airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Psykolog for Qeqqani MISI

Qeqqani MISI (PPR) i Qeqqata Kommunia søger en psykolog til ansættelse med mulighed for bolig i Sisimiut eller Maniitsoq.
Ansøgningsfrist:
28. september 2018
Sted/Afd:
Sisimiut/Maniitsoq
Varighed:
Fuldtid
Tiltrædelsesdato:
1. oktober 2018
Løn:
Efter overenskomst

Arbejds- og ansvarsopgaver: 

Qeqqani MISI har sine fysiske rammer i Sisimiut og består af en ledende skolepsykolog, en psykolog, en konsulent for specialundervisning (ubesat) samt en kontoroverassistent.

Qeqqani MISI’s målgruppe er børn og unge mellem 0 – 18 år med fokus på tidlig og forebyggende indsats samt støttefunktion til børn og unge med særlige behov.

Qeqqani MISI betjener byerne Maniitsoq og Sisimiut samt tilhørende 6 bygder, hvorfor rejseaktivitet må påregnes.

 

Qeqqani MISI søger en psykolog, der er interesseret i:

  • At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksomhed til skoler og daginstitutioner i forbindelse med børns udvikling i miljøet

  • Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold og udvikling

  • Rådgivning og vejledning af forældre, lærere og pædagoger

  • At forestå pædagogisk psykologisk vurdering og undersøgelser af børn og unge

  • Formidle psykologisk viden til eksterne og interne samarbejdspartnere

  • Medvirke til at kvalificere tværfaglige samarbejde

  • Yde supervision til fagprofessionelle voksne

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og åben arbejdsplads 40 t. ugentlig

  • Udfordrende og spændende job

  • Arbejdsplads med fælleskab

  • En storslået natur med rige muligheder for vandring, sejlads, hundehold, skisport, jagt og fiskeri

  • Grønlands anden største by med forskellige kulturelle tilbud

Den rette ansøger:

  • Er i besiddelse af relevante faglige kvalifikationer

  • Er parat til at arbejde i et system, der bygger på grønlandsk kultur

  • Har gerne erfaring pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge

  • Er robust og kan arbejde selvstændig og fleksibelt i forhold til mangeartede opgaver


Løn- og ansættelsesvilkår : 

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Børneattest:

Stillingen er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende skolepsykolog Marianne L. Olsen på telefon (+299) 38 12 40, e-mail: olsm@qeqqata.gl

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest 28. september 2018.

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

Kontakt

Marianne L. Olsen

+299 38 12 40

olsm@qeqqata.gl