århus der er bygget af gul mursten, nøjagtig ligesom Atuarfik Kilaaseeraq, hvor skolerenoveringen har taget udgangspunkt i pædagogiske overvejelser, som også skal være en vigtig del under projektgruppens diskussioner.

Administrationens vurdering

Før skolerenoveringen planlægges i detaljer er det nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt at tage beslutninger, der kan lægge rammer for planlægningen af renoveringen af Atuarfik Kilaaseeraq.

Der foreslås nedsat et Skolebyggeudvalg.

Skolebyggeudvalget agerer styringsgruppe og træffer overordnede beslutninger undervejs samt står for

den overordnede ledelse af projektet.

Medlemmer

Sekretær for udvalget er Bygherrerådgiveren, som også er ansvarlig for bidrag med byggefaglig viden.

Udvalget repræsenterer skolens synspunkter overfor bygherren, og sikrer skolens brugeres medindflydelse.

De repræsenterede parter skal derfor give deres repræsentanter i udvalget den fornødne kompetence

til at deltage. Udvalgsmedlemmerne er omvendt ansvarlige for at bringe viden tilbage til deres

bagland.

Udvalget er formelt ansvarshavende på en række opgaver (se nedenfor), men uddelegerer som regel den

praktiske udførelse af disse til projektgruppen.

Udvalget kan forvente at skulle mødes ca. 2-3 gange månedligt i både initiativfasen og programfasen. Jo

nærmere man kommer på byggeprogrammets færdiggørelse desto hyppigere vil møderne være – ofte

ugentligt i slutperioden.

Projektgruppe er nedsat, men deres arbejde er endnu ikke igangsat.

Projektgruppen varetager den direkte og udførende del af selve projektet med en projektleder som direkte

ansvarlig.

Projektgruppens overordnede rolle er at koordinere samspillet mellem bygherren, byggeudvalget og

rådgiveren og sikre, at projektplanen overholdes.

Projektgruppen kan nedsætte undergrupper, som nærbehandler særlige emner. Disse grupper er underlagt

projektgruppen i alle henseender og referer direkte til projektgruppen. Tre eksempler på undergrupper til projektgruppen kan være:

Administrationens indstilling

Det indstilles til Udvalget for Sundhed, Kultur, Fritid og Uddannelse at godkende:

  1. at det er renovering af de eksisterende bygninger, hvor facaderne bevares samtidig med at der kan bygges en ny fløj og indretningen gøres mere nutidigt.

  2. at skolebyggeudvalget nedsættes og projektgruppen igangsættes med planlægningen af skolerenoveringen.

  3. at dele af projektgruppen med repræsentanter for skolebyggeudvalget tager på studierejse til bl.a. Århus.

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur behandling af sagen

Udvalget har under sit møde den 1. april 2019 besluttet følgende:

Indstilling 1 ændres til "at det er renovering af de eksisterende bygninger, hvor facaderne kan bevares samtidig med at der kan bygges en ny fløj og indretningen gøres mere nutidigt".

Indstilling 1 godkendes med ændringen.

Indstilling 2 godkendes

Indstilling 3 fjernes.

Indstilling

Udvalg for Uddannelse, Sundhed, Fritid og Kultur indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse,

  1. at det er renovering af de eksisterende bygninger, hvor facaderne kan bevares samtidig med at der kan bygges en ny fløj og indretningen gøres mere nutidigt

  2. at skolebyggeudvalget nedsættes og projektgruppen igangsættes med planlægningen af skolerenoveringen

Bilag





11. Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur

Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur

­Punkt 11 Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur

Journal nr. 24.10

Baggrund

Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har på sit møde d. 24. maj 2018 besluttet,
-at Økonomiudvalget bemyndiges til at oprette et trafikaktieselskab A/S Arctic Circle Traffic med indskud af Sisimiut kommunale havn og Vejen mellem Indlandsisen og Kellyville
-at Selvstyret anmodes om at indskyde eller sælge Kangerlussuaq lufthavn i/til A/S Arctic Circle Traffic hurtigst muligt
-at Økonomiudvalget bemyndiges til at forhandle med Selvstyret om placering af alle de offentlige trafikinfrastrukturanlæg i Qeqqata Kommunia i A/S Arctic Circle Traffic.

Direktionen har i den forbindelse igangsat flere arbejder, herunder drøftet mulighederne for at oprette et selskab med kommunens advokat og fået undersøgt Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur med nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat af de internationale flyeksperter Integra Holding.

Naalakkersuisut Karl Frederik Danielsen og borgmester Malik Berthelsen har d. 11. januar 2019 underskrevet kommissorium for en fælles arbejdsgruppe om Kangerlussuaqs fremtid. Arbejdsgruppen har holdt møde i slutningen af januar og starten af april.

Den danske statsminister og det danske forsvar har i marts måned udmeldt, at såvel det danske som det amerikanske forsvar har brug for Kangerlussuaq Lufthavn.

