Aluminiumsprojektet i blæst og stille!

Forarbejdet op til beslutningen om at opføre et aluminiumsprojekt i Grønland har både været gennem kraftig søgang og havblik.
22. april 2010

Forarbejdet op til beslutningen om at opføre et aluminiumsprojekt i Grønland har både været gennem kraftig søgang og havblik. Hvad vil fremtiden bringe – smult vande? Det er spændende beslutninger som skal tages – både for Grønland, Qeqqata Kommunia og Maniitsoq – hvorvidt projektet skal realiseres og om hvordan

Den beslutning ligger først og fremmest hos Inatsisartut og selvfølgelig i en forhandling med Alcoa. Det er en beslutning som kræver mange overvejelser i forhold til, om det vil gavne Grønland økonomisk – og som en del af dette, at skabe gode, solide arbejdspladser. Men selvfølgelig på et ordentligt og etisk forsvarligt grundlag.

Qeqqata Kommunia følger udviklingen tæt, og er til stadighed i dialog med Selvstyret og Greenland Development.

Vi er som kommune både engageret og dedikeret til at skabe de bedste udviklingsmuligheder i kommunen, for de enkelte borgere og for Maniitsoq, som er udpeget til at være vært for aluminiumssmelteværket. Nalakkersuisut har meldt ud at Inatsisartut på efterårssamlingen i 2010 skal behandle den netop færdige Strategiske Miljøvurdering (SMV) og beslutte om udviklingen af aluminiumsprojektet skal fortsætte. På det grundlag, og hvis der er politisk flertal for at fortsætte, vil der senere tages stilling til en ejerskabsmodel for projektet. Tålmodighed siges at være en dyd – i det tilfælde må vi konstatere at vi er meget dydige i Qeqqata Kommunia, men det vil vi også gerne være hvis resultatet bliver godt.

Begyndelsen

Men hvordan var det nu det startede? Tilbage i foråret 2006 blev det daværende Hjemmestyre kontaktet af den amerikanske gigantkoncern Alcoa, som er en af verdens førende aluminiumsproducenter. Anledningen var, at Alcoa ønskede at forhøre sig om muligheden for, i samarbejde med den grønlandske regering, at opføre et aluminiumsprojekt.  Kernen i industrien er at smelte det raffinerede pulveriserede materiale alumina - som stammer fra mineralet bauxit – som bliver til flydende aluminium, og derefter at støbe det til f.eks. stænger og barrer.



Pulveret skal komme med skib fra andre lande, derefter blive bearbejdet på aluminiumsmelteværket og herefter fragtes til købere rundt om i verden. Smelteprocessen kræver enorme mængder energi – og det har Grønland i kraft af vores vandressourcer. Men det kræver at vores vand reservoirer opdæmmes, at der bygges vandkraftværker, og at der føres elkabler over lange afstande til aluminiumssmelteværket. 

På tidspunktet for kontakten var Alcoa ved at færdiggøre et aluminiumsprojekt i det østlige Island, Fjardaal, i samarbejde med den islandske stat, der var baseret på vandkraft el som energikilde, og de havde nu intentioner om at bygge et lignende projekt i Grønland. På denne baggrund startede et samarbejde med Alcoa for at klarlægge forudsætninger og betingelser for aluminiumsprojektet.



Fra Grønlands side mundede det ud i beslutningen om at gennemføre den Strategiske Miljø Vurdering, der ud over at bestemme placeringen af projektet – herunder smelteværket - også skulle kortlægge miljø- og naturkonsekvenser, og ligeledes se på sundheds og kultur aspekter og den regionale udvikling. I foråret 2008 blev det besluttet at anlægge smelteværket ved Maniitsoq. Som vi ved, har der løbende været arrangeret borgermøder for at informere om resultater og status.

Og som skrevet i starten, er man nu ved vejs ende, og bolden bliver givet videre til vores politikere. Qeqqata Kommunia vil stadig følge udviklingen tæt – og løbende melde ud med vores holdning og kommentarer.