Underviser på Serravik, Sisimiut musikskole

Serravik søger musikunderviser til undervisning i guitar, klaver, sang, trommer, blæseinstrumenter, sammenspil etc. Undervisningen tilrettelægges så den passer til ansøgerens faktiske kompetencer.
Ansøgningsfrist:
25. august 2016
Sted/Afd:
Sisimiut
Varighed:
Fuldtid
Tiltrædelsesdato:
1. september 2016
Løn:
Efter overenskomst

Underviser på Serravik, Sisimiut musikskole 

Ansøgere med relevant uddannelse vil blive foretrukket. Uddannelse kan f.eks. være:

- Folkeskolelærer med musik som linjefag, eller supplerende kurser i musik

- Musikpædagog, eller pædagog med musikerfaring / kurser

- Konservatorieuddannelse

- Musikvidenskablige uddannelser

- Andre musik- og musikpædagogiske uddannelser

 

Grønlandsksprogede ansøgere vil blive foretrukket.

 

Arbejdsbeskrivelse:

 

Du indgår på lige vilkår i musikskolens personalegruppe og varetager følgende opgaver:

 

- Daglig undervisning i solofag og sammenspil.

- Deltagelse ved koncerter og arrangementer.

- Deltagelse i musikskolens daglige arbejde, herunder: Instrumentpleje, ansvar for faglokaler, udvikling af pædagogisk materiale, samarbejde med øvrige institutioner i byen etc.

- Deltagelse i studieture, koncertrejser etc.

 

Vi forventer at du er:

- Ansvarlig og stabil.

- Engageret og initiativrig

- Selvstændig og fleksibel med gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesforhold: 

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og lærerorganisationen IMAK.

Børneattest

Stillinger er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Ansættelse sker under forudsætning af tilfredsstillende børne- og straffeattest, som indhentes af Qeqqata Kommunia.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillinger kan indhentes ved henvendelse til musikskoleleder Jacob Froberg på telefon (+299) 48 69 50, e-mail: serravik@qeqqata.gl  

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser, referencer og straffeattest skal være os i hænde senest den 25. august 2016

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 101
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

Kontakt

Jacob Froberg

(+299) 48 69 50

serravik@qeqqata.gl