Det store internationale krydstogtskibsselskab Sunstones, der ejer ¼ af de krydstogtskibe, der lægger til i grønlandske havne og udskifter passagerer i Kangerlussuaq har i brev til borgmester Malik Berthelsen peget på vigtigheden af, at Kangerlussuaq Lufthavn bibeholdes i fremtiden. Sunstones lægger vægt på, at internationale krydstogtselskaber er afhængige af en sikker lufthavn med en regularitet meget tæt på 100%.

Regelgrundlag

Trafikinfrastrukturen har traditionelt været Selvstyrets ansvarsområde, men større kommunalt ansvar var både baggrunden for strukturreformen og flere tiltag i de senere år med overdragelse af ansvarsopgaver fra Selvstyret til kommunerne.

Faktiske forhold

Kommunens advokat har peget på, at der ikke er noget til hinder for at oprette et infrastrukturselskab A/S Arctic Circle Traffic, og dette kan ske med kort varsel. Det afgørende er, om Selvstyret vil være medejer eller overlade Kangerlussuaq Lufthavn til et kommunalt ejet aktieselskab, og hvilke betingelser som Selvstyret vil have i den forbindelse. Dette skal undersøges af den nedsatte arbejdsgruppe mellem selvstyret og kommunen.

Integra Holding har i en rapport om Kangerlussuaqs rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur konkluderet:

  1. At lufthavne spiller en stor rolle i udviklingen af et område/en region, idet de sikrer tilgængeligheden. Hvis Kangerlussuaq Lufthavn lukkes eller gøres til en heliport, forsvinder eksistensgrundlaget for området;

  2. At governance og ejerstruktur af lufthavne har ændret sig væsentligt, så lufthavnene er fæstet mere lokalt end nationalt. For Kangerlussuaq Lufthavn burde det seriøst overvejes, om lufthavnen ikke bør gå over til lokalt eller kommunalt eje;

  3. At Kangerlussuaq Lufthavn er væsentlig i et samlet lufthavnsnetværk på Grønland med væsentlige roller at spille som f.eks. at være militær lufthavn, logstikcentrum, dronecentrum og/eller alternate. Listen er ikke komplet;

  4. At lufthavnen de nærmeste år vil skulle tilpasses de nye roller og behov. Det vil derfor være langt at foretrække, at driften af Kangerlussuaq Lufthavn lægges i et selvstændigt selskab, hvor lufthavnen kan få den fornødne opmærksomhed og ikke blive betragtet som en af mange.

Integra Holding peger på, at baggrunden for disse konklusioner er blandt andet,

  1. At luftfarten generelt er i fremgang i hele verden

  2. At lufthavne er en udviklingsmotor for regioner

  3. At lufthavne tænker mere i netværk, hvor man supplerer hinanden ved at turister kan flyve ind til en lufthavn og ud fra en anden eller lokalbefolkning ud via en international lufthavn og hjem via en anden international lufthavn

  4. Jo tættere ejerne af lufthavnen er på lufthavnen, jo mere positiv er udviklingen

  5. Kommunale lufthavne er blevet meget almindeligt i Danmark

  6. At drift af og udgifter til en eksisterende lufthavn kan skaleres op og ned afhængig af brugen/behovet

Bæredygtige konsekvenser

Det er ikke bæredygtigt at nedlægge eller forkorte en velfungerende lufthavn, og den eneste internationale lufthavn i Qeqqata Kommunia. Lokalt/kommunalt (med)ejerskab af lufthavne er grundlaget for en bæredygtig udvikling.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Selvstyrets seneste konsulentrapport på renovering af Kangerlussuaq Lufthavn lægger op til en maksimal udgift på 458 mio.kr., mens danske professorer på DTU og AAU peger på udgifter på 100-200 mio.kr.

Set i lyset af indtægter fra Forsvarets, Internationale krydstogtselskabers, turistbranchens, ETOPS beflyvninger og lokalbefolkningens brug af Kangerlussuaq Lufthavn er disse overslag ikke bekymrende. Nye lufthavne andre steder i Grønland koster mere at anlægge og har kortere længde samt dårligere regularitet

Da driften af Kangerlussuaq Lufthavn kan skaleres op og ned i forhold til brugen vil de økonomiske udgifter for en hel eller delvis kommunal overtagelse af Kangerlussuaq Lufthavn ikke påføre kommunekassen unødig risiko.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at Kangerlussuaq Lufthavn er altafgørende for Qeqqata Kommunias udviklingsmuligheder. Heldigvis vurderer internationale aktører som det danske og amerikanske forsvar samt den internationale krydstogtbranche også, at Kangerlussuaq Lufthavn er vigtig for dem.

Det er administrationens vurdering, at et fortsat samspil mellem de større lufthavne i Grønland er afgørende for Grønlands erhvervs- og turismeudvikling, hvor ikke mindst turismen i Kangerlussuaq og samspillet med turismen i Diskobugten er afgørende for Grønlands turismeudvikling. Turisterne kommer primært til Grønland for at opleve Indlandsisen og naturen, hvor adgangen til Indlandsisen fra Kangerlussuaq og det store landområde mellem Indlandsisen og Davisstrædet giver nogle unikke oplevelser for turisterne.

