airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Qeqqata Kommunia søger Psykolog til Qeqqani MISI (PPR)

Qeqqani MISI (PPR) i Qeqqata Kommunia i Sisimiut søger en psykolog til ansættelse i Maniitsoq til en stilling i en nyoprettet lokal afdeling. Den lokale afdeling i Maniitsoq består af en psykolog og en konsulent for specialundervisning.
Afdelingen i Sisimiut består af en ledende skolepsykolog, en psykolog, en konsulent for specialundervisning og en kontoroverassistent.
Qeqqani MISI’s målgruppe er børn og unge mellem 0 – 18 år med fokus på at levere en tidlig og forebyggende indsats samt støtte til børn og unge med særlige behov.
Qeqqani MISI betjener byerne Maniitsoq og Sisimiut samt tilhørende 6 bygder, hvorfor rejseaktivitet må påregnes omtrent 2 gange årligt.
Ansøgningsfrist:
25. marts 2019
Sted/Afd:
Maniitsoq
Varighed:
Fuldtid
Tiltrædelsesdato:
Snarest eller efter aftale
Løn:
Efter overenskomst

Arbejds og ansvarsområder: 

Qeqqani MISI søger en psykolog, der er interesseret i:

·         At yde rådgivning, vejledning og konsultativ virksomhed til skoler og daginstitutioner i forbindelse med børns udvikling i miljøet

·         Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold og udvikling af alsidige læringsmiljøer

·         Rådgivning og vejledning af forældre, lærere og pædagoger

·         At forestå pædagogisk psykologisk vurdering og undersøgelser af børn og unge

·         Formidle psykologisk viden til eksterne og interne samarbejdspartnere

·         Medvirke til at kvalificere tværfaglige samarbejde

·         Yde supervision til fagprofessionelle

Vi tilbyder:

·         En dynamisk og åben arbejdsplads 40 t. ugentligt

·         Udfordrende og spændende job

·         Arbejdsplads med fælleskab

·         En storslået natur med rige muligheder for vandring, sejlads, skisport, jagt og fiskeri

·         Grønland med forskellige kulturelle tilbud

Den rette ansøger:

·         Er cand.psych. eller cand.pæd.psyk.

·         Er parat til at arbejde i et system, der bygger på grønlandsk kultur

·         Har gerne erfaring med pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge

·         Er robust og kan arbejde selvstændig og fleksibelt i forhold til mangeartede opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Børneattest og straffeattest:

Stillingen er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest og straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende skolepsykolog Marianne L. Olsen på telefon (+299) 38 12 40, e-mail: olsm@qeqqata.gl

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest 25.  Marts 2019.

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014

3911 Sisimiut

E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

Kontakt:

Marianne L. Olsen

(+299) 38 12 40

olsm@qeqqata.gl