Inspirationstur rundt i Aalborg

19. oktober 2009

Inspirationstur rundt i Aalborg

Qeqqata Kommunias deltagelse i DanFish 2009 fortsatte på messens tredje og sidste dag. Dagen stod også på en inspirationstur rundt i Aalborg, hvor politikerne fredag morgen besøgte børnehaven Ridefogedvej i Aalborg for at lære mere om institutionens arbejde med Fri for Mobberi.

Fri for Mobberi er et projekt udviklet af Red Barnet og Mary Fonden på initiativ fra H.K.H. Kronprinsesse Mary og sætter fokus på problemer med mobning allerede i børnehaven. Til projektet er udviklet en række sociale værktøjer som pædagogerne kan bruge til at reducere og forebygge mobning i deres institution. Da Qeqqata Kommunia netop har indgået en aftale med Red Barnet om udvikling af Fri for Mobberi i kommunen var det en god lejlighed til at se projektet i praksis i børnehaven Ridefogedvej og samle inspiration til udviklingen af projektet i kommunen.

Efter besøget i børnehaven var der guidet rundvisning på Aalborg havn med fokus på planlægningen og omdannelsen fra industrihavn til oplevelses- og beboelsesområde. Aalborgs borgmester Henning G. Jensen inviterede på en let frokost på det gamle rådhus, inden turen afsluttedes med den officielle åbning af udstillingen Grønland i Aalborg på Aalborg Historiske Museum. Udstillingen vises frem til sommeren 2010, og har bl.a. til formål at skabe indblik i det tætte relationer Aalborg har til Grønland.