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse,

-at der arbejdes videre med at få etableret A/S Arctic Circle Traffic indeholdende minimum Kangerlussuaq Lufthavn

Bilag

  1. Referat af kommunalbestyrelsens møde d. 24. maj 2018, pkt. 10
  2. Kommissorium for arbejdsgruppe mellem Qeqqata Kommunia og Departementet for Boliger og Infrastruktur om Kangerlussuaqs Fremtid
  3. Brev til borgmester Malik Berthelsen fra Sunstones CEO af 27. februar 2019
  4. Integra A/S’s rapport om Kangerlussuaq rolle i den fremtidige lufthavnsinfrastruktur af 7. marts 2019


pkt 11 bilag 1 - referat af kommunalbestyrelsens møde den 24. maj 2018, pkt 10f527ab5f-88e0-453e-a4fb-0371800b8d26.pdf
pkt 11 bilag 2 - kommissorium for arbejdsgruppe mellem q.k. og departement for boliger og infrastruktur for kangerlussuaq´s fremtid8da1d781-5898-480a-80f7-a963a8c4c2ec.pdf
pkt 11 bilag 3 - brev til borgmester malik berthelsen fra sunstones ceo af 27. februar 2019brev sunstone marts 2019ea4b7f7d-7d9a-4da3-93f4-fd8c0094ada7.pdf
pkt 11 bilag 4 - integra as rapport om kangerlussuaq´s rolle i den fremtidige lufthavnsstruktur af 7. marts 201998a4170d-724f-456d-830b-19226b8eee94.pdf

Bilag

pkt 11 bilag 1 - Referat af kommunalbestyrelsens møde den 24. maj 2018, pkt 10.pdf
pkt 11 bilag 2 - Kommissorium for arbejdsgruppe mellem Q.K. og Departement for Boliger og Infrastruktur for Kangerlussuaq´s fremtid.pdf
pkt 11 bilag 3 - Brev til borgmester Malik Berthelsen fra Sunstones CEO af 27. februar 2019Brev Sunstone marts 2019.pdf
pkt 11 bilag 4 - Integra AS rapport om Kangerlussuaq´s rolle i den fremtidige lufthavnsstruktur af 7. marts 2019.pdf


12. Orientering om aktuelle personalesager pr. 9. april 2019

Orientering om aktuelle personalesager pr. 9. april 2019

Punkt 12 Orientering om aktuelle personalesager pr. 9. april 2019

Journalnr. 03.00

Opgørelsen omfatter ikke timelønnet personale.

 

 

Maniitsoq:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Atuarfik Kilaaseeraq

Margrethe Larsen

Forskolelærer

1. marts 2019

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Området fro Familie

Sofie Jeremiassen

Sagsbehandler

30. april 2019

Atuarfik Kilaaseeraq

Bendt Olsen

Lærer

30. april 2019

Atuarfik Kilaaseeraq

Else Marie Albrechtsen

Forskolelærer

30. april 2019

 

  1. På orlov

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Periode

Atuarfik Kilaaseeraq

Arnannguaq R. Olsen

Lærer

1. februar-30. juni 2019

Området for Økonomi

Dina Olsen

Tjenestemand

1. april 2013-

 

Sisimiut:

 

  1. Ansættelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Int. Daginst. Uiaq

Karen Bidstrup

Socialassistent

1. marts 2019

Int. Daginst. Kanaartaq

Petrine Lange

Socialhjælper

1. marts 2019

Int. Daginst. Nuniaffik

Mette Willumsen

Socialhjælper

1. marts 2019

Nalunnguarfiup Atuarfia

Karen Svane

Køkkenleder

15. marts 2019

Fritidsklubben Sukorsit

Julius Peter Fly

Medhjælper

1. marts 2019

Området for Familie

Eva Jensen

Sagsbehandler

25. marts 2019-30. juni 2019

Qeqqani MISI

Lene Damborg Andersen

Konsulent for specialundervisning

1. marts 2019

Direktion

Karl Tobiassen

Pedel

1. april 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Fratrædelser

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Fratrådt pr.

Brandvæsenet

Jakob Olsen

Beredskabsinspektør

30. april 2019

Området for Familie

Julie Brandt Iversen

Overassistent

30. april 2019

Området for Familie

Grethe J. Enoksen

Overassistent

31. marts 2019

Området for Uddannelse

Poul Olsen

Afdelingsleder

30. april 2019

Nalunnguarfiup Atuarfia

Sussi Quist

Lærer

28. februar 2019

Int. Daginst. Nuniaffik

Dorthea Augustussen

Socialhjælper

30. april 2019

 

4. Rokeringer

Arbejdsplads fra

til

Navn

Stilling

Periode

Int. Daginst. Nuniaffik

Dagplejeren

Åse Berthelsen

Dagplejer

15. april 2019

 

5. Ansættelser fra Danmark

Arbejdsplads

Navn

Stilling

Ansat pr.

Nalunnguarfiup Atuarfia

Ruben Ravn Nielsen

Lærer

1. april 2019

 

 

Indstilling

Sagen forelægges til økonomiudvalgets orientering.

 

Bilag

Ingen





13. Eventuelt

Eventuelt

Punkt 13 Eventuelt