airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Sygeplejefaglig leder til plejehjem i rivende udvikling i Sisimiut

Plejehjemmet Qupanuk i Sisimiut søger en sygeplejefaglig leder, uden personaleansvar, på fuld tid, der kan indgå i arbejdet med og omkring vores beboere med fokus på værdig omsorgsfuld pleje.

Du skal lede den sygeplejefaglige udvikling på plejehjemmet, herunder være med til at højne fagligheden, og have din daglige gang blandt beboerne.

Plejehjemmet Qupanuk består af 2 afdelinger, demens og pleje, og har plads til 42 beboere og 1 i aflastning. I efteråret 2019 blev der etableret en skærmet enhed i forlængelse af demensafdelingen. Størstedelen af beboerne er plejekrævende, og vores mål er, at vi med en sygeplejerske i huset bliver i stand til at udføre flere behandlinger in-house i stedet for at sende beboerne til sygehuset.

Plejehjemmet Qupanuk er normeret til 69 ansatte, heraf udgør plejepersonalet 45.
Ansøgningsfrist:
20. marts 2020
Sted/Afd:
Sisimiut
Varighed:
Fuldtid
Tiltrædelsesdato:
Snarest muligt
Løn:
Efter overenskomst

Arbejdsopgaver: 

-          Ansvarlig for medicinhåndtering og medicinadministration, inklusive oplæring af kollegaer

-          Udvikle, kvalitetssikre og vedligeholde plejen, gennemgå og optimere rutiner, undervise kollegaer

-          Mobilisere og aktivere beboerne

-          Pårørendekontakt i forhold til pleje

-          Tværfagligt samarbejde, herunder visitering af borgere til plejehjemmet

Vi forventer

-          At du er autoriseret sygeplejerske

-          At du har lyst til at arbejde med ældre mennesker

-          At du er fleksibel og stabil

-          At du prioriterer fagligheden og den menneskelige dimension lige højt og evner at koordinere, undervise og skabe gode arbejdsrelationer mellem forskellige faggrupper og ufaglærte kolleager

-          At du kommunikerer klart og tydeligt, arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret

 

Vi tilbyder

-          En fuldtidsstilling med fast arbejdstid mandag til fredag kl. 08:00-16:00

-          Attraktiv lønpakke efter anciennitet fra kr. 41.389,71 til kr. 44.582,21 inklusive pension efter overenskomst for sygeplejersker og radiografer.

-          Personlig og faglig udvikling

-          Et spændende job med mulighed for selv at præge hverdagen, samarbejde med sundhedsvæsenet omkring forskellige opgaver og et stort selvstændigt ansvar

 

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til plejehjemsleder Peter Mattaaq pema@qeqqata.gl tlf. 867350 eller souschef Annette Eriksen aner@qeqqata.gl tlf. 867351.

Løn- og ansættelsesvilkår:  

Løn og ansættelsesforhold, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den forhandlingsberettigede organisation. Forventet løn efter anciennitet vil ligge imellem kr. 41.389,71 til kr. 44.582,21 inklusiv pension efter overenskomst for sygeplejersker og radiografer.

 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattest fra Politiet.

 

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum/husleje med videre efter de til enhver tid gældende regler.

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer e-mailes senest den 20. marts 2020 til:  

Qeqqata Kommunia

HR afdeling

E-mail: job@qeqqata.gl

Web: www.qeqqata.gl/job

Kontakt:

Peter Mattaaq / Annette Eriksen

pema@qeqqata.gl / aner@qeqqata.gl

(+299) 86 73 50 / 86 73 51