Qeqqata Kommunia i Aalborg

8. oktober 2009

Qeqqata Kommunia i Aalborg

I dagene fra 7.-9. oktober har Qeqqata Kommunia fire politikere Hermann Berthelsen, Søren Alaufusen, Katrine L. Lennert og Alfred Olsen i Aalborg. Sammen med kommunens to fiskeri- og fangstkonsulenter og to fangere, skal de, på en fælles stand med Qeqqata Erhvervsråd, repræsenterer Qeqqata Kommunia ved den internationale fikserimesse DanFish. En del af formålet med turen for politikerne er også at varetage andre af kommunes interesser i Nordjylland.



Programmet onsdag d. 7. oktober stod bl.a. på åbning af DanFish messen med velkomst af Aalborgs Borgmester. Derefter mødtes Qeqqata Kommunias fire politikere til et brunchmøde med Borgmester Erik Sørensen, Kommunaldirektør Jane Wiis og Lene Høegh fra Byrådssekretariatet fra Frederikshavns Kommune til en snak om fremtidige samarbejdsmuligheder. På mødet blev man enige, om at administrationerne i fællesskaber går videre med en nærmere definition for et eventuelt kommende samarbejde.

Eftermiddagen blev brugt til et besøg på forbrændingsanlægget Reno Nord og modtagestationen I/S Mokana. Sidstnævnte er modtagestationen for farligt affald fra Grønland. Både på Reno Nord og Mokana fik politikerne god lejlighed til at lære mere om konkrete løsningsmuligheder på affaldsudfordringerne, som man kan tage med hjem til inspiration for udvikling af bl.a. dumpen i Sisimiut.